Lidt fotos i mangel af andet

Et af mine yndlingshuse

De her 4 ejendomme, er næsten ens, og dog meget forskellige. Faktisk kiggede jeg engang på lejlighed i en af dem. Lejligheden var på 1. eller 2. sal og så havde den et stykke have. Det ville jeg da aldrig få brugt, og det var en væsentlig årsag til, at det ikke blev den, udover prisen som selvfølgelig heller ikke dengang var billig

Hvor mange kollegier kan prale med havudsigt og sådan en bygning? Ikke mange, hvis overhovedet andre. Dette er også et privat-ejet af slagsen, det ejes af en fond

De sentblomstrende roser bringer stadig sommerfornemmelser og duft på en flot efterårsdag – det kan blive ved til frosten kommer

Den her ejendom er næsten noget af det grimmeste, jeg har set. Der ligger dog en anden tæt på, hvor jeg bor, der er næsten lige så grim. Det er slut 60’er eller engang i 70’erne byggeri (jeg ved ikke nøjagtig), men det skulle være nogle fantastisk fede lejligheder indeni, og ikke mindst har de jo havudsigt, så billige er de ikke

Lavendler – de dufter fantastisk, og var lige et pust af sommer på vejen

Det her hus, er smukt, efter min ringe mening, og det har endda også de gamle fine vinduer. At nogen så smider SÅ grimt et stakit op, der bare slet ikke passer, ligesom at flisebelægge hele forhaven, er vandalisme – køb en lejlighed eller noget andet grimt, hvis du gør sådan ved et smukt gammelt hus

Det var egentlig bare meningen, at jeg skulle finde nogle efterårsfaver, og de sidste fotos, er såmænd bare nogle sådan med diverse huse som statister

Alle der læser med her ved, at jeg har mine kæpheste, især hvad angår huse, arkitektur, vinduer, istandsættelse (meget ofte vandalisme), moderne arkitektur og øjenbæer sådan i al almindelighed. Jeg møder nogen hver dag, og nu blev der lige tid til at dvæle lidt ved nogle dejlige huse, og nogen der bliver ødelagt. Der er mange, mange flere, og jeg har masser i gemmerne, men der er en grænse for, hvor mange indlæg, I gider af den slags. Her har jeg for størstedelens vedkommende fokuseret på det positive.

God weekend til jer. Jeg ligger syg her og må undvære (kan jeg allerede fornemme) galop i morgen, og må følge herfra.

Favorithuse og yndlingsaversioner

Et godt eksempel på, hvad jeg mener. Tænk at molestere sådan et smukt gammelt hus på den måde med sådan en grim stensætning- stensætning ja, men sgu ikke sådan. Før så det ud ligesom det ved siden af – smukt, naturligt og passende til huset og langt, langt kønnere

Et smukt gulstenshus, der (endnu) ikke er blevet pudset til ukendelighed – selvfølgelig hvidt – for der findes jo ikke andre “farver”, skal det endelig være – vel?

Et absolut yndlingshus, der heller ikke er moderniseret til ukendelighed og med gamle smukke vinduer. Glashuset, er bygget til for nogle år siden. Ikke at jeg havde valgt ligesådan (jeg havde valgt klassisk med sprosser), men det kan sagtens gå an og er i husets ånd, trods alt

Også et yndlingshus, men det ligger dumt. Egentlig er dette taget til min Instagramside, der helligerer sig biler, og gerne foran smukke huse. Bilen er en sjældenhed – Maserati

Dette hus er helt fantastisk, og ligger på modsatte hjørne af det ovenfor. På et tidspunkt havde nogen fået den “geniale” ide, at male det blåt! Gudskelov kom der nogen og reddede fra den grumme skæbne. Rædslen af et udhæng, har de dog desværre ikke fjernet (glasdims over hoveddøren)

Lidt længere henne ligger dette hus – også ultradum beliggenhed, men jeg er vild med altanen og stilen og ikke mindst de smukke gamle vinduer

Hele to rødstenshuse ved siden af hinanden – et særsyn efterhånden. Det første er iøvrigt til salg, 7,7 mill. og åbent hus på søndag til salg hos Danbolig, hvis nogen har lyst

Et absolut favorithus med en favoritbil foran – Mercedes Stationcar. Dog fik I mig aldrig til at betale, hvad det ville koste at købe det, for så stor er attraktionen vandudsigt ikke for mig, og slet ikke med en larmende vej foran. Taler vi direkte vandudsigt, er det noget helt andet, men jeg vil lige så gerne skov og marker – eller faktisk hellere. Dette er også et foto, du finder på 4thepassionofcars

Her er vi i udkanten af Skovshoved. Et af meget få huse, der har fået lov at beholde sin farve og ikke er blevet hvidt

Som mange ved, har jeg mine meninger i forhold til huse, arkitektur og ikke mindst, hvor meget og hvor lidt, man skal og hvordan man skal gøre det på gamle huse. Jeg elsker gamle huse, og ja det måtte meget gerne være en Patriciavilla, men andet kan bestemt også godt være flot. Jeg ser så også rigtig ofte Hammerslag, men efter de skiftede vært, så er jeg stået af. Men til sagens kerne. Hold nu op, hvor bor folk dog ens og efter min mening kedeligt – ihvertfald dem de vælger at vise frem meget ofte. Det lige med få undtagelser, men så har det også kostet spidsen af en jetjager.

Et andet program der omhandler huse og boliger er “Kender du typen?” Det har de så også ødelagt med skift af deltager. Intet ondt om Flemming Møldrup, men TV egner han sig altså ikke til. Til gengæld, er der dog der heldigvis mange, der tør skille sig ud fra mængden. Ligesåvel er Hammerslag og Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed uden Peter Ingemann, bare ikke det samme. Jeg er SÅ træt af, at danske TV-stationer ikke tager i betragtning, hvor stor værdi der er i værten. Jeg ser de gamle udsendelser, jeg ikke har set, men orker ikke de nyt. Jeg har vitterligen forsøgt. Istedet ser jeg hellere de engelske versioner af sidste, hvor de har haft de samme to fantastiske værter i mange år, og som bare er fantastiske. Ja, jeg er gammeldags og hader forandring på mange punkter.

Når vi så taler gamle huse, bliver jeg helt på tværs. Jeg kan slet ikke have, at folk smækker rædsler af nye køkkener i de her gamle huse, der slet ikke passer til dem. En anden yndlingsaversion sker her i kommunen og i det hele taget. Danmark er kendt for sine rødstenshuse især, men også gulstensejendeomme. Som det går p.t., er der snart ingen tilbage. Jeg kan ikke fortælle hvor mange huse og ejendomme herude, der er blevet pudset til ukendelighed. Murstenshuse er smukke og iøvrigt meget lettere at holde. Jeg synes, det er SÅ synd. Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil – men lad mig bare afsløre, at mange penge bestemt ikke er lig med god smag. Så er det sagt! Her ser du nogen af mine yndlingshuse, og jeg fortæller lidt om dem og som jeg opfatter dem.

Et helt fantastisk hus. Dog mistænker jeg, at de skiftede vinduer er plastik, uden jeg dog ved det. En dødssynd, og var der enevælde med mig som regent, blev de forbudt

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

Nordhavn

Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Besøg i Exners hus


Kig til Øresund og Bellavista


Endnu et kig til samme Øresund set fra Skodsborgparken


Exners hus set fra forsiden, havesiden og på vej ud af sideindgang

Jeg sov for en eneste gang skyld relativt længe. Helt til ved 9-tiden, men så havde jeg også været vågen, men faldt heldigvis i søvn igen. Da jeg stod op, havde ugen som meget ofte “overhalet mig indenom” og jeg kunne slet ikke forholde mig til, at det var fredag.

At det var fredag betød, at jeg egentlig havde planlagt, at besøge Exners Hus med Realdania. Heldigvis var det først fra klokken 13, så der var masser af tid. Inden skulle jeg dog lige nå i IRMA, for nu havde jeg sagt, jeg kom ned og fik min undskyldning og vin. Det fik jeg begge dele, hvilket jeg er glad for.

Efter at have dumpet vin og indkøb her, gjorde jeg klar til turen til Skodsborg. Det er først et stop med S-toget til Klampenborg og så et stop med Øresundstoget, og så en gåtur, så var jeg der præcis klokken 13. Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan var imponeret over det her hus, langt fra endda. Hverken udefra eller indeni, var det noget at skrive om egentlig, men det er da sjovt at se et hus, bygget lige omkring, hvor man selv blev født. Og så skal der altså ske noget andet end heste også bare engang imellem. Ejendomsmæglere er opfindsomme og jeg kan jo godt se, det er oplagt, så også han var klar til det helt store salgsfremstød. Huset lige ved siden af Exners, er til salg, hvis nogen skulle have 5 mill. de ikke lige ved, hvad de skal med. Du undrer dig måske over, der ingen fotos er indefra huset. Det er der to forklaringer på. Dels var det ikke tilladt (fordi huset er beboet), og dels havde det ikke været muligt med den mængde af mennesker, der var der. Til gengæld fik vi et utroligt flot hæfte med historie og masser af fotos i.

Længere nede af samme – iøvrigt skønne vej og i et stille og meget grønt område, lå et hus, der mere lignede et sommerhus (bjælkehus) – det ville jeg hellere have end det “fine” arkitektegnede. Det var små rum, underlig rumfordeling og nej, jeg ville ikke bo der om, jeg så fik det tilbudt/havde mulighed. Til gengæld kunne jeg godt finde på en lejlighed i Skodsborgparken og foto illustrer, hvorfor. Der er sørme dejligt deroppe, det må man sige.

Det var en dejlig tur og jeg fik motion af gåturen frem og tilbage, taget fotos, og ikke mindst frisk fik jeg havluft i lungerne. Regnen hang tung over mit hoved, mens jeg gik derop, men den holdt sig i skyerne. Det var så lige indtil jeg skulle hjemover. Det var heldigvis ikke så slemt, mens jeg gik til stationen, men senere da jeg lige var nået indenfor, regnede det så ret så meget.

Vel hjemme, har jeg fået sat den vask over, jeg glemte i går, og hængt den op, og nu vil jeg så slappe helt af. For en gangs skyld bringer weekenden ikke galop, hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kan komme lidt i bund herhjemme. Rigtig god weekend til jer.

Et drømmehus

Det her hus, er salg eller har lige været. Det kan jeg ikke helt greje. Det er et af de slags huse, der virkelig er noget helt særligt, og som jeg ville elske at have. Dog er jeg ikke vild med placeringen, for det ligger et ret befærdet sted. Det og så størrelsen er muligvis det der gør, at det har været beboet af et firma nyeligt. Synd, men det er på næsten 500 kvm, så det er ikke noget lille hus.

Skiltet fra ejendomsmægleren stod der stadig, men jeg kunne ikke finde det på nettet. I morgen kører jeg lige forbi og ser, om jeg så kan blive klogere. Det kunne være lidt sjovt at se, hvad slags penge, det ville kræve at købe sådan “en rønne”. Jeg kørte forbi, da jeg skulle over at tale med Mia om de her famøse stole.

Nettour’en der forsvandt…

Jeg er kommet helt væk fra mine småture rundt på nettet. Det skal der rettes op på. Så nu vender jeg tilbage med dette og hint fundet på nettet. For selvfølgelig falder man da over en del, når man sådan smutter rundt. Nu vil jeg gemme det vigtigste, og så tegne og fortælle. Måske en gang om ugen eller bare, når jeg synes, jeg har samlet “en lille håndfuld”.

Her i går fandt jeg to helt utrolige sider på anbefaling af en af mine yndlingsblogs Cronichles of Country Girl, som fortalte om Gardenstalking og Dessertstalking. Absolutte skatkamre, for dejlige fotos og inspiration til motion til gøremål i det grønne, og så udfoldelser til den søde tand bagefter. Kig selv.

Ligeledes mindede hun mig om en film, som jeg som stor Marilyn Monroe fan skal se nemlig My Week with Marilyn, som rent faktisk nu kan købes på DVD og Blue-ray, og formentlig også kan lejes. Nu fik jeg set traileren, og det ser lovende ud. Iøvrigt er bogen en af mange, mange bøger, jeg gerne ville låne hos Audible, som Mia også nævner i denne uge. Ikke nok med, at jeg kan øve mit engelsk, men så er der også mange titler, der kun fås på engelsk. Og rigtig mange, jeg vil foretrække på originalsproget. Jeg tror dælme jeg skal på den der galaj også.

Jeg har altid været helt vild med Hugh Grant, og ikke mindre efter jeg læste denne artikel – Han måtte hjertens gerne søge trøst hos mig 🙂 – Bring it on Hugh! Hm, sadly that’s not about to happen.

En af ugens bedste indlæg, er dette hvor Anita fortæller om Sulegång (Anita har desværre siden nedlagt sin blog, så linket, der var her, duede ikke længere). Lad dig henføre, og ærger dig grøn i hovedet, over du ikke er rigere etc. Jeg gjorde ihvertfald.

Det var så også i denne omgang, at jeg blev klog på, at en kendt rigmand har sit hus til salg. En noget anden slags huse end ovenfor. Men dog ikke at kimse af heller, og har du så 35 mill., så kan det såmænd blive dit. Jeg havde styr på, hvor han boede før, for det var lige på vej ned til stalden. Og jeg har ofte spekuleret på, hvor han flyttede hen. Det ved jeg så nu. Gad vide, hvorfor han vil af med det. Han har jo råd til al den hjælp i verden til at holde det…

Madspild – det har jeg nu aldrig brugt. Jeg prøver at bruge al min mad, og ikke smide noget ud. Ikke øse mere op, end jeg kan spise og i det hele taget tænke mig om. Frys det brød ned, du ved, du ikke når at bruge etc. Men jeg har lige fundet en blog omkring madspild, og også den kan være med til at sætte nogen tanker igang omkring det med madspild eller ej. Nu vil taler om det har du prøvet at finde mad i en container ved supermarkedet?

Opdateret: 16. maj 2016

365 – 16

På min tur til Brønshøj Kirke mødte jeg dette hus. Alle der har læst med her, kender min fasination af gamle (og især faldefærdige *host*) huse! Dette var et af slagsen. Jeg kunne ikke helt blive klog på, om der rent faktisk boede nogen i det. Det så ikke beboeligt ud, men underligere ting, er sket. Helt sikkert et hus, der ihvertfald har været flot engang og sikkert også rigtig hyggeligt indeni. Nu var hyggen til at overse.

Solskins-bolig-drømme

Da jeg gik hjem igår, havde jeg kameraet med, vejret var skønt, og jeg skal ikke gå mange skridt, før jeg finder motiver. Nu var det de smukke villaer, jeg gik forbi, der blev genstand for kameraet. Jeg har nævnt det før, jeg bor i et område, hvor der ligger nogen af Danmarks smukkeste villaer. Og som så meget andet, er det et fint fotoemne. Og så igen, hvad er ikke det, i sådant et vejr.