Nordhavn


Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Besøg i Exners hus


Kig til Øresund og Bellavista


Endnu et kig til samme Øresund set fra Skodsborgparken


Exners hus set fra forsiden, havesiden og på vej ud af sideindgang

Jeg sov for en eneste gang skyld relativt længe. Helt til ved 9-tiden, men så havde jeg også været vågen, men faldt heldigvis i søvn igen. Da jeg stod op, havde ugen som meget ofte “overhalet mig indenom” og jeg kunne slet ikke forholde mig til, at det var fredag.

At det var fredag betød, at jeg egentlig havde planlagt, at besøge Exners Hus med Realdania. Heldigvis var det først fra klokken 13, så der var masser af tid. Inden skulle jeg dog lige nå i IRMA, for nu havde jeg sagt, jeg kom ned og fik min undskyldning og vin. Det fik jeg begge dele, hvilket jeg er glad for.

Efter at have dumpet vin og indkøb her, gjorde jeg klar til turen til Skodsborg. Det er først et stop med S-toget til Klampenborg og så et stop med Øresundstoget, og så en gåtur, så var jeg der præcis klokken 13. Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan var imponeret over det her hus, langt fra endda. Hverken udefra eller indeni, var det noget at skrive om egentlig, men det er da sjovt at se et hus, bygget lige omkring, hvor man selv blev født. Og så skal der altså ske noget andet end heste også bare engang imellem. Ejendomsmæglere er opfindsomme og jeg kan jo godt se, det er oplagt, så også han var klar til det helt store salgsfremstød. Huset lige ved siden af Exners, er til salg, hvis nogen skulle have 5 mill. de ikke lige ved, hvad de skal med. Du undrer dig måske over, der ingen fotos er indefra huset. Det er der to forklaringer på. Dels var det ikke tilladt (fordi huset er beboet), og dels havde det ikke været muligt med den mængde af mennesker, der var der. Til gengæld fik vi et utroligt flot hæfte med historie og masser af fotos i.

Længere nede af samme – iøvrigt skønne vej og i et stille og meget grønt område, lå et hus, der mere lignede et sommerhus (bjælkehus) – det ville jeg hellere have end det “fine” arkitektegnede. Det var små rum, underlig rumfordeling og nej, jeg ville ikke bo der om, jeg så fik det tilbudt/havde mulighed. Til gengæld kunne jeg godt finde på en lejlighed i Skodsborgparken og foto illustrer, hvorfor. Der er sørme dejligt deroppe, det må man sige.

Det var en dejlig tur og jeg fik motion af gåturen frem og tilbage, taget fotos, og ikke mindst frisk fik jeg havluft i lungerne. Regnen hang tung over mit hoved, mens jeg gik derop, men den holdt sig i skyerne. Det var så lige indtil jeg skulle hjemover. Det var heldigvis ikke så slemt, mens jeg gik til stationen, men senere da jeg lige var nået indenfor, regnede det så ret så meget.

Vel hjemme, har jeg fået sat den vask over, jeg glemte i går, og hængt den op, og nu vil jeg så slappe helt af. For en gangs skyld bringer weekenden ikke galop, hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kan komme lidt i bund herhjemme. Rigtig god weekend til jer.

Et drømmehus

Det her hus, er salg eller har lige været. Det kan jeg ikke helt greje. Det er et af de slags huse, der virkelig er noget helt særligt, og som jeg ville elske at have. Dog er jeg ikke vild med placeringen, for det ligger et ret befærdet sted. Det og så størrelsen er muligvis det der gør, at det har været beboet af et firma nyeligt. Synd, men det er på næsten 500 kvm, så det er ikke noget lille hus.

Skiltet fra ejendomsmægleren stod der stadig, men jeg kunne ikke finde det på nettet. I morgen kører jeg lige forbi og ser, om jeg så kan blive klogere. Det kunne være lidt sjovt at se, hvad slags penge, det ville kræve at købe sådan “en rønne”. Jeg kørte forbi, da jeg skulle over at tale med Mia om de her famøse stole.

Nettour’en der forsvandt…

Jeg er kommet helt væk fra mine småture rundt på nettet. Det skal der rettes op på. Så nu vender jeg tilbage med dette og hint fundet på nettet. For selvfølgelig falder man da over en del, når man sådan smutter rundt. Nu vil jeg gemme det vigtigste, og så tegne og fortælle. Måske en gang om ugen eller bare, når jeg synes, jeg har samlet “en lille håndfuld”.

Her i går fandt jeg to helt utrolige sider på anbefaling af en af mine yndlingsblogs Cronichles of Country Girl, som fortalte om Gardenstalking og Dessertstalking. Absolutte skatkamre, for dejlige fotos og inspiration til motion til gøremål i det grønne, og så udfoldelser til den søde tand bagefter. Kig selv.

Ligeledes mindede hun mig om en film, som jeg som stor Marilyn Monroe fan skal se nemlig My Week with Marilyn, som rent faktisk nu kan købes på DVD og Blue-ray, og formentlig også kan lejes. Nu fik jeg set traileren, og det ser lovende ud. Iøvrigt er bogen en af mange, mange bøger, jeg gerne ville låne hos Audible, som Mia også nævner i denne uge. Ikke nok med, at jeg kan øve mit engelsk, men så er der også mange titler, der kun fås på engelsk. Og rigtig mange, jeg vil foretrække på originalsproget. Jeg tror dælme jeg skal på den der galaj også.

Jeg har altid været helt vild med Hugh Grant, og ikke mindre efter jeg læste denne artikel – Han måtte hjertens gerne søge trøst hos mig :-) – Bring it on Hugh! Hm, sadly that’s not about to happen.

En af ugens bedste indlæg, er dette hvor Anita fortæller om Sulegång. Lad dig henføre, og ærger dig grøn i hovedet, over du ikke er rigere etc. Jeg gjorde ihvertfald.

Det var så også i denne omgang, at jeg blev klog på, at en kendt rigmand har sit hus til salg. En noget anden slags huse end ovenfor. Men dog ikke at kimse af heller, og har du så 35 mill., så kan det såmænd blive dit. Jeg havde styr på, hvor han boede før, for det var lige på vej ned til stalden. Og jeg har ofte spekuleret på, hvor han flyttede hen. Det ved jeg så nu. Gad vide, hvorfor han vil af med det. Han har jo råd til al den hjælp i verden til at holde det…

Madspild – det har jeg nu aldrig brugt. Jeg prøver at bruge al min mad, og ikke smide noget ud. Ikke øse mere op, end jeg kan spise og i det hele taget tænke mig om. Frys det brød ned, du ved, du ikke når at bruge etc. Men jeg har lige fundet en blog omkring madspild, og også den kan være med til at sætte nogen tanker igang omkring det med madspild eller ej. Nu vil taler om det har du prøvet at finde mad i en container ved supermarkedet?

365 – 16

På min tur til Brønshøj Kirke mødte jeg dette hus. Alle der har læst med her, kender min fasination af gamle (og især faldefærdige *host*) huse! Dette var et af slagsen. Jeg kunne ikke helt blive klog på, om der rent faktisk boede nogen i det. Det så ikke beboeligt ud, men underligere ting, er sket. Helt sikkert et hus, der ihvertfald har været flot engang og sikkert også rigtig hyggeligt indeni. Nu var hyggen til at overse.

Solskins-bolig-drømme

Da jeg gik hjem igår, havde jeg kameraet med, vejret var skønt, og jeg skal ikke gå mange skridt, før jeg finder motiver. Nu var det de smukke villaer, jeg gik forbi, der blev genstand for kameraet. Jeg har nævnt det før, jeg bor i et område, hvor der ligger nogen af Danmarks smukkeste villaer. Og som så meget andet, er det et fint fotoemne. Og så igen, hvad er ikke det, i sådant et vejr.

Den lyserøde drøm ruin

Kan du huske Anita’s hus - den lyserøde drøm, tæt på Dyrehavsbakken? Nu var det snart længe siden jeg havde været forbi sidst, så jeg var spændt på, om jeg for det første kunne se noget ind der, og hvis jeg kunne, hvor meget der var sket nu! Sørgeligt lidt ser det ud til. Selvfølgelig kan jeg ikke se, hvad der er foregået indenfor, men at det bliver et langvarigt og meget, meget dyrt projekt, er der ingen tvivl om. Glæder mig til (hvis muligt) at se det færdige resultat. Når jeg skriver ruin er det fordi, det var det, og det ligner det så stadig, men forhåbentlig er der fremgang at spore et sted i kaos. Skal huske at sige, at jeg ikke har overtrådt nogen regler for privatliv. Porten stod åben og disse fotos er taget fra fortovet!

Gl. Holtegaard


Gl. Holtegaard Julen 1994

En udflugt, jeg var på med min mor i 1994 var en tur til Gl. Holtegaard og se Jette Frölich’s Julepynt/udstilling, som er der hvert år. Min mor var meget kreativ, så hun var følgelig interesseret. Så vi drog af. Desværre er foto indefra ikke blevet godt og jeg har ikke taget noget af mor der. Men jeg tog så dette af den smukke bygning og det fandt jeg forleden og ville vise jer. Gl. Holtegaard er skabt af arkitekten Lauritz de Thurah (1706-59), og han har bl.a. også bygget Eremitageslottet. Det er taget med mit Canon EOS 500 som jo ikke var digitalt, så der blev sparet på fotos.

Sjovt nok læser jeg så her til morgen om Madames fødselsdag, og hun skal netop fejre den, med en middag på Spiseriet, der ligger i en af bygningerne der. Jeg mangler i den grad en menu på sitet, men det forlyder ved kig rundt om, at det er traditionelt dansk/fransk – sildeandretning, quiche m.m. og 3-retters menu om aftenen og til overkommelige priser helt sikkert.

Bygningen og Barokhaven kan være sikker på et besøg fra mig, når vejret bliver lidt lunere for en fotosession. Og så kan det da være, jeg skulle forkæle mig selv med frokost på Spiseriet. Når jeg når så langt, hører I det selvfølgelig.

Links

  • Gl. Holtegaard
  • Jette Frölich
  • Arkitekt Lauritz de Thurah på Wikipedia
  • Tidligere ejere af Gl. Holtegaard
  • Et favorithus

    Igår på min vej ned af Ordrup Jagtvej, passerede jeg et af mine favorithuse der. Det er nummer 102, og det viser sig så ved lidt kig på det gode net, at det indtil for nyeligt var til salg – Derudaf kan ledes, at det er bygget i 1919, er 231 kvm bolig og 106 kvm kælder, har 8 værelser og kostede på sluttidspunket 4. februar 2008, 12.500.000,- kr.

    På den anden side


    De små DSB rækkehuse fra forsiden

    Dagens title dækker over to ting. Dels at jeg som illustration her til morgen har brugt foto af de små DSB rækkehuse set fra den anden side, taget umiddelbart efter dem, jeg tog fra havesiden. Dels det faktum,at jeg “på den anden side” af at skulle ud i det fine vejr, også kan vælge at blive herinde. Jeg har stakkevis af papirer og udklip, jeg gerne vil have på plads, så det vælger jeg, at bruge dagen på. At jeg så også har ondt i alle gelederne, er en helt 3 dimension af sagen og at jeg også gerne vil læse lidt i The Ultimate Weight Solution. Jeg skal jo have inspiration og spark bagi til at fortsætte den gode stil.