Venindevisit med lækkerhedsfaktor



Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.

Godnat efter en dejlig dag


Anna Nilsson på Viktoria Dream og Manuel Martinez på Dustin, på banen ved Healthy Horse idag

Jeg er fuldstændig mast. Men jeg har haft en dejlig, dejlig dag. Dagen er gået med Jubilæum, hos Healthy Horse i Kirke Hyllinge, og som det dog var et fantastisk flot arrangement. Mere om det i morgen, for lige nu, sidder jeg ret op og ned og falder i søvn.

Fotoet, er et af mange, og et af dem, jeg er rigtig glad for fra dagen. På programmet var selvfølgelig også at se to galopheste arbejde, og det gjorde Viktoria Dream og Dustin så som de ses ovenfor. Et smukt syn der i solen, og der er flere af dem, men det må som sagt vente til i morgen, ligesom alle de andre.

Sov godt, og så håber jeg, I har nydt det gode vejr, lige så meget, som vi gjorde det på Sandie’s (indehaver af Healthy Horse og træner for Healthy Horse Racing) solbeskinnede plet.

Fuldblods fodbad

I fredags drog jeg afsted til min veninde Sandie Kjær Nortoft (Healthy Horse Racing). Der skulle være sommergrillparty. Det skulle blive hyggeligt. Jeg elsker grillmad og godt selskab og der var rigeligt af begge dele. Inden vi kastede os over grillen, var der heste, som skulle smides ind fra folden.

Jeg var også med til det, og fik lov at følge bl.a. Sydney indenfor. Da de alle var inde, blev nedensiddende heste gjort klar til, at Manuel Martinez og Manuel Santos ankom og skulle prøve en tur på stranden til hest. Det havde de nemlig ikke prøvet. Jeg fulgte efter i bil sammen med deres agent og havde selvfølgelig kameraet med. Det var rigtig sjovt, at se de fine heste til vands. Dog var der to af dem, der under ingen omstændigheder gad lige der. Det var Snowburst og Knickers, men det var helt fint og stå og skue udover landskabet og de andre. Jeg vil lade fotos tale for sig selv.


fra venstre: Manuel Martinez på Dustin, Sandie K. Nortoft på Alpacco, Manuel Santos på Knickers, og Anna Nilsson på Snowburst


Sandie på Alpacco


Manuel Santos prøver at overtale Knickers til en tur i bølgerne – forgæves


Sandie på Alpacco og Manuel Martinez på Dustin


Manuel Santos på Knickers


Anna Nilsson på Snowburst


Hele holdet fra venstre: Sandie på Alpacco, Manuel Martinez på Dustin, Anna Nilsson på Snowburst og Manuel Santos på Knickers

Blæst og bløde babymuler


Sandie og Marianne med Blue Sky (Anabaa Blue – Berya)


Sandie med Cool Blackjack (One Cool Cat – Peshawar)


Marianne med Hurricane Fighter og Cool Blackjack


Hurricane Fighter (Hurricane Run – Close Regards)

Lørdag klokken 14 blev jeg hentet, og så gik turen til Healthy Horse og Sandie. Jeg kørte sammen med en anden hesteveninde Marianne. Vi har længe lagt i kakkeloven til at skulle ses, men ikke mindst vejret har jo ligesom ikke været med os. Så nu skulle det være. Denngang var det superfint da vi kørte, men da vi landede var det ikke så fint, og som dagen tiltog blev det dårligere. Da vi skulle hjem blæste det ret så meget.

Vi startede med at kigge heste. Det er der jo ingen af os, der får nok af på noget tidspunkt. Vi startede os babyerne, og den ene var altså dejligere end den anden. Det var svært at løsrive sig.

Jeg havde som det ses kameraet med, men bedst som vi landede deroppe stort set, så blev vejret overskyet og det faldt endda nogen dråber af også. Typisk. Men det lykkedes da at få nogen dejlige fotos alligevel. Jeg plejer altid at sige, at jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Og som regel kommer jeg da hjem med noget, jeg bliver glad for. Således også de viste.

Der er selvfølgelig også de ældre heste, deriblandt Dustin, som jeg fik æren af at pille gamacher af, da han kom ind fra folden. Godt smurt ind i mudder. Det var noget af en opgave og skelne gamacher fra mudder, men det lykkedes. Han er bare den dejligste hest.

Efter grundigt besøg hos alle de firbenede så gik vi indenfor, og hyggede med kaffe, te og kage og masser af snakken. Senere fik vi dejlig aftensmad og tiden fløj afsted. Det gør den i godt selskab. Sådan er det bare :)

Det var lykkedes mig at rode mig ud i to aftaler, som jeg har nævnt, så Marianne satte mig af til den housewarming jeg så skulle til bagefter. Det var superhyggeligt også, med masser af staldvenner og drinks.

D.S.B.’s skiltning kunne jeg godt ønske mig meget bedre. Både jeg og en anden passager var enige om, at næste tog først kom om 44 min., hvilket der også stod på skiltet. Men da jeg så begik mig hjemover på gåben, så kom der altså et tog. Heldigvis er det kun en tur på ½ time, så det var ikke for det, at jeg tog skade af det, men jeg var dælme træt, for slet ikke at tale om, at gå gennem skoven på den tid :( Nå, men det gik jo fint.

Alt i alt en lørdag, jeg kun kunne være tilfreds med på alle leder. Men træt det er jeg stadig ;-) Men nu er vejret til køreturen igen, enten på den ene eller den anden vis og så skal der nok blive flere fotos derfra snart. Det er jeg helt overbevist om.


En lidt ældre skønhed på 8 år. Alpacco (IRE) (Desert King (IRE) – Albertville (GER))


Man møder også rideheste, for de står til leje – her er det Orchidé med ejer