270412 Rundtur


Kirsebærtræ på Enghavelyst, som bare er helt, helt utroligt flot

Jeg kan dårligt kalde det en blogrundtur længere. Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men frafaldet af blogs er alarmerende! Det er næsten ingen af dem tilbage, som var der, da jeg startede. Jeg kan især se det fordi jeg får besked om døde links her på bloggen. Der er mange, men deriblandt også links til blogs, der ikke eksisterer længere. Rigtig mange, og rigtig trist synes jeg. Der er flere af dem, jeg savner. Nogen holder så “bare” en pause, mens andre er helt forsvundet. Hvis du har lukket din blog, men stadig læser med her, så fortæl mig, hvorfor du lukkede din blog.

Så runden kommer ikke i så høj grad til at handle om bloggen snarere end om den mange andre ting, jeg også falder over rundt omkring. Selvfølgeilg sker der også spændende ting på nogle af de blogs, der er tilbage, men der er altså nogen, der påstår at kalde sig aktive bloggere, og det er over et halvt år siden de skrev noget sidst – den holder (ifølge mig) altså ikke vand, omend det selvfølgelig er blogejerens valg. Men jeg står af så, hvis jeg skal vente så længe på indlæg, det må jeg medgive. Nå, men skulle du tænke, om det kunne ske her? Det tror jeg ikke, der er nogen fare for. Indtil nu, har jeg ikke set skyggen af lyst til at holde min mund. Så skal der da ske noget uventet, og det kan der selvfølgelig, som da far blev syg. Men da brugte jeg jo så bloggen til lidt informationer den vej. Det var egentlig fint synes jeg.

Man læser meget på kort tid. Ikke alt er lige interessant, men det mest interessante vil jeg så dele med jer med passende mellemrum. Ikke at jeg gider lægge mig fast på et bestemt interval, men når jeg har samlet nok til et passende indlæg. Det er det så tid til nu. Hver gang vil indlæggene hedde Rundtur med datoen foran, så skulle det være på plads.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at fotograferer og fotos i det hele taget. Også gamle fotos synes jeg er særdeles spændende. Jeg har fået nogle gamle fotoalbums, fra min mor, og motiverne i dem er facinerende for nu at sige det mildt. Desværre nådede mor og jeg ikke at sætte os ned, og gå dem igennem så vi kunne skrive, hvem der var hvad. Så mange af de her skønne fotos, aner jeg ikke, hvad forestiller. Jeg tænker, jeg vil give dem til det lokalhistoriske musem, hvor mor er født. Måske de kan redde ud, hvem der er hvad. Mor havde ingen søskende, så derfor er disse fotos dårligt interassante for andre, end nogen i hendes familie evt. Måske mors fætter, jeg besøgte sidste år, kan kaste lys på nogen af dem. Det havde vi faktisk også aftalt, vi skulle have kigget på. Hvorom alting er, så faldt jeg over dette indlæg igår, som netop handler om, at Hanne Stegemüller tilbyder sin hjælp, hvis du har et gammelt foto, du gerne vil have repareret/restaureret. Prøv at kig, jeg synes, resultatet er fantastisk.

Som med så meget andet, går der også mode i mad. En af de sidste nye trender hedder Stenaldermad. Men er det nu også så sundt igen? Det skal man vist tage med “det berømte gran salt” – nåh nej :-)

Læs mere nedenfor:
Læs resten

Mandagens glæder


Danny Patil på Knickes (IRL), der skal i prøveløb på mandag

Mandagens glæder er løb på Klampenborg. Det er banens 100 års Jubilæumsår i år, og det fejres på mandag. Du kan læse det flotte program online her, ligesom det kan downloades og printes ud. Har du og familien ingen planer, så er det oplagt med en tur ud på den forårsgrønne smukke bane.

Som nævnt var jeg onsdag nede på banen og kigge forberedelser til netop mandagen og vil du se flere fotos, fra den dag, kan du gøre det her:

Helle og Coco

Før 100 års Jubilæumsløbsdag – Forberedelserne

100 års Jubilæumsdagen – Forberedelserne – Startboksen

Gad vide….

Om jeg lider af følgevirkninger fra den dumme vaccine endnu, eller hvad? Faktum er, at jeg er svimmel, har hovedpine og er ulideligt træt. Jeg sover mere end jeg plejer, og i det hele taget er der flere tegn på, at mit system er i bund. Så jeg tager det roligt og sofaen er min absout bedste ven. Igår var det en større affære at få skrevet de sidste Julekort. Der var lige lidt flere, end jeg troede, men gjort blev det, og de er også sendt. Støvsugeren fik lige lov at tage det værste, men skal det være helt rigtigt, skulle jeg igang med den helt store tur. Jeg orker det ikke, så det må altså vente. Og eftersom jeg ikke skal have nogen her lige foreløbig, så går det jo også.

Idag har jeg fået ryddet lidt mere op. Så de her dage hjemme, er da godt for noget. Har også fået begyndt på nogen bannere til horseracing.dk, men formatet er håbløst svært, at tilpasse fra fotos. Men jeg må jo blive ved at prøve. Guderne skal vide, at der er fotos nok at tage af. Så det skulle da kunne lykkes. Lige nu er blusset på vågeblus og så må vi håbe, jeg i det mindste er frisk sidst på ugen, hvor der er gløggarrangement og en Julefrokost på tapetet.

Horseracing.dk


Sara Slot på Loire efter 2. plads i Dansk Kriterium søndag

Det har været undervejs længe:

http://horseracing.dk

Og egentlig er det ikke færdigt som sådan. Ikke at man nogensinde bliver færdig som sådan, men…. Der var nogen ting, jeg gerne ville have haft styr på inden lancering, men alt det her hackerhalløj har fremskyndet processen.

Horseracing.dk er i luften omend der stadig arbejdes hårdt på sagen. Der ligger nu et indlæg fra Kriteriumdagen derovre, men der kommer selvfølgelig flere.

Tanken er også, at du derude er inviteret til at skrive derovre – det kræver bare du kontakter mig og beder om et login. Skal du bruge fotos til at illustrerer dit indlæg – tjah så kan du jo spørge mig, om jeg evt. har et, du kan bruge.

Er der noget du mangler derovre (kontaktside kommer) eller har du gode forslag til emner at tage op, så lad vide, eller fat selv tastaturet. Vi ses derovre.

Iøvrigt er horseracing.dk også på Facebook og har været et stykke tid.

Jeg håber, I vil synes om det nye site, hvor de fleste galopindlæg kommer til at være. Dog vil der dog også stadig være de mere personlige her.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse