Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.

Holmens Kirkegård – igen

Efter Julens dårligdom er overstået, skal der gang i de der Nytårsfortsætter eller hvad vi skal kalde det. Gode løfter til mig selv ihvertfald om mere motion. Den sunde mad er jo i stilling. Altså motion. Da jeg ikke har fået købt billet til svømmehallen endnu, og heller ikke motionscentret, er cyklen og mine flade konvolutter og diverse motionsviddeoer, kuren lige nu. Og i går var vejret skønt, så jeg greb cyklen og steg på toget. Jeg havde et klart mål, og det var at finde et bestemt gravsted på Holmens Kirkegaard. Nu havde jeg det nøjatige nummer. Hvis jeg havde forestillet mig, det blev let at finde, nummer til trods, blev jeg straks meget klogere.

Men eftersom jeg jo havde kameraet med, og vejret var godt, var katastrofen til at overse. Men jeg var træt, til sidst og bange for, jeg aldrig fandt den. Det gjorde jeg, men det blev i elvte time. Men glad var jeg. Dels for, at kunne vise min respekt til et kært og dejligt menneske, der gik bort her i sommer, men også for at min stædighed belønnede sig. Da havde jeg så allerede gået rundt i ihvertfald en times tid, så jeg besluttede, at jeg ville sætte næsen hjemover, med et stop på vejen. Men mere om det lidt senere.

Flashback


Holmens Kirkegaard

Jeg ville have været en tur forbi Holmens Kirkegård i dag. Men helbredet ville det anderledes. Den der influenzavaccine´har drillet mig. Ikke så slemt som sidste år, hvor jeg var sat ud af spillet en hel uge og intet kunne. Men med periodevis svimmelhedsanfald. Og i dag var det da helt tosset. Ikke at vejret som sådan bød til meget udendørs, men det var da tørt i det mindste. Men jeg kom først ud sidst på dagen, hvor det var tilnærmelsesvis bedre. Men næste år vil jeg ingen vaccine have. Jeg kan tydeligt ikke tåle den svineting.

Der har været en del fokus på det med kirkegård her lige nu. Både fordi jeg har været omkring dem, men også fordi en nær på mig lige har mistet sin mor. Til januar er det 7 år siden, jeg mistede min mor. Ikke at jeg som sådan mere er “hudløs” omkring det, og bryder i gråd over det længere. Men savnet af min mor forsvinder aldrig, og jeg tænker på hende dagligt i et eller andet omfang. Der er tiden med og efter mor. Det er bare ikke det samme, når så væsentlig en person mangler.

Ikke at jeg ikke har det godt, for det har jeg bestemt. Men i nogen situationer, er det bare forkert. En af de ting, der er HELT forkert er Julen. Jeg kan overhovedet ikke finde min Juleglæde og begejstring efter vi mistede mor. Tværtimod har jeg det sådan, at jeg helst vil tage væk i Julen. Det gør jeg nok ikke, men mest af alt, har jeg lyst til bare at være her. Jeg har været alene mange Juleaftener, og det passer mig sådan set udemærket. Nu får vi se, hvordan det går.

Efterår på Holmens Kirkegård

Søndag fik jeg trods det noget triste vejr lyst til en tur ud i verden med kameraet. Det var ikke mindst for at fange de fantastiske efterårsfarver, som jeg synes er så dejlige. Jeg havde et klart mål, nemlig Holmens Kirkegård. Det havde så igen sin rod i, at jeg desværre måtte sige farvel til en barndomsveninde her i sommer, og hun ligger på Homens Kirkegård.

Jeg vidste ikke på forhånd, hvor hun lå, men håbede, jeg måske ville støde på hendes grav tilfældigt. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Det er en stor kirkegård, og meget var dækket af blade. Men det gjorde ikke noget. Som det ses, så var der uhyre smukt, og fotomotiver var der nok af. På min vej mødte jeg en sød herre, som jeg fulgtes med rundt på Kirkegården. Hans søn ligger der også. Han blev kun 24 år. Således kunne han vise mig mange fine gravsteder. Det var vældig hyggeligt. Nu har jeg ringet til kontoret, så jeg kan besøge min veninde, næste gang. Kommer du på de kanter, så er kirkegården rigtig hyggelig, og bestemt et besøg værd. Også selvom du ikke har nogen nære og kære der og så er det iøvrigt Københavns ældste.

På den her tur, var det også første gang, at cyklen var med i toget. Det er jo blevet gratis med S-toget, og det er helt genialt. Jeg tog toget til Østerport, og cyklede ned til kirkegården. Senere cyklede jeg hjem derinde fra, efter besøg på en kirkegård mere. Nemlig Garnisons Kirkegård. Alle fotos ligger her på Smugmug.