African American Lives

Jeg har set noget meget interessant i dag. Jeg har tidligere været inde på, at der ved Julegavekøb, kan falde lidt af til mig selv. Det her var så vist noget før Julegaver, men anyway. Jeg havde set DVD’en for længe siden. Den der handlede om, hvordan Oprah fandt sine rødder.

Læser du med her jævnligt, vil du vide, at jeg efterhånden i noget der ligner et kvart århundrede, har ledt efter mine. Ikke med den store sucess. Jeg prøvede for lidt siden at få min biologiske mors fødselsattest, men løb igen hovedet imod den mur der hedder, at jeg bliver smidt fra et kontor til et andet. Jeg har fundet en dame, der kan hjælpe noget, men det koster altså også lidt. Heldigvis ikke meget.

Men det var sådan set ikke det, det her handler om. Det handler om den side af mig, jeg slet intet kender til. Min biologiske far. Efterhånden begynder jeg (og ovenævnte dame) at tvivle på, at de oplysninger jeg har, er rigtige. Noget stemmer ihvertfald ikke. For de mænd vi har fundet, der passer på navn og fødselsdato, har ihvertfald helt sikkert intet med sagen at gøre. Så hvad gør en klog så` Det skal jeg finde ud af i det nye år. Så der er to store opgaver, der venter. Man løber sur i det, og må holde pauser. Det kan andre, der har været det igennem, skrive under på.

Men da jeg så DVD’en om Oprah og hendes rødder, var der en masse oplysninger om steder man kan søge og hvordan man går frem. Det hjælper ikke mig, før jeg har flere oplysninger, men for jer andre, der har kan det være nyttigt. Det viser sig nu, at der er lavet en serie i stil med “Do you know, who you are”, som jeg har skrevet før, men bare i forhold til afro-amerikanere som hedder African American Lives. Det synes jeg jo personligt er enormt spændende, og jeg vil købe DVD’erne, for jeg kan simpelthen ikke få nok af de der historier. Måske netop fordi jeg ikke kan finde min egen?

Du kan se flere spændende DVD’er om emnet lige her. Men se dig godt for inden du køber. DVD’en om Oprah, har jeg kun givet ca. 30 kr. for, hvor den koster langt mere her. Og husk at fortælle mig, hvis I køber og ser nogen af de her spændende ting. Man kan få de her DVD’er både hos Amazon.co.uk og hos Play.com - sidstnævnte har gratis levering – også til DK.

OBS!! Du skal være opmærksom på, at nævnte DVD’er er Region 1 DVD’er og altså kræver at du har en DVD, der kan det.