Helbred og hængepartier

Foto ovenfor er fra forleden, hvor jeg var til scanning på Caprio Privathospital i Hellerup Havnefront. Det har jeg været flere gange nu, og føler, jeg har klippekort derned til efterhånden. Men de er vældig flinke, så intet om det, men jeg må sige, at jeg er noget træt af at rende om mit helbred.

For at føje spot til skade, har jeg fået endnu en helt akut ting oveni. Jeg håber, det er som jeg tænker, for ellers er der grund til bekymring. Men det må vise sig i morgen, hvor jeg får resultat af en test.

Grundet alt det her renderi, og at jeg bare ikke har det godt, hænger jeg noget i bremsen og har ikke fået lagt ellers fine fotos fra Havnefronten op, for der er hestefotos også (også der er jeg bagud), men det kan ikke være anderledes lige nu. I morgen er jeg på farten igen – heldigvis ikke helbredsmæssigt dennegang, men det betyder jo så, at det igen bliver begrænset, hvad jeg får lavet her og med fotos. Jeg har også stadig hængepartier her.

Men det gode vejr skal også nydes, mens det er her, så ….Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, og have nogle svar på alt det helbredshalløj, for nu synes jeg, det begynder at slide lidt på mig.

Nu vil jeg sove, og få en god nats søvn, det har ihvertfald aldrig skadet.

Mors dag

Det er dagen, der aldrig mere bliver som den var og som den bør være. Min kære mor har været bortgået i mange år nu. Hun er dog meget tænkt på, og savnet stadig efter alle de år. Jeg huskede heldigvis at sætte pris på hende, mens hun var her, men jeg ville da stadig gerne, at hun var her.

I går var jeg dårlig, men har det heldigvis bedre i dag. Jeg slappede af første del af dagen, efter at have sovet længe. Det var så at jeg havde hvilet lidt og fået noget at spise, at jeg tænkte på, at jeg burde tage ned med en blomst til min mor på mors dag. Det må jo så blive på kirkegården desværre. Som sagt, så gjort, og jeg blev enig med mig selv om at cykle i det gode vejr. På vejen mødte jeg en lille købmand, som havde en rigtig fin orkidee på tilbud til 30 kr. og en buket blomster fik jeg også der og så cyklede jeg videre til kirkegården.

Jeg ved ikke, hvor meget længere, jeg orker at komme der. Kirkegården er i en trist forfatning. Alle de smukke gamle grave, der gjorde stedet til noget helt særligt er for rigtig manges vedkommende nedlagt og vedligeholdelse af selv kirkegården, er også i en elendig forfatning. Mælkebøtter allevegne og græsset der trængte til at blive slået. I det hele taget, hvad jeg ville kalde misligeholdt. Er det virkelig kommet så vidt, at noget så smukt som en gammel kirkegård nu er nedprioriteret i den grad. Åbenbart. Meget trist at se.

Jeg fik hentet noget vand til mors blomster og fik dem arrangeret i den vase, der er ved stenen. Så var jeg der lidt og gik så en lille tur ud derffra, men af ovennævnte grunde, var lysten meget lille og jeg kørte hjemover.

På vejen kommer jeg forbi min søster, så jeg ringede for at høre, om hun var hjemme, men det var hun ikke, og da jeg kørte forbi, kunne jeg også se, at hun ikke var der.

Så jeg kørte bare videre lige så stille og roligt. Vel hjemme lavede jeg aftensmad (Tarteletter med asparges og kartoffelmos igen – uhm) og så har jeg siddet ude på altanen indtil for en halv time siden. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft tændt mit fjernsyn i dag og har lyttet min lydbog hele dagen. Det er det, der sker, når jeg går igang med Lucinda Riley, som bare er fantastisk. Har du ikke læst noget af hende, så skal du gøre det, men nu er du advaret – hun er stærkt vanedanende.

Rigtig glædelig Mors Dag til alle mine veninder, der er mødre og tillykke til alle mine venner med deres mor, om hun så er her eller ikke rent fysisk.

Nu vil jeg prøve at sove tidligt, for jeg vil i stalden i morgen og forhåbentlig også se lidt græsgalops, men nu må vi se.

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!

En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Efter Skybrud og lige før weekenden

IMG_3833opt2_CharlottenlundFortAftertherain

Hold nu op, det regnede i dag. Skybrud må være den korrekte betegnelse der, og det afstedkom lang, lang kø på Strandvejen, som opstod fordi tunellen på Hellerupvej igen var totalt oversvømmet og nogen sad fast der i deres bil. Egentlig skulle jeg tjekke mit kælderrum, men det må blive i morgen. Det er vandtæt, det der står der.

Det gjorde, at jeg var meget længe om at komme igennem og ned til min hr. fader, men det endte med at lykkes. På vejen tilbage for at handle for ham, kørte jeg bagom, så jeg undgik proppen. Jeg fik hentet noget kostmetik, jeg havde bestilt i dag fra Vegan Cph Cosmetics, men det bliver da ihvertfald sidste gang, for med så små portioner, så bliver det da alt, alt for dyrt. Om det er godt ved jeg ikke endnu, og jeg vil også gerne handle med medfølelse, men dælme ikke til de priser. Og så var det endda nedsat som åbningstilbud. Nej jeg må finde på noget andet næste gang igen.

Det hentede jeg samtidig med, at jeg sendte et par stiklinger til en læser her, der havde bedt om en stikling af min Cowboykaktus (euphorbia trigona) og som ekstra fik hun en “Væddeløber” med i købet. Jeg har også Figenkaktus, hvis nogen skulle have lyst.

Nu vil jeg holde weekend og håbe, jeg har lidt mere energi i morgen, men det må vise sig. Udenfor skal jeg, så det må gerne holde tørt der og da i særdeleshed på søndag, hvor det er Damernes Dag på Klampenborg Galopbane!

Fotos er taget, mens jeg alligevel holdt helt stille ved Charlottenlund Fort, lige efter regnvejret var holdt op.

IMG_3835opt2_CharlFortAfterTheRain

Mandagspositiver

Det har været en dag fyldt med positive takter. Selvfølgelig er der altid småting, man kan brokke sig over, men det gider jeg ikke i dag. Jeg vil helst fokusere på de trods alt flest gode ting ved dagen i dag. Vi kan starte fra en ende af:

  • Morgengalops på banen
  • Min bruser var pludselig fin igen og trykket på mit vand var okay igen og dermed det første ordentlige bad i flere uger. Det var slet ikke så kompliceret heldigvis
  • Det cover jeg havde bestilt til min telefon, var i restordre, så jeg skulle ringe og finde på noget andet. Det viste sig, jeg havde bestilt til forkert model, så nu får jeg et andet, og endda billigere end det jeg havde bestilt
  • Min pejs, er på vej. Den kommer langvejs fra, men de vil skrive mig så snart den lander hos dem, og så skulle der ikke gå længe. Jeg håber ikke vi taler længe, men de skrev dage, så lad os nu se.
  • Det var faktisk lidt af tilfældighedernes spil til morgen. Som nævnt, så troede jeg faktisk, at nogen af vores heste skulle på græsset, men planen var lavet om. Som på en 6. sans kørte jeg forbi banen inden, jeg kørte i stalden og der stod de på rad og række for at se Simbad og Bandit. Jeg fik travlt, for de var allerede på vej ud på græsset. Jeg nåede det, som man kan se, på fotos fra i morges. Dejligt, for som det måske huskes, er Simbad jo en hest, jeg har taget mig rigtig meget af. Ligeledes var det også sjovt at se Bandit, som jeg heller ikke har set længe. Den ene store brune skønnere end den anden.

    Senere fulgte mange andre heste og ryttere, og jeg fik da fanget det meste. Dog gik jeg lige glip af to, jeg gerne ville have fotograferet, men sådan er det. Det kommer en anden dag.

    Da de sidste af vores havde arbejdet satte jeg næsen hjemover. Egentig ville jeg rigtig gerne have gået en tur med racerponyen, men eftersom jeg er noget svimmel for tiden, så synes jeg ikke, det er sagen. Derudover skulle jeg aflevere bilen til far, og inden ville jeg gerne vaske den og fylde lidt bezin på, så det fik jeg gjort.

    Da jeg ringede, var far midt i frokosten og spurgte, om han lige måtte spise færdig og selvfølgelig måtte han det. Jeg kørte en tur ned til vandet. Deraf fotos herover. Nu mangler jeg bare at få bestilt min billet til London, så det regner jeg med, at gøre i morgen. Så begynder det at ligne noget. Så alt i alt mest positiver på en mandag.

    Til gengæld var artiklen her med til at gøre mig og mange andre rødglødende af raseri! Jeg må hellere undlade at udtale mig for meget om, hvor idiotisk latterligt, jeg synes det er, for så skal I høre en svada, I sikkkert ikke orker, men for helvede!!!