Berømt eller berygtet


Det tidligere Jægersborg Hotel, hvor IT-Factory holdt til på 1. sal

Tjah her taler jeg altså om Gentofte Kommune og dens borgere. Jeg er opvokset her, og er som alle ved lykkelig for at være tilbage, hvor jeg kommer fra. Men jeg kom til at tænke på, det med at være enten berømt eller berygtet og p.t. er vi vist desværre berygtet, for det er her Stein Baggers IT-factory lå, og han bor her såmænd også eller gjorde, før han kom ind og ruske tremmer. Jeg havde bilen forleden og kørte op forbi bygningen, hvor IT-Factory holdt til i håb om, at få et foto med skilte intakt, men det er pillet ned. Når jeg nu var på de kanter, blev det til et par fotos af 2 tilstødende smukke ejendomme også. Det er da forhåbentlig noget, vi er berømte for. Vores mange smukke ejendomme.

Grunden til jeg kom til at tænke i de her baner, er et indlæg ovre hos Leif om en Gentofteborger, der åbenbart også går efter at blive berygtet. Et andet lige så kedeligt eksempel som Stein Bagger er Bjørn Stiedl, der er dømt i landets største selskabstømmersag nogensinde, og som også har gjort sig yderst uheldigt bemærket udenbys. Hm! En anden Gentofteopvokset er Jørn Jønke Nielsen – Præsident i Hells Angels!


Shæffergården (øverst) og bygningen ved siden af, er som ovensiddende del af anlægget Jægersborg Slot

Links

Artikel på Ekstrabladet om Bjørn Stiedl’s nye liv

Stiedl endelig for dansk ret

Bjørn Stiedl for medhold i højesteretten

Hells Angels hyldes på hjemmeside

Om IT-Factory-sagen på JP

En fedtet omgang

Nu så jeg tilfældigvis lige det indslag om cremen forleden morgen, netop fordi det var Ceclilie Frøkjær, der var på. Jeg må modstræbende give Ekstrabladet ret. Det var en fedtet omgang af et kritisk interview, omkring Rudolph Care. Der var dælme ikke bid nok i det, og Andrea Elisabeth Rudolph var lige så usympatisk og som hun plejer og troværdighed manglede hun da også helt. Men som Ekstrabladet gør opmærksom på, var det sørgeligt lidt, der blev gjort for at pille hendes meget tynde argumenter fra hinanden.

Jeg har nu ikke det store at skulle have sagt i den sag. En MIKROSKOPISK dåse af det her angiveligt testede (i hoved o.s.v.) anti-rynkecreme kostede – hold fast mine damer og herrer 1.300 kr!!! Jeg håber dælme mine medkvinder er så kloge og fornuftige, at de efterhånden har fattet at ingen rynkecremer virker. At der så står Rudolph i nakken på dem, gør dem ikke mere virkningsfulde eller værdifulde i mit hoved. Køb dig en almindelig god fugtighedscreme med solfaktor. Men den behøver altså ikke koste 1.300 kr.. Jeg har ihvertfald ikke råd til det, så jeg kommer ikke i problemer over, om jeg skal købe Fr. Rudolphs cremer – NOT!!!

Links

  • Andrea Elisabeth Rudolph i modvind – artikel i Billed Bladet
  • Se indslaget på TV2 Sputnik under onsdag 25. februar
  • Seernes Redaktør på TV2 om problemet
  • Kollega var for flink overfor Andrea Elisabeth Rudolph – artikel på journalisten.dk
  • Frøkjær får kritik for mikrofonholderi – artikel i Politiken
  • Historisk indsættelsestirsdag

    Så blev det tirsdag den 20. januar 2009. Dagen hvor historiens første sorte Præsident indsættes i USA. Barack Obama bliver senere idag taget i ed. Det er historisk en stor dag på den led, selvom det slet ikke burde handle om netop det, men det gør det altså.

    Ingen tvivl om, at han er en mand med stor, stor karisma og en mand med mange talenter. Om han har det i så rigeligt et mål, at han på god vis kan styre godt igennem Præsidentembedet, det må vise sig. Ligemeget hvordan, så er det ihvertfald en historisk dag, hvor vi kun kan håbe det bedste for fremtiden.

    Iøvrigt var det igår Martin Luther King Dag – en amerikansk helligdag. Det var ikke, som TV2 sagde Martin Luther King Jr.‘s fødselsdag. Det er en helligdag, som markerer hans fødselsdag 15. januar og som holdes den 3. mandag i januar.

    Du kan følge Obama’s insættelse på TV2 bl.a. – det starter kl. 14.

    Links:

  • Artikel på TV2 – 20 ting, du ikke vidste om Obama
  • Officiel Barack Obama Website
  • Barack Obama på Wikipedia (dansk)
  • Barack Obama på Facebook
  • Barack Obama’s fotos på Flickr
  • Artikel i Politiken – Kan Obama matche King? (her kan du bl.a. læse MLK’s berømte tale på dansk)