Glade Jul – 2. søndag i advent

Jeg er normalt, langt fra at være lyseslukker. Tværtimod prøver jeg altid at være positiv, og indgyde det samme i andre. Julen er en højtid, jeg førhen elskede. Dette ikke mindst p.g.a. min mor, som elskede Julen også. Jeg tror ikke, det i min fars barndom, var noget sådan særligt af mange årsager.

Da min mor døde, så døde Julen faktisk også lidt for mig. I mange år, kunne jeg intet positivt se ved Julen overhovedet, og jeg sprang den helst over. Og gjorde alt for, at komme så hurtigt igennem den som muligt, uden at tillægge den større vægt eller iøvrigt deltage i noget, hvis jeg kunne blive fri. Vel også fordi, jeg aldrig har fået fornøjelsen at holde Jul for nogen. Det giver det jo en anden indgang. Jeg ved ikke, om andre har det ligesådan, at barndommens Jul, var den bedste, men sådan er det helt sikkert for mig.

Noget andet slog mig i går. Julen er i høj grad også facadernes tid. Julen er idyllens tid. Hyggeligt samvær, glade familier, forelskede kærester og lykkelige ægtepar og søde børn. Og jeg håber da, der er masser af dem. Men det er også tiden, hvor der er rigtig mange, der kører på facade, og hvis folk vidste, hvad der var bag facaden, så ville de i mange tilfælde få et chock. Mange ægteskaber er så ødelagte, at de burde have været opløst for mange år siden, der er sygdom, utroskab, dødsfald, manipulation, kontrol og endda i mange tilfælde sikkert også misbrug og mishandling. Det glemmer mange.

Normalt, er jeg heller ikke en dyt ked af at være alene. Slet ikke, men nogle situationer, bringer savnet efter den eneste ene op, for selvfølgelig ville jeg da gerne have en, at være noget for. Julen er også sådan en tid. Den bringer også savnet af de kære, man har mistet, og dem man gerne ville have kendt. Her tænker jeg på mine forældre, både dem her og de biologiske. Dertil kommer, at det også er traditioneres tid. Men når man ingen har, at lave traditioner med længere, så bliver det også årsag til sorg. Andre har bygget deres traditioner med andre venner, famlie etc., og så sidder man her og kan ærligt talt godt føle sig udenfor.

Lige nu fylder alt det lidt for meget, og jeg prøver at arbejde mig ud af det så godt jeg kan, på trods af, at jeg lige nu er langt fra motiveret og helbredet stadig driller. Lys i adventsstagen, godt fjernesyn, Julekortskrivning og snart en kop kaffe, for det har jeg ikke fået endnu. Til gengæld har jeg fået brasede kartofler og hjemmelavet vegansk pølse og grønlangkål (den var så ikke helt så vellykket som ønsket, men ikke værre end det kan rettes). Der er også flere malebøger der venter.

På mange punkter, har jeg det let og rigtig godt, og det er jeg også bevidst om.Jeg har tonsvis af dejlige venner (her er det en sorg ikke at have mere energi til samvær end tilfældet er og ofte må melde fra til ting, på grund af heldbred), en bolig jeg elsker og har mulighed for at dyrke de ting, jeg har lyst til og en rejse af og til. Det er altsammen noget, jeg er bevidst om, at være meget taknemmelig for og også er. Men trods min ellers altid positive tilgang til tingene, synes jeg ikke det gør noget, at I ved, at der også er ting, der gør mig ked af det og trist. I lige nu er det lidt svært.

Jeg tænker, der er positiver og negativer ved alt, men det kan godt gøre mig ked af det, når jeg nogengange ser, hvordan folk spilder deres liv, selvom det er deres beslutning. Hver eneste af os har ansvar, at være lykkelige og gøre det som er rigtigt for os. Man kan ikke gøre alle tilpas og det skal man heller ikke. Man har pligt til at være så lykkelig som muligt, og få det bedste ud af den tid, man har her. Ingen har ret til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. At man undervejs selv bliver såret eller træder nogen over tæerne, er uundgåeligt, men tiden er kort, og det er afgørende, at du sætter dig og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker af livet. Tro mig, det vigtige er ikke penge, position og status….Og så vil jeg iøvrigt prøve at finde mit positive jeg frem, så meget så vel muligt, for det har erfaringen også lært mig, at andet kan ikke betale sig…..Og tak, hvis I læste med så langt.

På falderebet minder jeg lige om, at jer der ikke er på Facebook og også dem der er selvfølgelig, kan synes om indlægget på det lille hjerte under indlægget.

All Clear!

girl_on_scaleopt.gifDet viste sig som forventet, at jeg er “frisk som en havørn” eller mit hjerte er ihvertfald – og det er jo ikke så uvæsentligt endda.

Da jeg var hos ørelægen hørte han en mislyd, og den fulgte min læge så op med at kunne høre også. Men sagde samtidig at han ville tro, at det intet betød andet end en smule forkalkning, der kommer med alderen. Hjertet som sådan slår helt som det skal. Godt så! Men man når da lige at tænke sit og “hvad nu hvis”!

En anden lille ting, jeg også havde gået og spekuleret lidt på, fik jeg også en rigtig fin forklaring på og det behøver jeg så heller ikke tænke på mere. Dejligt med sådan en læge. Den nye får godt nok sit at leve op til!!

Derudover ikke meget at berette. Jeg har tænkt mig at holde computerfri idag, men synes lige, jeg ville give den update, jeg lovede og så lige fortælle, at nu har jeg tabt lige knap 4 kilo!

Her stormer det sådan, at jeg var bange for den lille dyt skulle lette, men det gjorde den da så ikke.Efter lægen kørte jeg ned og hentede far, som fik sin dyt. Og derfor, er det ikke bedre, eller med sne oveni imorgen så må stalden skyde en hvid pil efter mig. Der også grænser. Der er masser af projekter her.

Iøvrigt, har jeg husket at få optaget “The Tudors (2007-2010)“. Her til morgen startede jeg, og jeg her helt hooked allerede. Fantastiske skuespillere, flotte kostumer og fantastiske scenerier og få noget historie samtidig (selvom jeg er klar over, man tager sig visse kunstneriske friheder – se IMDB) – Der er ikke meget, der taler imod den. Og så er den unge Henrik VIII, faktisk lidt af en steg – ihvertfald her i serien. Så ser du ikke, kan jeg varmt anbefale dig at “hoppe på vognen” og at se seriens flotte website her.

God mandag til jer.

Update

Jeg er næsten lige kommet hjem efter en lang, lang dag med hundelufting, hospitalsbesøg og mere hundeluftning.

Det viser sig, at far havde en blodprop i hjertet, og derudover havde han jo så blodmangel i ekstem grad og har fået to poser blod i nat. Det var en glad og fro patient, der mødte mig i dag, selvom han var træt. Han er jo blevet fulgt tæt hele natten.

Imorgen har min søster lovet at tage lide over, så jeg kan få lidt hvile. Det slider hårdt på mig. Ryggen og hoften er fuldstændig tossede stadig, så alt det her oveni, er ikke lige sagen. Men sådan er det, og jeg må tage en dag ad gangen.