Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Mandagsmumlen


Valmir de Azeredo på Lady In The Sand (IRE) (hvid/grøn) vinder Ikeyvet’s 3 års Maidenserien 9. maj 2013 foran Sara Slot/Razello og Jacob Johansen/Grey Goose

Det er ikke det vilde, jeg siger om, hvad jeg går og laver. Jeg ved det og det er vel ikke så spændende. Men det har den simple forklaring, at der ikke sker så meget. Helbredet er valklende i bedste fald lige p.t., hvilket oversat til dansk betyder, at den svimmelhed, jeg i perioder kan lide af ovenpå noget virus, hærger igen. Det er mere end belastende, men jeg kan intet gøre ved det, og man er altså ikke meget bevendt, når man er svimmel. Derudover forværret tinitus og hovedpiner. Fredag og lørdag lysnede det i øst, og jeg tog i stalden lørdag, og det nød jeg meget, kun for at måtte konstaterer, at i går var jeg lige vidt igen, og således også i dag. Ikke helt tilbage til “år nul”, men dog.

Som det ses af forrige indlæg fik jeg da lavet noget kage imens jeg alligevel gik her, og den faldt heldgvis godt ud. Den kom med til testsmagning i stalden og alle var glade. Jeg gemte også et par stykker til min gæst og jeg. Min veninde var på besøg til aften. Ikke noget vanvittig vildt udi det kreative, det var ravioli med svampe og en dejlig tomatsauce. Men jeg har lært, at det behøver ikke være så hulens fancy, det kan bare være noget almindelig god mad, og så det at være sammen. Nogengange, skal jeg vist skrue ned for mine ambitioner. Men jeg vil jo så gerne gøre det så godt. Men selvom jeg ikke synes, det er “noget særligt” er mine gæster altid mere end godt tilfreds, og det skal jeg så også være.

Jeg har mere mad på programmet, men lige nu skal jeg have noget at spise og have en hovedpine elemineret, så meget som vel muligt. Suk! God uge til jer!

Stadig flad og den lille tur i går

Jeg er ikke syg, syg mere, men jeg er godt nok flad som en pandekage stadig. A pros pos pandekager, så bliver dem og jeg vist aldrig gode venner. Forleden så jeg en opskrift på pandekager (veganske), som jeg ville teste. Jeg mistænker at problemet til dels skyldes mine pander, som er helt håbløse. Det endte med, at jeg hældte den sidste rest dej vaffeljernet og på den måde fik noget, der dog lignede et eller andet end en bunke stegt “ruskumsnusk”! Opskriften fejler ikke noget, men det tydeliggør, at jeg skal have udskiftet mine pander. Når det sker, skal der prøves igen, øvelse gør mester, siges det!

Egentlig var planen, at jeg skulle skrive et vigtigt brev i dag, og have sendt. Det bliver ikke, for planen omkring det hele (mere om det senere, når alt er afklaret) blev lavet om. Istedet har jeg siddet her lidt og ordnet fotos fra den lille tur, jeg gik igår, på vej tilbage, efter at have sat min far af. Som du måske kan se, gik turen til Forstbontakisk Have. Man kan godt se stormskaderne der også, ganske tydeligt, men Gudskelov er der mange flotte træer stadig. Tak for den hyggelige sludder til de to søde damer jeg mødte.

Nu fryser jeg, som en lille hund, for er der noget, der mangler her i soveværelset/kontoret så er det varme – eller rettere isolering. Så jeg vil skynde mig ind i stuen og lukke døren herind. Og så vil jeg iøvrig have et bad og noget varm hjemmegjort tomatsuppe. God dag til jer. Resten af fotos ligger her.

Et kort visit i snestorm

Det var koldt, og det sneede måske en smule, da far hentede mig her. Men intet vildt. De ganske få minutter, det tog os og hente en pakke på Hellerup St. og komme om hjørnet til Hellerup Kirkegård havde sandelig forvandlet det til snestorm. Jeg havde medbragt et lys, jeg ville tænde for mor – det måtte jeg opgive helt og aldeles. Men vi prøvede! Og nu har vi lige været forbi og hilse på mor!

På vejen hjem var lige ude og gå en lille tur, for at teste formen, men den er ikke på toppen endnu, så jeg holder mig i ro her. Lige nu vil jeg gå ind og få en lur, for jeg er lige ved at falde i søvn. Vejret ser også ud til at holde en pause. Det blæser knap så meget, og sner gør det ikke lige nu. Pas på hvis du skal ud og køre, det er vildt glat.

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.

“Crazy Horses” og en noget alternativ dag


Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) på folden i dag

Fotos af søde Saz her, var før “helvede” brød løs, så at sige. Inden det gjorde, nåede jeg at hygge med Kicker, som iøvrigt også var hyberfræk i dag, sludre med Rikke og Ely og en hel del med træneren. For der var kun os, meget af tiden. Så kom Søs, og hun red ud på Lariyda, og så var vi selv igen.

Saz gik ude på walkeren og havde gjort et stykke tid (efter han iøvrigt havde gået på folden og leget gyngehest et godt stykke tid også) og skulle ind. Normalt er han dyden i egen person, men pludselig tog fanden ved ham i dag. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg foretrækker hestene med 4 ben på jorden. Han mente pludselig, han skulle gå på 2. Dårlig ide. Det viste sig vi fik gæster, og jeg formoder de var årsagen.

For nu at gøre en meget lang historie kort, så havde vi pludselig en hest ekstra (den kom på folden), og en forpint rytter, der havde store smerter og fluks skulle på hospitalet. Det faldt i min turban (helt frivilligt selvfølgelig) og heldigvis kom hun hurtigt til. Ikke at de gjorde noget ved det udover at give smertestillende og konstatere brud (kraveben i 3 dele!!). Nu må vi se, om det så skal opereres.

Vel tilbage igen fik vi lige taget et par fotos, vi havde talt om, og så skulle jeg et smut til Lyngby og købe en gave. Godt jeg på forhånd ikke vidste, hvor slemt der var i Lyngby Centret. Jeg kørte rundt i 15 min. for at få en plads, og der var sort af mennesker allevegne. Men jeg fik, hvad jeg ville have og uden at stå længe i kø, og så susede jeg ud derfra, så hurtigt den lille bil næsten kunne. Pyh! Så lidt indkøb og så hjem. Så klokken var pænt mange inden jeg var her, og jeg er mast flad som en pandekage nu. Skal lige have lidt at spise og så skal jeg ind på min gode sofa, for imorgen skal jeg også relativt tidligt op. Fodfidusen først og så besøg hos et vennepar bagefter.

Sporene skæmmer stadig

En lille hilsen for fortælle lidt som I efterhånden har fattet. Formen ér dårlig for tiden. Udmattet må være det bedste ord, jeg lige kan sætte på det. Hvorfor det griber sådan om sig lige nu, skal jeg ikke kunne sige, men at det er til stor gene, kan jeg helt sikkert skrive under på. Dertil kommer at den hylen i mit hoved, der ellers havde forføjet sig noget, er vendt tilbage med fuld styrke, noget der også dræner mig gevaldigt. Dagen i dag, har været endnu en dag på sofaen efter et smut hos fodfidus, der tog sig kærligt af negle, der driller og et smut i Irma.

Det jeg egentlig ville sig er, at jeg på min tur rundt her på bloggen ofte støder på indlæg, hvor fotos mangler, og ikke er kommet med over eller er ødelagt af tidligere 2xhacknings”sessions”. Jeg uploader nye og friske fotos, så hurtigt jeg opdager, men det er selvsagt et job, der ikke lige bliver færdigt. Jeg vil her i vinteren koncentrere mig meget om at få udbedret de skader, ligesom jeg skal have styr på en mængde fotos stadig. Jeg har så galt overvejet helt at hive stikket for at prøve at få styr på mere.

Problemet består ikke kun i forhold til tid, men i høj grad i forhold til kræfter, og der er ikke noget, jeg ligesom kan gøre ved det. Jeg har jo også alle de helt normale andre ting, jeg også skal – udover bare at sidde her, hvilket jeg – tro mig – snildt kunne gøre i døgndrift, havde jeg tiden og kræfterne til det. Det korte af det lange er, jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke.

Stormstrabadser

Som om en større storm indenfor ret kort tid ikke kunne være rigeligt. Ikke engang en storm er det, det er orkan, hvilket tydeligt kan høres udenfor mine vinduer stadigvæk. Jeg er glad for at være indendørs, omend det her gamle hus godt nok er noget utæt hist og pist.

Dog skulle jeg ud i det tidligere, for jeg havde tid hos den søde doktor. Selvfølgelig kunne jeg have aflyst, og havde det været længere væk, end tilfældet er, så havde jeg også gjort. Det er i princippet ikke længere, end jeg kan gå (½ times gang), og det måtte jeg så også på hjemturen. Som jeg nævnte, så skulle jeg have resultat af røntgenbilleder. Der var ingenting på lungerne, de så endda meget fine ud, hvilket jo er godt nok. Men for at udelukke noget galt, skal jeg så nu undersøges af en kardiolog for at se, om mit hjerte ter sig som det skal. Den gode doktor mener bestemt ikke, jeg skal være bekymret, så det lader jeg så være med, indtil der er bevis for det modsatte.

På vejen til lægen fik jeg lige købt årets forsyning af Julekort. Normalt plejer jeg, at købe nogle voldsomt dyre og også meget flotte Julekort, men med antallet af kort, jeg skal skrive er i hastig nedadgående spiral og kommunikationen den vej iøvrigt, er for nedadgående, så spares de i år. Og dem jeg fik, er også rigtig flotte. Jeg har brugt mange penge her på det seneste, så der må godt spares lidt nu.

Efter lægen havde jeg bestilt tid til tjek hos min mindst lige så søde optiker. Dog havde jeg god tid, så i Irma var jeg også. Hos optikeren kunne der også meldes alt okay, og så kunne jeg begynde turen hjemover. Som nævnt før, så må jeg jo ikke køre på mit pensionistkort mellem 15-17 og så kunne det lige så godt betale sig at gå, så det gjorde jeg, og nåede efter et smut indenom SuperBest hjem ved 17-tiden.

Efter sådan en tur var det eneste rigtige (planlagt iøvrigt) en af mine yndlingsretter. En vegansk udgave af boller i karry. Falaflerne skulle bare i ovnen og risene koges, og så skulle der laves en karrysauce af løg, hvidløg, et surt æble og en opbagning og vegansk fløde og selvfølgelig karry. Til fik jeg kogt broccoli, som var på bud i Irma. Dejlig stormmad.

Jeg skulle have hængt gardiner op i dag, men det blev ikke, så jeg håber, jeg er mere effektiv i morgen. For nu må I sove godt.

Mystikken breder sig


Ajstrup Strand

Pyh, så fik jeg ordnet en masse i dag, og er ikke engang overenormt træt – underligt! Først gik turen til, hvad jeg troede, skulle have været Fakta. Jeg havde lige glemt, at de på grund af ombygning har lukket nogle dage. Irriterende! Nå, men så videre til Irma, hvor jeg kunne få størstedelen af mine indkøb. Bagefter var jeg et smut hos optikeren (verdens bedste og sødeste), hvor jeg fik kaffe og en sludder og selvfølgelig en stak kontaktlinser.

Derefter gik turen så til lægen, hvor jeg gik fra sygeplejerske til venteværelse og så tilbage igen og derefter til lægen til slut. Det hele var på grund af en lungefunktionstest, som jeg skulle have udført. Jeg har fået lavet en for mange år siden, og da var min lungefunktion kun 80%! Oveni har jeg jo fået konstateret astma, men bygget på dagens undersøgelser, har jeg en over 100% lungefunktion og ingen astma?? Ingen fatter noget som helst. Når man har haft astmaanfald, er man ikke i tvivl – slet ikke. Jeg skal ikke kunne sige, om man kan have astma i en periode fremprovokeret af omstændigherne (her tænkes på skimmelsvamp i et fugtigt hus, og en utæt brændeovn). Hvad så ikke hænger sammen er min kortåndethed og pusten og stønnen. Det kunne lægen så heller ikke forstå, så nu skal jeg så have røntgenfotograferet lungerne, og viser det ikke noget, skal jeg have undersøgt mit hjerte. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige til den melding. Nedsat lungefunktion og astma er ikke godt, men set i forhold til alternativerne lige nu, så ville jeg sådan set gerne have “beholdt” dem! Suk, hvad skal jeg snart mene om det *bib* helbred?

Nå, jeg gider ikke tage sorgerne på forskud, og prøver at være positiv. Efter alt det lægehalløj, skulle jeg lige på apoteket og hente nogen piller og så gik turen videre til Lyngby, hvor jeg havde set en ting, der var på bud, jeg ville have til min far i Julegave. Jeg var ovenud heldig, for jeg fik den sidste, de havde. Prøv og spørg om jeg var glad. Udover det fik jeg lys til min altan og så en vinduesvasker, som også var på tilbud. Jeg har mistet min vinduespudser og i mangel af bedre, må jeg prøve selv, ihvertfald til jeg har fundet en erstatning evt. Nu ser vi, hvordan det spænder af.

Helsekosten blev også lige besøgt for nogen småting og Superbest, hvor jeg fik nogen ikke særligt pæne, men dog brugbare muffinforme. Imorgen står den nemlig på bagning her. Nu vil jeg slappe af for resten af dagen og så må vi se, hvad dagen i morgen bringer. Fotos er lidt sommerminder, fra min dejlige tur til Århus i juni måned, hvor jeg besøgte min søde veninde. Dejlige dage at tænke på i det her mørke og triste vejr.


Følekstase – min venindes hoppes lille føl Nice Delight og mor What An Angel