Sandie og Marianne med Blue Sky (Anabaa Blue – Berya)
Sandie med Cool Blackjack (One Cool Cat – Peshawar)
Marianne med Hurricane Fighter og Cool Blackjack
Hurricane Fighter (Hurricane Run – Close Regards)
Lørdag klokken 14 blev jeg hentet, og så gik turen til Healthy Horse og Sandie. Jeg kørte sammen med en anden hesteveninde Marianne. Vi har længe lagt i kakkeloven til at skulle ses, men ikke mindst vejret har jo ligesom ikke været med os. Så nu skulle det være. Denngang var det superfint da vi kørte, men da vi landede var det ikke så fint, og som dagen tiltog blev det dårligere. Da vi skulle hjem blæste det ret så meget.
Vi startede med at kigge heste. Det er der jo ingen af os, der får nok af på noget tidspunkt. Vi startede os babyerne, og den ene var altså dejligere end den anden. Det var svært at løsrive sig.
Jeg havde som det ses kameraet med, men bedst som vi landede deroppe stort set, så blev vejret overskyet og det faldt endda nogen dråber af også. Typisk. Men det lykkedes da at få nogen dejlige fotos alligevel. Jeg plejer altid at sige, at jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Og som regel kommer jeg da hjem med noget, jeg bliver glad for. Således også de viste.
Der er selvfølgelig også de ældre heste, deriblandt Dustin, som jeg fik æren af at pille gamacher af, da han kom ind fra folden. Godt smurt ind i mudder. Det var noget af en opgave og skelne gamacher fra mudder, men det lykkedes. Han er bare den dejligste hest.
Efter grundigt besøg hos alle de firbenede så gik vi indenfor, og hyggede med kaffe, te og kage og masser af snakken. Senere fik vi dejlig aftensmad og tiden fløj afsted. Det gør den i godt selskab. Sådan er det bare 
Det var lykkedes mig at rode mig ud i to aftaler, som jeg har nævnt, så Marianne satte mig af til den housewarming jeg så skulle til bagefter. Det var superhyggeligt også, med masser af staldvenner og drinks.
D.S.B.’s skiltning kunne jeg godt ønske mig meget bedre. Både jeg og en anden passager var enige om, at næste tog først kom om 44 min., hvilket der også stod på skiltet. Men da jeg så begik mig hjemover på gåben, så kom der altså et tog. Heldigvis er det kun en tur på ½ time, så det var ikke for det, at jeg tog skade af det, men jeg var dælme træt, for slet ikke at tale om, at gå gennem skoven på den tid 
Nå, men det gik jo fint.
Alt i alt en lørdag, jeg kun kunne være tilfreds med på alle leder. Men træt det er jeg stadig 
Men nu er vejret til køreturen igen, enten på den ene eller den anden vis og så skal der nok blive flere fotos derfra snart. Det er jeg helt overbevist om.
En lidt ældre skønhed på 8 år. Alpacco (IRE) (Desert King (IRE) – Albertville (GER))
Man møder også rideheste, for de står til leje – her er det Orchidé med ejer
