Fredag igen og ud af tågerne

Så sidder jeg her igen, og det er fredag. Bare det faktum at jeg sidder og ikke ligger i en morfindøs i min seng, er store fremskridt. For meget andet har der ikke været sket her i ugen. At sige, den der tand eller mangel på samme har gjort ondt, forslår ikke.

I går ringede jeg så til tandlægen for lige at høre, om det virkelig kunne have sin rigtighed, at jeg skulle have ondt. Han ville gerne se mig, og det gjorde jeg så. Han sagde, at det heler fint, og faktisk hurtigere end man kunne forvente (det har min krop altid været god til) og såret så fint ud (han mistænkte, at det ikke gjorde). Så langt så godt.

Han sagde, han ville stoppe noget ned i såret som skulle tage smerterne, men som også sinker heling, hvorfor man ikke putter i til en start. Men eftersom det var helet så fint, så var det en mulig løsning og det eneste, han lige kunne gøre. Jeg kunne næste med det samme mærke, at det hjalp, og jeg har ikke taget smertestillende for tanden siden og da slet ikke morfin. Der er det ved morfin, at det helt sikkert tager dine smerter, men du er altså også så dopet, at du hverken ved, hvad der er oppe eller nede til sidst. Så bare, at blive nogenlunde klar i hovedet igen, er en stor ting og ingen smerter.

Normalt er jeg jo ret positiv, men selvsagt har jeg også mine dårlige dage, og på trods af mindre smerter og alting, endte dagen ikke ret godt. Der var ting, der plagede mig meget, men heldigvis havde jeg min gode veninde fra Holland på Skype til at støtte mig, og min bror og søster sendte søde beskeder. Så det endte da med, at jeg var nogenlunde. En anden positiv ting i går var ankomst af mit nye pas incl. fingeraftryk og hele baduljen, så nu kan resten af planlægningen af USA-tur begynde! At sige det er spændende, forslår slet, slet ikke.

Til morgen så alt heldigvis også lysere ud. Stadig ingen smerter, masser af søde beskeder hist og pist og jeg har det i dag så godt, at jeg har fået lyst til lidt aktiviteter rundt omkring. At gøre rent i øjeblikket er næsten håbløs gerning. Vi har jo de her håndværkere p.t. (nyt tag og vinduer) og at sige det støver, er en underdrivelse. Men man må jo forsøge, og nu har det jo ligget brak et godt stykke tid, fordi jeg har været sløj, så her trænger. Så jeg vil forsøge at lave lidt og online.

Senere på dagen er der løb fra Stockholm, hvor stalden har to heste med – Stinger og Monte Carlo. Meget spændende. For nu vil jeg ønske god weekend og så må vi se, hvad jeg har formået, når den er ovre.

Forventninger og realiteter

I mandags fik jeg min lånebil. Jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville synes om den, og hvordan den ville være at køre i. Den er noget større end, hvad jeg er vant til, så alene der, var den anderledes. Den var så også et mærke, jeg har hørt om, men aldrig kørt i, nemlig Dacia. Egentlig havde jeg ingen forventninger, men mange har hørt om modellen Duster og har måske deres fordomme. Vedkommende, jeg skulle låne af, var opmærksom og havde bemærket min forkærlighed for meget dyre og luksuriøse biler. Og ingen tvivl der, selvfølgelig kan jeg godt lide de lækre store biler, intet om det, men jeg er altså også realist.

Så sålænge jeg kan have noget at køre i overhovedet, er jeg mere end glad. Selvfølgelig må det gerne være så komfortabelt og rart det kan indenfor et givent budget. Jeg har jo som før nævnt, puslet lidt med tanken om en bil, og det gør jeg lejlighedsvis stadig. Sålænge jeg kan låne, er det godt, men den dag får jo også en ende, og når man som jeg har kørt bil uafbrudt siden man var 18 (og iøvrigt elsker at køre bil), så er det altså ikke noget, man sådan lige ligger på hylden.

Nu skulle jeg så teste den her bil i går, for jeg bestemte mig jo for at komme ud under åben himmel. Og det viste sig at være lige, hvad doktoren havde i tankerne for mit noget lunefulde humør og til test af bilen helt perfekt. Den og jeg viste sig at være “a match made in heaven” og jeg nød den i den grad, at jeg nu bare ikke vil af med den igen. Det slipper jeg nok ikke om ved, men nu da jeg så var i den tankegang, var jeg nu her lige inde og se, hvad sådan en sag egentlig koster. Og jeg blev glædeligt overrasket. Den er faktisk ikke dyrere, end hvad jeg havde tænkt oprindeligt, tager jeg den “skrabede” model. Det skal jeg så lige finde ud af, hvad dækker.

Den lånte er en noget dyrere model – Sandero Stepway. Den er superbehagelig at sidde i, og den kører som en drøm. Ligesom at tage noget behageligt kendt tøj på, der bare er fantastisk rart at have på. Jeg er overbevist og tænker i den grad på Mette og hendes Aygo, for hun kunne have fået den her til samme penge, og mere plads til sin kæmpe hund. Nu går jeg i tænkeboks, men jeg skal ikke undlade at NYDE den de dage, jeg har tilbage og så må vi se. … Den jeg har lånt, er som den øverste (farven, men har viste ekstraudstyr, hvis man går ind under modellen og er diesel), og skulle jeg selv have, blev det som nedenfor og med benzinmotor.

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.

Weekend og megameget væddeløb

Det er weekend – igen! Jeg synes, det er hele tiden. Ikke noget som sådan at klage over der, bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan følge med tiden. Det går for stærkt. Det er i det hele taget, men der er tider, hvor man gerne så tiden gå i stå og bare gerne ville kunne hive i nødbremsen. Sådan har jeg det i øjeblikket.

At sove dårligt, og føle sig fuldstændig drænet og udmattet hele tiden, gør ikke sagen bedre kan jeg hilse og sige. Det betyder også, at mange af de planer, jeg havde for sommeren ikke er blevet til noget som helst endnu. Ikke at sommeren er forbi, men jeg synes, intet jeg har nået. Nu var jeg så lidt på turisttur forleden, og det var da noget, og rigtig hyggeligt.

Weekenden har ikke de vilde planer. I eftermiddag er der galop på Klampenborg, hvor jeg skal ned og se om jeg kan få lidt fotos, af nogle heste, jeg ikke har i forvejen og så iøvrigt bare se løbene. Løbene starter 15.45 og løb på en fredag er ikke hverdagskost. Det har sin forklaring i, at der er Svenskt Derby i morgen så derfor var Klampenborg så nødt til at vige.

Formen i dag er bestemt intet at prale med. Jeg har sovet elendigt og er fuldstændig mast, jeg har møgondt i mit knæ, de har lovet noget regn, men det skulle stoppe til løbene begynder, og så at vågne op til endnu et terroranslag – det er ikke ligefrem fremmende for humøret. Skal vi ikke satse på, at jeg liver lidt op senere – der er ikke andet for.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med et foto fra sidste år med et foto af Inaya (IRE), der vinder på Klampenborg (sort/hvide farver) – hun er en af de heste, jeg får at se senere i dag. Udover hende er det til venstre Nicolaj Stott/Storm, Rafael De Oliviera/Call Of Duty og Carlos Lopez/The Kicker.

Weekend og regnvejr

Det har regnet det meste af weekenden. Mit humør har været skidt. Det er meget sjældent, at det dukker så voldsomt, men det sker – også for mig. Jeg har prøvet at “flygte” lidt fra de dårlige “vibes” ved at få styr på nogle af de resterende projekter her. Og noget har jeg da udrettet. Desværre har jeg også udviklet en hovedpine, der næsten er blevet konstant. Ikke heller fremmende for noget som helst. Vejret har ikke hjulpet med regn af tropiske propertioner. Nu har banen vist fået nok vand!

Ad banen, var der netop løb lørdag aften. Det er sjældent jeg springer en løbsdag over, men det var aftenløb. Jeg er ikke tilhænger af det koncept på nogen som helst måde, for jeg kan slet ikke se ideen. Denne lørdag var der synligt også mange andre, der heller ikke kunne, og med det vejr forstår man det godt. Det var ikke sådan, at det regnede. Det stod ned i stænger.

Med det vejr, har jeg mest holdt mig indenfor og på trods prøvet at hygge mig. Og langt henad vejen er det da også gået. Jeg har fået god hjælp af dejlige venner, og endda haft besøg af en veninde til aften, der med glæde hjalp mig med at spise den lasagne, jeg havde kreeret. Det var en succes.
I morgen står den på stalden og Kickerkys, og det hjælper nok også som altid. Fotoet er fra sidste søndag, hvor Kicker fik en 3. plads, hvilket var mere end godkendt. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

Fredagsfornøjelser ad omveje

Oill-Bill-signature-shoe-girl-orange-p

minus-maura-lace-tee_600

Det er ikke så farlig tit, jeg går på tøjindkøb og slet ikke online. Jeg har haft uheldige oplevelser den vej rundt. Ikke fordi jeg ikke har fået god service, for det har jeg, men fordi det er meget svært at vide, om tingene passer medmindre man har købt mærkerne før.

Mange af jer andre, så sikkert også “Gift ved første blik” på TV. En af de medvirkene piger – Kathrine, hvis forhold iøvrigt holdt længere end de fleste af de medvirkende, har startet en blog og en webshop. Jeg så en artikel om hende og det ene førte det andet med sig og så faldt jeg altså for de her sko og nu jeg var der nappede jeg T-shirten også – begge på udsalg. Du kan selv smutte ind og kigge om dukan finde noget, du har lyst til.

Hvis man dømmer fra min blog, er det begrænset, hvad der sker i min verden. Det er ikke helt sandt, men nogle ting, kan man jo ikke skrive om. Af mange årsager, har jeg det mindre godt for tiden – en af grundene, er min ryg som er tosset p.t. og jeg har ondt, ondt det meste af tiden. Det plejer at forføje sig sådan indenfor et par dage, men dennegang, har det varet et par uger. Det mest oplivende lige p.t. og iøvrigt, er dejlige Kickermus, som bare kun kan gøre glad. Jeg var dernede i går. Nu holder jeg lige fri til næste uge, for som ofte, har jeg masser at se til her også.

Indtil nu har jeg næsten fået afrimet min fryser, været nede og handle og nu skal jeg ud og være færdig med fryseren og så skal jeg gerne have lavet et indlæg om Derbyheste også herovre. Det er bare svært, når det er helvedet at sidde med ryggen. Men jeg får da lavet lidt hver dag.

Normalt, er jeg ikke den der piver voldsomt synes jeg ikke, men lige p.t, gad jeg godt have en sød kæreste, der gav en krammer. Jeg har også et rigtig godt bud på, hvem det godt måtte være, for vedkommende giver verdens bedste af slagsen, men sådan er der så meget…..

Nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, uden ondt i ryggen eller andre steder.

Blæsende torsdag


Et one-off foto! Den eneste gang Espen red Shrek 5. august 2012, hvor de fik en 2. plads i Inco Ærespræmie efter His Highness/Oliver Wilson. Desværre gik Shrek bort i 2013, og for tiden er Espen på jorden, efter en alvorlig skade

Sådan en dag, hvor det bare blæser en pelikan udenfor, og er ret så koldt, så vidt, jeg kan se herinde fra, og det iøvrigt ellers regnet næsten uafbrudt i flere dage prøver, kæmper jeg lidt for, at være lidt positiv.

Det kniber en smule lige i øjeblikket, det skal jeg gerne indrømme. Ikke at jeg egentlig har noget særligt at have det i, men det er nok en kombination af at være møgirriteret over helbredet som driller mig lige nu (svimmelhed og generel utilpashed) og så var det i går 11 år siden min mor gik bort. Man vænner sig da til det, men det er ikke noget, man har lyst til at blive mindet om, og slet ikke selve dagen. Derudover fik jeg dårligt nyt fra en veninde også. Som regel er det ikke noget, der plejer at vare længe det med skidt humør. Så jeg satser da på, det går over snart igen.

Så der sker ikke det vilde her. Jeg sover og ser fjernsyn, og så får jeg da lavet lidt mad indimellem også. I morges stod jeg op, og lavede den her suppe. Derudover får jeg læst (lyttet) nogle bøger også, når jeg ligger her og lige nu er det Arnold’s historie, der er i ørerne. Interessant nok at høre, hvordan man går fra “ingenting” til Californiens Guvenør m.m. Det eneste, der her irriterer mig noget, er oplæseren, som jeg synes er temmelig dårlig faktisk. Du kan altid se i min sidebar, hvilken bog jeg er igang med, hvis det skulle være gået din næse forbi.

Derudover vil jeg lige minde om, at både siden her og horseracing.dk har en side på Instagram her og her. , hvor der er fotos, der ikke bliver vist andre steder. Bortset fra, at jeg selvfølgelig er glad for følgeskab der og ikke mindst på facebook, så var det rart, om I engang imellem ville sige hej her, så jeg ved, hvem der er derude. At I er der, kan jeg jo aflæse af min statestik og jeg er glad for, at I læser med, men savner at høre fra jer. God weekend herfra, og så håber jeg lidt shoppingterapi i morgen måske hjælper lidt på humøret. Iøvrigt kan begge blogs følges via mail også, ved indtastning af emailadresse. Jeg laver lige en test med foto uden runde hjørner – hvad synes I, runde eller ikke? Det sparer en arbejdsgang for mig, at lave uden, men…..hm!

Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -“5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.

En op ad bakke dag

En af de der dage, man har lyst til at hive ud af kalenderen. Brugte det meste af morgenen på, at prøve at geninstallerer mnin printer,fordi den drillede igår. Det lykkedes ikke, og nu kan jeg mindre end jeg kunne før, hvor jeg dog kunne skrive papirer ud. Nå må ringe til nogen imorgen.

Humøet har alene på den konto væet sløjt, og det har fortsat med drillerier og basis for dårligt humør. Jeg var lige forbi med en fødselsdaghilsen til Gert Hansen som fyldte 75 i søndags. Efter jeg kom hjem, brugte jeg igen masser af tid på printeren, som stadig ikke vil som jeg vil.

Men på den postive note fik jeg smidt en masse ud og ryddet op i køkkenet. Lidt fotos er det også blevet til, og så har jeg vandet blomster. Rigtig positivt har vejret jo været idag. Dejligt med noget sol på næsen. Lige nu må jeg vist hellere gå i seng. Jeg er dødtræt, og det hjælper heller ikke. Så hvile ud er vigtigt.

Imorgen skal der heldigvis ikke ske så vildt meget, udover jeg skal fortsætte den gode stil herhjemme og en tur til optikeren. Sov godt derude.

Solskin og hårde konklusioner


Broholms Allé her til morgen


Lindegaardsvej, som er lige overfor min optiker


Rådhusvej idag. Der ligger både stationen og boghendleren. Den store smukke bygning til venstre, husede engang vores posthus. Nu står den tom hen

Efter morgenmad og klargøring tog jeg første del af de ærinder, jeg skulle idag. Første del var på cykel ned til apoteket. Vejret var dejlig, og jeg endte med at gå meget af vejen. Jeg var også lige et smut i Fakta for at se, om der var en hårfarve, jeg kunne bruge. Det var der. Ved hjemkomst, besluttede jeg så, at jeg lige kunne nå og farve håret inden næste “heat”. Som sagt så gjort.

Så drog jeg med toget et stop, og var i boghandlen for at finde en gave til den runde fødselsdag imorgen. Det fik jeg så også gjort. Så gik turen til optikeren til linsetjek. Så var det direkte til doktor Jan. Det var nu ikke fordi, jeg fik så frygtelig meget ud af det. Jeg fik selvfølgelig det medicin jeg skulle have, men mine andre gener, er der ikke meget at gøre ved desværre. Eller ikke meget – ingenting faktisk. Som han konkluderede, så følges det jo med min tilstand og sådan er det. Den kan der jo ikke laves om på. Slidgigten er der heller ikke så meget at gøre ved, udover en ny hofte og der er vi så ikke endnu. Først og fremmest gælder det om, at finde overskud til at smide de kilo. Det er det eneste, der evt. kan lette det noget og før jeg har gjort det, får jeg ihvertfald ingen ny hofte. Så det er bare at klø på.

Med hensyn til det manglende overskud, er jeg nødt til at planlægge sådan, at jeg kan overskue tingene. Det falder svært p.t., for jeg kan ikke se, hvor jeg skal skære. Det eneste, jeg kan skære på, er tiden i stalden, hvilket jeg nødigt vil, men det kan jeg blive nødt til, hvis jeg skal have kræfter nok til lidt andet også. Det er ikke altid sjovt ikke at have de kræfter man gerne vil have.

Så til dem, der kunne henfalde til at tro, at alt er lyserødt og evig godt, så kan de godt tro om. Det en hverdag med smerter hele tiden, og en træthed de færreste kan forestille sig. Som regel holder humøret og min stædighed mig oppe, men selv jeg har mine perioder, hvor det kan være svært, at finde gnisten, og en sådan er jeg altså rendt i lige nu. Så bær over med mig, hvis jeg ikke skriver så meget som, jeg plejer.

Vel hjemkommet, har jeg begået noget sund og nærende aftensmad og en hjemmelavet dressing, og nu sidder jeg og nyder NCIS. Jeg er allerede træt på forhånd ved tanken om morgendagen, som byder stald, Galopløb for første gang og rund fødselsdag.