Dagens glæder

Det er mandag, og det er pr. deffinition hestedag og græsgalopdag. I dag kom jeg sent op og jeg havde slet ikke lyst til at fotografere græsgalops. Vejret var ellers fint til det, men jeg har ligesom nok fotos, jeg skal have ordnet, så det blev ikke. Jeg var træt og ret udkørt.

Lørdag var jeg til galop, og det var som det ses på forrige indlæg en god oplevelse. Som jeg har været inde på synes jeg, tingene er lidt op ad bakke i øjeblikket, så det gælder i den grad om at hænge sig i de små sejre. Lørdag endte med at blive en delvis, og i dag var jeg så i stalden også. Det plejer også, at være en god ting på humørkontoen og ikke mindst ovensiddende. Som jeg nævnte tidligere blev seneste gåtur ikke nogen forkromet succes, eller rettere den blev slet ikke.

I dag ville jeg så ud og gå med ham. Det var til gengæld en stor succes og vi var ude i 3/4 time og råhyggede os. Så dejligt og vi havde Dyrehaven stort set for os selv. Dertil kommer, at trafikken på omliggende veje også er nedsat væsentlig på grund af ferietid, så der var SÅ stille. Ponyen, synes som altid, ikke der var nogen grund til at forhaste os med at komme hjem. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange gange, vi stoppede, når han gik i strejke. Men jeg kender ham jo, så jeg ved, hvornår jeg skal vende næsen hjem, så vi ikke skulle gå derude hele dagen, selvom det kunne passe ham fint.

Da jeg kom hjem, havde jeg et lille problem i forhold til en speciellæge jeg har været hos. Jeg skulle have konklusion på hans undersøgelser, og det har jeg ikke fået, så jeg skulle bestille en tid efter hans ferie. Det fik jeg så gjort. Han har afsluttet mig pr. email, hvilket jeg bestemt ikke finder rimeligt, og hvad heller ikke var aftalen, så nu venter jeg så på at få mail om, hvornår jeg kan komme ned og få hans koklusion personligt, som aftalen var. Det krævede en del snak frem og tilbage med en sekretær, der et sted godt kunne se min pointe, men ikke kunne give mig et tidspunkt. Det var også fint nok, jeg venter bare, men jeg vil dælme ikke spises af med en email. Det er mit helbred, og det tager om ikke andre, så jeg ihvertfald alvorligt.

Således gik mandagen også, og jeg havde faktisk megatravlt i stalden i dag og havde da fat i en del heste. Jeg nyder det, men igen i dag kunne der godt være brug for at være 10-armet blæksprutte. Det er jeg så ikke, men jeg nåede da meget synes jeg.

Da jeg kom hjem lykkedes det mig at finde mundstykket til min støvsuger, som uvist af hvilken årsag, bliver ved at gemme sig for mig. Jeg må simpelthen lade være at tage det af, medmindre jeg sætter det på igen eller ligger det et meget, meget åbenlyst sted. Helt til grin følte jeg mig, da det igen var væk. Så nu kan jeg igen få støvsuget og det trænger jeg også til. Det bliver i morgen. Dagens middag var Chili Sin Carne – vejret var lige til det og det er en yndlingsret, og på vej hjem købte jeg vegansk Creme Fraiche (Oatly) og avocado til også. Uhm!

Så der kom da afklaring på lidt i dag, og humøret har været okay. Jeg har faktisk ikke haft tid til at tænke over de ting, der ikke er faldet på plads og det er nok den bedste kur, så jeg sørger for at holde mig beskæftiget. Smertemæssigt går det også bedre, og det kunne så dårligt andet vil jeg sige. Det er opnået ved at skrue på medicinen, for der var ikke rigtig andet at gøre.

Nu må vi se, hvad morgendagen bringer, men om ikke andet, så tager jeg nok ned med gulerødder og æbler til en vis forkælet pony. Og hvis det går vildt for sig, går vi endnu en tur. Som sagt er han den bedste kur for det meste. Fotoet af ham er ikke taget i dag, men den 15. juli.

En af den slags sejre

Ejer/træner Jeanette Sjørup-Johnsen, jockey Fanny Olsson, og ejer/trækker Cecilie Sjørup-Johnsen efter sejr med Pour Toi igår

Jeg tog til løb i går. Dels fordi jeg havde lovet at komme, men også fordi, det plejer at hjælpe på humøret, at komme derned. Og det gik jo hverken værre eller bedre, end at vejret var fantastisk fint, og det var nogle rigtig dejlige væddeløb med tætte opløbskampe, som det er allerbedst.

Alle sejre er skønne for ejere og alle omkring hesten, men nogle er lidt mere end andre og nogen mere længe ventet end andre. Denne sejr var en af den slags, vi alle elsker. Pour Toi er 5 år, hvilket er en anseelig alder at aflægge sin Maiden-titel (det hedder det, når man aldrig vundet et løb). Det gjorde den så igår til stor, stor jubel.

Jublen skyldes selvfølgelig at det er glædeligt, men os som er i sporten ved, hvor mange timers arbejde og hvor mange tanker og følelser, der lå bag lige denne sejr. Pour Toi er en hest, der har været igennem flere hænder, og så endte den hos familien Johnsen, som elsker den og kan give den lige det, den har brug for. Og så blomstrede den og vandt i går.

Desværre forsvinder mange af de her heste i mængden fordi de ikke kan leve op til de store løb, og så ruller de bare videre i bedste fald. Ikke altid til det bedre, men for Pour Toi, så har hun fundet sin “hylde” og belønnede indsatsen i går. Det er uhørt skønt at se og da især for så to dejlige mennesker. Stort tillykke!

Således var de og Pour Toi også med til at gøre min dag god, for jeg fik taget flere dejlige fotos af den skønne hest, da den strøg over mål og af de glade ejere og ikke mindst en lige så glad jockey. Fanny var taget over fra Sverige for kun at ride denne ene hest, fordi de svinger så godt. Flot!!

Nu har jeg som vanligt en mill. fotos, der skal ordnes, for vejret var perfekt fotovejr. Men jeg er også helt mast, så det kommer som det kommer. God søndag til alle.

Solskin i mørket

Det er ofte sådan, at en ulykke sjældent kommer alene, og lige nu synes jeg, det vælter ned om ørerne på mig. Noget mere alvorligt end andet, og ikke noget, jeg som sådan kan dele her, men dels er der mit helbred, som jeg har været lidt inde på, som drille gevaldigt. Dertil er der flere andre ting, der ikke er optimale.

Så det kan godt være, her lige bliver lidt stille, så jeg lige kan komme mig. Det kan også være, jeg ikke kan holde kaje, og så er det sådan. Dagen i dag har været brugt under dynen. Yep, hele dagen! Men de dage skal jeg have nogen flere af, men jeg har stadig projekter, der hober sig op, og jeg kan ikke finde kræfter eller energi til noget af det, og det irritere mig også. Engang imellem ville det være rart, bare at kunne gribe knoglen og sige “gør lige….”, men sådan spiller det jo ikke.

I morgen er der galop, og jeg skal indrømme, at jeg ikke har den store forkromede lyst, men når forventningerne er så små, plejer det jo som regel at gå bedre end ventet, så lad os håbe det. Det er ikke fordi, vi har hest til start, for det har vi ikke. Men jeg mangler jo aldrig nogen at sludre med dernede.

For nu ønsker jeg jer en god weekend, og så håber jeg at min gule Dahlia lyser jeres dag lidt op, for det er godt nok mørkt og meget lidt sommer her.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Tirsdagstræls

Det har været fantastisk flot vejr i dag. Egentlig var planen, at tage en tur nordpå, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede ved 7.30 tiden og var ganske smadret. Hovedpine og ekstremt meget larm i mit hoved (Tinitus). Jeg var også bare sådan generelt bombet i hovedet, så efter et par timer, lagde jeg mig for at sove lidt mere og sov til klokken var 13.

Så var den dag ligesom gået. Jeg var ikke mere frisk faktisk, så selvom jeg kunne have nået en tur ud, så blev det ikke, og jeg har bare ligger her. Til gengæld har jeg fået ryddet op på computeren og på telefonen. Derudover fik jeg lavet mig en sund frokost og middagsmad og vasket op. Det er ekstenden af min aktivitet i dag. Og så en god sludder med en veninde.

Udover de helt fysisk ting, har jeg bare været i dårligt humør i dag, og det er sådan set fortsat. Det er der flere grunde til, jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er heldigvis sjældent, at jeg har det sådan. Og det plejer også at gå over relativt hurtigt. Vi får se. Men vejret var fantastisk flot, som det også ses på fotos, som er taget her i dag.

Vi får se, hvordan dagen i morgen bliver. Stalden er ikke før torsdag og som jeg har det p.t. er det godt det samme. Der er rigeligt at tage fat på her, så jeg keder mig bestemt ikke, skulle jeg mod forventning få det store inspirationelle boost af energi.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

En møgdag med migræne

Dagen i dag har været en møgdag uden lige. Jeg har næsten ikke sovet. Det er generelt et problem, men udefra kommende ting, oveni en massiv migræne, gør ikke sit til at hjælpe på sagen. I mange timer, lå jeg bare for nedrullede gardiner og prøvede at sove, og endte da også med, at kunne sove lidt, og migrænen lettede lidt ved hjælp af piller.

Det er godt nok sjældent, at jeg har hovedpine på den måde, men jeg tror, systemet begynder at brænde lidt sammen med alt der sker omkring mig, og vi nærmer os også, at jeg skal rejse. Misforstå mig ret, jeg glæder mig helt vildt, men jeg er samtidig også nervøs og spændt på en gang, hvis det giver mening. Helt bortset fra, at jeg da aldrig har været væk hjemmefra, så længe. Så det er flere ting, der er i spil. Og som I sikkert ved, så har der ligesom været sket “lidt” her de seneste måneder.

Så af alle ovennævnte grunde, har jeg ikke været til pænt brug. Egentlig ville jeg have været på visit hos en hesteveninde, der ligger på hospitalet (ja hun faldt desværre af hesten), men det blev altså ikke i dag. Hun ved, jeg tænker på hende. Hvis jeg får lavet nok her, må det så blive i næste uge.

Humøret har bestemt heller ikke været noget at skrive om idag, for nu at sige det mildt, så alt i alt, er det en af de dage, jeg gerne springer let og elegant over. Jeg skal ikke kunne sige, hvornår jeg lige får det bedre. Hovedet er bedre og på trods, har jeg faktisk fået ryddet op i mit køkken og lidt andet, så helt og aldeles skidt, er det ikke endt.

Og så fik jeg lavet noget sund aftensmad også. Til frokost stod den på en lasagne, jeg mangler at skrive om (det får komme, som det kan), og til aften, var det den dejlige indiske aubergineret med dal (fra fryseren) og så ris til. Det smagte himmelsk, og så besluttede jeg, at dagen var den, hvor jeg fortjente et glas hvidvin, så det får jeg så. Rigtig god weekend til jer.

Foto er fra min tur til Mølleådalen med det nye kamera.

For første gang i lang tid og en rutchetur uden lige

img_4208opt2_171116_forstbotaniskhave

Det er turbulente tider i øjeblikket for mig. Og selvom jeg udenpå virker meget fattet, kan jeg godt mærke, at alt, der er sket, begynder at slide på mig nu. Jamen nu er det jo overstået? Tjah, det er det så ikke. Jeg står for at skulle møde min biologiske familie i USA meget snart. Alt det praktiske omkring turen, har jeg fået på plads nu, og det er super og jeg glæder mig til at se dem. Samtidig med dette skal jeg stadig forholde mig til, at jeg lige har mistet min far. Selvom jeg er helt afklaret og som sådan ikke sørger, sørger, så er det immervæk underligt, at han er borte. Udover alt det, har jeg haft håndværkere her og så har der også været og der er generelt ting, som jeg spekulere over. Så at sige, at jeg engang imellem bliver lidt træt og et sted synes, at nu kan jeg ikke lige tage mere, er vist naturligt nok.

Gode venner er bare sagen og jeg har heldigvis masser. I dag var jeg ude drikke kaffe med en af dem, og i morgen står den på den årlige staldkomsammen, som altid er superhyggeligt. Det glæder jeg mig til.

På vej hjem i dag, efter at have været hos lægen og hente en medicinattest, tænkte jeg at luften havde godt af mig. På den ene side, ville jeg gerne gå en tur, og på den anden side, kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg ville hen. Så jeg kørte hjemover. På vejen kom jeg så i tanke om, at jeg kunne tage forbi Forstbotanisk Have, hvor jeg ikke har været længe. Førhen kom jeg der meget, men efter at det blev et social projekt, og blev alt for trimmet, har jeg ikke brudt mig om at komme er. Dertil kom, at jeg førhen kunne have det for mig selv og lade op i skovens dybe stille ro. De tider er mere eller mindre forbi. Jeg nåede kun lige ind i haven, før der var en børnehave, der under skrigen og råben gjorde deres entre. Nu er der jo sat bænke op, så de kan sidde ned og spise eller hvad de nu vil. Jeg gik modsat dem, og undgik den værste larm, og jeg fik da også taget lidt fotos, som det ses. Der er fældet utallige træer. Om det er fordi, de er dårlige ved jeg ikke (de så ikke sådan ud) og det er skæmmende. Især omkring, hvor den famøse bænk absolut skulle sættes op. Nej, det er ikke min have mere. Desværre, for jeg holdt meget af at komme der førhen, men var i sin tid godt klar over, at det ville blive sådan. Nu gav jeg det en chance i dag i mangel af bedre, men ikke igen.

Ellers har jeg haft svært ved at finde motivationen til noget i dag. Jeg var ligesom brugt op, da jeg kom hjem, ihvertfald sådan mentalt. Nu cykler jeg jo også rundt, istedet for at køre i bil. Det giver jo også en vis træthed. Men selvom jeg er træt, så sover jeg ad helvede til om natten. Men nu er klokken så mange, at jeg skal til at prøve det igen. Som ventet havde jeg fået ny altan, da jeg kom hjem i dag.

Det meste af tiden, synes jeg, at jeg er ret positiv, men selv de mest positive dykker indimellem og det gjorde jeg så lige i dag. Det er lidt sværere, når man egentlig føler, at man burde være glad, men det er en “blandet landhandel” i øjeblikket. Om ikke andet, ved jeg, at det gode selskab i morgen nok skal løfte humøret.