Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Venindebesøg og If everyday could be Christmas

Jeg kørte en længere tur i dag. Op til min dejlige veninde og hendes mand. Det var et Gudsforladt trist og kedeligt vejr, men på vejen hørte jeg dette nummer, som jeg bare blev helt forelsket i. Sounden mindede mig om mine gamle favoritter The Osmonds. Jeg vidste ikke hvem det var, men heldigvis har de på Radio Soft, Playlister liggende, og jeg havde noteret mig tidspunktet. De fleste radiostationer har dem.

Hele albummet med 98 Degrees, som hedder This Gift, ligger på Spotify og kan selvfølgelig også købes både på Download og CD, hvis man har lyst. Det er fra 1999.

Med en lang køretur og en lang dag, der både indbefattede en dejlig baby og smukke heste og søde venner, er jeg træt nu, så jeg vil ind og slappe af. Håber I kan lide dette lille shot af top Julestemning. I morgen står den på et staldvisit og ellers skal jeg hygge mig her. Foreløbig god weekend.

P.S.: Jeg sidder nu og lytter resten af album på Spotify og svømmer helt hen :-)

Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.

Støt dem!


Det er vi i skrivende stund 7.260 personer der gør!


Jeg har set HELT misforståede kommentarer omkring det her, at det er synd for hestene. Det er ikke synd for hestene. Kender man bare lidt til hestene og den behandling og omsorg de får, så kan jeg fortælle, at der er MANGE – som i RIGTIG mange heste, det er ekstremt mere synd for.

Disse heste er trænet til opgaven, og viser de det mindste tegn på IKKE at kunne klare opgave det være sig fysisk eller psykisk, så bliver de ikke Politiheste – selvklart. Det er alt for farligt både for den ridende og publikum. Så dem der påstår det, ved simpelthen ikke, hvad de taler om.

Selvfølgelig ville det da være skønt om alle dyr kunne leve vildt, men det er virkelighedsflugt, for det lader sig jo ikke gøre. Når det er sådan skal vi sørge for, at dem der er i vores varetægt, har det så godt som overhovedet muligt, og have værdighed og styrke til at slutte deres liv, når det bliver nødvendigt. Det er realiteterne!

Jeg har personligt set disse heste til “Seviceeftersyn” hos Dyrlægen, så jeg ved, de får den bedst mulige behandling. Ellers kan det ikke lade sig gøre! God weekend til jer.

Mandagstema – Blå

Det er ikke svært, at se, hvad mandagstemaet er – det er blå. Ovenfor er min veninde og jeg på vores årlige følrunde, hvor vi er oppe og se føl og hilse på heste to steder. Dels hos vores træner og dels hos en fælles veninde.

Dette er fra sidste år, hvor vi havde store problemer med overhovedet at få taget nogen fotos, fordi hestene var så snaksaglige. Og selvfølgelig skulle det regne, men flot er Susie’s blå regnfrakke. Lige om snart tager vi på dette års tour.

Jagt på “Friheden”

I juni var jeg så heldig, at komme med til jagt på “Friheden”. Det er et sted, hvor en lille sluttet kreds kan have deres heste stående, og iøvrigt et helt særligt sted på mange måder. Det kendetegnende ord må være “eksklusivt”. Hvert år holder de så den her jagt, hvor der er inviteret fra nær og fjern. Og efter jagten, bydes der på mad og den meget berømte jordbærkage. Jeg havde aldrig været med før, men jeg skal love for, at det var jeg da godt nok ked af, for hvor var det bare en skøn dag. Og ikke mindst gav det grundlag for en hulens masse fotos. Jeg har aldrig fotograferet heste, der springer før så det var en ny oplevelse, men jeg synes faktisk det gik udemærket. Nu er jeg spændt på at høre tilbagemeldinger fra de deltagende. Nedenfor et lille udpluk af de mange fotos med lidt forklaring.


Inden afgang samles alle ryttere på gårdspladsen, hvor man så skridter rundt, til alle er kommet og jagten blæses igang


Et spring, hvor der altid er forsamlet mange mennesker, en hæk der står i cirkelform, og der springes ind i og ud af


Der er selvfølgelig indlagt et “pitstop” for ryttere og heste, og her er der så servering til hest, af noget drikkeligt. En skøn plet inde i en lille del af skoven. Så hyggeligt


To smukke heste ved “pitstop”. Den længst til venstre er så galt gammel galophest


Jagtens sidste forhindring er lavet af Rhododenron. Unødvendigt at sige, at når alle heste har været igennem den, er der ikke meget pynt ved dem


Den dejlige mad – mørbradgryde, med cocktailpølser og bacon og jordbærkage


Man kan da ikke indtage sin mad i skønnere omgivelser, efter min mening


Også hunde var der masser af. Her er det “Toby” min venindes hund

Klik her for at se alle fotos fra jagten på “Friheden”

Den perfekte solskinssøndag

Jeg var heldig. I fredags blev jeg inviterret med til en Jagt af min veninde. Det blev den mest perfekte solskinssøndag. Masser af heste, søde mennesker, super selskab, dejlig mad og solskin. Jeg kan ikke forestille mig, det bedre. Nedenfor et par af de rigtig mange fotos jeg tog idag. Det var en udfordring, for jeg har aldrig fotograferet en jagt før eller heste, der springer iøvrigt. Det er klart noget, man også skal øve sig på, men alt taget i betragtning, så synes jeg, det er gået rigtig fint. Jeg håber, I har haft en lige så dejlig søndag som jeg.

The Horse Boy – historien om en autistisk drengs rejse/the story about the journey of an autistic boy

Idag faldt jeg helt tilfældigvis over denne udsendelse, som handlede om The Horse Boy. Når det er noget med heste i titlen er jeg jo et let offer, men det her handlede langt fra kun om heste. Det handlede i høj grad om en dreng med autisme. Jeg kom ind midt i det hele, men så færdig og det var yderst facinerende. Og der er sikkert også andre, der kunne finde interessant, og filmen findes så også på DVD. Her en smagsprøve.

In English:

By chance I got to watch some of this movie today, that was about The Horse Boy. When the title has horses in the title I’m an easy target, but this was far from being about horses. It was much more about a boy with autism. I bumped right down the mittle of it, but saw it through to the end and it was facinating. And there is properly others who would find it interresting and the film is also available on DVD. Here is a trailer.

Du kan læse om filmen her.

Træthedssymtom og lørdagsglæder

Jeg har været lidt rundt i blogverdenog griflet lidt selv her til formiddag. Nu sidder jeg og venter på at blive hentet, til det bedste selskab. Vi er to hesteveninder, der kører til en tredje, og når vi kommer frem skal vi se heste. Så bliver det ikke meget bedre. Solen var her noget så smukt. Nu er den gået lidt igen. Jeg håber den kommer igen. Men sålænge der er noget lys i modsætning til igår, hvor det var mørkt som graven, så kan jeg få dejlige fotos med hjem :)

Jeg kan ligeledes konstatere, at mit hoved indimellem lever sit eget liv. Dette sker især, når jeg er træt. Jeg har i et indlæg lige måtte rette “tagget” til “takket”, og det var netop i forbindelse med en anden misforståelse grundet mit dumme hoved. Tal og jeg er meget bekendt ikke nogen god kombination, men jeg ved udemærket godt, at det skulle hedde “takket”, men der sker åbenbart noget, når jeg er træt. Så snart jeg spotter den slags “UPS’er” så retter jeg. Ser du nogle, jeg ikke har fået bugt med, så sig mig det meget gerne.
Nu må jeg hellere se at gøre mig klar og så ønsker jeg jer en dejlig lørdag.

18.529 skridt senere

Dagen igår startede som nævnt meget tidligt. Og jeg endte med, at tage et tidligere tog, fordi man i disse tider aldrig er sikker på, hvordan de kører. Selvfølgelig kørte de så efter planen, men sådan var det. Så jeg ventede en halv time på bussen.

I stalden gik alt næsten fredeligt, bortset fra en lille tur i skoven da der var “en afsidning”. Heldigvis løb hesten ingen steder, så vi mødte dem samlet, og kunne smide op og køre tilbage. Det med at køre er nu så meget sagt. Vi var noget lunkne ved det, for Hannes bil er stor og ikke forhjulstrukket og indimellem, var vi overbevist om, at nu sad vi fast. Det slap vi for, og alle kom godt hjem.

De sidste mange dage, har alt været grråt i gråt, men igår skinnede solen og himmlen var blå. Jeg besluttede, at jeg ville en tur i Dyrehaven og tage nogen snefotos, mens der var sol. Det endte med at blive en lang tur – næsten tre timer, men jeg fik taget en masse dejlige fotos. Men da jeg skulle hjem, troede jeg aldrig det var lykkedes så ondt som jeg havde. Mine hofter er sådan set rigeligt, men ryggen skabte sig også, så jeg formeliget kravlede hjem, men nåede mit tog – det sidste inden spærretiden.

At jeg ikke fik postet igår, beror på, at jeg simpelthen var fuldstændig færdig, og der var ikke et gram energi tilbage i mig. Idag har jeg siddet her lige så stille og ordnet fotos og set fjernsyn. Jeg håber, at jeg selvom jeg ved, der er mange vinter og snetrætte bloggere derude, at I alligevel kan nyde fotos fra min tur igår. Jeg havde taget en flaske varm te med, og sad på en træstub midt på sletten og drak den, da den søde røde Islænder kom forbi. Den kiggede lidt over, at der sådan sad en dame der. Jeg fik et foto og en sludder med rytteren. For slet ikke at tale om de spisende hjorte, jeg kom tæt på og den søde pige på ponyen – jo jeg havde en dejlig tur trods alt. Du kan se alle fotos her.