2. Pinsedag og tanker om grafitti & byfornyelser

Jeg har taget det helt, helt afslappet i dag. Men selvom jeg har slappet af, har jeg nu også fået lavet noget. Jeg har fået plantet nogen stiklinger ud i potter. Faktisk ikke så få endda, og det i sig selv, gav en masse plads.

Har bagt rabarberkage til pigerne, som det så er meningen, de skal have i morgen, og så har jeg fået prøvet en opskrift, jeg har gået og savlet over lige siden jeg så den første gang. Jeg har tøvet, for det så lidt avanceret ud. Det viste sig, at det var meget lidt avanceret og faktisk superlet, men en ret, der ser ud af en hulens masser og smager himmelsk. Jeg håber, at få lov at poste den her senere. Uhm den var god.

Butikken ovenfor, er en uddeøende race, hvorfor jeg også skyndte mig at fotografere den fra bussen, da vi alligevel holdt så det var muligt. En gammeldags skomager. Måske det var en god ide, at forbyde supermarkeder og centre i bymidten, som de gør i Paris. De har nogen af verdens bedste specialvarebutikker – gad vide, om ikke det har noget at sige?

Nedenfor Frihavnsområdet, Nordhavn, hvor de er ved at gøre et eller andet ved de store siloer, der før var hvide men oversået med grafitti. Hvordan nogen kom derop, er mig en gåde som meget er det.

Der er noget med, at de skal bygge en stor ny havn og luksusboliger (igen) der (Marmormolen). Jeg ved ikke, hvem der bygger alle de nye erhvervs- og luksusboliger. Ingen har råd til det og halvdelen står tomt ofte (ihvertfald erhvervsbyggeriet). Jeg har intet imod erhvervslivet – slet ikke, men jeg har svært ved, at se, hvorfor nogen bygger noget, ingen har råd til, og hvem der får noget ud af det? Gad vide, hvor mange af vores skattekroner, der går til at rive udemærkede bygninger (i byfornyelsens hellige navn) ned, for at bygge stål- og glashelveder overalt. Det er gået for vidt efter min mening. Hvad med at bygge noget, folk har råd til at bo i istedet for. Det ville give mere mening.

Jeg er godt træt af meningsløse forbud generelt, men her er et, der ville give mening for en gangs skyld. Der er også andre, men jeg ser jo også butiksdøden i mit nærområde. Der er også de modige, der forsøger sig, og “knækker halsen” lige så hurtigt igen. Jeg kan snart ikke tælle dem. Man skulle ikke tro, de lavede research inden de gik igang. Seneste er en bager, og der er lige lukket en anden! Ganske nær herved, skulle der være startet en sandwichshop, og den er der rent fysisk, men om den nogensinde har været åben tvivler jeg på, og efter flere reklamefremstød med små sedler i vores postkasser, for derefter slet ikke at åbne, så tror jeg ikke, nogen har tiltro til det projekt længere. Totalt useriøst.

Grafitti, er også noget, jeg har tæt på, på Ordrup Station, som snart ligner jeg ved ikke hvad. Nyeligen var jeg på Hellerup St., som har indkaldt firmaet All Remove til at holde rent og grafittifrit. Der er blevet så superflot. Hvor svært kan det være, at ansætte dem til både Charlottenlund (hvor de også hærger nu) og Ordrup, som åbenbart stadig er yndlingsofret?? Det er samme kommune! Jeg ved godt, at Ordrup St. er fredet, men alt må da være bedre, som der ser ud nu? Det er en skandale.

Blogtræf og bybilleder


Man skal kigge op nogengange. Dennne smukke ejendom ligger på Nørrevold


Et af mange hyggelige stræder i København


Der blev solgt smukke smykker ved Rundetårn, og havde de ikke været så uforskammede, havde de sikkert fået en handel


Den gamle postbygning på Købemagergade


Her hos Crinoline, skulle jeg lægge bånd på mig selv for ikke at gå ind og købe brocher


Udenfor butikken “Sjaler” hang dette smukke af slagsen


Den Grønne Kælder, hvor vi spiste. Det viste sig desværre, at de fotos jeg tog af nogen af deltagerne, ikke blev gode, fordi det først var senere, jeg brugte blitzen, og det skulle jeg have gjort her også


Et par aftenindtryk fra byen på vej videre til Centralhjørnet


Centralhjørnet med al den helt utrolige Julepynt


Industriens Hus på Rådhuspladsen


Wheel of Copenhagen på Axeltorv, var oplagt at fotografere i mørke, og det blev jo helt godt også. Rigtig flot er det

Det var tid for blogtræf igår. Vi var Sister Bonde, Malene, Harning, Jens, Fru Green og Leif. Vi startede på Den Grønne kælder, hvor vi fik rigtig dejlig mad. En del af planen var hemmelig på forhånd for nogen bl.a. mig! Det havde også været okay, hvis ikke det var for det faktum, at man der må ryge. Lokalet på Centralhjørnet, er så selvsagt under de berømte 40 kvm, og altså ikke ret stort. Der er mægtigt hyggeligt, og musikken er et kapitel for sig, ligesom Julepynten selvfølgelig. Da jeg risikerer at få et astmaanfald og i bedste fald at blive dårlig i flere dage, hvis jeg opholder mig i så meget røg, drak jeg lidt vin, og så forlod jeg selskabet. Ærgerligt, men sådan måtte det så være.

På vejen skulle jeg prøve mit kamera i mørke og med blitz. Det var i det hele taget debut for det med blitz’en. Hånden på hjertet har jeg ikke rigtig kunne finde ud af, at bruge den, og så forsøgte jeg bare igår, og det lykkedes! Sådan bliver man hele tiden klogere. Den store boghandel på Rådhuspladsen blev også lige besøgt, nu jeg var der, hvor jeg fik købt en Julegave, og en bog til mig selv. Så gik turen over til Axeltorv, hvor det flotte Wheel Of Copenhagen er, og det blev også fotograferet.

Transporten til og fra det her arrangement, var et kapitel for sig selv. De kære Statsbaner, har henlagt noget sporarbejde til weekenderne, hvilket betød en uhørt mængde af mennesker på togene udover, at de kun kører hvert 20. minut. For mig personligt betød det også skift på Hellerup St., hvilket ikke plejer at være nødvendigt. Det gik, men det var bøvlet og tog rigtig meget længere end ellers, men hjem kom jeg. Tak for et fint arrangement og maden var skøn, der skal jeg ind igen!

Dagens kup – støvler!


Igår aftes da jeg roede rundt og kiggede på meget forskelligt, fandt jeg på og gå på Netto’s hjemmeside og kigge tilbud. Ikke noget jeg gør så ofte, for jeg har et godt stykke til den nærmeste af slagsen desværre. Nå, men da ikke værre end det kan lade sig gøre, om ikke andet så med toget. Idag var det cyklen der holdt for. Nu er det sådan at vi her i kommunen ved Hellerup St. har fået nye butikker, og deriblandt en ny fin Netto (som åbenbart ikke har gjort sig fortjent til at komme på hjemmesiden). Og nu jeg allilgevel skulle til rend, og afstanden til den, og 2. valget var lige stor, så blev det den fine nye. Udover at det var den nye, så ligger den også som næsten nabo til kirkegården, hvor min mor ligger, og så kunne jeg passende smutte forbi med en blomst til hende også.

Da jeg så var derinde og kigge tilbud, så havde de selvfølgelig ride/staldstøvler til 100 kr. pr. par – ovenikøbet vandfaste. Nu var dagen jo gået, og jeg gruede for, at der ingen var til mig, når jeg dukkede op, men der var hele 2 par i min størrelse, og jeg nappede skisme lige begge par – dødheldigt, og glad var jeg! Så får de holde så længe de nu kan. Derudover købte jeg også nogen Chrysantimum til altanen og en til mor også jo, og så krydderier – peber, karry og oregano, som man ikke kan få for meget af og så en fin flaske af det sunde olivenolie. Jeg havde fundet støvler og stod sådan lige og kiggede lidt hist og pist, da der så ved siden af mig står den her dame og kigger på en taske til en bærbar. Rigtig smart var den, og det siger jeg så til hende, og så er det en gammel bekendt fra ca. 20 år tilbage, og en veninde til en veninde. Så vi fik lige en sludder om, hvordan det gik. Hyggeligt. Iøvrigt lignede hun sig selv, som altid en flot pige!

Da jeg kom ud fra Kirkegården besluttede det allerede grå, grå vejr sig for at blive vådt også, og gæt hvem der ikke havde regntøj med? Moi! Never mind, det var bare vand, sålænge det ikke er koldere, men den går ikke meget længere. Og det var så også kun en byge, men våd blev jeg da. Cykelturen var okay, men træt er jeg altså, selv efter så relativ lille en anstrengelse. Det er irriterende, det indrømmer jeg gerne. Nu er der kommet en byge igen, men solen titter frem. Efter den tur, har jeg ikke lavet så meget udover at tale i telefon og ordne lidt praktisk, og selvfølgelig fik jeg et bad, da jeg kom hjem. Jeg har masser af opgaver, der venter, men hvor meget jeg når, det må vise sig. Nu vil jeg ihvertfald have en kop te, mens jeg overvejer.