Næsten i bedring

Det begynder endelig at gå lidt fremad rent fysisk. Humøret har været bedre, men det kommer nok igen. I dag har jeg dog nydt, at jeg har fået ordnet en masse praktisk.

  • Aflæst måler
  • Fået ulykkesforsikring
  • Bestilt Julemad til Juleaften
  • Derudover har jeg fået betalt en masse ting blandt andet nogle Trolde, som snart kommmer med posten. Og så har jeg set galop fra Malmö. Ikke dødophidsende, men når man er nørd, så tager man det hele med. I morgen vil jeg se, om jeg kan komme af med det sidste dårligdom ved hjælp af lidt Kickerkys. Skade kan det ihvertfald ikke, og bliver jeg dårlig må jeg jo bare gå hjem igen. Vi ser ….

    Efterårsweekend

    Det går lidt hårdt for sig for tiden. Jeg har presset citronen rigeligt og var afsted i hesteforstand 3 af ugens dage i den uge, der gik. Tirsdag stalden, ondag Jägersro, Sverige og torsdag stalden igen. Så det har været travlt og nu er jeg træt som med træt på.

    I går skulle jeg til optikeren for kontrol af linser og opfyldning af lageret. For at få noget motion gik jeg derover og hjem, og således fik jeg gået 4,3 km. Jeg troede egentlig der var længere frem og tilbage, men så meget desto bedre var det da, at jeg gik begge veje. Jeg prøver jo at presse så meget motion ind som muligt.

    Lørdagen (weekenden) står på oprydning, rengøring og projekter her af enhver art herhjemme. Der skal laves noget, og jeg har også allerede fået gjort en masse, men er ikke færdig. Samtidig med, at jeg presser mig selv, prøver jeg også at være god ved mig selv. Har en del udfordringer lige nu, der gør mig ked af det, og det skal også bearbejdes.

    Som altid prøver jeg at fokusere på det gode og hyggelige, men nogengange, kan det være lidt sværere. Jeg håber din weekend, er god og hyggelig med lige, hvad du har lyst til.

    Mandagsfornemmelser og græsgalops

    Rikke Robach Bonde på Sådan, som hun også skal ride på søndag

    Mandag er Græsgalopdag, og jeg havde fået et forhåndstip på en græsgalop, og sidst jeg fik, sprang jeg over, fordi jeg var dårlig. Så i dag skulle det være, og der var hele 4 af slagsen. Og også de fotos blev gode. Hesten her vidste jeg ikke om, for den har ikke løbet længe, så nu må vi se, hvordan det går på søndag, når Rikke skal ride ham i Ladies Cup. Spændende. Han hedder Sådan. En meget smuk hest og de gik et rigtig fint arbejde.

    Det har været en alt for travl uge, og jeg har presset mig selv lige rigeligt. Jeg har udnyttet det gode vejr og de muligheder, der ligesom bød sig. Og det kan jeg kun gøre til en vis grænse. Så bliver jeg helt udmattet, og det gjorde at jeg sov hele lørdagen. Helt bogstaveligt. Søndag var lige bedre, men ikke meget. Jeg lå i min seng, ordnede fotos, fik noget at spise og et bad, og så Norsk Derby. Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville til vegetarfestival, som blev holdt for første gang, men jeg var helt smadret, og det kunne jeg slet ikke overskue.

    I dag tog jeg så ned og fotograferede, men var først på banen ved 9-tiden, og lige da jeg kom, var der så stille, at jeg blev helt bekymret, men der kom heldigvis mennesker ret hurtigt. Også dem jeg havde lovning på.

    Også denne uge er fyldt godt op, så jeg har ikke bedrevet andet end at fotografere, og så var jeg lige forbi stalden og lavede da lidt, men det var til at overse, men jeg har da været der, og blandt andet, fik jeg Kickerkys. Han havde været ude med Søs, og de havde haft det rigtig hyggeligt. Hjalp vores tandlæge lidt og serverede kaffe for ham, og en hest ind fra fold. Og så var det hjemtid.

    Det bliver fredag før jeg kommer i stalden igen. Jeg skal tage det meget stille lige nu, for jeg kan mærke stressen hærge, og det går ikke. I dag har jeg fået styr på en masse ting og lidt overblik over en masse hængepartier, og det har da hjulpet en del. Men derudover er humøret ikke super for tiden og det tager også lidt kræfter tænker jeg. Ugen byder også hospitalsbesøg for flere undersøgelser og en begravelse på samme dag, så det er rimeligt nok lige at puste lidt ud. Og skulle jeg få et anfald af energi, er der som altid rigeligt at lave enten herhjemme eller med fotos. Jeg håber, I får en god uge.

    Dagens glæder

    Det er mandag, og det er pr. deffinition hestedag og græsgalopdag. I dag kom jeg sent op og jeg havde slet ikke lyst til at fotografere græsgalops. Vejret var ellers fint til det, men jeg har ligesom nok fotos, jeg skal have ordnet, så det blev ikke. Jeg var træt og ret udkørt.

    Lørdag var jeg til galop, og det var som det ses på forrige indlæg en god oplevelse. Som jeg har været inde på synes jeg, tingene er lidt op ad bakke i øjeblikket, så det gælder i den grad om at hænge sig i de små sejre. Lørdag endte med at blive en delvis, og i dag var jeg så i stalden også. Det plejer også, at være en god ting på humørkontoen og ikke mindst ovensiddende. Som jeg nævnte tidligere blev seneste gåtur ikke nogen forkromet succes, eller rettere den blev slet ikke.

    I dag ville jeg så ud og gå med ham. Det var til gengæld en stor succes og vi var ude i 3/4 time og råhyggede os. Så dejligt og vi havde Dyrehaven stort set for os selv. Dertil kommer, at trafikken på omliggende veje også er nedsat væsentlig på grund af ferietid, så der var SÅ stille. Ponyen, synes som altid, ikke der var nogen grund til at forhaste os med at komme hjem. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange gange, vi stoppede, når han gik i strejke. Men jeg kender ham jo, så jeg ved, hvornår jeg skal vende næsen hjem, så vi ikke skulle gå derude hele dagen, selvom det kunne passe ham fint.

    Da jeg kom hjem, havde jeg et lille problem i forhold til en speciellæge jeg har været hos. Jeg skulle have konklusion på hans undersøgelser, og det har jeg ikke fået, så jeg skulle bestille en tid efter hans ferie. Det fik jeg så gjort. Han har afsluttet mig pr. email, hvilket jeg bestemt ikke finder rimeligt, og hvad heller ikke var aftalen, så nu venter jeg så på at få mail om, hvornår jeg kan komme ned og få hans koklusion personligt, som aftalen var. Det krævede en del snak frem og tilbage med en sekretær, der et sted godt kunne se min pointe, men ikke kunne give mig et tidspunkt. Det var også fint nok, jeg venter bare, men jeg vil dælme ikke spises af med en email. Det er mit helbred, og det tager om ikke andre, så jeg ihvertfald alvorligt.

    Således gik mandagen også, og jeg havde faktisk megatravlt i stalden i dag og havde da fat i en del heste. Jeg nyder det, men igen i dag kunne der godt være brug for at være 10-armet blæksprutte. Det er jeg så ikke, men jeg nåede da meget synes jeg.

    Da jeg kom hjem lykkedes det mig at finde mundstykket til min støvsuger, som uvist af hvilken årsag, bliver ved at gemme sig for mig. Jeg må simpelthen lade være at tage det af, medmindre jeg sætter det på igen eller ligger det et meget, meget åbenlyst sted. Helt til grin følte jeg mig, da det igen var væk. Så nu kan jeg igen få støvsuget og det trænger jeg også til. Det bliver i morgen. Dagens middag var Chili Sin Carne – vejret var lige til det og det er en yndlingsret, og på vej hjem købte jeg vegansk Creme Fraiche (Oatly) og avocado til også. Uhm!

    Så der kom da afklaring på lidt i dag, og humøret har været okay. Jeg har faktisk ikke haft tid til at tænke over de ting, der ikke er faldet på plads og det er nok den bedste kur, så jeg sørger for at holde mig beskæftiget. Smertemæssigt går det også bedre, og det kunne så dårligt andet vil jeg sige. Det er opnået ved at skrue på medicinen, for der var ikke rigtig andet at gøre.

    Nu må vi se, hvad morgendagen bringer, men om ikke andet, så tager jeg nok ned med gulerødder og æbler til en vis forkælet pony. Og hvis det går vildt for sig, går vi endnu en tur. Som sagt er han den bedste kur for det meste. Fotoet af ham er ikke taget i dag, men den 15. juli.

    En af den slags sejre

    Ejer/træner Jeanette Sjørup-Johnsen, jockey Fanny Olsson, og ejer/trækker Cecilie Sjørup-Johnsen efter sejr med Pour Toi igår

    Jeg tog til løb i går. Dels fordi jeg havde lovet at komme, men også fordi, det plejer at hjælpe på humøret, at komme derned. Og det gik jo hverken værre eller bedre, end at vejret var fantastisk fint, og det var nogle rigtig dejlige væddeløb med tætte opløbskampe, som det er allerbedst.

    Alle sejre er skønne for ejere og alle omkring hesten, men nogle er lidt mere end andre og nogen mere længe ventet end andre. Denne sejr var en af den slags, vi alle elsker. Pour Toi er 5 år, hvilket er en anseelig alder at aflægge sin Maiden-titel (det hedder det, når man aldrig vundet et løb). Det gjorde den så igår til stor, stor jubel.

    Jublen skyldes selvfølgelig at det er glædeligt, men os som er i sporten ved, hvor mange timers arbejde og hvor mange tanker og følelser, der lå bag lige denne sejr. Pour Toi er en hest, der har været igennem flere hænder, og så endte den hos familien Johnsen, som elsker den og kan give den lige det, den har brug for. Og så blomstrede den og vandt i går.

    Desværre forsvinder mange af de her heste i mængden fordi de ikke kan leve op til de store løb, og så ruller de bare videre i bedste fald. Ikke altid til det bedre, men for Pour Toi, så har hun fundet sin “hylde” og belønnede indsatsen i går. Det er uhørt skønt at se og da især for så to dejlige mennesker. Stort tillykke!

    Således var de og Pour Toi også med til at gøre min dag god, for jeg fik taget flere dejlige fotos af den skønne hest, da den strøg over mål og af de glade ejere og ikke mindst en lige så glad jockey. Fanny var taget over fra Sverige for kun at ride denne ene hest, fordi de svinger så godt. Flot!!

    Nu har jeg som vanligt en mill. fotos, der skal ordnes, for vejret var perfekt fotovejr. Men jeg er også helt mast, så det kommer som det kommer. God søndag til alle.

    Solskin i mørket

    Det er ofte sådan, at en ulykke sjældent kommer alene, og lige nu synes jeg, det vælter ned om ørerne på mig. Noget mere alvorligt end andet, og ikke noget, jeg som sådan kan dele her, men dels er der mit helbred, som jeg har været lidt inde på, som drille gevaldigt. Dertil er der flere andre ting, der ikke er optimale.

    Så det kan godt være, her lige bliver lidt stille, så jeg lige kan komme mig. Det kan også være, jeg ikke kan holde kaje, og så er det sådan. Dagen i dag har været brugt under dynen. Yep, hele dagen! Men de dage skal jeg have nogen flere af, men jeg har stadig projekter, der hober sig op, og jeg kan ikke finde kræfter eller energi til noget af det, og det irritere mig også. Engang imellem ville det være rart, bare at kunne gribe knoglen og sige “gør lige….”, men sådan spiller det jo ikke.

    I morgen er der galop, og jeg skal indrømme, at jeg ikke har den store forkromede lyst, men når forventningerne er så små, plejer det jo som regel at gå bedre end ventet, så lad os håbe det. Det er ikke fordi, vi har hest til start, for det har vi ikke. Men jeg mangler jo aldrig nogen at sludre med dernede.

    For nu ønsker jeg jer en god weekend, og så håber jeg at min gule Dahlia lyser jeres dag lidt op, for det er godt nok mørkt og meget lidt sommer her.

    Elendigheder med indlagt besøg

    Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

    En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

    Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

    Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

    Årets længste og mors dag

    Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

    Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

    Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

    For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

    Tirsdagstræls

    Det har været fantastisk flot vejr i dag. Egentlig var planen, at tage en tur nordpå, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede ved 7.30 tiden og var ganske smadret. Hovedpine og ekstremt meget larm i mit hoved (Tinitus). Jeg var også bare sådan generelt bombet i hovedet, så efter et par timer, lagde jeg mig for at sove lidt mere og sov til klokken var 13.

    Så var den dag ligesom gået. Jeg var ikke mere frisk faktisk, så selvom jeg kunne have nået en tur ud, så blev det ikke, og jeg har bare ligger her. Til gengæld har jeg fået ryddet op på computeren og på telefonen. Derudover fik jeg lavet mig en sund frokost og middagsmad og vasket op. Det er ekstenden af min aktivitet i dag. Og så en god sludder med en veninde.

    Udover de helt fysisk ting, har jeg bare været i dårligt humør i dag, og det er sådan set fortsat. Det er der flere grunde til, jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er heldigvis sjældent, at jeg har det sådan. Og det plejer også at gå over relativt hurtigt. Vi får se. Men vejret var fantastisk flot, som det også ses på fotos, som er taget her i dag.

    Vi får se, hvordan dagen i morgen bliver. Stalden er ikke før torsdag og som jeg har det p.t. er det godt det samme. Der er rigeligt at tage fat på her, så jeg keder mig bestemt ikke, skulle jeg mod forventning få det store inspirationelle boost af energi.

    Så blev det forår

    Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

    Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

    Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

    Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.