Rester og Franske fristelser


En af mine yndlingsretter er Franske Ærter. Det er meget let, det er løg ristet klar og bløde på panden i smør (vegansk – Fri), tilsat frosne ærter, timian og icebergsalat. Krydres med salt og peber og serveres gerne her i huset med lidt ris (Basmati) til.

Jeg havde ærter, det var sådan set ikke det, men jeg havde også næste en hel dåse majs (Bonduelle som nu fås økologiske, hvis nogen har lyst og iøvrigt er på bud i Netto p.t.), som skulle bruges. Det er jo det, man ska, når man skal have brugt sine rester og tænke i Stop Spild af Mad.

Tænke kreativt, for jeg havde nemlig også en sjat kogt ris til overs og iceberg. Så hvad gjorde jeg, jeg lavede “franske ærter” med majs istedet, og det smagte dejligt. Ideen kan hermed frit afbenyttes. Dette var en let frokost på en mandag, men kan bruges hele ugen.