10 år siden – har du glemt?

Jeg ved ikke, om du har glemt det! Det er en Jul (Julen 2004), som jeg aldrig glemmer af flere årsager! Selvfølgelig er den mest iøjnefaldende, at det var det år den frygtelige Tsunami i Sydøstasien ramte 26. december. Egentlig havde jeg ikke lige tænkt over, at det var 10 år siden, men forleden viste de på TV “Livet efter Tsunamien” (se den online, ihvertfald foreløbig) om familien Riggelsens liv efter at have mistet familiens yngste medlem på, hvad skulle have været deres drømmeferie. Den dokumentar tog mig tilbage til den Jul.

Man bliver selvfølgelig meget berørt, uanset hvem man er, over sådan en tragedie, men når det bliver fortalt af nogen, der faktisk har overlevet det, bliver det endnu mere virkeligt. Man kan slet ikke forstå, hvordan de kan finde styrken til at komme videre. Det gør de, og det ved vi jo, at man kan! Men stadig.

Den anden grund til, at jeg husker den Jul, er fordi jeg på det tidspunkt oplevede en stor kærlighed. Uden at gå i detaljer, blev den Jul et miskmask af følelser på den konto, over at miste den og selvfølgelig forfærdelsen over den skrækkelige tragedie. Oveni de to ting, var det også den første Jul uden min mor. Så på alle måder langt fra en god en af slagsen.

Uanset er jeg af den helt bestemte overbevisning, at der er en mening med tingene. Vi kan ikke altid se dem, for ikke at sige langt fra, men ikke desto mindre. Jeg kan kun håbe, at han stadig, som dengang, kan mærke, når jeg tænker på ham, for det gør jeg faktisk ofte. Og jeg ville stadig give, hvad som helst for at få det tilbage, vi havde. Når alt kommer til alt, er det vigtigste i verden, dem vi elsker!

Mavepustere og musik

Livet er fuld af overraskelser, op- og nedture! Nogengange bliver man tildelt “en mavepuster” som man ikke lige havde set komme. Andre gange var det nok mere forudsigeligt. Uanset, så har vi nok allesammen prøvet det adskillige gange i vores liv, og kommer måske (formentlig) til at prøve det igen.

Jeg husker engang, hvor jeg i den grad led af kærestesorg på den her fuldstændig altopslugende helt irrationelle selvdestruktive vis. Af vanvare kom jeg til at gå ind og se “Against All Odds (1984)”. Det skulle jeg aldrig, aldrig have gjort. Jeg brød helt sammen. Så kú jeg lære det! Siden har sangen været den ultimative sang at høre, hvis der var knas på den front.

I wish I could just make you turn around – turn around and see me cry

Der er mange andre og ovenfor er et udvalg af mine favoritter, hvis man kan sige det sådan. Der er flere, men det er de mest fremtrædende, om jeg så må sige. Har jeg hjertesorger? Nej ikke sådan meget alvorligt, men jeg har fået en mavepuster alligevel af en slags, og så tåler disse altid et genhør. Og skulle jeg have været i tvivl om, at jeg stadig kan føle eller at jeg kan blive skideked af det, så ved jeg også det. At jeg stadig er syg, hjælper selvfølgelig ikke på en dyt heller.

Men jeg har dog prøvet langt værre, både af den ene og den anden slags, så jeg overlever og prøver at fokusere på andre ting, og det går såmænd også okay.

Hvad hører du, når du har hjertesorg – og har du iøvrigt set filmen “Against All Odds (1984)“?