Nicholas’ Triumfdag i avisen


Nicholas Cordrey på Klampenborg, på min yndling Finish First, da han blev 2. på ham

Tænk engang, der blev skrevet noget om Galopsport i avisen!!! Jeg har lige opdaget denne, fra Nicholas fantastiske dag på Jägersro!

Selvfølgelig er der altid Hanna’s dejlige artikler i Politiken, hvoraf den sidste, er fra Skandinavian Open. Jeg savner bare et billede på netversionen. Jeg har fået fortalt, at der på papirversionen var et fantastisk flot et. Det er altså også med til at “sælge varen”.

Sådan helt generelt, står det sgu noget sløjt til. Til Derbydag var der en artikel i Villabyerne, der var så dårlig, at jeg næsten måtte ud og kaste op. For det første, var der intet om hestene, men kun om hatte og så var overskriften “Gå med i Lunden” – Lunden er Travbanen i Charlottenlund, og har INTET som helst med Dansk Galopderby at gøre. Det var så elendigt, at de hellere måtte have ladet være. Noget, jeg også vil skrive til dem, men ikke har nået. Kan være nogen læser med her. Retfærdigvis skal det så siges, at de har rettet op på det med denne flotte artikel om Skandinavian Open. Den er også skrevet at Carsten Bundgaard, der dog ved noget om sporten. Hvem der havde skrevet det andet, husker jeg ikke, men det var ikke ham. Der var så OGSÃ… en artikel om Django (han blev flot 4.), som var “Dark Horse” i Skandinavian Open, og istedet for at vise et foto af Django, så viser man et foto af Sibelius! Hvis det var et foto af Django der manglede, så kunne de såmænd have spurgt mig. Jeg har ihvertfald 30 fotos liggende af ham og Mark Larsen, men det var nok “sjovere” at få Benny Anderson med måske?
Læs resten