Tåstrup – tur/retur….

IMG_6078opt2_Ikea

Nu kunne jeg låne dytten, så jeg besluttede, at jeg ville i IKEA, og finde mig en persienne. Min ene har mistet en lamel øverst oppe og det pynter jo ikke ligefrem. Så den har stået til udskiftning et stykke tid.

For snart noget siden (sikkert længere end jeg selv tror!), kiggede jeg på deres hjemmeside. Mine persienner kan kun fås i Tåstrup og ikke i Gentofte, som alt andet lige er noget tættere på. Jeg har kigget tonsvis af gange, fordi jeg håbede, de fik i Gentofte, men skrev så til dem, og det var der ingen planer om. Helt tåbeligt efter min mening, men sådan er der så meget! Det vil sige, at jeg skulle til Tåstrup af den årsag. Vejret var fint, så ikke den store katastrofe, og dytten blev toppet lidt op med brændstof, og afsted gik det.

Som I nok kan regne ud, gik det hverken værre eller bedre end, at da jeg kom derud var der ingen persienner i sigte. Joh da i hvid og lyst træ. Mine (mørkt træ og dem af aluminium) var pist væk! Jeg fik angstens kolde sved (overdrivelse fremmer forståelsen) og fik fat i en Servicemedarbejder (efter først at have fået fat på en, som intet vidste), og hun ringede så til højere sted. Det viste sig så, de var kaldt tilbage til kvalitetskontrol, men kommer igen. Det kan de så også godt trænge til vil jeg sige, men det er så noget andet. Det fik jeg ingen persienne af i dag, men de kommer så igen. Næste gang tjekker jeg hjemmesiden.

Til gengæld fik jeg noget andet, jeg også skulle have, nemlig drikkeglas. Dem jeg havde var magen til, men en let farvet glas købt i Netto for en menneskealder siden i Nakskov. Jeg synes, jeg er ret god til at passe på mine ting, men nu var det lykkedes mig at baldre dem på nær 2, så der måtte nye til, og til den pris, er det lige til at overskue. Jeg elsker sterinlys, bloklys og fyrfadslys og bruger mange, men desværre er bloklys i en ordenlig kvalitet også som regel ret dyre. Nu fandt jeg de her pakker med 3 i for 35 kr. De fås i forskellige nuancer – jeg købte 2 pakker, så har jeg et sæt af hver til mine to bloklys”stager”, derudover kom en kartoffelmoser og en superskræller. Som du måske husker, købte jeg en meget god og fancy batteridrevet, men den er borte for mig. Jeg håber stadig den dukker op ad gemmerne lige pludselig. Den må være faldet ned bag noget. Slutteligen tog jeg en potte med 3 blå hyacinter med for 15 kr. Det kunne jeg ikke stå for, lidt forår til Hyacintglassene.

Læs resten

IKEA tur/retur

Det var dagen derpå. Jeg var meget spændt på, hvordan min gamle krop ville tage den her fitnessforestilling. Den har faktisk taget det fint. Overraskende fint. Da jeg kom hjem igår, havde jeg for første gang i lange tider ikke ondt i ryggen. Som i OVERHOVEDET ikke ondt! Det var altså en noget surealistisk oplevelse, når man har konstant ondt i ryggen. Det i sig selv gjort, at jeg var parat til at styrte derned med fuld skrue næsten med det samme (overdrivelse fremmer forståelsen). Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men hvis de gode takter fortsætter, så ender det måske med, at jeg bare ikke har ondt i ryggen mere. I dag har den også været god ryggen. Jeg måtte dog tage smertestillende i morges. For der var den øm, men på en helt anden måde end ellers. Imorgen tidligt, går det løs igen.

Dagen idag blev brugt på et projekt, der hed ny persienne til stuen. Den ene af to persienner på altandøren, var gået i stykker, og skulle erstattes. Og eftersom de jo skal være ens, måtte jeg til IKEA. Nu tænker du – ah, IKEA Gentofte. Og det var ret beset også det mest nærliggende, hvis ikke det lige var fordi omtalte persienne, ikke har været til at opdrive der i flere måneder. Jeg fatter det ikke! Hvor svært kan det være, at sende nogen over fra det ene varehus til det andet??? Altså måtte jeg køre til Taastrup for at få min persienne! Og mig der i forvejen er godt sur på IKEA efterhånden. De gør ikke meget for at hjælpe mig ud af den tilstand. Nå, men idag havde jeg min nye mp3 afspiller med, og jeg lyttede “Luftkastellet, der blev sprængt” mens jeg gik rundt i IKEA. Det hjælp gevaldigt på det. Jeg fik persiennen, en vandforstøver (formedlest 10 kr, og jeg havde lige givet 30 for en i IMERCO i går!), en pakke lampelys, 2 bloklys (røde – sjovt nok kan de brændes hele året, og jeg synes, de er kønne også senere end Julen og især til 15 kr.), og en opvaskebørste. En hel anden ting, jeg købte, som jeg havde glemt jeg manglede, var bøjler. Jeg har ikke megen skabsplads, men jeg mangler bøjler. Helt ulideligt, h vis man ikke kan få hængt det op, der skal det. Det kan jeg så nu. 10 stk.’s bøjler til 45,- kr. – jeg købte to bundter. Så skal jeg ikke derud foreløbig.

Så kunne jeg køre hjem, og det eneste der stod tilbage på dagens huskeseddel var en Lottokupon, og så skulle Julen bæres ud. Jeg har pillet ned, og det ligger på mit spisebord. Nu skal det så “bare” i kasser og i kælderen. Det skal jeg helst nå i morgen, når jeg kommer hjem fra Fitness, for planterne skal overtage pladsen på spisebordet – der kommer vinduespudseren nemlig. Sov godt!

Godt og vel halvvejs

Klokken er ved at være mange. Dermed ment, at det på en eller anden måde, har været en lang dag. Jeg sov nu ellers længe – helt til klokken 7 :) Men begivenhedsrig. Da vi endelig skulle hænge vægreolen op, viste det sig, at den ene slet ikke var samlet ordenligt, og derfor kunne vi selvfølgelig ikke hænge den op. Der var de forkerte skruer med fra IKEA!!! Og det har jeg jo ikke lige tænkt over. Men den ene hylde blev hængt op og den falder ingen steder. Jeg havde også lavet nummeret med at se forkert på vægten og fået langt ALT for mange kilo på de reoler, så de skruer, jeg havde købt, kunne holde en mindre elefant. De to skal byttes til nogen lidt mindre ;-) Der kan man se, her vil man gøre det så godt. Ja, ja det er da godt jeg erkender, når jeg er en klov. Der er ikke kommet noget i reolen endnu og jeg venter med at vise til jeg har fået begge hængt op. Ellers har jeg fået pudset vinduer og gjort lidt rent i den forbindelse. Nu vil jeg ind og slappe af og gå tidligt i seng. Den står på staldhygge imorgen tidlig.

Det bedste selskab

Det var det, jeg var i igår! Dels var jeg sammen med min søde veninde, men jeg var også sammen med hendes fantastisk dejlige vovse Toby! Han er bare det sødeste lille væsen, som man næsten kan se på foto.

Vi havde henlagt et længe ventet samvær til hendes “hus”, netop så lille hunden ikke skulle være alene mere. Han havde jo allerede været alene hele dagen. Så det ville næsten være synd. Men inden vi underholdt ham og lod og underholde, var vi et smut i IKEA. Ikke at vi købte vildt ind, for vi skal begge spare lidt på finanserne, men et par køkkenopbevaringsglas og en paletkniv købte jeg, mens hun fik en badeværelsesspot, som egentlig var grunden til besøget. Bagefter var vi “syndere” og forfaldt til Mc’d-mad, som min veninde mente, vi absolut måtte have, for hun kunne ikke finde andre, der ville indrømme, at de kunne lide at spise. Det hjalp jeg hende så gerne med.

Så gik snakken ellers, samtidig med at jeg prøvede at underholde Toby, som bestemt synes jeg var verdens bedste, når jeg sådan gad lege og sludre. Og hold op, hvor er han bare nuser. Det var en dejlig aften!

Geanskaffelse og lidt ekstra

Igår kørte jeg en tur ud i verden for at finde nogen altankasser, som min veninde har købt i IKEA. Selvfølgelig var de udsolgt, og ingen anede om de kommer igen. Men jeg fik en vandkande, en rulledims til en altanpotte, og hynder (mørkeblå) til de nye altanmøbler. Iøvrigt er der bare dårlig service i IKEA. Jeg var kommet til at tage en udstillings bodyshampoo, så den måtte jeg ikke købe. Fair nok men ikke noget med, at nogen hentede en til mig. Det samme gjorde sig gældende for en bageform, uden stregkode. Kigger du efter stregkoder??? Men så skulle jeg bare ikke have. De var ikke særligt hjælpsomme. Dertil kom at jeg for over et halvt år siden meldte mig til IKEA Family, og således skulle få et bevis på det. Det har jeg heller ikke fået. Det var jeg så ikke den eneste, der ikke har. Men hvis man lancerer sådan et system med brask og bram og så højlydt som de gjorde, så skal skidtet da også fungerer. Nej det er ikke godt nok, ligesom de nye kasser er en rædsel at komme igennem. Jeg har fundet ud af, at jeg også skal have en CD-reol mere – evt. 2, og ville så have købt den igår, men den var alt for tung til, at jeg selv kunne bakse med det. Så jeg må allierer mig med en el. anden og få den bragt til huse.

Bagefter tog jeg en tur til Andersen Rideudstyr, hvor jeg jo var til fødselsdagsudsalg. Der købte jeg en supergod hårbørste til hestene. Den blev væk her fornyeligt, så jeg måtte have en ny, og så røg der lige et par gnubbere med i købet også, og en ekstra hovrenser kan også altid bruges. Nu bliver småtingene lagt i en toilettaske jeg har, så de ikke bliver væk. Så nu er jeg forberedt til de store Wellnessopgaver igen. Jeg havde faktisk en igår. Sugarbabe var til frisøren. Først var hun ikke uddelt begrejstret, og hun blev det heller ikke, men vi nåede til en form for forståelse og rykket blev den “meterlange” man. Nu ligner hun en galophest igen ;-)

Påskebestillinger

64765_pe174659_s3.jpg

Så har jeg fået bestilt mine reoler! Det har trukket ud med det, men idag fik jeg det gjort, da jeg havde ordnet “kuk” med webbanken, som også virker nu, og jeg fik klarhed over finanserne. Nej hvor skønt, og hvor jeg glæder mig til at komme helt på plads, med mine bøger og sager. Jubiiii! Ifølge dem, skulle varerne ankomme 15. april – søsters fødselsdag! Der er bestilt to vægreoler og to CD/DVD reoler udover ovenfor viste.

Derudover fik jeg lige bestilt en omgang el. 2 af den nye favoritshampoo, som heldigvis var på tilbud og så nappede jeg også lidt brusegele i samme dejlige milde duft.

shampoo.jpg

Nu synes jeg også, jeg har gjort det godt, så nu vil jeg have et bad og noget mad og hvile hovedet. God aften til jer.