60 år siden

Bortset fra at være helligdag, så er det i dag 60 år siden min mor og far blev gift. Og som vejret blev senest her i dag, forestiller jeg mig, at det var, da de blev gift. Både som beskrevet af min mor og som det fremgår af de gamle fotos.

Mor og far nåede at fejret 40 års bryllupsdag og have kendt hinanden i 50 år, men min mor gik desværre bort 3 år før deres 50 års bryllupsdag. Denne bryllupsdag er de forhåbentlig sammen og kan trods alt fryde sig over et vellykket ægteskab. Min søster har sørget for blomster til dem, fra os begge på kirkegården og jeg markerer her på bloggen.

Jeg har været i stalden i dag, hvor jeg havde besluttet at komme tidligt. Det er ikke så ofte, jeg kommer SÅ tidligt, for som regel er hestene på walker der så det er begrænset, hvad der sådan lige kan gøres så tidligt, når man ikke lige rider. Men det gjorde jeg så i dag og havde da også nok at se til faktisk. Blandt andet en dejlig, dog ikke så lang skovgåtur med Kickertutten. Det er altid en fornøjelse. Men eftersom jeg var vågen kl. 4 i morges og ikke faldt i søvn igen, så er og var jeg helt smadret, da jeg kom hjem. Så jeg har sovet, efter jeg fik et bad. Frisk er jeg dog stadig ikke. Jeg håber, at jeg i morgen kan få styr på måske bare et eller 2 projekter her, udover rengøring.

Helt bogstaveligt en lang fredag

Det var faktisk planen, at jeg skulle have været i stalden i dag. Det kom jeg så ikke. Da jeg vågnede i morges var jeg bare dårlig igen. Så irriterende. Hovedpine, kvalme og utilpas. Det var den plan ud af vinduet. Istedet har jeg sovet det meste af dagen.

Det var altså ikke lige sådan her, jeg havde planlagt min Påske skulel foregå. Imorgen har jeg lige et ærinde, men deter ikke langt væk, og skal galt være, kan jeg bare mutte hjem og smide mig igen. Suk!

Solnedgangen er ikke fra i dag, menfor en uges tid siden,men det bliver de jo ikke dårligere af.

Små og større glæder

Det virker til, at jeg endelig er ved at få det bedre. Det var den ene glæde. Og som for at fejre det, har jeg gjort rent og ryddet op, så her nu igen ser civiiceret ud. Noget der bestemt ikke gjorde før. Så skønt at få gjort.

Mens jeg gjorde rent, opdagede jeg denne skønhed, som glæder mig hvert år. Min kaktus blomstrer igen. Og der kommer flere, for der er mindst 2 knopper, der springer ud efter denne. Den er snart gammel den her kaktus, og den har stået i samme potte hele tiden. Kaktus bryder sig faktisk ikke om for meget plads eller for god jord. De skal være på vej ud af potten før man planter dem om helst. Endnu en glæde på sådan en noget trist Skærtorsdag.

Efter al den rengøring var det lykken at komme i bad og nu sidder jeg i min seng igen og glæder mig over, at her er ret rent og ryddeligt nu. Jeg mangler lige at vande blomster og tørre lidt af, men det gør jeg så i morgen. Dejligt.

Endnu en glæde er hjemmelavet (undtagen bunden og tomatsauce) pizza til aften, og måske endda et glas rødvin takket være en dejlig Julegave. Hvis ikke til Påske og på Skærtorsdag, hvornår så. Håber I hygger jer.

Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Dejlig dag med Kongelig deltagelse

Dagen har været tilbragt på Galopbanen. Der var løb med præmie udsat af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, som hun selv kom og overrakte. Udover hendes deltagelse, var der ponygalop og mange fine løb iøvrigt.

Som altid fik jeg taget alt for mange fotos, til trods for, at jeg faktisk sprang nogle løb over. Men jeg har også fået mange gode – blandet andet af Prinsessen, hvis jeg selv må sige det. Må se om min vanlige hofkrittiker udi Kongelige fotos er enig.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var masser af dejlige venner på banen og alle bidrager de til at gøre dagen ekstra rar og hyggelig, og dagen flyver afsted. I dag var der en gammel ven, det var særligt dejligt at hilse på og give en krammer.

Morgendagen bringer flere glæder. Om alt vil en dejlig græstur med favorit”ponyen” – han var iøvrigt i godt humør og delte gladeligt kys ud, da jeg hilste på i stalden efter løb. Simbad synes vi skulle stå i solen, og Swansea lagde sig flat ned i folden, så folk kom styrtende og spurgte, om hun var okay. Det viser sig, at det gør hun altid. Hun nød livet og solen. Når jeg engang kommer videre kan du se flere fotos fra dagen på horseracing.dk og på facebook også.

Mission Possible


Elione Chaves & Koo Koo Sint (i midten) vinder Dansk Guineas Trial foran Jacob Johansen & Fair Quest (th.) og Jack of Clubs & Oliver Wilson (tv.)

Som jeg skrev tidligere i dag, var jeg ikke sikker på, om jeg kom afsted. Som det ses kom jeg afsted. Det var skønt at se alle og jeg fik ovenikøbet også taget fotos. Heldigvis er foto noget man kan gøre, og stå ret stille imens, det er ovenikøbet en fordel.

Det var især dejligt at se en meget god veninde af mig, jeg ikke har set længe. Vejret vendte fra tunge skyer til sommertemperaturer, og jeg havde for en gangs skyld lige tilpas med tøj på¨. Der var dog mange andre, der havde alt, alt for meget på. Det så sidst på dagen ud som om, der ville komme regn, men vi slap med et par dryp.

Nu er jeg vel hjemme og har spist et noget specielt måltid, men det må I høre om senere, for jeg er “færdig som popsanger” nu, og skal bare hvile mig lidt. Jeg bliver dog gladere og gladere for det nye objektiv, hvilket ovensiddende foto illustrerer rigtig godt. Har intet gjort ved det udover at downsize det og runde hjørner!

Vi taler ikke om, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg potentielt har det i morgen. Der er en pris, der skal betales ved kasse 1 nu, men det får være sådan så.

Ned i en sæk og op i en bæk

I går så solnedgangen sådan her ud. Man siger, når solen går ned i en sæk, så står den op i en bæk. Det passede. Jeg vågnede til tunge skyer, mørke og det p…… ned for at sige det mildt. Nu er det klaret op, og det ser ud til, at der kan afholdes løb i tørvejr i dag. Det ville da klart være at foretrække.

Om jeg kommer afsted ved jeg ikke helt. Lige nu ser det ikke super lovende ud, men jeg prøver at samle kræfter og energi til det. Må ihvertfald holde mig i ro og potentielt slet ikke medbringe kameraet, hvis jeg skal afsted, så meget står fast. Ihvertfald god fridag til jer.

Påskefred

IMG_8080opt2_HellerupK

Jeg ønsker mig noget Påskefred. Ikke mindst i mit hoved – det får jeg så ikke desværre. Men ellers nyder jeg roen allevegne, måske endnu mere nu, fordi jeg bare har ekstra larm hele tiden. Man kan godt blive helt stresset af det, hvis ikke man passer på.

Ellers sker der ikke det vilde, jeg ville så gerne holde Påskefrokost, og tøserkomsammener og hvad har vi og ikke mindst inviterer min gamle far også, men ærligt så orker jeg det ikke. Og det irriterer mig meget. Men der er ikke at gøre ved det lige nu. Udover larmen, er der jo svimmelheden og hovedpinen som bare blive ved. De der bønner, I skulle sende op, hvordan går det lige med dem?

Igår kunne jeg igen finde mig selv snøftende og meget berørt af en omgang Ved du hvem, du er?”. Dennegang den amerikanske version. Det var med Rita Wilson, som iøvrigt er gift med Tom Hanks. Det viste sig, at hendes far, havde haft en hel utrolig skæbne, og at han må have været lavet af særligt sejt stof. Flyttet fra Grækenland til Bulgarien (hvorfor fik vi aldrig rigtig nogen forklaring på), bliver gift og mister både sin kone og barnet i forbindelse med fødslen, fængslet for en mindre forseelese, i fangelejr og flygtede derfra og kom så til USA. Rita møder hans bror på 96 for første gang, og får et brev, faderen har skrevet til ham og familien alle de år før, da han ankommer til USA. Det var altså umuligt at blive andet end rørt over.

Nu vil jeg gå ud og få noget frokost helt alene, omend jeg gerne ville have delt med min søde veninde, der skulle have været her i dag. Det havde jeg nok lige kunnet, for hun forstår mig så godt. Men hun er også nedlagt og dårlig, så det er den rene elendighed. Heldigvis kan vi bare udskyde. Rigtig god Påske til jer.

Jagten på kærligheden

Var hvad jeg mistænker de her to små egern i at have gang i. Jeg mødte dem igår på min vej hjem fra Galopbanen. De drønede rundt om den her træstamme i et ret så hæsblæsende tempo, og det var mere held end forstand, at det lykkedes mig at fotograferer, når jeg ikke kan tage kontinuerlige fotos(igen – jeg GLÆÆÆDER mig usigeligt til nyt kamera). Det varede lidt inden de opdagede mig og så sad de stille lidt, inden de smuttede videre over i nogen stedsegrønne buske.

Dette fik mig til efterfølgende til at tænke på, hvor meget moderne mennesker går glip af, når de fælder alle træer og buske i deres haver. Ikke nok med, at de ikke giver dyrelivet muligheder og steder at være, de snyder også sig selv for det dejlige syn, der mødte mig. Synd for dem og dyrene – tænk over det, hvis du har en have. Stedsegrønne buske og træer kræver ikke ret meget af dig!