Sugar & Spice, and things not so nice!

Ingen skal beskylde mig for ikke at prøve, at få det bedste ud af, når livet igen slår igen. Heldigvis ikke så hårdt som sidst, men dog. Igår ringede far, og efter at have sagt ville han da lige sige, at han var på Gentofte Hospital. For nu at gøre en lidt længere historie kort, så blev han indlagt, fordi han havde (har) et blodsukker på 27! Normalen er omkring 6, så det giver sig selv, at det er alt, alt for højt.

Status på det her i dag, er så at far skal i insulinbehandling permanent. Han er selvsagt nu, men det har indtil nu ikke hjulpet nok. Jeg besøger ham i morgen og i dag tog min søster vagten.

Emil og jeg var en tur i Dyrehaven som det ses. En dejlig tur med dejlige efterårsfarver. Kronhjorte så vi en flok af og en stor han, der var på vagt for to rivaler lige ved. Men han gemte sig under nogen store træer og græsset var højt, så ikke let at få gode skud af ham. Dejligt var der uanset, men ikke en eneste galophest så jeg!

Jeg selv er endnu ikke frisk. Jeg ved af bitter erfaring, at jeg lige så godt kan tage det roligt, for der kommer kun ulykker ud af at presse mig selv før jeg er klar. Så jeg prøver at smide stressen og irritationen over bord og tage en dag ad gangen. Endnu vigtigere nu, hvor jeg så også har hund oveni. Dog tror og håber vi ikke, dette bliver andet end weekenden over, men nu må vi se – en dag ad gangen. Rigtig god weekend til jer.

Pludselig ændring

Dagens program var lagt, og jeg var lige vågnet for at tage hul på dagen, da far ringede. Han var ikke så glad og havde problemer. Han ringede til sin læges akuttelefon, og hun fik sendt en vogn, og han blev indlagt her til morgen.

Hans blodprocent er igen (grundet blødning også her til morgen) drastisk lav, og han får medicin for at stoppe det og for mavesyre og vædske og blod i rå mængder. De skal nu ind (igen) og kigge og være sikre på, at også morgenens blødning kommer fra et hul han har i spiserøret.

Så dagen gik med hospital – dennegang Herlev uvist af hvilken grund og henten Emil og alt det. Nu vil jeg ind og slappe lidt af, er godt nok smadret nu.

Verden er iøvrigt lille – i sengen ved siden af far, lå en venindes svigerfar!

Puha! Tid til afslapning!

Så nåede jeg så langt som til aftensmad lige straks. Om jeg begriber, hvor sådan en dag bliver af! Jeg startede dagen med, at tage med far på hospitalet. Han skulle til undersøgelse, for at se, om der var en forklaring på hans nyeligt konstaterede alarmerende lave blodprocent.

Selvsagt havde han været noget nervøs for dels undersøgelsen i sig selv, men også resultatet. Det viste sig, at han har et blødende sår på spiserøret. Forhåbentlig noget ufarligt, men noget skal de selvfølgelig gøre ved det, men det får vi så nærmere om. Vi var begge glade, da det var overstået. Far var ret upåvirket af selve undersøgelsen, og havde det faktisk godt. Vi kørte til bageren efter frisk brød, og smør, for det havde han lyst til (han havde fastet i et døgn og var sulten som en ulv). Så vi kørte hjem og fik kaffe og frisk brød fra Emmery’s. Det var godt. Emil blev selvfølgelig luftet først af mig, da far var lidt påvirket uden at være dårlig, dårlig.

Så havde far glemt, at han skulle til farvehandlen, så det skulle vi så lige en tur. Jeg kørte, for han må ikke køre bil lige efter at have været bedøvet. Men det gjorde jeg da også gerne. Far fik, hvad han havde behov og jeg kørte ham hjem igen.

Nu har jeg så endelig fået skrevet mit indlæg om afsked med Galoppens store stjerne, og nu må jeg simpelthen slappe af. Jeg er dødtræt! Som jeg skrev forleden, der er masser af indlæg der presser sig på, men jeg er nødt til at tage det som det kommer. Jeg kan godt mærke, at jeg stresser lidt for tiden, og det gør også, at det bliver ekstra vigtigt, at slå bremserne i, når nødvendigt. Det er det nu!!!

Jeg har ikke stresset mindre ved tanken om forleden, men jeg tror ikke, jeg gider gøre noget ved det. Ærger mig dog voldsomt, når jeg kommer i tanke om, hvad jeg kunne have fået for de penge, og når jeg ved, jeg handlede “i god tro”, men jeg kommer ingen vegne med det, tror jeg. Heldigivs landede 9/10 i min turban i dag, og således må jeg lade som om, den sidste 10.-del er det, jeg skal af med og intet andet og så glemme det, og se mig f…… godt for en anden gang! Kan I have en god aften.

Hvordan det går…eller ikke går!

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Bedst som jeg synes, det går bedre, så bliver vi sat baglæns igen. Flytningen har taget mentalt på far, så han bliver let forvirret igen. Det ser ud til, at det går over lidt op ad dagen. Nu er hans infektionstal så også steget lidt igen, og de mistænker igen, han har noget lungebetændelse og/eller han kan være på vej med den mavehalløj som naboen har, og som gør at de er isoleret. Af samme grund er besøg p.t. en speget affære, hvor man også selv er udsat.

Jeg er p.t. dårlig i forvejen med min svimmelhed og har også en snert af “noget”, så jeg skal ikke lige derop og have mere. Jeg var der dog meget kort i går, men håber, jeg og ikke mindst far slipper. Han er i forvejen svækket, så sådan en omgang skulle han altså nødig have. Pokkers osse!

Ellers prøver jeg, at bevare optimismen, men det er lidt svært lige p.t. synes jeg. Måske også fordi jeg selv er sløj og godt og grundigt træt af det! Prøvede at tage ned og træne forleden, meget forsigtigt! Det skulle jeg aldrig have gjort. Hvis ikke jeg var dårlig, så kunne jeg da blive det.

Men det bliver vel bedre på alle fronter – på et tidspunkt!! Mit eneste lyspunkt, er de fantastiske venner og de dejlige heste, og jeg prøver at tage på besøg, så meget jeg overhovedet kan overskue. I går kom min dejlige Neptune tilbage. Så jeg skal altså snart være “fit for fight” – send lige nogen vibes i alle retninger *S*

Lidt update både her og der

En lille hilsen for at fortælle lidt om, hvordan det går. Det går langsomt – meget langsomt. Men det var altså også først fredag den 3. far blev opereret. Så med en mand i hans alder, kan vi ikke forvente mirakler. Og det går frem, men det er en meget svækket og træt far, det er sikkert. Desværre har far så oveni også fået svamp i munden og har en snert af lungebetændelse også. Altsammen et udtryk for, at hans system er i bund. Til gengæld ser det ud til, at hans nyrer lige så stille kravler op på fordums tiders funktion (altså før operation) og det er jo helt fantastisk, hvis det lader sig gøre!

Lille hund er nem, meget nem. Han skal bare lige så stille have besked på, hvad han skal, så gør han det med det samme. Lettere lille hund skal man lede længe efter. Han er sød – ingen tvivl om det. Han har bare ikke fået at vide, hvad han skulle, det var der fejlen var, og det vidste jeg godt. Når han bliver behandlet, som man skal, så opfører han sig også, helt som han skal. Han er ovenikøbet blevet meget bedre, til alene hjemme konceptet, så jeg klager ikke. Dog tager det ikke fra, at det slider på mig, at skulle ud med ham x-antal gange om dagen, ligesom de mange hospital-runs også gør det. Nu skiftes vi lidt til at tage ind, og det hjælper altså gevaldigt. Fars flytning er således udsat lidt, indtil de lige har helt styr på lunger (røntgen da jeg ringede) og nyrer, men så vidt jeg kunne forstå, bliver det Herlev han overflyttes til, når det bliver. Hvis man påtænker besøg, er det stadig korte besøg og ingen besøg mellem 12-14.

Men det betyder stadig, at jeg så er nødt til at lade lidt op, de dage, jeg ikke skal og således ikke får lavet så meget her. Men jeg prøver så godt jeg kan. Nu er dagen næsten gået igen… Men jeg har da fået ringet til Yousee om min internetforbindelse i dag. Den sprang fra, for et godt ord. De af jer, der har haft talt med mig på Skype og MSN ved, at jeg pludselig var væk. Ikke med vilje, men fordi jeg tillod mig at gå fra computeren. Så gik forbindelsen, og også når jeg sad her. Nu skulle det gerne virke. Jeg er flyttet på en anden kanal, og jeg har fået mere hastighed. Det kan allerede mærkes. Så det var da positivt. Nu vil jeg prøve om jeg kan få den fine kalender hængt op, jeg vandt forleden, den er jeg glad for. Når det lykkes skal I få at se.

Det var lidt om livet her… Jeg prøver at finde positiver, og turen i Dyrehaven, til Fortunen og forbi Stalden i går f.eks. var en af dem. Ingen skal fortælle mig, at en tåget dag ikke kan være smuk ;-) – du kan se alle fotos fra i går her.

Og så skal jeg lige huske at minde om afstemningen i sidebaren med hensyn til Valentines Dag.

Små skridt fremad – update og dagen


ImagineNoWar og Fie i stalden i dag. De kom hjem ligesom jeg ankom. Fie er ved at “tegne” og fortælle om, at Imagine ikke kan stå stille og har hørt noget bag sig, og i det samme står hun perfekt :-)


Jeg er træt for tiden. Rigtig træt. Dels selvfølgelig bekymringen over far og hans alvorlige sygdom, men også det faktum, at jeg stadig selv går og er småsløj (læs: Svimmel), gør jo sit, udover at jeg skal vænne mig til at have hund også oveni. I dag har jeg sovet fra jeg kom hjem fra hospitalet til for halvanden time siden, hvor jeg skulle ringe hospitalet, og ud med lille hund igen.

Vi startede dagen med at køre en tur ned omkring stalden. Gå et meget hurtigt smut i Dyrehaven (der er stadig glat), men forbavsende lidt sne, så temperaturen må have været faldet. Mødte et par på Islændere, der også var klar over, den var gal og således undgik asfaltstien.

Så smuttede vi en tur i stalden og sagde hej, og det var som altid dejligt. Men jeg savner nu, at være noget mere hands-on, men som nævnt før, at være dødsvimmel og tumle sprælske heste, er altså en meget dårlig kombo. Jeg kan muligvis strigle en smule og sådan lidt, men jeg kan ikke bøje mig, så fødder kan jeg heller ikke ordne. Indimellem bliver jeg nødt til at bøje mig også herhjemme og så skal jeg passe meget på ikke at falde. Var til speciallæge forleden til en test, som intet viste, så nu skal jeg scannes.

Far har det bedre for hver dag, men selvfølgelig tager ting tid. Især i hans alder. Han er jo ikke ligefrem 20 år mere, og det har været en hård omgang. Han havde fys i dag da jeg var der, og det gik rigtig fint (det synes hun også). Far var oppe og stå, og skulle prøve at holde ballancen. Det kan han så ikke endnu, men det skal nok komme. Far er meget ivrig for at få det bedre, men ambitionerne er lige nu større end evnerne. Indimellem bliver far stadig forvirret og kan ikke huske ting, men det kommer så snart man forklarer ham det. Det er også helt normalt siger de, og så snart han kommer i mere almindelige omgivelser igen, vil det også hjælpe. Han har her til aften fået dialyse og set fjernsyn.

Nu vil jeg gå ind og lægge mig på sofaen igen og se lidt fjernsyn og snart sove også. Så må vi se, hvad morgendagen bringer og om patienten bliver flyttet til sengeafsnit.

Lidt mere update!

Kystvejen, Skovshoved, Charlottenlund

Her til morgen, var der frygt for, at der måske var et neuroloisk problem. Det er der heldigvis ikke. Men far er meget meget uklar, og mere end de lige var glade for, omend det er helt almindeligt for patienter af hans alder, at blive det. Også slemt. Og tro mig, det er slemt.

De har foretaget tests, der ikke viser nogen tegn overhovedet på, at der er noget som sådan galt “andet end”, hvad de hele tiden har tilskrevet hele situationen og hans alder i samarbejde. Fysisk klarer han det rigtig godt. Så vi håber det andet snart følger med. Men det tager tid, netop på grund af hans alder. Og der er jo kun gået få dage siden operationen.

De siger også, at hvis man var forvirret før operationen så er man det helt sikkert efter. Og det var far. Så tålmodighed er en dyd. Han sover meget, og det tror jeg er godt. Af egen erfaring ved, jeg det er noget, der hjælper.

365 – 15 incl. update

Jeg har lige været ude og gå tur med lille hund. Det er koldt, frysende koldt. Det er det også på andre måder, da far ikke har det helt så godt her til morgen. Så vi har brug for jeres gode tanker.

Update på far

Kære venner

Far har det som forventet i og med, at han har været sådan en stor operation igennem og var dårlig inden. Han er lagt til at sove, så hans krop kan komme sig. Måske bliver han vækket i morgen, men det bliver vurderet der.

Som “plaster på” den lidt trælse kommunikation, der har været i dag, talte jeg med en rigtig sød sygeplejerske, da jeg endelig fik hende røret (hun glemte, at jeg var der!!!). Hun beklagede den lidt uheldige kommunikation, men sagde vi kunne ringe hele døgnet, men skulle bare være forberedt på, at der kunne forekomme ventetid. Det viste sig også, at det nummer, de havde skrevet ned til mig, havde et ciffer forkert. De havde prøvet at ringe forgæves på det. Så ret skal være ret. Vi håber, det kører lidt bedre fremover.

Igen TUSIND, TUSIND tak for jeres support og gode tanker. Uvurderlige for mig i en barsk tid. Forhåbentlig kommer det til at gå fremad nu, men vi kan stadig bruge jeres gode “vibes” som jeg er sikker på har hjulpet også far, men helt sikkert mig.

Masser af knus til jer alle

Høj himmel og at ramme bunden


Vedbæk havn, som vi lige stoppede på, på vej til Rungstedlund

Det har været en hård dag i dag af flere grunde. Fars tilstand er omend nogenlunde stabil på nogen punkter, så stadig alvorlig, og på nogen punkter går det skidt Men heldigvis vurderer de, at far kan opereres, og det bliver han så imorgen.

At det bliver en gigaenorm omgang, er jeg ikke i tvivl om, og jeg kan frygte både for selve operationen og for efterforløbet. Selvfølgelig ønsker jeg, at det går super, men samtidig har jeg også realiteterne lige foran mig. Og jeg er selvklart billedet på ro og forhåbning foran far, som dog også godt selv er klar over, at det er en alvorlig omgang (når han er helt klar).

Sidste nyt er, at han opereres i morgen tidlig klokken 8, og så tager det som nævnt de her 4-5 timer. Så bliver han kørt på intensiv afdeling, hvor han skal være 1-2 døgn. Så det er bare at holde tommeltotter og sende alle de gode bønner imorgen formiddag.

Dagen startede med lidt morgenmad, et ring til hospitalet, og så greb jeg Emil og kastede ham i bilen. Vejret var superflot, og ingen skal beskylde os for ikke, at prøve at få det bedste ud af situationen. Så det gør vi. I går hørte jeg i radioen om “Åben have” og nogen Fuglefoderhuse på Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Og jeg tænkte, at dem kunne vi jo passende køre op og se, forudsat at man måtte have hund med i parken. Det måtte man, forudsat den er i snor. Intet problem, og vi bagav os ind. At haven er 100 gange flottere om sommeren er helt givet, for det er løvtræer stort set det hele, og en ret stor “skærehave”, som selvsagt jo også er tom nu. Men jeg skal helt sikkert derop igen til sommer. Men det blev da til lidt fotos alligevel. Resten på Flickr senere. Nu SKAL jeg altså ind og hvile mig.

Efter tur med Emil var jeg 1½ time på hospitalet, forbi lejligheden og så hjemover. Ringe hospitalet igen, gå tur med Emil, ringe nogle venner og lidt mad skulle jeg også have. Nu har jeg været nede med Emil igen, og fået et bad, og nu er jeg helt mast. Ikke mindst fordi jeg har grædt en del i dag, og faktisk ikke har været i ro. Jeg har ramt bunden lidt i dag. Sagen er jo, at jeg ikke får flere kræfter, bare fordi far er syg. Og situationen kræver ligesom en del mere af mig, end jeg egentlig kan overskue. Men nu er det hviletid.