Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.

Gåtur Geels Skov

I går var det egentlig meningen, at jeg skulle lave ingenting, som i ligge på min seng og ikke bevæge mig mere end allerhøjst nødvendigt. Sådan blev det ikke. Min dejlige veninde havde fri, og spurgte om vi skulle lave noget sammen. Det endte med, at vi kørte til Geel Skov og gik en tur med Tutterne. Og som det ses, var vejret fantastisk. Min skridttæller app, besluttede åbenbart at strejke, så jeg kunne ikke se hvor langt, vi havde gået. Det irriterede mig noget. Men sådan var det så.

Mod planen (at holde mig fra den slags, hvilket altså skal til at håndhæves), købte vi kage og drak te, da vi vendte retur hertil. Jeg vil slet ikke ind på, hvor meget kage vi konsumerede. Men den var god. Nok om det, men efter alt det friske luft og en lang gåtur, var jeg træt, da min veninde gik, så jeg gik ud som det berømte Julelys og sov til senere, hvor jeg skulle have lidt mad. Resten af aftenen var afslapning her og så ordnede jeg fotos til dette indlæg. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn, da jeg skulle det.

Trolde og tænder

Nå, så blev det tid til en lille update her på min side. Jeg er ved at vænne mig til at være hjemme, omend det dejlige vejr i Arizona stadig “spøger”. Men med vejret i går, fik jeg jo en bid af det danske vejr, når det er smukkest. Ikke så varmt som Arizona ganske vist, men smukt på sin måde. Og Arizona og min familie løber jo ingen vegne.

Jeg har fået set mine venner i stalden en del og været travl de dage, jeg har været dernede. Og det hjælper at føle sig nyttig, når jeg er der. Og jeg ved jo, at min hjælp er værdsat. Så det er dejligt. Og så er der jo Kickerkys ikke at forglemme. Den lille Tut, kan altid få smilet frem uanset, hvor sort det kan se ud.

Alt er relativt, men jeg får vist brug for ekstra kys i morgen. Jeg har netop i dag fået bekræftet, hvad jeg sådan set har frygtet og forventet i et par uger nu. Den tand, vi forsøgte at redde lige da jeg kom hjem fra ferie, står ikke til at redde. Jo, men så skal den rodbehandles og så skal der en krone på. Hvis der stod “Rockefeller” i nakken på mig, så forsøgte jeg det nok. Men som I alle ved, er det langt fra at være tilfældet. Tværtimod. Jeg har fået en anden tand rodbehandlet i den side for år tilbage, kun for senere at måtte hive den ud alligevel. Og det ville formentlig blive det samme her, oveni at den jo så også har en revne. Så på onsdag tager jeg en tur mere. Prøv og spørg om jeg er negativ lige nu? Så nu bliver det en mere, der skal laves implantat til, udover resten. Vi taler 2-cifrede tusinde af kroner her.

Fotos er lidt mere af det positive, men noget, jeg så bestemt ikke undtagen i meget sjældne tilfælde fremover skal bruge penge på – Troldekugler. Jeg er blevet bidt af en særdeles vedholdende Troldeforelskelse, og uagtet de fleste er købt brugt, så løber det jo alligevel op. Nu må der stoppes for det, for der står tænder på mit budget lang tid fremover. Derudover er der også nye rullegardiner eller lignende til lejligheden, så ….. Men det viste kugler, er dem jeg har samlet til mit “Amerika” eller “Ancestry-armbånd” indtil nu. De røde og blå kan varieres efter lyst, og jeg har også hvide kugler. Men sølvkuglerne, er hovedsageligt dem, der “gør” temaet, og så min Pokemon-ball kugle.

Men lad mig forklare. Fra venstre sølvkugler og særlige glas – tro, håb & kærlighed, venskab, Glas: Stars & Stripes, Old West, Bogstavet D, og til sidst en nyindkøbt Pokemon Ball. Den sidste er fordi min bror og nevø spiller Pokemon, mere end fordi jeg er voldsomt interesseret i dem, men det minder mig om turen til USA og besøge min familie.

Udover disse er der de to sidste, der hører til World Tour-kuglerne under temaet “Amerika” – The White House og The Pursuit of Happiness Bead. Derudover tænker jeg, det tyske også skal med, Volkswagen og Brandenburg Gate fra Tysklandstema i samme collection. Der er nok at gå igang med. Men som sagt, for nu står der altså andre ting på programmet – desværre. Så nu er I advaret, hvis man først får begyndt, kan man nemt få en ny lidenskab her, der kan gribe om sig.

Fra ren gru til ekstrem lettelse og glæde

En lille hilsen herfra. Ikke fordi, der er sket så meget igen. Heldigvis holdt min fornemmelse af, at det her jetlagcirkus var ovre stik, og jeg er helt tilbage på dansk tid. Det i sig selv er dejligt, og oveni er ryggen også tilbage til normalen nu. Jeg har godt nok smerter i hofterne sådan lejlighedsvis, men det er ikke noget nyt. Sådan er det helt standard.

Eftersom jeg rent sovemæssigt, nu ikke er helt zoombie, så har jeg straks begyndt mit nytårsfortsæt, som går på en gåtur på ca. 1 time dagligt. Gerne mere efterhånden, men til en start, og så har jeg også andre øvelser, der skal på bordet.

Lige nu er alt den motion jeg tror jeg vil kaste mig over, en krigs-glædes-dans! Og hvorfor så det? Tjah, fordi i går, skulle jeg finde et foto til en ven. Jeg går hen og tænder min computer (her taler vi min stationære), hvor der ligger rigtig mange ting. Mange har jeg flyttet over på ekstern harddisk og til online album, men meget har jeg godt nok ikke. Jeg tænder “dyret” og ingenting sker!!! Gæt hvem der bliver helt bleg? Ja, det gjorde jeg. Til gengæld var jeg også noget uforstående. Normalt har man lidt på fornemmelsen, hvis den er helt galt, omend jeg godt er klar over, at et totalt stop selvfølgelig kan ske pludseligt. Jeg kunne dog ikke helt få det til at passe. Men faktum var, at computeren var død. Gæt hvem der gik i depressionsmode? Ja også mig! Er der noget, der betyder rigtig meget for mig, så er det mine fotos, så jeg var sgu ked af det og håbede bare, at det kunne reddes.

Her i dag, sætter jeg så et stik i en stikdåse, som er løs og “bing” så tænder computeren. Total optur! Og hvordan hulen går det så for sig? Jamen det gør det fordi, jeg bor i en gammel lejlighed, og al strøm er i stor stil forlængerledninger og stikdåser. Den stikdåse, jeg rettede et stik i, er i den anden ende af rummet end computeren, og jeg forbandt ikke de to ting. Men for helvede, jeg er lettet. Jeg tager det som vink med en vognstang om, at nu må jeg se og få styr på de fotos – tro mig, jeg lytter og danser videre!!

Før denne skønne hændelse, var jeg i stalden. Jeg stod op klokken 7, tog tøj på og drog afsted. Sne og is er afløst af mudder og vand. Ingen af delene er særlig sjovt. Man kan sige, mudderet forhindrer ikke, at vi rider, så den vej selvfølgelig bedre, men til gengæld er alt klamt, vådt og møgbeskidt og smurt ind i mudder. Jeg var faktisk flittig i dag og fik ordnet hele 3 heste meget grundigt og pudset en grime som jeg også fik lavet et ekstra hul i.

Efter alt den aktivitet fulgtes jeg med med sød hesteveninde (vi bor stort set ved siden af hinanden). Jeg var godt nok på cykel og hun på gåben, men jeg har jo godt af at gå. Således fik jeg da også gået 5090 skridt (3,8 km) i dag. Husk at gemme dine fotos på drev – enten i cloud, eksterne drev etc. Dagens lektie!!

Foto er Ordrup Krat i lørdags!

Jägersro – første og sidste tur i år

Det var egentlig slet ikke planen, at jeg skulle til Jägersro, og det var en af de her i-sidste-øjeblik beslutninger. Det hele afhang af, om der var plads i bilen til mig, der hvor jeg havde tænkt. Med Nicolaj Stott, som også er vores jockey, der skulle derover, og en anden pige fra stalden skulle også med, ligesom hans kæreste. Heldigvis kunne jeg så få lov at optage det sidste sæde i bilen og således var den godt proppet den lille bil.

Der var ingen særlig trafik på vej over, og det gik dælme hurtigt at komme til Jägersro. Nicolaj kørte bestemt heller ikke for langsomt, så meget skal være sagt. Og så har jeg ikke sagt for meget. Men vi kom frem og det var fint. Jeg startede med at se mig lidt omkring, og så gik dagen ellers med at fotografere lidt og sludre med alle dem, jeg mødte på min vej. Jeg kender jo en del, så kede mig gør jeg aldrig.

Det var en dejlig tur, og jeg var glad for at se alle. Ikke mindst var det også super at hilse på Frederik Johansson (tidligere topjockey), som jeg ikke har set længe. Når det er sagt, så var det pissekoldt (parden my french), gråt og blæsende og møghamrende trist. Det var godt nok storløb og alting, men jeg må give en anden hesteven, jeg mødte ret – det giver altså ingen mening, at holde løb på den tid af året. Det var kun os de allermest dedikerede, der var der og ellers var der gabende tomt. Ikke underligt, for jeg tror også, at havde det været Klampenborg og havde jeg ikke haft brug for et lift, så var jeg taget hjem før. Men nu har jeg været der, for første og sidste gang i år.

Fotos tog jeg heller ikke voldsomt mange af, for til sidst var mine fingre ved at fryse af og det var simpelthen så mørkt, hvilket nogle fotos også bar præg af.

Dagens pletskud er Red Robin og Josefin Landgren, der vinder Advent Silver (nedenfor) for træner Jessica Long. Ovenfor, er det samme, der springer ud af startboksen.

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.

Med og uden

Så blev det tirsdag. Som jeg var inde på for noget siden, så har der været sket mange ting de seneste måneder, og gør stadig. Som ofte før, så reagere min krop på stress med fysiske symptomer. Jeg var til lægen i dag, for i går fik jeg ondt i halsen som jeg ofte gør. Selvfølgelig var det virusbetinget, men jeg var tydeligt ildrød i halsen. Men intet at gøre ved det. Så jeg holder mig i ro.

Inden jeg tog afsted, fik jeg hilst på min flinke stilladsgut, som til gengæld for at kalde mig “en ung dame” inkasserede et stykke kage til sig selv og makkeren. Charmerende, det er han, det må man give ham. Og hvem kan stå for det – jeg kan ikke ihvertfald. Det er helt underligt uden stilladset, men selvfølgelig også rart, at man nu kan bevæge sig i sin lejlighed uden tanke på, om der kommer nogen gående udenfor vinduerne.

Nu vil jeg hen og hvile dmig, for godt har jeg det ikke, og feber har jeg også i svingende grad.

Frøken Flittig

Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..