“Crazy Horses” og en noget alternativ dag



Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) på folden i dag

Fotos af søde Saz her, var før “helvede” brød løs, så at sige. Inden det gjorde, nåede jeg at hygge med Kicker, som iøvrigt også var hyberfræk i dag, sludre med Rikke og Ely og en hel del med træneren. For der var kun os, meget af tiden. Så kom Søs, og hun red ud på Lariyda, og så var vi selv igen.

Saz gik ude på walkeren og havde gjort et stykke tid (efter han iøvrigt havde gået på folden og leget gyngehest et godt stykke tid også) og skulle ind. Normalt er han dyden i egen person, men pludselig tog fanden ved ham i dag. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg foretrækker hestene med 4 ben på jorden. Han mente pludselig, han skulle gå på 2. Dårlig ide. Det viste sig vi fik gæster, og jeg formoder de var årsagen.

For nu at gøre en meget lang historie kort, så havde vi pludselig en hest ekstra (den kom på folden), og en forpint rytter, der havde store smerter og fluks skulle på hospitalet. Det faldt i min turban (helt frivilligt selvfølgelig) og heldigvis kom hun hurtigt til. Ikke at de gjorde noget ved det udover at give smertestillende og konstatere brud (kraveben i 3 dele!!). Nu må vi se, om det så skal opereres.

Vel tilbage igen fik vi lige taget et par fotos, vi havde talt om, og så skulle jeg et smut til Lyngby og købe en gave. Godt jeg på forhånd ikke vidste, hvor slemt der var i Lyngby Centret. Jeg kørte rundt i 15 min. for at få en plads, og der var sort af mennesker allevegne. Men jeg fik, hvad jeg ville have og uden at stå længe i kø, og så susede jeg ud derfra, så hurtigt den lille bil næsten kunne. Pyh! Så lidt indkøb og så hjem. Så klokken var pænt mange inden jeg var her, og jeg er mast flad som en pandekage nu. Skal lige have lidt at spise og så skal jeg ind på min gode sofa, for imorgen skal jeg også relativt tidligt op. Fodfidusen først og så besøg hos et vennepar bagefter.

Godt nyt – update!


Warren Hill i Newmarket, som jeg efter planen genser sidst på året – glæder mig

Der er grund til krigsdans og at glæde sig. Patienten (far – ikke mig), har det væsentligt bedre, og udtrykker selv glæde over det. At sige at jeg er glad også, forslår vist ikke! Far spiser mere (ikke kæmpe mængder, men bare at han gør), og får fjernet sonden, han er ude af isolation fra i dag, og undgik maveonde (i modsætning til undertegnede) og bliver overskrevet til Tranehaven for gentoptræning torsdag, hvor han også er færdig med antibiotika. Der skal så lige være plads først. Så det er bare glædeligt.

Så skal jeg bare på benene. Det går lidt langsomt, men der er også kun gået en uge i morgen, og I kender jo mig. Det skal pr. definition altid tage lidt for mig. Sålænge det går over, så lever jeg med det. Det har jeg gjort et helt liv. Jeg prøver at hygge mig med tv, og så sover jeg meget. Det skal nok gå.

Jeg kan så nu, hvor det hele går bedre, trække vejret igen og begynde en form for planlægning. Der er en tur til Newmarket sidst på året , jeg glæder mig meget til , og så skal jeg have planlagt min tur til Berlin. For den VIL jeg på i år! Basta! Men first things first – helbredet. Jeg har iøvrigt fået tid til scanning på mandag, og får så besked hos ørelægen en uge efter.

Håber I har det godt ude i blogland. Jeg “humper” lidt rundt og læser, men får ikke skrevet alverden lige nu, og kan også mærke, at nu skal jeg ind og lægge ned. Men jeg synes, at I har været fantastiske til at støtte og opmuntre her under fars sygdom, og så skal I selvfølgelig vide, når det går godt! Jeg kan ikke takke jer nok, det har været hårdt!

Som frygtet

… var jeg ved at blive syg! Det opdagede jeg torsdag aften og har været syg lige siden. Derfor har der været stille her, og er noget endnu. Først igår holdt jeg fast føde nede, og har stadig feber og er godt og grundigt sløj.

Den anden patient (far), er stadig sluppet for maveonde, og det går langsomt frem fysisk. Dog bliver han stadig forvirret. Vi får se, hvordan senere i dag. Jeg vil under dynen igen. Jeg skal nok svare jeres søde hilsener, når jeg får det bedre. Men de luner og er læst!!

En ulykke……

Kommer sjældent alene. Idag i stalden blev en af vores staldvenner kørt på hospitalet efter at være blevet sparket.

Da jeg så kommer hjem ser jeg denne nyhed, som kommer til at ramme en meget gammel kær og speciel ven. Godt nok til dels ventet, og måske alligevel godt med en omstilling – siger han. Men han har været der en menneskealder, så det bliver ikke let. Jeg håber, det bliver godt, hvad end han finder istedet.

Update: Vores ven fra stalden slap heldigvis med en bule og en flænge!