14. august 2017 – 55 somre

Som det ses var vejret helt fantastisk i går, og som jeg havde sagt forinden– vejret plejer at arte sig på min dag. I går var dog ekseptionel flot som det ses. Temperaturen var dog ikke vildt imponerende, og luften er efterårsagtig, især om morgenen.

Dagen startede med en tur til bageren og så i stalden bagefter. Normalt er mandag græsgalopdag, og vi havde også et par dernede, men jeg havde ikke taget kameraet med. Holdt fri for en gangs skyld. Men træneren havde ikke set andre galops, men der kom en enkelt mens vi stod og så de andre heste, vi havde på banen efter græsgalop. Vi fik morgenmad og kaffe og jeg fik også gaver, som ses på foto ovenfor. Dog mangler en fin vinagrette, som det lykkedes mig at tabe på gulvet, så den var utæt og måtte hældes over i en grim bøtte (det der var tilbage) – øv! På foto mangler et fint skilt, jeg fik af min veninde og en Troldekugle, jeg ikke har modtaget endnu, som jeg fik i lørdags. Jeg var også en tur i skoven med Kickertutten og få græs og det nød han meget, og jeg nød som altid ham også.

Da jeg kom hjem, tog jeg fotos af det smukke vejr, spiste en ganske lille frokost og så gik jeg ellers omkuld. Jeg var helt færdig og sov en times tid og så stod jeg op og gjorde mig klar. Blandt andet sammensatte jeg mit armbånd med rigtig mange af de fine kugler, jeg fik forærende. Synes, det blev rigtig fint.

Så var det tid til middag med min veninde. Vi har fået en tradition, der hedder, at vi går ud og spise, og hun betaler (hendes gave) og det er superhyggeligt. I går var vi på Piccola Venezia. Egentlig ville vi have været på La Sirena på Jægersborg Allé, men der var cykelløb der og det var altså langt fra at være et salgsargument for os, så vi fortrak til den anden, som faktisk hed La Sirena også på et tidspunkt og menuen er også meget lig, den de havde der førhen, inden de lavede den om.

Vi fik Cannelloni Di Ricotta E Spinaci (Pastaruller fyldt med ricottaost og spinat, gratineret med piskefløde, tomatsauce og parmesanost), superlækkert og en virkelig hyggelig restaurant med fantastiske malerier på væggene og ikke mindst en superfin betjening, så vi anbefaler. Bagefter var vi knapt så kulinariske, men min veninde mente, at jeg skulle prøve en Mcflurry med Daim, så det var desserten og ja den var syndig og god (ekstra chokoladesauce). Selvom vi dårligt kunne trille, så gik vi en tur med hundene også, og det var dejligt også at se dem på min fødselsdag og den modtagelse, vi fik af de to små væsener var bare rørende.

Til slut kunne jeg så komme hjem (min veninde kørte mig), og læse de ca. 200 fødselsdagshilsener på Facebook. Det gør bestemt ikke dagen dårligere skal jeg hilse og sige. Tusind tak for ALLE hilsener alle steder på i anledning af min fødselsdag. Jeg har sat stor pris på dem, hver og en.

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

Langsomt…. og stor tak!

Vinder jeg kræfter og kommer mig lidt over virus. Den er der dog endnu, og nu bliver jeg altså her til den er borte. Så dagen i dag er også gået helt fredeligt. Jeg har blandt andet set “Ved du, hvem du er?” – med Peter Mygind, hvilket var meget interessant.

Dagen i går var fredelig og præget af hjemmehyggen. Meget af dagen gik med at se løb fra Sverige, hvor jeg synes der var mange fine resultater. Og ikke mindst kunne jeg lune mig ved et helt uhyrligt stort antal fødselsdagshilsener. Jeg kan ikke engang tælle dem, men alle skal have en stor tak for deres hilsen, både på sms, telefon, mail og Facebook. Sidstnævnte stod så ganske for hovedparten, men de var bestemt ikke mindre værdsat. Tusind, tusind tak til alle!

Her skinner solen

Der var meldt regn, men kun sydover – d.v.s. formentlig også hos min kære veninde på Falster. Det er ikke en overvældende sol idag, men sådan en rigtig efterårs-en af slagsen. På altanerne er det for længst blevet efterår, og jeg har taget det ind, der skal i hus. Men som det ses, trives petuniaerne fint sammen med de stedsegrønne Heber (mener jeg det er, de hedder). De er iøvrigt vokset sig meget store, så til foråret kan det godt være, jeg må lave et omarrangement og måske donerer dem til et stedsegrønt bed hernede foran huset. Det ser vi.

Forleden var jeg træt af det hele, sådan alvorligt. Nogen ting er jeg selvfølgelig stadig træt af, men til gengæld har jeg så fået fyldt på med dejlig kommnukation med søde venner, og igår fik jeg gode snakke med to dejlige piger fra stalden, og en var så sød og købe og give Finish nogen gulerødder, nu hvor jeg ikke selv lige kan. De er guld de tøser! Så selvom det også er lidt træls indimellem, så er der de store forkromede lyspunkter, som man skal suge til sig, og som skal overstråle de andre! Man har jo selv sin vilje til at bestemme, hvad man fokuserer på, og det er klart dejligt og bedst at fokuserer på de søde, dejlige mennesker derude. Her til morgen var der også flere søde hilsener i min indbakke, både på mail og på Facebook.

Der er flere af dem og imorgen har jeg aftale med en, der kommer og hjælper mig udi mine mere tekniske computerproblemer og de dele jeg ikke selv kan. Det er da også bare fantastisk. Denne aftale afhænger selvfølgelig også af, hvordan helbredet har det, så jeg håber, jeg er så relativt frisk, at jeg kan sige ja tak til besøg og hjælp.

Status her til morgen hedder stadig feber og hovedpine! Jeg vil ordne lidt fotos og så vil jeg prøve at lægge mig og se om jeg kan få hovedpinen til at gå sin vej. God dag til jer derude.