Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Flad mandag med højt hår

Ovennævnte hentyder til, at jeg er mast, fald og bombet i dag. Prisen for de seneste dages aktivitet. Jeg sumper foran computeren og ser TV. Og får en lur indimellem. Nu skal jeg dog have noget tøj på, for jeg skal til frisøren og klippes. Noget, der i den grad er tilgrængt – så forhåbentligt højt hår.

Nu er planen så måske lavet om, så jeg skal et ærinde senere på dagen, men det overlever jeg nok også, his det bliver sådan, for selskabet er det bedste.

Foto er fra turen til Nivaagaards Park forleden, taget på vej tilbage til bilen. God mandag til jer derude.

Passende fremtoning

Er der vitterligen ikke noget, der hedder det længere? Ifølge artiklen (klik på screenshot), er det et meget omdiskuteret emne, og der er ikke noget endegyldigt svar på det. Det kan godt være nogen synes, det er smart og “hipt” at man må alting, men skal man have et rigtig karrierejob, så tror jeg næppe, man bliver ansat, hvis man ser sådan ud. Var det mit firma blev man ihvertfald ikke.

Gårsdagen – nu med nyt hår


Lennart Hammer på Larchmont ved tidligere lejlighed

Dagen igår startede tidligt i stalden. Der var mere end rigeligt at se til, men også hyggeligt. Der var ture til banen, hvor vi bl.a. så ovensiddende ekvipage, og endda så galt champagne og gode nyheder – det var bare super. Jeg elsker boblevand :)

Da jeg endelig fik slæbt mig hjemover, var jeg lige en tur forbi apoteket, og så gik turen sporstrengs i bad og så skulle jeg til frisøren. Normalt er jeg jo “frisøren” for hestene, men idag var det altså mine egne lokker, der skulle have en tur. Det var mere end hårdt tiltrængt. Jeg har udskudt den her tur til frisøren, og tiden er løbet fra mig, men nu er jeg så god som ny til Sæssonstart og rund fødselsdag på lørdag. Og hvad bedre er, så holdt helbredet. Så langt så godt. Dagen idag byder også på lidt af hvert. Mere om det senere.

Good hair

Good Hair (2009) lavet af Chris Rock. kendte jeg ikke noget til, før jeg for lidt siden så Oprah Winfrey Show. Ofte har hun oplyst mig om film, der overhovedet ikke bliver nævnt herhjemme, formentlig fordi publikum ikke er stort nok i lille DK. På den led, kan det godt være træls at være “en minoritet”. Men denne film, handler altså om hår. Først og fremmest sorte kvinders (og mænds) hår, der jo som det vides, er kruset. Oprah deler iøvrigt også sin hårhistorie i showet.

Det er det også i større eller mindre grad, når man som jeg er halvt af hver. Også jeg har været igennem den med, at ville have GLAT hår. Det er ved at være “et par dage siden” – det var, da jeg var teenager (har fotos et eller andet sted – gyseligt) og jeg kom til en helt almindelig dansk frisør, der gjorde, hvad han kunne, men det blev jo ikke godt, og mit hår blev ødelagt. Så blev det hele klippet af, og jeg fik en afro en overgang. Nej jeg synes ikke, det var pænt, men der var ikke andet at gøre, håret var ødelagt. Senere lærte jeg at være glad for mit hår, som ikke er nær så kruset som mange andres og faktisk en overgang var ret flot. Her de senere år, er jeg blevet tiltagende mere tyndhåret (helt almindeligt med alderen), hvilket piner mig, da jeg altid har haft rigtig tykt hår. Jeg er meget langt fra at være skaldet, eller noget der bare ligner, men stadig føles det som en stor forandring. Meget sygdom og to store operationer tæt på hinanden for nogen år siden, har sat sig deres spor i mit hår. Man siger Sundt hår er smukt hår. Det er mit ikke p.t. Jeg indrømmer da gerne, at jeg gerne vil prøve “Weavet” hår, extensions eller bare at få flettet mit hår. Der skal ihvertfald ske et eller andet. Jeg har besluttet, at jeg skal have den helt store hår-tur, når jeg engang har tabt alle mine kilo. Jeg har fundet en frisør, men der er flere afrikanske frisører nu, og vores hår er anderledes og faktisk ret sart. Som filmen også er inde på, så er det skrappe, skrappe kemikalier, der kommes i håret, for at “relaxe” det. Det er permanent, som hvide kvinder bruger til at få krøller. Det svider og bider og er meget ubehageligt. Det værste er, at mange sorte i USA bruger det på små piger ned i en alder af 4 år. Det er ikke godt! Så nu er der modangreb på “slaveriet” af håret, og mange klipper simpelthen deres hår af. Solange Knowles (søster til Beyonce), har klippet alt sit hår af (på linket kan du se, hvordan hun så ud før. Nu har hun en til to centimeter kort hår), i protest mod at skulle bruge oceaner af energi, tid, kræfter og penge på sit hår. For vi skal ikke glemme, at “weaves” og extensions en milliardindustri (9 milliarder $ om året). Til alle de her skal der bruges hår – rigtigt hår i mange tilfælde. Inderne betaler prisen i form af en hårmafia, der helt bogstaveligt jagter “The good hair”.

I filmen tages hvide kvinders hår også op til revision, og desværre er der rigtig mange, med et smukt hår, og en smuk hårfarve, der føler de skal være blonde. Platinblonde! Og det er ikke altid, det er lige klædeligt. I filmen møder vi en kvinde der simpelthen ikke ved, hvordan hendes naturlige hårfarve ser ud. En kvinde siger hun vil skille sig ud, hvorefter Chris Rock ganske rigtig siger, at hvis hun vil skille sig ud, skal hun jo ikke ligne alle de andre. Det er dominoeffekt, for så skal hun bare være endnu mere blond – logisk – nej slet ikke.

Jeg ved, at dette er amerikanske forhold. Men jeg ved også, at vi som regel følger trop. Så derfor er den her film informativ og ikke mindst er Chris Rock bare helt uhyggelig morsom. Jeg tvivler på, filmen kommer op i Danmark, men om ikke andet kan den måske lånes senere. Jeg har lige prøvet Blockbuster, og der fås den ikke endnu. Jeg vil holde øje, når den fås at købe og leje.

Uanset er Chris Rock og jeg enige om, at man skal gøre, det der føles rigtigt for en og får en til at føle sig godt tilpas. Men som oplæg til en debat om hår, virker den her film, som et godt bud.

Links:

Good Hair Movie Website

Good Hair – Award Winner at Sundance Film Festival

Bella Beauty Supplyhave a look to see different kind of hairstyles for black women

Barikisu HairEn afrikansk frisør i København

Afro Hair and Body Shophvor jeg selv køber produkter til mit hår

Photos of black hairstyles

Foryngelseskur

Mit hår har længe trængt til “noget”. De grå hår var alt for fremadskridende, og der manglede liv, glas og fylde! Da jeg ikke har råd til den store kur hos frisøren, måtte jeg jo finde på noget og jeg faldt for et tilbud på hårfarve i Fakta idag. Og til den nette sum af 50,- kr. har jeg faktisk fået, hvad jeg manglede – lidt mere liv og fylde. Et par grå hår, har undsluppet farven, men så ser da ikke helt unaturligt ud ;-)