Fornemt besøg


Idag har jeg haft fornemt besøg og har sådan set stadig. Jeg har haft nævnt lidt om det hist og pist. Planen var egentlig Hubertusjagt, og hvis ikke det måske Jägersro til Galop. Som det gik de danske equipager derovre, er jeg nu glad nok for, at jeg ikke tog til Sverige. Til gengæld var vejret så fint, at Dyrehaven havde været skøn og så en Fernisering bagefter. Det har jeg så mulighed for hele måneden ud, men denne dag er altid særlig, og det er næsten blevet en tradition. Men den slags spørger mit helbred ikke om ved I.

Altså måtte der laves en plan B. Eftersom min veninde skulle til Sverige, og køretøjet der transporterede ikke havde plads til hunde af Nelly’s størrelse skulle hun være helt alene hjemme. Det ved hun godt, hun ikke skal sige mere end en gang, før jeg har sagt, at jeg gerne vil have hende. Så Nelly har været her i dag. Og hold da lige op, som jeg nyder at have hende. Hun skal være glad, hvis hun får hende med hjem igen! Summa sumarum – det vil jeg hjertens gerne igen.

Vi var et smut i Irma og købe et par småting. Det vigtigste var nu ikke så småt. Det var en økologisk kamsteg på bud, som jeg synes var rar at have i fryseren, nu hvor julen nærmer sig. Og så købte vi da selvfølgelig “Champ” hundekiks, som glider fint ned kan jeg berette. Ellers har vi gået en lille tur (hvor fotos er taget) så set galop fra Sverige. Set med danske øjne en noget nedslående affære må jeg sige.

Nu gider jeg ikke sidde her længere, men vil ud og lave noget mad, og slappe helt af på min sofa med smukke hunden ved min side.

Nu uden hund


Emil i min store stol imorgens

Far savnede Emil, og ville gerne have ham tilbage. Sådan set jo et sundhedstegn, så det fik han så her i dag, så fra og med middag i dag, har jeg været hundeløs. Lidt underligt, for man har jo vænnet sig lidt til at have ham, men savne det kommer jeg ikke til. Man er RIGTIG meget afhængig af sådan en lille fyr.

Har jeg på noget tidspunkt (og ja det har jeg), været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have en hund, så ved jeg nu, at det skal jeg helt sikkert ikke. Nu håber jeg så bare, at både Emil og far klarer overflytningen godt.

Frysende fødder

Man kan sige meget om den her situation med far og ret beset er det selvfølgelig noget skidt. Men skal jeg se det positive, så er det faktisk ret positivt, at skulle gå med lille hund de her X-antal gange om dagen. Jeg bliver luftet, får motion af en slags og ikke mindst får jeg taget lidt fotos også. Det med kun at tage et foto, det virker altså ikke rigtig for mig, må jeg indrømme. Hvis jeg først er i humør, så tager jeg langt mere end et. Jeg kunne sikkert godt tage et bare til det brug, men jeg er ikke sikker på konceptet virker for mig. Nu er det så ikke blevet fordi jeg har været syg etc.

I morges tog jeg så Emil med på hans første tur til Ordrup Kirkegård. Det synes han vældig godt om. Han nyder tydeligtvis nye omgivelser, megen mere motion og selvfølgelig mit udsøgte selskab :-) – Og nu her i dag spiser han også igen. Det var han lige stået lidt af på. Vi havde en dejlig tur, men det var bidende koldt og jeg frøs om tæerne til sidst, og jeg var lidt ked af det på lille hunds vegne for han må have været kold. Jeg skal prøve at finde hans frakke, for jeg ved, han har en et sted.

Faderen har det bedre, men at sige han har det godt vil være en overdrivelse af de større. Han har haft en blodprop og endda en ikke så lille en af slagsen. Grundet fars nyrer tør de ikke give ham en bypass, så det gør de så ikke, selvom det var den oplagte ting at gøre. De opløser proppen medicinsk. Og så skal de stabilisere far, og han skal være der i 8 dage, har de sagt. Fint for mig, hellere lidt for længe end lidt for lidt.

Som det ses, var det det smukkeste frostvejr til morgen og selvfølgelig skulle det foreviges. Nu skal jeg altså lige ned og have luftet hund for sidste gang i dag. Men det bliver lige ned på gaden og op igen, for det er hundekoldt og vi har gået to meget lange ture både til morgen og aften. Og så skal jeg i seng. Jeg er dødtræt og som tak for alt det her stress, har jeg nu igen forkølelsessår samme sted i mundvigen og ondt i halsen. Tydelige stresstegn hos mig.

Sov godt derude og igen tak til alle for jeres omtanke, støtte og opbakning og søde hilsener. Det betyder rigtig meget – og mere end I sikkert er klar over.

25. januar – Resten af fotos, fra dagens tur, kan findes her.