Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -“5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.

En op ad bakke dag

En af de der dage, man har lyst til at hive ud af kalenderen. Brugte det meste af morgenen på, at prøve at geninstallerer mnin printer,fordi den drillede igår. Det lykkedes ikke, og nu kan jeg mindre end jeg kunne før, hvor jeg dog kunne skrive papirer ud. Nå må ringe til nogen imorgen.

Humøet har alene på den konto væet sløjt, og det har fortsat med drillerier og basis for dårligt humør. Jeg var lige forbi med en fødselsdaghilsen til Gert Hansen som fyldte 75 i søndags. Efter jeg kom hjem, brugte jeg igen masser af tid på printeren, som stadig ikke vil som jeg vil.

Men på den postive note fik jeg smidt en masse ud og ryddet op i køkkenet. Lidt fotos er det også blevet til, og så har jeg vandet blomster. Rigtig positivt har vejret jo været idag. Dejligt med noget sol på næsen. Lige nu må jeg vist hellere gå i seng. Jeg er dødtræt, og det hjælper heller ikke. Så hvile ud er vigtigt.

Imorgen skal der heldigvis ikke ske så vildt meget, udover jeg skal fortsætte den gode stil herhjemme og en tur til optikeren. Sov godt derude.

Solskin og hårde konklusioner


Broholms Allé her til morgen


Lindegaardsvej, som er lige overfor min optiker


Rådhusvej idag. Der ligger både stationen og boghendleren. Den store smukke bygning til venstre, husede engang vores posthus. Nu står den tom hen

Efter morgenmad og klargøring tog jeg første del af de ærinder, jeg skulle idag. Første del var på cykel ned til apoteket. Vejret var dejlig, og jeg endte med at gå meget af vejen. Jeg var også lige et smut i Fakta for at se, om der var en hårfarve, jeg kunne bruge. Det var der. Ved hjemkomst, besluttede jeg så, at jeg lige kunne nå og farve håret inden næste “heat”. Som sagt så gjort.

Så drog jeg med toget et stop, og var i boghandlen for at finde en gave til den runde fødselsdag imorgen. Det fik jeg så også gjort. Så gik turen til optikeren til linsetjek. Så var det direkte til doktor Jan. Det var nu ikke fordi, jeg fik så frygtelig meget ud af det. Jeg fik selvfølgelig det medicin jeg skulle have, men mine andre gener, er der ikke meget at gøre ved desværre. Eller ikke meget – ingenting faktisk. Som han konkluderede, så følges det jo med min tilstand og sådan er det. Den kan der jo ikke laves om på. Slidgigten er der heller ikke så meget at gøre ved, udover en ny hofte og der er vi så ikke endnu. Først og fremmest gælder det om, at finde overskud til at smide de kilo. Det er det eneste, der evt. kan lette det noget og før jeg har gjort det, får jeg ihvertfald ingen ny hofte. Så det er bare at klø på.

Med hensyn til det manglende overskud, er jeg nødt til at planlægge sådan, at jeg kan overskue tingene. Det falder svært p.t., for jeg kan ikke se, hvor jeg skal skære. Det eneste, jeg kan skære på, er tiden i stalden, hvilket jeg nødigt vil, men det kan jeg blive nødt til, hvis jeg skal have kræfter nok til lidt andet også. Det er ikke altid sjovt ikke at have de kræfter man gerne vil have.

Så til dem, der kunne henfalde til at tro, at alt er lyserødt og evig godt, så kan de godt tro om. Det en hverdag med smerter hele tiden, og en træthed de færreste kan forestille sig. Som regel holder humøret og min stædighed mig oppe, men selv jeg har mine perioder, hvor det kan være svært, at finde gnisten, og en sådan er jeg altså rendt i lige nu. Så bær over med mig, hvis jeg ikke skriver så meget som, jeg plejer.

Vel hjemkommet, har jeg begået noget sund og nærende aftensmad og en hjemmelavet dressing, og nu sidder jeg og nyder NCIS. Jeg er allerede træt på forhånd ved tanken om morgendagen, som byder stald, Galopløb for første gang og rund fødselsdag.

Søndagsstille

Det er stille sådan en søndag, og det er jeg også. Jeg sidder i den store stol nu, og har lige spist lidt frokost, og ser en film. Vågnede selvfølgelig tidligt, og lå lidt på sofaen, spiste morgenmad og har ryddet lidt op, redt seng og vasket op. Tænkte på projekt altankasser, men har besluttet at “komme hviledagen i hu”, og bare slappe af idag.

Kender du det, du er i sådant et underligt humør, hvor du ikke rigtig kan finde op eller ned på noget og egentlig ikke har lyst til noget som helst? Bare være dig selv og vente på, at den underlige følelse går over? Nå, men sådan en dag havde jeg igår og også idag. Nu må det så til gengæld godt gå over. Synes smerterne har det lidt bedre idag, så det er da trods alt positivt, og med noget hvile og selvforkælelse, så kommer det gode humør nok tilbage. Det plejer det da. God søndag til jer.

Glædelig Jul

Herfra holdes for en gangs skyld en lille pause. Det har dels med Julen at gøre, men også det faktum, at jeg helbredsmæssigt ikke har det godt p.t., og jeg er nødt til at holde fokus på at holde fast i mig selv og prøve at være positiv på trods. Det falder lidt tungt lige nu. Det ligger ikke sådan ellers lige for, at være negativ, men hvis jeg ikke passer på, så falder jeg i nu. Så derfor.

Hermed vil jeg ønske alle læsere, medbloggere og alle som kommer forbi en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår. Vi ses lige pludselig i Nytårsudgaven.

Mange Julehilsener

Deborah

Energiforladt

I modsætning til, hvad der ellers har været normen ofte, hvor jeg har være fysisk energiforladt, så er jeg p.t. psykisk træt. Kan man det? Anyway, det er sådan jeg helst vil beskrive det. Måske endda en anelse dårligt humør.

Heldigvis plejer det ikke at vare så længe, når jeg har det sådan, så der er næsten kun at håbe, at det også gør dennegang. Desværre er årsagerne udefrakommende ting, som jeg intet kan gøre ved. Det eneste jeg kan, er at prøve at reagerer “ordentligt”, men det skal jeg så åbenbart lige have tilløb til.

Har været i stalden idag, og hestene er som altid en stor glæde. “Babyerne” har jeg også haft omgang med idag, og det er altid spændende. Gik tur i folden med en af de små, og det krævede alle mine gode overtalelsesevner, men vi kom da overens til sidst.

Nedslående

At min feber igen her til morgen har bevæget sig den helt forkerte retning og er ret så høj igen nu. Deraf følger er jeg også sløj, træt og meget, meget ked af det! Jeg ved snart ikke mine levende råd. Nu vil jeg gå ind og lægge mig på sofaen – andet er der jo ikke at gøre :(

Status Que

Der er ikke meget nyt under solen. Jeg ligger her og ligger og min feber er også lige vedholdende. Jeg er lige dårlig, lige træt af at være syg, og gå glip af alting som sædvanlig og humøret ligner en stor sort, meget sort tordensky af mange årsager. Jeg er godt gammeldags led og ked af det. Det indrømmer jeg blankt. Så hvis jeg er lidt stille på nogen punkter, så er det derfor. Det må vel være en blanding af at prøve at hive mig selv op ved hårrøderne og reflekterer over ting, udover at jeg stadig prøver at blive rask. Det lader sig ikke forcerer, og jeg kan jo dårligt gøre mere, end jeg allerede gør. Det er vel det i det forhold som så mange andre, at magtesløshed er det værste. Kan kun styre min reaktion på tingene, og indrømmet, den er LANGT fra at være gloværdig lige nu og jeg er lidt pisseligeglad! Jeg er træt, træt, træt og jeg trænger til noget opmuntrende. Så må vi se, om det dukker op på en el. anden vis.

Bekymring

Ja det lader til det er ren negativt idag. Undskyld for det, men da det relativt sjældent, jeg er SÃ… negativ, så tillader jeg mig lige en ordentlig omgang. Som for at minde mig om, at en gang virus ikke er noget at pive over, så fik jeg da noget reelt at bekymre mig om. En af mine allerbedste veninder er her til formiddag blevet indlagt til observation for en blodprop! Så nu kan min selvmelidenhed afløses af dyb bekymring – det må vel siges at være pest el. kolera :(

Tom og lidt trist

Det er en fredag, der føles lidt tom og trist. Der er selvfølgelig heller ikke meget grin ved, at være sløj og syg, men det er ikke kun det. Det er sådan en generel lidt trist fornemmelse. Når tingene ikke “går op” og jeg ikke helt forstår, hvad der sker omkring mig, så bliver jeg forvirret og ked af det, og sådan er det lige p.t.

Andre menneskers opførsel påvirker vel os allesammen i højere el. mindre grad, afhængig af, hvor tæt vi er, og hvilke følelser der er i spil. Vi behøver sådan set ikke kende dem, men hvis vi er tvunget sammen med dem af ydre omstændigheder ….. ja så påvirker de også i positiv og negativ grad. Hvis det positive ikke opvejer det negative, så er den gal og så bliver man træt af det og ked af det også. Det værste er, når man står i en situation, hvor man intet kan gøre for at ændre på situationen, og sådan er det. Synes nu ellers jeg er god til at være positiv, men selv de mest positive bliver trætte og kede af det engang imellem. Og således også jeg.

Helbredet er so-so, ikke noget at råbe hurra for, og feber har jeg da også endnu. Så det kunne være, jeg bare skulle gå ind og grave mig ned, og håbe på snarlig bedring i alle henseender – både helbred og humør.

Men sluttelig vil jeg da lige ønske god weekend derude!