10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.

“Crazy Horses” og en noget alternativ dag


Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) på folden i dag

Fotos af søde Saz her, var før “helvede” brød løs, så at sige. Inden det gjorde, nåede jeg at hygge med Kicker, som iøvrigt også var hyberfræk i dag, sludre med Rikke og Ely og en hel del med træneren. For der var kun os, meget af tiden. Så kom Søs, og hun red ud på Lariyda, og så var vi selv igen.

Saz gik ude på walkeren og havde gjort et stykke tid (efter han iøvrigt havde gået på folden og leget gyngehest et godt stykke tid også) og skulle ind. Normalt er han dyden i egen person, men pludselig tog fanden ved ham i dag. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg foretrækker hestene med 4 ben på jorden. Han mente pludselig, han skulle gå på 2. Dårlig ide. Det viste sig vi fik gæster, og jeg formoder de var årsagen.

For nu at gøre en meget lang historie kort, så havde vi pludselig en hest ekstra (den kom på folden), og en forpint rytter, der havde store smerter og fluks skulle på hospitalet. Det faldt i min turban (helt frivilligt selvfølgelig) og heldigvis kom hun hurtigt til. Ikke at de gjorde noget ved det udover at give smertestillende og konstatere brud (kraveben i 3 dele!!). Nu må vi se, om det så skal opereres.

Vel tilbage igen fik vi lige taget et par fotos, vi havde talt om, og så skulle jeg et smut til Lyngby og købe en gave. Godt jeg på forhånd ikke vidste, hvor slemt der var i Lyngby Centret. Jeg kørte rundt i 15 min. for at få en plads, og der var sort af mennesker allevegne. Men jeg fik, hvad jeg ville have og uden at stå længe i kø, og så susede jeg ud derfra, så hurtigt den lille bil næsten kunne. Pyh! Så lidt indkøb og så hjem. Så klokken var pænt mange inden jeg var her, og jeg er mast flad som en pandekage nu. Skal lige have lidt at spise og så skal jeg ind på min gode sofa, for imorgen skal jeg også relativt tidligt op. Fodfidusen først og så besøg hos et vennepar bagefter.

Sporene skæmmer stadig

En lille hilsen for fortælle lidt som I efterhånden har fattet. Formen ér dårlig for tiden. Udmattet må være det bedste ord, jeg lige kan sætte på det. Hvorfor det griber sådan om sig lige nu, skal jeg ikke kunne sige, men at det er til stor gene, kan jeg helt sikkert skrive under på. Dertil kommer at den hylen i mit hoved, der ellers havde forføjet sig noget, er vendt tilbage med fuld styrke, noget der også dræner mig gevaldigt. Dagen i dag, har været endnu en dag på sofaen efter et smut hos fodfidus, der tog sig kærligt af negle, der driller og et smut i Irma.

Det jeg egentlig ville sig er, at jeg på min tur rundt her på bloggen ofte støder på indlæg, hvor fotos mangler, og ikke er kommet med over eller er ødelagt af tidligere 2xhacknings”sessions”. Jeg uploader nye og friske fotos, så hurtigt jeg opdager, men det er selvsagt et job, der ikke lige bliver færdigt. Jeg vil her i vinteren koncentrere mig meget om at få udbedret de skader, ligesom jeg skal have styr på en mængde fotos stadig. Jeg har så galt overvejet helt at hive stikket for at prøve at få styr på mere.

Problemet består ikke kun i forhold til tid, men i høj grad i forhold til kræfter, og der er ikke noget, jeg ligesom kan gøre ved det. Jeg har jo også alle de helt normale andre ting, jeg også skal – udover bare at sidde her, hvilket jeg – tro mig – snildt kunne gøre i døgndrift, havde jeg tiden og kræfterne til det. Det korte af det lange er, jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke.

Stormstrabadser

Som om en større storm indenfor ret kort tid ikke kunne være rigeligt. Ikke engang en storm er det, det er orkan, hvilket tydeligt kan høres udenfor mine vinduer stadigvæk. Jeg er glad for at være indendørs, omend det her gamle hus godt nok er noget utæt hist og pist.

Dog skulle jeg ud i det tidligere, for jeg havde tid hos den søde doktor. Selvfølgelig kunne jeg have aflyst, og havde det været længere væk, end tilfældet er, så havde jeg også gjort. Det er i princippet ikke længere, end jeg kan gå (½ times gang), og det måtte jeg så også på hjemturen. Som jeg nævnte, så skulle jeg have resultat af røntgenbilleder. Der var ingenting på lungerne, de så endda meget fine ud, hvilket jo er godt nok. Men for at udelukke noget galt, skal jeg så nu undersøges af en kardiolog for at se, om mit hjerte ter sig som det skal. Den gode doktor mener bestemt ikke, jeg skal være bekymret, så det lader jeg så være med, indtil der er bevis for det modsatte.

På vejen til lægen fik jeg lige købt årets forsyning af Julekort. Normalt plejer jeg, at købe nogle voldsomt dyre og også meget flotte Julekort, men med antallet af kort, jeg skal skrive er i hastig nedadgående spiral og kommunikationen den vej iøvrigt, er for nedadgående, så spares de i år. Og dem jeg fik, er også rigtig flotte. Jeg har brugt mange penge her på det seneste, så der må godt spares lidt nu.

Efter lægen havde jeg bestilt tid til tjek hos min mindst lige så søde optiker. Dog havde jeg god tid, så i Irma var jeg også. Hos optikeren kunne der også meldes alt okay, og så kunne jeg begynde turen hjemover. Som nævnt før, så må jeg jo ikke køre på mit pensionistkort mellem 15-17 og så kunne det lige så godt betale sig at gå, så det gjorde jeg, og nåede efter et smut indenom SuperBest hjem ved 17-tiden.

Efter sådan en tur var det eneste rigtige (planlagt iøvrigt) en af mine yndlingsretter. En vegansk udgave af boller i karry. Falaflerne skulle bare i ovnen og risene koges, og så skulle der laves en karrysauce af løg, hvidløg, et surt æble og en opbagning og vegansk fløde og selvfølgelig karry. Til fik jeg kogt broccoli, som var på bud i Irma. Dejlig stormmad.

Jeg skulle have hængt gardiner op i dag, men det blev ikke, så jeg håber, jeg er mere effektiv i morgen. For nu må I sove godt.

Mystikken breder sig


Ajstrup Strand

Pyh, så fik jeg ordnet en masse i dag, og er ikke engang overenormt træt – underligt! Først gik turen til, hvad jeg troede, skulle have været Fakta. Jeg havde lige glemt, at de på grund af ombygning har lukket nogle dage. Irriterende! Nå, men så videre til Irma, hvor jeg kunne få størstedelen af mine indkøb. Bagefter var jeg et smut hos optikeren (verdens bedste og sødeste), hvor jeg fik kaffe og en sludder og selvfølgelig en stak kontaktlinser.

Derefter gik turen så til lægen, hvor jeg gik fra sygeplejerske til venteværelse og så tilbage igen og derefter til lægen til slut. Det hele var på grund af en lungefunktionstest, som jeg skulle have udført. Jeg har fået lavet en for mange år siden, og da var min lungefunktion kun 80%! Oveni har jeg jo fået konstateret astma, men bygget på dagens undersøgelser, har jeg en over 100% lungefunktion og ingen astma?? Ingen fatter noget som helst. Når man har haft astmaanfald, er man ikke i tvivl – slet ikke. Jeg skal ikke kunne sige, om man kan have astma i en periode fremprovokeret af omstændigherne (her tænkes på skimmelsvamp i et fugtigt hus, og en utæt brændeovn). Hvad så ikke hænger sammen er min kortåndethed og pusten og stønnen. Det kunne lægen så heller ikke forstå, så nu skal jeg så have røntgenfotograferet lungerne, og viser det ikke noget, skal jeg have undersøgt mit hjerte. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige til den melding. Nedsat lungefunktion og astma er ikke godt, men set i forhold til alternativerne lige nu, så ville jeg sådan set gerne have “beholdt” dem! Suk, hvad skal jeg snart mene om det *bib* helbred?

Nå, jeg gider ikke tage sorgerne på forskud, og prøver at være positiv. Efter alt det lægehalløj, skulle jeg lige på apoteket og hente nogen piller og så gik turen videre til Lyngby, hvor jeg havde set en ting, der var på bud, jeg ville have til min far i Julegave. Jeg var ovenud heldig, for jeg fik den sidste, de havde. Prøv og spørg om jeg var glad. Udover det fik jeg lys til min altan og så en vinduesvasker, som også var på tilbud. Jeg har mistet min vinduespudser og i mangel af bedre, må jeg prøve selv, ihvertfald til jeg har fundet en erstatning evt. Nu ser vi, hvordan det spænder af.

Helsekosten blev også lige besøgt for nogen småting og Superbest, hvor jeg fik nogen ikke særligt pæne, men dog brugbare muffinforme. Imorgen står den nemlig på bagning her. Nu vil jeg slappe af for resten af dagen og så må vi se, hvad dagen i morgen bringer. Fotos er lidt sommerminder, fra min dejlige tur til Århus i juni måned, hvor jeg besøgte min søde veninde. Dejlige dage at tænke på i det her mørke og triste vejr.


Følekstase – min venindes hoppes lille føl Nice Delight og mor What An Angel

Hvordan går det til…..


Shane Karlsson vinder Sessan Handicap på Mr. Fong på Tortuedagen

at jeg sov til klokken var 11.30 og alligevel har været helt smadret hele dagen – igen!? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at den udmattelse, der indimellem rammer mig er ganske rædselsfuld og jeg intet kan gøre ved den – intet! Som nævnt hjælper det ikke at sove, og ignoreres kan den ikke. Det er en tilstand, hvor man stort set intet kan foretage sig og det lidt man gør, er en overvindelse af de større.

Lige nu forekommer en tur som ikke er længere end et stop med toget og 10 minutters gang til lægen og ned og handle i morgen ganske uoverskuelig. Men det skal gøres. Jeg kan håbe, den udmattende dyne, der ligger over mig, er væk i morgen. Men jeg kan ikke vide det.

Af samme årsag, er det heller ikke meget, jeg har fået bedrevet i dag, men lidt har jeg dog. Et par kasser med vinglas m.m. er blevet tømt og indhold sat på plads. Det lyder ikke af meget, men som jeg har det, en stor sejr.

Det passer mig ikke, at være “nedlagt” på den her måde i øjeblikket, for dels vil jeg gerne være færdig her med de sidste småting, og have pyntet til Jul (Det lille Juletræ med lys er kommet op her på kontoret også – det kunne jeg lige klare), og dels er der en million ting generelt, der “står i kø”, men jeg når det forhåbentlig. Her skal slet ikke nævnes fotos!!!

Højt til himlen og dybt at falde

Er det lige før, jeg fortryder turen i går. Ikke at den nødvendigvis har skylden, men faktum er at jeg er fuldstændig mast i dag. Det kunne jeg meget vel have været også helt uden turen i går. Anyway, jeg skal simpelthen være færdig her nu. Jeg får spys og alt muligt andet, hvis jeg ikke kommer på plads med det sidste nu. Ikke at det er meget, meget, der mangler, men det er nok og det skal gøres.

Eftersom formen er så skidt lige i øjeblikket tager alting 100 år og lidt til, så jeg er nødt til at bare at bruge alle ledige stunder, hvor der er lidt energi på det. Altså ingen stald eller noget som helst (udover lægen og 2 aftaler på fredag), før jeg er færdig. Nu skal det være, det nytter ikke.

Foto er fra turen i går, og i dag er vejret lige så smukt, men ingen udflugter her som sagt. Indtil nu har jeg præsteret at få en kasse i kælderen og en kasse Julepynt med op. Nu lader jeg op til en tur mere. Det gør jeg blandt andet med lidt god musik, som kan sætte gang i selv den mest flade mig. Se nedenfor blandt andet. Vist ikke noget nyt, at jeg er vild, vild med dem og hende også! Jeg har ikke opdaget sangen før nu (typisk mig), og det skyldes nok, at jeg er fuldtstændig “græsk-katolsk” i forhold til fodbold, men det ændrer ikke på, at sangen er fantastisk.

Iøvrigt er der ikke noget, der i den grad, kan give mig kvalme som voksne mænd, der synes, de bliver store og stærke af, dels at gøre det, men også i særdeleshed at blive fotograferet med et trofæjagtbytte. Et sådant foto faldt jeg lige over til morgen. For det ikke skal være løgn en ex. Ikke at jeg burde undre mig, men stadig…..!!! Kvalme! Og inden du siger noget, så er det noget (hverken jagt og da slet ikke trofæjagt), jeg aldrig har forstået, heller ikke før, jeg (igen) blev vegetar/veganer!

God uge til jer.

Opladningsgrønt

Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.

Stemmetirsdag, ingen stald og sløjhed

Det har været en dum dag. Ikke sådan, at der er sket noget som sådan – faktisk ingenting, og det er vel det, der er problemet. Meningen var, at jeg skulle i stalden, og jeg havde glædet mig til at være der tidligt, lukke racerponyen på fold, fodre og nusse rundt inden de andre kom.

Da jeg stod op, synes jeg godt, jeg var lidt mat i sokkerne, men jeg stod op og prøvede at lade som ingenting, men det stod meget hurtigt klart, at jeg var rigtig sløj, og der er en snert af “noget”. Hvad ved jeg ikke, men der er mange, mange der er syge, og jeg plejer jo gerne at rage til mig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det skulle være endnu. Er ikke forkølet eller noget, men bare rigtig sløj og feberagtig. Måske bliver det ikke til andet, og måske gør det. Det må tiden vise. Men jeg har det bedst liggende. Nu synes jeg så lige, jeg ville op lidt. Jeg har så været oppe før i dag. Tog mig sammen og cyklede ned og stemte. Det skal man nemlig synes jeg.

Egentlig ville jeg prøve min relativt nye scanner, som jeg har haft sat til et stykke tid. Selvfølgelig skal den så lave knuder, så får jeg den ikke til at virke, så har jeg et problem. Orker dog ikke rode mere med det i dag. Godt jeg nåede så meget i går, så har jeg det knap så skidt med at have smidt mig. Jeg glæder mig over alle de ting, jeg har nået og hvor lidt jeg faktisk mangler og den fine el-pejs, der kommer snart. Nu vil jeg ind på sofaen igen. Fotos er fra sidste år og en af Emil’s og mine mange ture. Denne gik til Skovshoved Havn, og det var en smuk, smuk aften i marts. Iøvrigt tør jeg ikke bevæge mig derned mere, for allerede på dette tidspunkt, havde de begyndt at ændre min kære havn helt forfærdeligt. Kan de for *BIB* ikke bare lade være at lave om på alting. Intet må være hyggeligt og rart mere – I hate it!

Lige udenfor mit vindue

…. hang denne fantastiske måne i går aftes. Jeg er langt fra at være ekspert på månefotos, og ville selvsagt gerne have haft noget mere liv i mit fotos i form af en drivende sky eller andet. Der var ingen og tættere på, kunne jeg ikke komme, så……Men klart og tydeligt er det om ikke andet.

Der arbejdes hårdt på at få huset beboeligt igen. Nu er det lige før, jeg er så langt, at jeg kan gøre rent. Det er store sager, siger jeg bare. Vil lige smide et par ting i kælderen og så holde for idag. Jeg skal senere på ugen ud og hente de beslag jeg mangler til gardinerne, og så er det el-pejsen der skal bestilles også og derudover er det småting som fotos, der skal hænges op og CD’er, der skal sorteres ligesom DVD’er og videoer.

I morgen skal jeg et smut i stalden. Det er nødvendigt for min mentale helse og opladning til at klare det sidste her. Jeg er træt, træt nu!