Bagt Græskar/Squash med fyld af porrer

Jeg fulgte nøje Hugh’s opskrifter med grønsager på TV. Elskede hver og en af dem og jeg endte også med at købe kogebogen, som nogen måske husker. Skønne opskrifter. En jeg nu har lavet en del gange er de fyldte squash.

Jeg har så brugt en anden slags squash/græskar begge gange, da jeg ikke har set samme slags squash som han brugte. Den ene gang var det Butternutsquash og igår var det Hokaido. Jeg vil sige Butternut’en gør sig bedre end Hokaido’en. Men lad det komme an på en prøve. Eneste forskel igår var jeg puttede en miniaubergine i min porrer, men det blev det nu efter min mening ikke ringere af. Porrerne står fint alene og nu vil jeg suse ud og konvertere resterne til noget pastaret.

7 Blandede baby squash
4 store porrer, skåret i tynde skiver
40g smør
2 spsk. rapsolie
300g revet cheddar
300 ml Creme fraiche
2 tsk. sennep (ikke grov)

Skær toppen af squashene og hvis nødvendigt skær en skive af bunden så de kan stå sikkert. Brug en ske til at skrape alle frø og fibre ud.

Varm smørret og oliven i en pande, og når varm tilsæt porrerne, lad dem simre til porrene er bløde, men ikke brundede, smag til med salt og peber. Når færdige put i en lille skål og tilsæt, revet ost, crème fraiche og sennep; smag og tilpas krydderiere hvis nødvendigt. Fyld porrerne i sguashene og but lågene på igen. Sæt dem i en varm ovn i 1½ time.

Græskartid – Suppe og curry

Man kan købe græskar hele året, men det er lige nu, det er græskartid. For lidt siden købte jeg et Hokaidogræskar, og først lavede jeg suppe. Den var ikke spor kompliceret. Det var 1½ liter bouillon, ½ græskar, et løg og lidt gul peber og noget garam masala. Sidst monterede jeg med lidt mælk, og så blev det hele blendet da det havde kogt i 20 min.

Idag skulle jeg så have brugt resten. Jeg har jo f’ør ude i det med Curryret. Noget jeg har lært af min veninde fra stalden, som jeg besøgte i sommer. Siden har jeg lavet curry’en mange gange i forskellige varianter, med og uden kød. Idag ville jeg så lave en uden kød, og således blev det en græskarcurry. Nedenfor sådan ca. hvad jeg gjorde.

½ Hokaidogræskar
½ rød peber
½ grøn peber
1 løg
½ rødløg
1 fed hvidløg
5 minimajs
1 håndfuld frisk basilikum
3-4 forårsløg
2 tsk. olie
1 tsk. karry
1 tsk. rød currypasta
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. sojasauce
1 terning grønsagsbouillon
1 dåse kokosmælk (enten små, store eller light version som man lyster og “har råd til”)

Severes med Basmatiris

Græskarret skrælles og skæres i mundrette stykker og koges i ca. 10 minutter i grønsagsbouillon (gem bouillon). Hvidløget presses og svitses sammen med karry’en i olien. Alle grønsager skæres i stykker og hældes på den varme pande og svitses i ca. 10 minutter. (sæt risen over) De kogte græskarstykker tilsættes og svites med. Hæld lidt at bouillon ved retten, tilsæt currypaste, basilikum, fiskesauce og kokosmælk og lad simre lidt. Tag af ilden og server over de nykogte basmatiris.

Tip: Du kan lave retten med stort set hvilken som helst grønsager og eller kød, fisk el. skaldyr, du har lyst til. Forsøg dig frem. Her kan du umiddelbart udskifte græskaret med kartofler. Jeg plejer at komme broccoli i, men idag skulle græskar ikke overdøves. Jeg har også prøvet med rejer, det smager også godt, ligesom kylling og oksekød.

Relaterede links

Grillet and

Hokaidomarmelade

Hokaidosuppe med karry

Bagt græskarpuré med vilde svampe

Bagt græskar med kød og ferskner

Græskartærte