Alt om ingenting og alting


Sne på hustagene til formiddag – et smukt syn

Jeg vågnede op til sne udenfor i dag. Var glad for, at jeg ikke behøvede at gå nogen steder. Okay, der er et par småting, jeg snart skal ned efter, men lige i øjeblikket, bliver alt udskudt til sidste sekund, hvis det indebærer, at jeg skal ned ad trappen for det første, og dels bevæge mig mere end højst nødvendig. Nu vil jeg gerne lige sige, jeg savner faktisk at bevæge mig, og ikke mindst frisk luft. Men i “sejlende” tilstand, er et altså ingen fornøjelse. Anyway – jeg var her. Det er stadig ikke fremmende for humøret, at have det sådan, så skal vi ikke bare springe let og elegant videre til, hvad jeg ellers har bedrevet.

Som du nok kan regne ud, har jeg set en del fjernsyn igen. Ikke at jeg har noget imod, jeg kan godt lide at se fjernsyn, og jeg prøver da i det mindste at se noget oplysende og bevidsthedsudvidende, udover “det sædvanlige”. Det sædvanlige er igen på skærmen, dog midt om natten og nu kun et afnit. Suk! Men hellere lidt end intet.

Udover den og andre underholdende serier, har jeg set flere dokumentarer. Dels har jeg set, den jeg nævner her, omkring identiet. Nu vi så er ved sådan lidt tungere emner, så så jeg også Dokumentaren – Falsk anklaget – sagen i Scotsboro (kan ses online). En trist, trist sag om fordomme, racisme og magtmisbrug i stor stil. Til at blive helt dårlig af at se.

Interessant, men også i noget alvorlige vendinger er dokumentarudsendelserne, om Albert Kahn. Han var en rigmand (1860-1940), der foranledigede en stor samling fotos og filmoptagelser, fra en forlængst forsvunden verden. Og meget af det i farver, hvilket i sig selv er usædvanligt. Der er stadig udsendelser i rækken, hvis du skulle have lyst til at se. Fotos og filmoptagelser ledsaget af interessante historiske fakta.

Igår ville jeg så prøve at kaste mig ud i en kage, jeg havde set ovre hos Lone. En sjæleplejende æblekage. Som det vil vides, er det ikke længe siden, jeg bagte en tærte, og den var også god, men der manglede noget for mig. Min mistanke gik på, at lige netop denne kage var nøjatigt, hvad jeg havde søgt. Det fik jeg ret i, for den smager så englene synger. Hvorfor så intet foto af den fine kage. Det skal jeg sige dig, for inden jeg nåede til smagningen og de syngende himmelske væsener, så måtte jeg gå så grueligt meget igennem – eller sådan følte jeg det. Min ovn er gammel, den stod her, da jeg flyttede ind og er ikke ligefrem tæt tror jeg. Ihvertfald mister den pusten ganske alvorligt, og det tog mig flere timer, at bage den her kage i går, helt bortset fra, at jeg måtte opgive projekt aftensmad. Ihvertfald den ovnret, jeg havde tænkt. Ellers havde jeg ikke fået mad før midnat. Det endte med en fryserløsning i mikroovnen. Stadig efter MeatFreeMonday-principper, for det var en vegetarlasagne, så helt skidt var det ikke. For nu at føje spot til skade, så burde jeg jo have været klog af skade, for netop derovre på tærten skriver jeg, at man skal dække til, da den ellers brænder på toppen. Det gjorde kagen også, inden jeg nåede at dækken den til. Og så hele det cirkus med ovnen, som iøvrigt selvfølgelig var varm nok til at brænde min arm oveni. Her i dag slog det mig hvor åndsvagt det var, at jeg ikke puttede den rest macipan, jeg har liggende i kagen, det var den ikke blevet dårligere af, men eftersom den jo var super, så skal den prøves igen, hvis ellers jeg kan få den *BIB* ovn til at makke ret.

Som om elendigheden ingen ende ville tage, så tikkede der en sms ind på min telefon igår fra en kær veninde, der er kommet slemt til skade og nu ligger på hospitalet. Nu vil jeg bare gerne være frisk også igen, så jeg kan komme ud i vejret og teste det nye objektiv, og i det hele taget komme videre med alle projekterne. Det bliver jo ingenting til, når jeg bare er her. Helt udover at jeg også gerne vil se en hest snart. Jeg prøvede forleden at blive klogere på, hvem der læser med her, men jeg blev ikke meget klogere desværre. Så har du overset indlægget, så er jeg stadig nysgerrig.

Nu har jeg spist mig mæt i æblekage, og omend den er vidunderlig, så er det ikke sådan kostplanen skal se ud – så kan Lone tage skylden for det, så aftensmad skal jeg nok ikke have udover en appelsin, og så kan det være, jeg skal overveje den her.

Veteran på farten i snestorm

Jeg var udenfor, og jeg testede det ene par nye støvler, de er rigtig gode. Det er ikke koldt, men meget vådt, så derhen synes jeg de var passende. De andre, kræver lidt mere kulde synes jeg. Dejligt at have fodtøj til vejret. Så står den på sko og træningssko næst efter. Nå, det var faktisk slet ikke sko og støvler, vi skulle tale om.

Jeg sov klokken midt i nat, først på dagen nærmest, men det efter at have sovet hele aftenen. Hader når jeg sådan får vendt op og ned på det hele. Så skulle jeg have taget en pille, men jeg har taget nok lige på det sidste, så nu synes jeg lige der skulle en stopklods på det. Og søvn fik jeg, og vågnede således sent. Havde jo hørt dem tale om snestorm, og kiggede ud – nej de har da taget fejl tænkte jeg. Så ringede telefonen og far var i røret. Jeg skulle have bilen, for han skal på hospitalet i morgen. Forhåbentlig kun for en kort bemærkning, men jeg skal jo være stand-by til hundepasning. Han var nervøs for, om det gik senere, så vi måtte hellere. Og da jeg kiggede ud væltede det ned.

Det fik vi ordnet, og alt vel. Mig klovn, jeg skulle jo have taget kameraet med, men det gik så stærkt, og eftersom jeg stadig er dårlig, ville jeg også bare have det overstået. Da jeg kom hjem tænkte jeg, at uanset, kunne jeg da forevige stormen fra altanen – igen. Undskyld, det er ikke så voldsomt ophidsende, I know. Men så skete der noget, der nærmede sig noget tog-noget, der lød anderledes end ellers – og se engang, hvad jeg fangede – veterantoget på vej nordover. Faktisk har jeg længe taget tiløb til, jeg ville en tur med det tog, men hver gang er sygdom kommet i vejen også. Lige i dag, er jeg nu mget glad for, at være inde. Men det var da lidt sjovt, at jeg lige trådte ud, og så kom det. Deraf kvaliteten af fotos, for det skulle gå stærkt, hvis jeg skulle fange noget som helst.

Jeg har spist brunch! På vejen hjem var jeg forbi Irma, og købte noget dyrevenlig bacon, mælk og clementiner. De sidste spiser jeg i store mængder, så det bliver ikke skørbug der tager livet af mig ihvertfald. Jeg er helt for dyrevenligheden -det ved I, men det skal altså også smage godt. Jeg må indrømme, jeg var skuffet over den her bacon. Den bliver ikke sprød og er i alt for tykke skiver. Hvis jeg vil have SÅ tykke skiver så køber jeg flæsk, og så er den alt for salt – øv! Ikke lige det, jeg forventede, når jeg nu købte den venlige. Ikke ofte jeg tillader mig den slags, og så vil jeg gerne have noget godt. Hm! En ommer synes jeg.

Nu drikker jeg kaffen og skal prøve om jeg kan få styr på lidt Julegaver online, og så hedder den ellers film, serier og sofa. Vejret er da ikke til andet – er det? Ihvertfald god søndag til jer. Fotoet nedenfor, er den samme udsigt som forleden – sjovt at se forskellen.

Hvid første søndag i Advent

Jeg blev noget overrasket, da jeg fik slæbt mig over og kigge ud i morges. Hvidt vinter-wonderland! Ikke at det gør mig noget, det kan da kun højne Julestemningen, som der ikke er så meget af her, så det gør noget.

Efter at have prøvet at vågne længe, og set morgenens afsnit af Eastenders, tog jeg mig sammen og fik slået en dej sammen af det sidste mel i butikken. Altså skal der købes mel, for jeg fandt da lige et udstikkersæt igår, jeg helt havde glemt, og det kunne da være lidt sjovt, at bage bare en slags småkager.

Dejen spørger du? Ja, jeg skal prøve endnu en opskrift fra den supergode kogebog. Dennegang en pizza fra Hugh’s hånd – elsker bare den kogebog. Det er skønt, når man får det sådan.

Ikke nok med det, jeg fik også slæbt mig i kælderen og hentet en kasse Julepynt mere, så det vil jeg skynde mig ind og få op, ligesom støvsugeren altså skal i sving og når det er gjort, har jeg fortjent et stort krus af den gode Julegløgg – mon ikke?

Trist udsigt – eller bare tåget?

Trist udsigt? Den er ihvertfald mørk og tåget. Sådan ser mit liv også ud lige nu. Mørkt og tåget på flere måder. Jeg hoster, hakker, puster og nyser – med andre ord, jeg er godt gammelsdags snotforkølet. Skal du ikke til lægen spørger mange. Nej hvorfor skulle jeg det? Jeg har prøvet at være forkølet mange gange før, som alle andre. Forskellen på mig og mange andre er, at mit altid varer meget længere end alle andres, og jeg skal passe på, jeg ikke får lungebetændelse.

Jeg var skal retfærdigvis siges på vej til lægen, men så havde han ferie og kursus og han kommer først hjem igen på næste mandag. Hvis jeg tror, jeg har behov vil jeg selvfølgelig frekventere en af hans gode kollegaer, men sådan helt basalt, orker jeg ikke fremmede læger, der ikke kender mig og mit underlige helbred – giver det mening?

Det gode ved sådan en omgang tåge og gråt og træls vejr og forkølelser er – de letter igen! God søndag til jer. Jeg vil få noget at spise og putte mig under dynen bagefter. Nu vil jeg bare gerne som minimum være frisk til om en uges penge, hvor jeg skal til fest. Det er vel ikke for meget forlangt? God søndag til jer.

Den forkerte vej

Jeg er sløj, som i syg og dårlig nu! Igår var jeg også, men overhørte og “kørte igennem” på en omgang piller, for jeg ville jo have årets sidste løbsdag med, og ned og tage afsked med alle de søde venner. Helt bortset fra, at min veninde og jeg skulle spise frokost.

Om jeg var blevet mere dårlig alligevel skal jeg ikke kunne sige, men jeg er det ihvertfald nu. Har sovet når jeg ikke har været forbi her og gøre et eller andet. Nu vil jeg gå ind på min sofa igen og håbe, jeres weekend har været god. Det var min mening, at jeg ville have været ud og fotografere lidt solopgang tidligt i morges, men det kunne jeg da glemme alt om. Fotos her er fra i går. Apparatet var ikke med på banen.

Årsag og virkning

Det ligner mest grøn vinter udenfor mine vinduer, og jeg gætter på, at udsigten hos dig, ikke er meget bedre? Fotoet er taget for et par dage siden, men dagen i dag er faktisk endnu dårligere end fotos. Intet flot lys eller noget og en bidende blæst.

Som svar på det dårlige vejr ter kroppen sig og har ondt de underligste steder, og det påvirker selvfølgelig humøret også. Ikke særligt befordrende for noget som helst. Det er som om, man får mere energi og lyst til alting, når der bare er en smule varme og solskin – det behøver ikke være stegende hede bare sol og blå himmel. Det her blæst/regn-helvede er ærlig talt ved at drive mig lidt fra den. Planer om mangt og meget ryger p.t. i skaldespanden og det er ren “overlevelse”.

Som hovedregel plejer jeg at sige, der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning. Og det er stadig hovedreglen. Men når de uldne sweatre skal frem, sokkerne, og vinterdynen stadig er sving i juni måned, så vil jeg forbeholde mig ret til, at have et standpunkt og ændre det!!! Hrmpf!

God weekend – med plads til forbedring!

Jeg har haft lidt for travlt. Det betyder også, at jeg har ligget brak det meste af dagen på sofaen. Et smut (har bilen) i stalden har jeg været, men det var ikke nogen stor omgang og bare hyggeligt. Men træt er jeg – stadig og hele tiden. Det er noget nær ved at drive mig fra koncepteret! Det er stort set ligemeget hvad jeg gør, for at afhjælpe det, det ændre ikke en tøddel på, at jeg det meste af tiden, kan sidde ret op og ned og sove. Jeg har så galt taget mig selv i at sidde her og falde i søvn, og det er jeg i skrivende stund også lige ved.

Humøret er ikke det bedste i dag af samme grund oveni at min skulder har drillet mig på det voldsomste også. Planerne om, hvad jeg skulle have lavet er mange, – også fotos, men som det er, har jeg intet fået lavet udover, hvad jeg lige har fortalt.

Faktisk har jeg selv en formodning om, hvad mit meget underlige helbred (til dels) skyldes. En formodning jeg først lige har fået, men som ikke gør den forkromede forskel, andet end, der så er nogen ting, jeg ikke skal gøre, som jeg gør nu, som jeg forstår det. Det var også i blogland, jeg fandt ud af dette. Jeg har ingen sikkerhed for, at det er sandt, men alt taler for det mener jeg. Jeg vil da nævne for min læge, men det gør ikke det vilde, for nogen kur er der som sådan ikke. Vi må se, jeg kæmper ihvertfald en kamp lige p.t. for overhovedet at gøre noget som helst udover bare at ligge på sofaen.

Hvorfor har din læge så ikke fundet ud af det, kan du spørge? Tjah, hvorfor var det i sin tid mig selv, der skulle finde frem til den diagnose, der gør at jeg er på pension? Fordi alt ikke er så let, og også denne diagnose, er svær at stille og patienter bliver ofte fejldiagnostiseret. Heldigvis har jeg haft søde læger, der har været åbne og lyttende i forhold til mig og mine forslag og indtil nu, har jeg haft ret. Dog bliver jeg jo ikke mere rask af, at få endnu en diagnose, så….. vi må se.

Egentlig var meningen, at jeg intet skulle imorgen, men jeg kom til at sige, at jeg måske kom forbi stalden. Den beslutning tror jeg, at jeg er nødt til at lave om igen. Jeg skal have hvilet ud – eller prøvet på det, inden “det store slag skal slås” søndag, hvor der er Dansk Derby.

Uanset, hvad du skal, så håber jeg din weekend bliver god. Min har plads til forbedring på flere planer. Men jeg glæder mig da til Derbydag, som jeg beder til, i det mindste bliver tør.

At spise Al Fresco og være bevidst

Idag har jeg gjort noget, jeg burde gør oftere. Når sommeren er slut, sidder jeg ofte med den der dumme fortrydelse af, at jeg skulle have brugt min altan noget mere. Måske, jeg ikke er alene om, at være dårlig til at få det gjort alene? Jeg har intet problem, når jeg har gæster, så elsker jeg at sidde derude.

Nu kom jeg så til at tænke på nogen andre aspekter af det her i dag. Dels var der aspektet med, hvor meget jeg havde nydt at sidde ude hele ugen i Berlin. Indrømmet, der var vejret også noget bedre, men stadig.

Dertil kommer, at jeg inden jeg tog afsted, læste jeg en del anbefalinger om, hvad man ikke skal gøre, når man prøver at tabe kilo. En af dem, er at sidde foran fjernsynet og spise, for så har man (jeg især) en tendens til at skovle ind, uden at være bevidst om, hvad og ikke mindst hvor meget, man indtager.

Da jeg var i Berlin noterede jeg mig, at jeg nød min mad meget mere, fordi fokus jo var på den, og jeg spiste langsommere, fordi jeg også skulle holde øje med alt omkring mig. Maden smagte meget bedre, og jeg var mere end mæt, når jeg forlod bordet.

Alt det kom jeg til at tænke på her i dag, omkring spisetid. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, for på det tidspunkt, var det faktisk fint vejr. Så ud kom jeg og spiste mine Brasede kartofler, krebinet og stuvede hvidkål ude på altanen. Og det smagte skønt.

Jeg vil prøve, at holde fast i vanen med IKKE at sidde foran fjernsynet og spise, men rykke hen til (mit iøvrigt ganske udemærkede) spisebord, når maden skal indtages. Noget jeg som sagt også tænkte over inden, jeg tog afsted. Men når det er muligt, bliver maden fremover indtaget ude.

Hvad med dig, får du brugt din altan nok?

Jubilæumsmuffins og alt det jeg ikke nåede i dag


De gode muffins med chokolade, iklædt “frakke” i passende farver :-) – formene? De er købt i England sidste år, da jeg var der

Der var meget, jeg ikke nåede. Men jeg prøver, at fokusere på det jeg nåede. Var til træning i formiddags. Var flittig, og det var godt, men holdt hårdt. Havde kameraet med mig, så det affødte nogle fotos. Heldigvis ikke alt for mange :-)

I går talte jeg med en gammel ven på MSN, og vi aftalte, at han skulle komme her i dag. Jeg skulle give lyd, når jeg var klar til besøg, og det gjorde jeg så, og så gik eftermiddagen med det. Det var sådan set derfor muffins blev bagt også. Det var superhyggeligt, at få besøg og vejret skiftede igen mening, som det nogengange kan på et splitsekund og vi kunne sidde på altanen. Dejligt, og første gange for mig i år. Sidst det var aktuelt var jeg i Berlin – der sad jeg så ude hele ugen til gengæld. Nu vil jeg smutte i seng, og så vil jeg vende tilbage, som jeg nu bedst kan.

Enden på den store stol

Jeg har ofte nævnt “den store stol” – dette er den. Her afdækket for det tæppe, der vanligvis ligger over den. Selvfølgelig tager jeg tæppet af og vaske med mellemrum, og det skulle jeg her lige før, jeg tog afsted til Berlin.

For ikke ret længe siden måtte jeg putte en pude ned i siden af stolen fordi fjedrene er gået i et omfang, så jeg sad helt skævt i den. Puden løste det problem midlertidigt, men jeg var da godt klar over, det var en dårlig og ikke langtidsholdbar løsning. At cretonnen var slidt var jeg selvfølgelig også godt klar over, men at der på relativt kort tid var kommet 3 store huller i den, var jeg altså ikke lige forberedt på.

Jeg elsker den stol. Den stod i mine forældres hjem i mange år, og jeg har altid elsket at sidde i den. Men at få den renoveret bliver alt for bekosteligt er jeg bange for, for der kræves både nye fjedre og betræk. Og det kan umuligt gøres for den pris, jeg lige har fundet en rigtig pæn ny til. Så mon ikke enden er kommet for min King Edward øreklapstol? Jeg tror det.