Hverdagens glæder

En fantastisk solnedgang her til aften. En stor glæde, at den lige stod rigtigt for, at jeg kunne fange med kameraet. Som jeg har været inde på før, så er det ikke så ofte mere, det lykkes.

I morgen endnu en gratis glæde – stalden, så jeg skal nu benytte mig af en anden gratis glæde – min seng og at sove. Som jeg lige har talt med en god ven om, vi skal finde de gode ting hver dag. Solnedgangen her var en af dem. Sov godt!

Blomstrende travl mandag (+tirsdag)

Ja noget skal man jo skrive som overskrift, og det beskriver dagen godt nok. Dagen startede med en tur på banen og i stalden. Mandag er dagen, hvor hestene går galops og ofte er der også græsgalops, gerne heste der skal starte storløb eller prøveløbsheste, der ikke har prøvet græsset før. I går var det sidste. På den konto havde vi også et par stykker, der fik lov at gå der en tur. Mandag er også af ovennævnte grund en af de dage, hvor jockey’erne kommer på besøg og rider nævnte galops og det er gerne en travl dag i stalden – også hos os, da vi lørdag har 3 startende heste. Sazerac, der vandt i lørdags, The Kicker (aka Racerponyen) og The Seducer, som starter for første gang, så det bliver en spændende lørdag – igen.

Efter alt det her galops og staldvisit, smuttede jeg til “fodfidus” og det er altså noget, jeg varmt kan anbefale, at få ordnet sine fødder sådan helt professionelt, er noget ganske andet end at gøre det selv.

Efter fodfidus, synes jeg det var tid til at få nogen planter til min altan, så jeg drog mod planteskolen. Efter min lokale planteskole blev solgt, og de brugte lang tid på at rive ned og bygge op igen, blev jeg kunde her, og er imponeret ovar udvalg, hjælpsomhed og ikke mindst den dejlige beliggenhed lige ved Bagsværd Sø. Iøvrigt et sted, jeg har lovet mig selv, jeg skal ud og gå en dag med kameraet. “Nogen” giv mig flere timer i døgnet og flere kræfter!

Når man elsker blomster og planter, bliver det en øvelse udi selvbeherskelsens svære kunst at gå derude. Der er fristelser i mængder så jeg næsten ikke kan beskrive det. Jeg beherskede mig, og købte ikke vildt ind, men dog fik jeg da handlet noget. Jeg skal jo også have plads til lidt spiseligt og udover blomsterne købte jeg 2 tomatplanter af 10 kr., så det var lige til at klare. Derudover har jeg planer om chili (2 slags), græskar, flere tomater, ærter og så må vi se, hvad det kan blive til.

Jeg har fået sået en masse chili og morgenfruer og ligeledes græskar, ligesom alle blomsterne er på plads. Der mangler stadig lidt spiseligt, men det kommer forhåbentlig. Minidrivhuset er kommet på plads på den lille altan, hvor det er meningen, det skal have fast ophold, og så har jeg fundet en reol til den store altan. Den er dog lidt “pebret” i pris, så jeg skal lige tænke mig godt om – ikke om jeg vil have den, men om jeg vil bruge så mange penge. Og dog, jeg ved jo, at jeg ellers vil ærge mig, men har en plan om, at min hr. fader evt. kan bidrage som årets fødselsdagsgave. Vi ser – og går det som planlagt, skal I nok få at se.

Også i dag har jeg ordnet altaner, vasket og været i stalden, og hentet min cykel fra det årlige eftersyn. Så nu er jeg kørende igen. Det bliver skønt i det fine vejr, men jeg synes, jeg hører noget om kulde og ligefrem sne?? Jeg vælger at tro, at det må være en stor fejltagelse!! Jeg har ingen lyst til væddeløb i snevejr, det skal jeg nok indrømme. Foreløbig vil jeg gå ind og slappe af, og hænge det vasketøj op, vaskemaskinen står og hyler og fortæller er færdigt.

Hold på hat og briller

Tiden iler og heldigvis følger hovedet med, uden at brokke sig. Det kniber dog for mig, at følge med, og jeg synes, jeg kæmper for at nå ting, men det er langt fra nyt. Dagen i dag har været rigtig god, omend meget travl. Mere om det i morgen. Jeg har blandt andet fået ovensiddende i gave – elsker gaver, og især denne slags. Et lækkert sæt fra Body Shop. Tusind tak for det!

Noget af den tætpakkede dag, gik med at ordne fotos og skrive indlæg fra en fantastisk åbningsdag på Klampenborg Galopbane i lørdags, og så som det vides, er det noget, der tager tid. Mere i morgen for nu skal jeg hvile og sove.

Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60′erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Mandagsmumlen


Valmir de Azeredo på Lady In The Sand (IRE) (hvid/grøn) vinder Ikeyvet’s 3 års Maidenserien 9. maj 2013 foran Sara Slot/Razello og Jacob Johansen/Grey Goose

Det er ikke det vilde, jeg siger om, hvad jeg går og laver. Jeg ved det og det er vel ikke så spændende. Men det har den simple forklaring, at der ikke sker så meget. Helbredet er valklende i bedste fald lige p.t., hvilket oversat til dansk betyder, at den svimmelhed, jeg i perioder kan lide af ovenpå noget virus, hærger igen. Det er mere end belastende, men jeg kan intet gøre ved det, og man er altså ikke meget bevendt, når man er svimmel. Derudover forværret tinitus og hovedpiner. Fredag og lørdag lysnede det i øst, og jeg tog i stalden lørdag, og det nød jeg meget, kun for at måtte konstaterer, at i går var jeg lige vidt igen, og således også i dag. Ikke helt tilbage til “år nul”, men dog.

Som det ses af forrige indlæg fik jeg da lavet noget kage imens jeg alligevel gik her, og den faldt heldgvis godt ud. Den kom med til testsmagning i stalden og alle var glade. Jeg gemte også et par stykker til min gæst og jeg. Min veninde var på besøg til aften. Ikke noget vanvittig vildt udi det kreative, det var ravioli med svampe og en dejlig tomatsauce. Men jeg har lært, at det behøver ikke være så hulens fancy, det kan bare være noget almindelig god mad, og så det at være sammen. Nogengange, skal jeg vist skrue ned for mine ambitioner. Men jeg vil jo så gerne gøre det så godt. Men selvom jeg ikke synes, det er “noget særligt” er mine gæster altid mere end godt tilfreds, og det skal jeg så også være.

Jeg har mere mad på programmet, men lige nu skal jeg have noget at spise og have en hovedpine elemineret, så meget som vel muligt. Suk! God uge til jer!

Stadig flad og den lille tur i går

Jeg er ikke syg, syg mere, men jeg er godt nok flad som en pandekage stadig. A pros pos pandekager, så bliver dem og jeg vist aldrig gode venner. Forleden så jeg en opskrift på pandekager (veganske), som jeg ville teste. Jeg mistænker at problemet til dels skyldes mine pander, som er helt håbløse. Det endte med, at jeg hældte den sidste rest dej vaffeljernet og på den måde fik noget, der dog lignede et eller andet end en bunke stegt “ruskumsnusk”! Opskriften fejler ikke noget, men det tydeliggør, at jeg skal have udskiftet mine pander. Når det sker, skal der prøves igen, øvelse gør mester, siges det!

Egentlig var planen, at jeg skulle skrive et vigtigt brev i dag, og have sendt. Det bliver ikke, for planen omkring det hele (mere om det senere, når alt er afklaret) blev lavet om. Istedet har jeg siddet her lidt og ordnet fotos fra den lille tur, jeg gik igår, på vej tilbage, efter at have sat min far af. Som du måske kan se, gik turen til Forstbontakisk Have. Man kan godt se stormskaderne der også, ganske tydeligt, men Gudskelov er der mange flotte træer stadig. Tak for den hyggelige sludder til de to søde damer jeg mødte.

Nu fryser jeg, som en lille hund, for er der noget, der mangler her i soveværelset/kontoret så er det varme – eller rettere isolering. Så jeg vil skynde mig ind i stuen og lukke døren herind. Og så vil jeg iøvrig have et bad og noget varm hjemmegjort tomatsuppe. God dag til jer. Resten af fotos ligger her.

Et kort visit i snestorm

Det var koldt, og det sneede måske en smule, da far hentede mig her. Men intet vildt. De ganske få minutter, det tog os og hente en pakke på Hellerup St. og komme om hjørnet til Hellerup Kirkegård havde sandelig forvandlet det til snestorm. Jeg havde medbragt et lys, jeg ville tænde for mor – det måtte jeg opgive helt og aldeles. Men vi prøvede! Og nu har vi lige været forbi og hilse på mor!

På vejen hjem var lige ude og gå en lille tur, for at teste formen, men den er ikke på toppen endnu, så jeg holder mig i ro her. Lige nu vil jeg gå ind og få en lur, for jeg er lige ved at falde i søvn. Vejret ser også ud til at holde en pause. Det blæser knap så meget, og sner gør det ikke lige nu. Pas på hvis du skal ud og køre, det er vildt glat.

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.