Som jeg skrev i går, havde jeg beslutttet, at jeg i det mindste kunne gå nogen ture. For selvom jeg bliver svimmel indimellem, så sker der jo ikke noget ved det (udover jeg bliver dårlig) og jeg har det godt med at have gjort noget uanset så, og får motion og frisk luft – og som idag taget fotos. Det højner altid humøret.
Idag havde jeg et helt specifikt mål eller rettere to faktisk. Først og fremmest anemonerne. Jeg har aldrig fotograferet dem før. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da klart en fejl, og den måtte der rettes op på. Jeg så dem jo allerede i går, da jeg var ovre og sige farvel til Dr. Jan, men da havde jeg, dum som jeg var ikke taget kameraet med. Altså måtte jeg jo så gå efter dem til morgen og håbe vejret artede sig. Det gjorde det, som det ses. Senere blev det som i går overskyet og temmelig koldt faktisk.
Udover de fine anemoner, så var der et par kogebøger, som jeg ville give min far. Ikke at jeg tror, han får dem brugt, men så har jeg da forsøgt. Jeg rydder ud i gemmerne og der var et par stykker, der var oplagte til ham. Jeg håber, han lyttede til mine ord om, at hvis han først kommer igang, så får han blod på tanden. Vi får se, men ingen kan sige, jeg ikke ikke forsøger.
Hans søde venner, som bor lige overfor ham, som jeg også kender, fik en anden af kogebøgerne. Jeg har flere, som kan fungere som gaver og andre igen bliver solgt her eller hvordan jeg nu kan komme afsted med det. Far og jeg drak en kop kaffe, og jeg fik et lift hjem, for han skulle alligevel ud og køre. En gåtur på en time, er vel også okay alt taget i betragtning.
Udover det, har jeg fået lidt mad, ikke ret meget faktisk. Wraps og en juice er det blevet i dag. Nu er jeg faktisk lidt sulten, så det vist ikke helt nok. Men en kop te skal jeg ihvertfald have, for nu er jeg dødtræt. Som det ses fandt jeg ikke bare hvide anemoner, men i tilgift blå. Fine ikke sandt? Flere fotos samme sted som altid senere.
Jeg har en vis evne til at tro, det kun er mig, men det ved jeg jo godt, ikke er sandt. Nu vi er ved melen, så er den nye stil her, at opbevare det i fryseren. Du husker nok mine kvaler med melmøl. Det cirkus gider jeg altså ikke igen. Jeg smed for mange penge mel og andre gryn etc. ud sidst år på den konto, og det er dyrt nok, så nu tager jeg konsekvensen. Det bliver simpelthen i fryseren. Indtil nu er der grahamsmel, sesamfrø, kikærtemel og havregryn. Så kan de lære det, de små bæster!
