Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!

Update på Kirkegårdshistorien

BilledKirkegårdenopt2Måske du husker mit indlæg om reglerne på Kirkegården? Hvis ikke, så minder jeg om, at du INDEN du bestiller et gravsted, skal være opmærksom på, hvordan reglerne er. Ikke bare for Kirkegården generelt, men for de forskellige afdelinger på Kirkegården. Når du bestiller, så spørg, om det er tilladt at stille en krukke, en lanterne, et lys etc. På afdeling 12 på Hellerup Kirkegård må der siger og skrive ligge EN buket eller/og stå en i vasen, hvis du har en sådan gravet ned ved din sten. Ellers må der intet stå eller plantes!

Den iøvrigt utroligt flinke graver jeg mødtes med i dag forklarede, at det også er et sikkerhedshensyn. Stiller vi noget glas f.eks. kan det komme i deres maskiner og splintre og gå i stykker og de kan komme til skade. Det er ikke nogen ny regel, men der har ikke været konsekvens omkring det. Og nogen er så ligeglade til trods for, de får det at vide mange gange.

Har du ikke været klar over det, så kan du måske være heldig at finde dine efterladte ting i kassen, der er stillet op til det samme. Den står ovre i det øverste venstre hjørne, hvis du står og kigger mod Bernstorffsvej med ryggen til kapellet. Den er lige før, de mere officielle ommåder til jord, maskiner etc. Jeg fandt alle mine ting, og ikke mindst englen som far var så ked af, var væk. Så husk, hvis du gerne vil stille den slags, så få et andet slags gravsted. Der findes små urnegravsteder, hvor det er muligt, og du kan altid få flyttet en urne, uden problemer.

Iøvrigt foreslog jeg jo kirkekontoret, at de lagde de her regler på nettet, men eftersom der er SÅ mange servitutter for mange forskellige kirkegårde, og for mange forskellige områder, så mener de, det ville blive for forvirrende, hvilket de måske kan have ret i. Reglerne bliver udleveret, med de papirer man får, når man får gravstedet, og er man i tvivl, så ring til Kirkekontoret. De var meget søde og hjælpsomme, da jeg henvendte mig. Tak for det!

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Blomsterhav

Det var en ret impulsiv ting, at jeg til morgen fandt ud af, at skrive til min gode ven og spørge, om vi skulle tage på kirkegårdstur, når jeg for første gang i måneder, havde trænet. Det var han helt med på. Han viste jo mig rundt på Herstedvester Kirkegård, og jeg havde lovet ham gengæld med både Hellerup og Ordrup. Nu blev det så af åbenlyse grunde Hellerup i dag.

I min naivitet, havde jeg slet ikke skænket det en tanke, hvor mange andre, der kunne få samme idé, men det skulle vise sig, at folk valfarter ned for at vise Hr. Møller deres respekt. Og så var der blomsterne! Jamen milde Moses. Jeg har siger og skriver aldrig set så mange blomster. Helt fantastisk flotte var de. På selve graven ligger “kun” dem fra Kongehuset og familien. Alt resten ligger udenfor/rundt om. Og sådan helt strategisk, kan man sige, at gravstedet ligger godt placeret, for der er simpelen tomt bagved, og der kunne alle de her blomster så ligge. Det var overvældende. Selve graven er dækket af blå stedmoderblomster kantet med efeu. Meget, meget smukt.

Således fik vi sagt pænt farvel til Hr. Møller og var ovre forbi min mor også med en buket roser. Hr. Møller behøvede ikke flere skal jeg hilse og sige. Desværre var det et trist syn. En engel far havde stillet hos mor var stjålet, og mine blomnster var taget op af potten og den var væk! Jeg ved ikke, hvem der gør den slags, men det er altså bare for dårligt.

Vi gik en tur og fik sludret godt, og så kørte vi ned til Hellerup Waterfront bagefter. Der havde min ven aldrig været. Og på en dag som i dag, er der virkelig flot. Det grønne dernede er ved at vokse lidt til, og det gør det knap så sterilt som det har været. Men jeg kunne stadig ikke tænke mig at bo der. Det kan jeg jo sagtens sige, for det har jeg ikke kinamands chance for nogensinde alligevel.

Bagefter var vi her og få en kop te. Jeg har lige spist spaghetti med den græske tomatsauce. Jeg skulle jo have brugt nogle af de der tomater fra forleden (de kom i friske og ikke flåede i dag) og peberfrugt røg der også i, udover ærterne. Det smagte skønt. Og nu er det ved at være sengetid, for stalden kalder i morgen. Gad vide, om jeg overhovedet kan komme ud af sengen? Ihvertfald har det været en dejlig dag med masser af frisk luft og godt selskab – dejligt, men hold da op, hvor er jeg træt!

En blomst til mor

Det har været en stille dag. Det passer mig godt for tiden. Alt for længe var der for meget drøn på, og jeg skal have det roligt nu. Så der var ikke mange pligter i dag, og i det hele taget. Dog havde jeg lovet, at komme ned og hjælpe en veninde i stalden. Inden fik jeg lige børstet “mine” to heste, så de skinnede – og det var rigtig hyggeligt. Så fik vi vores opgaver tilendebragt.

Jeg havde medbragt en blomst i potte til mor. Hun skal som mange andre på kirkegården bestemt ikke snydes for en Påskeblomst. Så det fik hun. Og nu jeg var der, skulle man da være et skarn, om man ikke lige skød lidt fotos.

Svimmelheden plager mig stadig. Og ja, jeg er stadig mere end træt af den. Men jeg kæmper for at gøre, så meget jeg kan, for jeg aner jo ikke, hvornår skidtet har tænkt sig at forsvinde. Den kamp oveni reaktionen efter alt det med far gør, at der ikke er det store overskud på kontoen. Så der bliver rationeret hårdt. Det er helt essentielt kan jeg mærke.

Vejret – hm, det har dælme været en blandet “fornøjelse” her i dag. Sol, sne og skyer i en pærevælling. Overskyet endte det.

Jul på Hellerup Kirkegård





Jeg har haft bilen et par dage. Det er altid dejligt, især fordi det giver mig SÅ meget overskud til at nå nogle ting, som jeg aldrig ville nå, hvis ikke jeg havde den. Ikke på samme effektive måde ihvertfald. Oftest er jeg træt inden, jeg får begyndt på noget. Den følelse, når jeg sjældent ud i, fordi det bliver meget mere mentalt overkommeligt. Dejligt. Jeg susede rundt i den lille rappe bil og fik ordnet de sidste indkøb. Jeg tog afsted tidligt for at undgå det værste mylder. Først var jeg lige en tur forbi stalden og aflevere en lille julegave til staldkatten og fik lige hilst på to af fotomodellerne – Fie og Neppe, som var på vej ud og hentet, hvad man næsten kan kalde en ekstra Julegave.

Sidst på “listen” var et besøg hos mor på Kirkegården. Det bliver aldrig rart, at det er der, jeg skal besøge hende. Men sådan er det, og jeg havde købt fine hyacinter og en lille nisse til hende. Ville have haft røde lys til hende, men kunne ingen opdrive, så hun måtte få de to hvide jeg havde. Er sikker på, hun synes, det er mere end fint. Der er rigtig flot nede på kirkegården nu med de Julepyntede grave. Dog mangler der lidt sne til at indgyde den rette stemning. Idag regnede det bare sådan gråt og støvagtigt. Noget træls. Jeg fik dog lige skudt lidt fotos alligevel. Det hører næsten med.

En veninde skulle være kommet forbi og hente en gave her, men hun skrev i formiddag, at hun er blevet syg, så nu må vi se om hun eventuelt dukker op i morgen. Det bliver i så faldt først efter, jeg har været i stalden. Lige nu, har jeg igen siddet her temmelig længe, og skal have noget aftensmad. Så må de sidste fotos blive ordnet i morgen. Jeg har stadig et par hilsener jeg skal have afsted.