Kuren for kogende

Så var jeg en tur til Gynækologen i dag. Eftersom jeg jo ikke var specielt frisk, var min far sød og køre mig derover. Imens handlede han ind i en stor Netto lige ved.

Lægen, som jeg har været hos før, var ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve nogen østrogentabletter (ses ovenfor). Jeg skal tage en pille dagligt i tre måneder, og så skal vi se effekten. Der skulle meget gerne være en der. Hvis jeg ikke er helt tilfreds, skal jeg sætte dosis op til det dobbelte og hjælper det ikke (noget, jeg bestemt ikke håber, vi kommer ud i), så skal vi tale sammen igen.

Jeg beder jer krydse fingre og sende alle gode energier for, at der er effekt snart, og meget gerne langt inden der er gået 3 måender.

[poll-id=7]

Flere sider af samme sag


Denne skønhed fandt jeg på Stowe House. Den og “en buddy” stod mindt på græsset. Ved du, hvad det er for en smuk ting, så lad vide

Varme er godt på mange måder. Det er den, der får blomsterne til at piple op ad jorden, og alt til at springe ud og blive grønt nu her. Ikke helt i Danmarke endnu, men i England, hvor jeg jo som bekendt lige kommer fra, var alt grønt og blomster var begyndt at kigge frem.

Varme om hjertet er også en dejlig ting, og viser sig også på mange måder. For eksempel som den taknemmelighed, jeg føler i form af stor glæde over min netop overståede ferie og glæde over dejlige venner.

Varme kan desværre også være negativt. Jeg har nævnt hedeturene og overgangstrælserierne før, og desværre har de vist sig igen. Jeg var jo ellers så glad, for jeg havde i lang tid glæde af Melbrosia. Men kort før jeg skulle afsted kom hedeturene tilbage med stor kraft, som ville de hævne sig for den tid, de havde været væk. Jeg er yderst generet af dem. Vågner flere gange i løbet af natten badet i sved, for ikke at tale om i løbet af dagen, hvor man også pludselig sveder tran i stor stil og må smide så meget tøj man kan (ikke at det hjælper meget, men en naturlig reaktion), og sveden pipler på panden. Ikke tale om, at jeg vil leve sådan, så turen gik til den gode doktor Jan med klage over problemet. Han var fuld af forståelse for, at jeg ikke orker, og gav en henvisning til den gode gynækolog, som jeg har været hos, da hele det her cirkus startede. Jeg vil sige så meget, at jeg er stort set ligeglad, hvad jeg skal spise – bare de her hedeture forsvinder. Vi får se, hvad han siger. Jeg skal derover på mandag.

Oveni hedeturene, som i sig selv er rigeligt, har jeg så nu feber, så jeg kan vælge mellem (i prerioder), at være ved at kvæles af varme eller hundefryse – tjuhej, hvor det går! Men på trods, glæder jeg mig, og fyldes med den gode glæde ikke mindst, når jeg tænker på min fantastiske tur, mine fantastiske venner, og alle de utroligt dejlige mennesker jeg mødte i England.

Jeg er igang bag kulisserne for at forbedrede mig på at skrive om turen, men det skal lige organiseres lidt og ikke mindst skal der jo gøres nogen fotos klar. Men der er sandelig nok at fortælle om. Træls er det, at jeg er syg, for jeg går på den konto glip af flere sociale arrangementer i weekenden. Blandt andet en fødselsdagsbrunch i morgen. For jer der ikke ligger syge som jeg gør, ønsker jeg en god weekend. Husk at nyde det gode vejr for mig!

Hold vejret og kryds fingre

Det ser dælme ud til, at de her Melbrosia hjælper mine hedeture. Selvom jeg kun har taget dem omkring 12 dage, så føler jeg allerede en bedring. Vær lige søde og kryds alt, hvad I har for, at det “holder vand”! Til gengæld duer Wolles ikke tror jeg, og nu når jeg føler effekt er der ikke grund til begge. For som I sikkert ved, er der intet af det her, der er gratis. Men jeg er lykkelig for, hvis det kan klares med Melbrosia.

Ikke kun vejret

Det er ikke kun vejret, der gør at jeg koger p.t. Mine hedeture er da værre end nogensinde. Det til trods for, at jeg jo fik ny medicin for det. Det var den 4. juli, og der står, det kan tage 2-3 uger før det hjælper, så jeg giver det en chance noget endnu, men for hulen da. Det er slemt nok, at det er varmt udenfor, og stort set kogende indenfor, men hvis man så også skal døje hedehelvedets kvaler, så bliver det da helt ulideligt.

Idag har det da været helt slemt, og den ene hedetur, har afløst den anden i hastigt tempo, og sveden har pisket af mig indimellem. Mit humør er ellers som regel godt, men det kan virkelig slå mig ud. Send lige alt hvad I har af bønner og gode ønsker i retning af, de her piller virker MEGET snart.

Som om det ikke var rigeligt, så jeg med vanlig omhu selvfølgelig opfanget en “bug” mange var plaget af på banen og i stalden igår, og har været svimmel, kvalm og bare smådårlig hele dagen. Den står på sofa igen imorgen. Så må vi tage en dag ad gangen. Nu vil jeg lukke “dyret” og slappe helt af.

Kogende

Alle der har prøvet at have overgangsalderrrelaterede hedeture, kan tale med om, at det slet ikke, har noget at gøre med, at smide tøjet, eller skrue ned for varmen eller…..hvad de nu måtte have af gode forslag. Hedeturene kommer indefra, somom du koger indefra. Det er den eneste måde, jeg kan forklare det på. Det er voldsomt ubehageligt, og jeg har nu lidt med det bras længe nok. Jeg prøvede Remifemin, og et langt stykke tid så det ud til, at det hjalp. Så kom sommeren og foråret og dermed også mine hedeture for fuld skrue. En ting er, at det er varmt, varmt udenfor men hvis du også koger indefra – gør din egen konklusion.

Jeg skal ikke kloge i, hvordan andre har det, og hvad de gør. Men det tager mit humør og mine kræfter, som jeg ikke har for mange af i forvejen. Jeg gider det ikke. Lægen havde sagt, at blev det slemt igen, kunne vi ty til ovenstående. Catapresan, som er netop til det, når man ikke vil eller kan tage hormoner. Jeg må indrømme, jeg vil gøre meget for at slippe for de hedeture. De går mig virkelig på. Nu prøver vi de her, og kryds lige fingre for det hjælper! Foreløbig tror jeg på det, så det er jo et godt tegn, men som skrevet står, kan man ikke se fuld effekt endnu.

Al den medicin, jeg tager efterhånden. Som min vittige læge spøgefuldt siger, så skal jeg begraves på Kemisk Værk i Køge med alt det, jeg indtager. Men tro mig, jeg prøve dælme at holde det på minimum, for jeg er bestemt ikke glad for, at fylde kroppen med alt det. Jeg håber, jeg på et tidspunkt, kan skære ned på det. Min smerter vil jeg prøve at få mere kontrol med via øvelser og har bestilt en DVD til formålet, og så skal jeg også igang med at svømme igen. Problemet er at finde kæfterne til det, men jeg må lave en plan. Det er jeg nødt til. Nu vil jeg ihvertfald gå ud og få en kop kaffe inden jeg suser ned til byen efter lidt småting.

Fødselsdag på forskud

Min søde far, har givet mig fødselsdagsgave på forskud – de fine møbler til min altan. Dem (eller noget lign.) har jeg ønsket mig lige siden, jeg flyttede ind. De hedder “Livorno” og er fra Metro, hvis nogen skulle få lyst til nogen mangen til. Er de ikke fine? Nu mangler jeg bare, at få fejet og ordnet derude og nogen varmere temperaturer og blomster.

Helbredet leger bestemt ikke fødselsdag på nogen måde. Jeg har et igangværende “astmaanfald” el. noget, og har ondt og er sløj, helt bortset fra, at jeg nu åbenbart skal have et forkølelsessår på læben!!!! Kroppen er i bund, og jeg aner ikke hvorfor, men retter jo ind til højre. Om jeg er træt af det? Don’t even ask!!!! Jeg glæder mig over de nye møbler, mens jeg bider mig i tungen for ikke at bande over resten, samtidig med, at jeg har en hedetur. Jo her går det godt :-(

Jeg tror bare, jeg går ind på sofaen, og tager en pille og smider mig. Måske jeg ser mine 2 nye film, jeg også fik af far idag “Mumien” og “Mumien vender tilbage” – dem har jeg nemlig også ønsket mig længe, og dem nappede jeg med, da vi var i Elgiganten for at få patroner til min printer :) – Jo jeg er blevet forkælet idag! ;-)

Dette og hint


Udsigt fra Strandvejen igår

Sådan en status generelt, går på at jeg har en virusinfektion, som i modsætning til de fleste af den slags, kan behandles og jeg fik således en pillekur af lægen forleden. 4 piller dagligt. Jeg er sluppet for feberen nu, og har det nogenlunde. Så jeg tror, pillerne hjælper. Jeg prøver at hjælpe kroppen ved at tage det roligt. Det trænger den til kan jeg mærke. Så det bliver sådan lige nu, at det hele kører lidt på lavt blus, til jeg har det bedre.

Udover reel sygdom som sådan, kan jeg så fortælle at de hedeture, jeg ikke sådan helt synes jeg havde, dengang – dem har jeg så fået nu!!! Dem var helt ærligt gerne fri for, for dem er der ingen grin ved overhovedet skal jeg hilse og sige. Altså er jeg så nu “i overgang” ifølge min læge. Ikke særlig sexet el. rart på nogen måde, men det følger jo med alderen og at tro, at jeg med mit vanlige held, skulle slippe for bivirkninger i den anledening ville vist være naivt – og det er jeg så ikke mere. Kan I nu have en god weekend.