Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Mandagsflittig

Det har været en god weekend (bortset fra ekstraregninger og den slags *host*). Lørdag var der selvsagt galop, og eftersom Kicker skulle starte, var der ingen vej udenom, at jeg skulle til løb. Det var jeg nu nok komme uanset, men jeg var træt, da jeg vågnede og der gik længe, før jeg blev, noget der bare mindede om menneske. Som altid en million mennesker, jeg skal hilse på, og sludre med, så meget jeg nu kan nå, indimellem fotograferingen. Og det er bare hyggeligt. Kicker gik godt og fik en 4. plads og var dermed i pengene, som han altid er det.

Efter løb, var jeg nede med æbler til ham og han var et smut ude på folden og få lidt luft og nysgerrig som han er, så elsker han at stå der og suge indtryk til sig. Pigerne og jeg fik et glas og en sludder og det er bare hyggeligt. Så puttede jeg kicker og tog hjem, godt træt. Træt var også hovedordet i går, hvor jeg stort set intet fornuftigt foretog mig og blev enig med mig selv om, at det var okay. Til gengæld skulle der ske noget i dag.

Og det gjorde der, jeg fik gjort rent til den stor medalje, vasket en skind, jeg har liggende i min sofa, støvsuget sofaen grundtigt. Oveni har jeg ordnet lidt fotos fra i lørdags og smidt op, så det kan vist ikke siges andet, end jeg har været flittig i dag.

I morgen står den på Kickertur, så jeg skal ikke sove for sent. God aften til jer.

En forklaring og en travl formiddag

Jeg har været dårlig! Hele Påsken og efter også, for ikke at tale om før. Det er sjovt, som man fortrænger og glemmer. Hvem gider også gå og huske på, hvornår man var dårlig? Ja, jeg gør så ikke, for det sker som det vil fremgå her, alt for ofte.

Ligeledes er det imponerende, som jeg kan fortrænge tingene, og bortforklare. Nå, men jeg kom jo til at se baglæns forleden og kan se, at jeg på nøjatigt samme tid sidste år var dårlig. Ligeledes ved jeg godt, at allergi giver mig feber, så jeg var ligesom nået frem til, at det var der, den hang, og jeg ville forbi Apoteket for allergipiller i dag. Jeg har fået før, men troede naivt nok, jeg kunne klare den uden. Wrong! Da jeg nu var på Apoteket talte jeg med dem om mine øjne, som er gået helt amok senest, og også det tilskrives allergien.

Ikke nok med de klør helt vildt, de “hænger også i laser”. Dermed ment at huden simplthen falder af i flager og de svider og gør rigtig ondt. Damen på apoteket havde prøvet noget lignende (det har jeg så ikke før nu), og jeg kunne ikke gøre andet, end hvad jeg gør nu, og så tale med lægen ved næste besøg (det er lige straks). Suk! Det skal ikke være let, men jeg tænker endnu en allergitest for det lader til, at det enten er meget værre eller også er der dukket noget nyt op.

Nå, men da jeg vågnede i morges var der dog lidt positivt, for jeg havde det godt og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte skynde mig at udnytte det. Så et smut i stalden blev det til. Og jeg har haft travlt. Men jeg har nydt det og det håber jeg også hestene har. Jeg nåede da at have med en del at gøre i dag,og jeg nød dem allesammen.

Nu må jeg vist gerne få et bad, og så får I lige at par skud fra sidste år, som ikke har været vist før af smukke Stinger (og Carlos Lopez) i en græsgalop 12. september. Han var en af dem, jeg nussede om i dag. Jeg må snart have noge græsgalop og i det hele taget fotos fra banen.

En Påskehilsen

Danielle på 5-årige Wellington (Selkirk-Matchmaker), som fornyeligen blev målt – 174 cm, så han er en velvoksen herre

Træner Hanne Bechmann med 2-årige Sun Of A Gun (Mingun – Tigress Eleven)

Anne-Sophie Toubro på 3-årige Lousie´s Lad (Appel au Maitre-Andalousie)

Stradivarius, som er blevet 5 år (Chinese Mandarin-Amusement)

3-årige Trustyourinstinct (Mingun-Härkila)

2-årige Estelle, som er helsøster til ovensiddende

Disse fotos er ikke fra i går. Der havde jeg faktisk pakket kameraet, men fik det overhovedet ikke op ad tasken. Flot! Nå, men disse er så fra tidligere på ugen og det er bare sådan lidt indtryk fra en helt almindelig dag i stalden/på Enghavelyst (der er heste både fra vores stald og Søren Jensen’s).

Jeg var forbi igen forleden og jeg fik da lavet lidt, og igen mere end, jeg egentlig havde tænkt, da jeg tog afsted. Men sådan går det som regel. I morgen tager jeg et smut derned igen. Men jeg tager lidt senere eafsted, end jeg ville have gjort ellers, for så kan jeg bedre klare det.

I dag har jeg fået sat hak ved en del på to-do-listen. Ikke det vilde, men eftersom jeg har det mindre godt, er hver lille ting velkommen. Blandt andet har jeg fået orden på mine overtagelser af diverse TV-ting og sådan. Så min del af planen er udført. Så fikj eg hentet kuverter til nogle stiklinger, jeg har lovet et par af mine læsere den meget omtalte Cowboykaktus. Og nu vil jeg hen og slappe lidt af, for jeg har en helt vildt irriterende hovedpine, jeg ikke kan slippe af med.

Påsken skal da som sådan fejres lidt, men mere nu fordi min far har fødselsdag, så det går lørdagen med, så må vi se, hvad det ellers kan blive til. For nu vil jeg ønske jer alle en dejlig Påske!

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

Cowboykaktus – der er nok til alle!

Uvist af hvilken grund, har jeg fået et par henvendelser nu omkring min Cowboykaktus, hvilket jo skyldes det ældre indlæg, hvor jeg proklamerer, at man kan få en stikling. Det kan man sagtens stadig. Nu har jeg lige klippet alt ovensiddende af den, og mange af disse skulle gerne bilive til levedygtige stiklinge.

Så skal du også have en, når jeg når så langt, så sig til, for andre kan lige så godt få glæde af, hvad jeg er pisket til at klippe af den hele tiden for den ikke skal vælte. Jeg kunne ganske rigtigt putte den i en større potte, men det er jo skruen uden ende, for så bliver den bare endnu større. Så jeg prøver at holde den nede.

Iøvrigt lagde jeg mærke til ved mit seneste besøg hos IKEA forleden, at deres plantesortiment er skrumpet ikke bare lidt, men drastisk. Det var ellers et af de steder, jeg altid tog hen, hvis jeg fik lyst til noget grønt. Det er det så ikke mere. Hvor er det sørgeligt. Noget af det bedste for sjælen og indeklimaet er grønne planter. Men det er nok også umoderne! Er du ikke den vej rundt moderne, så fyld op med grønt i dit hjem. Det både pynter, er sjovt og sundt.

Hvis der er nogen derude, der har en aflægger af en fingerphiledendron, vil jeg meget gerne have en sådan.

Zombie-staldtur og dagens tilbudsjagt

Er der noget, jeg absolut hader, så er det, når jeg ikke kan falde i søvn. Det sker desværre med større frekvens end det før har gjort, og selvfølgelig især, når jeg ved, at jeg skal op. Not pleased! I går lå jeg og rodede til klokken var henad 3, og når man så skal op igen når den er 7.-7.30, så er det altså ikke alverdens til søvn. Og slet ikke for mig, der bliver helt kropumulig zombieagtig, hvis jeg ikke får min søvn. Jeg kan glemme mig selv i den tilstand. Det gjorde jeg ikke i dag, men jeg formåede da at køre på posthuset, før jeg huskede på, at jeg da lige skulle give Saz andet tøj på (læs: dækken), som jeg havde lovet. Dette til trods for, at jeg lige havde sagt inden jeg gik, at nu skulle jeg huske det. Godt jeg var i bil! Jeg skulle alligevel ned på banen og se Stinger, så turen til stalden var ikke voldsomt lang, men ellers havde jeg nok fundet på noget. Men jeg fik det ordnet og han fik guffer og en sludder. Han er den kæreste hest.

Ellers kan jeg ikke påstå, jeg var til den store forkromede gavn i dag. Jeg var bare så selskabelig, jeg formåede, i min zoombietilstand, men det er også okay engang imellem og nu var jeg jo flittig forleden. Jeg må håbe, jeg er mere frisk ved næste visit – det skal der så ikke meget til for, kan jeg fortælle.
Så var det altså også tid at suse videre. Jeg havde en plan om noget indkøb. Jeg havde læst noget om en vegansk Pommes Frites Sauce på bud i Netto. Ingen kunne finde den her i København, men i en Netto pænt ude på landet var den! Jeg måtte lige undersøge, hvordan landet lå heromkring. Det lå meget, meget skidt – jeg var i ikke mindre end 3 NETTO og i den sidste havde de slet ikke de her dressinger/saucer. Der var 3 slags, og det viser sig så nu, at kun den famøse Pomme Frites Sauce fra Develey, er vegansk. Jeg købte så Burger Saucen, bare for at prøve, men den er så “kun” vegetarisk. Jeg ville gerne have haft den vegansk, men sådan er det. Den lille tekst på den slags, er for mig umulig, at tyde i butikken. Men der var en sursød en af slagsen, som de havde i de to Netto, men altså slet ingen i den sidste (Smakkegårdsvej). Til gengæld, fandt jeg på Smakkegårdsvej Garden Gourmet burgere og boller til 10,- kr.! Skynd jer derhen, jer der bor i nærheden, der var stadig flere. Vist kun 1 el. 2 burger, men bollerne var der flere af – jeg nappede 4 pakker, så nu har jeg snart fryseren fuld og kan klare mig længe med dem. Men de ér altså rigtig gode.

I Netto i Lundtofte fandt jeg Mori Vegetariske (så vidt jeg kan se veganske) nudler. De kostede 5,- kr. og prisen var den eneste grund til, at jeg synes, jeg ville prøve dem. Men bliver jo helt euforisk, når man ser noget, der er vegetarisk. Jeg købte mange andre småting, men intet epokegørende, men det kan nogengange godt betale sig, at kigge ekstra nedsatte varer kasser efter. Bollerne/burgere nævnt ovenfor lå i en køledisk med en masse andre kødvarer, der også var sat ned – så se jer godt for.

Nu vil jeg lukke ned her, og slappe af, og forhåbentlig sove godt i nat, så jeg er frisk på et stort ryk her i morgen.

Ordløs Onsdag

Denne sang rummer rigtig mange minder for mig, og det er en af de sange, jeg næsten ikke kan høre, uden at få tårer i øjnene. Men bortset fra min sentimentalitet, så er det en fantastisk dejlig sang, som I passende kan få her på en våd, kold og blæsende onsdag, hvor jeg stadig kæmper med de sidste bunker og en overvældende træthed.

Jeg var flittig i går og ordnede flere heste og havde også et par til frisøren. Sove kunne jeg selvfølgelig ikke aftenen før, selvom jeg skulle op klokken “jeg ved ikke hvad”, og det gik slag i slag, så en lur fik jeg aldrig, og det hævner sig så idag, men jeg får da lavet lidt.

Planlagt speciallægebesøg

Den her tid, har jeg udsat, og udsat, fordi som det jo vides, var jeg jo syg i en lang periode. Nu kom jeg så endelig til 2. og endelige aftale hos speciallægen. Ikke noget, der tog lang tid, og jeg undrer mig over, hvorfor han ikke klarede det allerede første gang, jeg var der. Jeg gætter på, at han skulle pine et besøg mere ud af mig , for at få penge igen fra Sygesikringen. Dette er min helt personlige teori, men jeg forstår det ikke, når det var så hurtig en omgang. Gangen før jeg var der, oplevede jeg lægen som meget sød og omhyggelig og imødekommende. Ikke at han var decideret uhøflig i dag, men han var tydeligt mærket af, at de var bagud og jeg følte mig lidt hastet igennem. Især set i lyset af, at konklusionen var, at jeg formentlig skal have et kirugisk indgreb.

Jeg sad lidt forvirret tilbage, og vidste egentlig ikke helt, hvordan forløbet ville være, og måtte spørge sekretæren på vej ud. Det var så ikke så kompliceret. Det er sagen uvedkommende. Jeg synes ikke, man skal sidde med den følelse, når man går fra lægen. Men det er vist en trend, der breder sig!! Jeg gad vide, hvor skylden ligger.

Anyway, nu skal jeg så vente på besked fra Sygehuset og til samtale (eventuelt undersøgelse – det blev jeg sådan set ikke helt klar over). Der vil jeg så få forelagt, hvad de kan/vil tilbyde, og så må vi se. Jeg skulle gerne høre noget indenfor 10-14 dage. Jeg håber før, for Guderne må vide, hvor længe der går før det så kan udføres, skal jeg opereres, hvad jeg helt klart tror, jeg skal.

Hvad fejler jeg så? Tjah, det er så privat, men jeg kan sige, det er ikke noget farligt, men generende og det skal bare overstås, så jeg kan komme videre. Gudskelov, kan jeg skrive sådan.

Nu vil jeg slappe af. Jeg skal tidligt op, og så får jeg besøg af to små venner i morgen.

Elgiganten tur/retur med pitstop

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, gik min lånetelefon død i lørdags. Vejret klarede op efter, at det havde regnet, og solen kom endda frem. Så var det bare med at komme afsted, og få det overstået. Jeg tog toget til Gentofte, og cyklede ad Brogårdsvej mod Elgiganten.

På vejen kommer jeg lige forbi min far, og det ville da være dumt at køre lige forbi, og ikke kigge op til ham, så det gjorde jeg selvfølgelig. Her kan I se, hvor han bor, og at han selv ser glad og tilfreds ud. Det er han heldigvis og meget glad for, at være i sin nye bolig. Så det kan ikke være bedre. Det er fars vinduer de to længst til højre på nærbilledet, og han har fin udsigt til Gentofte sø og masser af sol.

Efter at have drukket en sodavand og sludret lidt, fulgtes vi ned (far skulle til frokost), og jeg fortsatte min tur til Elgiganten. Her blev jeg ekspederet af endnu en sød ung mand, som godt nok også synes, jeg var uheldig. Han udtrykte håb om, at alt ville gå godt fra nu og byttede min lånetelefon til en magen til, men denne virker så. Og så drog jeg hjem igen. Nu har jeg set nok til Elgiganten lige foreløbig, men selvfølgelig vil jeg gerne have min telefon og TV retur i virkende stand snart.

Resten af ugen er besat. Jeg skal rydde op her de næste to dage og onsdag kommer der elektriker og skal installere vores dørtelefon (vi her fået nyt anlæg), og torsdag skal jeg til lægen og videre her, hvis jeg orker. Fredag skal jeg passe hunde for min veninde, så det bliver tidligst lørdag, jeg får Kickerkys igen, men jeg ved, han bliver forkælet også selvom jeg ikke er der. Og så bliver det så meget bedre at se ham der.