Intet nyt…..

Man plejer at sige, intet nyt er godt nyt. Det er så ikke helt sandt i den givne situation med min far på hospitalet. I bedste fald, er det mere eller mindre status que. Ikke helt, men det er svært at sige nøjatigt, hvordan det egentlig går, for det svinger meget. Det er belastende for far, og selvfølgelig også for os. For bedst som vi lige håber på lidt bedring, så går det skidt igen. Lægerne gør alt, hvad de kan for at finde løsninger, men med mange diagnoser i spil, er det ikke let at finde den rette. Der er ikke udsigt til udskrivelse foreløbig.

Det værste er næsten folks uforståenhed, og bedre viden omkring tingene. Min søster og jeg gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at alt skal være så godt som vel muligt for vores far. Indimellem ville det være dejligt, hvis folk ville passe deres og så bare ønske god bedring. At skulle i 3. grads forhør om, hvad og hvordan i tide og utide, er bestemt ingen hjælp. Vi taler med vores far og finder sammen med ham løsninger, og så behøver andre ikke blande sig i det. Hvis vi vil have råd, skal vi nok spørge om det. Det kan vi godt.

Folk har åbenbart også svært ved at forstå, at det er hårdt for mig, at have en syg, syg far på hospitalet og en hund at passe også. Motion er godt. Ja, motion er godt, men det handler altså også om, at jeg generelt ikke har et helbred som alle andre, og der er en grund til, at jeg får pension. Så hvis du ikke kan forstå det, så skulle du måske lige tænke på, at det er ikke er for sjov jeg siger og tro mig på mit ord, når jeg siger, det er alt, alt for meget for mig. Vi kan desværre ikke bytte helbred, så du kan prøve, hvordan det er at være mig. Meget ofte ville jeg ønske man kunne det, for det ville måske spare mig for nogle bemærkninger.

Når det er sagt, så skal der også lyde stor tak til dem, som virkelig viser omsorg og spørger til far, og støtter og bakker op. Ikke mindst alle venner og familie, som heldigvis er en stor støtte. Tak for jer.