Som at have små børn

Jeg begynder langsomt at forstå, hvorfor folk med små børn har så svært ved, at få noget gjort. At have en hund, er lidt det samme. Den skal ud x-antal gange om dagen og have mad også. Al planlægning skal være rundt den og at den ikke skal være alene for længe.

I dag har jeg så ladet Emil alene en del af dagen. Det er jeg jo pisket til, hvis jeg ikke skal blive helt sær. Så jeg var nede og gå en tur med Kicker i dag, sammen med Susie og Indigo. Dejligt, dejligt bortset fra, at vi var ved at blive ædt af myg, eller hestene var. Det synes de så knap så godt om. Kicker skubbede til mig og gned hovedet op ad mig, som om han ville sige “så gør dog noget”! Vi må have gang i noget insektbalsam af en slags.

Da jeg havde været i stalden susede jeg op til min far, som heldigvis havde det bedre end i forgårs, men godt, godt er det stadig ikke, og han får da også stadig ilt og maske, ligesom han har ganske meget vædske i kroppen. Men humøret var klart bedre og han fik flere besøg. Så da jeg havde været der lidt, lidstede jeg af igen, netop af hensyn til Emil. Han virkede ikke ked af det, da jeg kom hjem, heldigvis. Nu har vi lige været i Meny og hente et par småting og stå udenfor butikken, kan han altså sagtens. Det er ellers ikke noget, jeg er meget for, men lige nu var jeg nødt til at kombinere tingene.

At sige jeg er træt, gør det ikke. For mig bliver det her jo mere end en arbejdsdag, hvilket jeg slet ikke kan holde til. Men det er jeg jo nødt til lige p.t. og det er uagtet alting for meget. Så nu vil jeg have et bad, for det har jeg i skrivende stund 18.44 stadig heller ikke fået, og så vil jeg have en købepizza. Overskuddet til at lave mad er der ikke og hvornår skulle jeg lige have haft tid til det? Og sådan går mine dage lidt p.t. I morgen skal jeg intet andet end netop lave mad, rydde op og gøre rent – og selvfølgelig gå med Emil!

Lørdagsluksus

Dagen har været lidt langt, selvom jeg sov relativt længe. Dog kom jeg lidt for sent i seng, så jeg var lidt træt til en start. Emil og jeg tog en lille gåtur og så kørte vi i stalden med fornødenheder. Det være sig gulerødder til racerponyen og chokolade til tøserne. Det faldt i god jord. Og det var skønt at se Kickertutten og alle pigerne.

Som ekstra krydderi på dagen viste det sig, at Indigo skulle et smut på græsset. I kender efterhånden min svaghed for græsgalops, så jeg susede hjem efter kameraet. Og som det ses fik jeg dem fanget. Bagefter gik vi en tur i Dyrehaven, jeg med Emil og Susie med Indigo. Dejlig hest er hun.

Senere mødtes netop Susie og jeg i byen og skulle ind og spise brunch, som således endte med at være en sen frokost på Cafe N i Blågårdsgade. Vi har efterhånden været der nu tror jeg 3 gange og vi elsker deres veltillavede vegetariske mad. Hvis du ikke har prøvet det, så skal du altså gøre det, vegetar eller ikke. Vi har mest gjort det i den tallerken, som har været på bud hos Tipster nogle gange nu. Men vi er enige om, at vi vil derind også bare og vælge a la carte, fordi der er så mange fine ting på menuen. Bagefter gik vi mod La Hacienda , hvor jeg skulle smage Sydafrikansk cider. Det kan anbefales, og vejret var bestemt til en tur derind, og vi sad og nød solen og en god sludder, der for en gangs skyld ikke handlede om heste. Det kan være helt rart.

Så gik vi forbi det nye område bag ved Torvehallerne, som vi bestemt ikke er imponerede over. En betonjungel midt i et område, der nok huser nogle af de smukkeste meget gamle etageejendomme i København. Jeg er lykkelig for, at det ikke er mig, der har en lejlighed der, og skal kigge ud på det, og iøvrigt have larmen også. Vi nådede Nørreport, hvor jeg lige susede i Netto efter et par småting og så hjem til Emil. Han fik mad, og vi gik en tur (ikke så lang, fordi vi netop var på farten hele formiddagen), og jeg er dælme træt nu. Jeg har også lavet lidt mad, ravioli med svampefyld og en sovs med grønne asparges, og det smagte skønt.

Morgendagen bringer måske en tur på planteskolen, hvis jeg orker det, og så ellers bare hygge her med blandt andet løb fra Århus, og måske et besøg hos far, der desværre stadig er ret sløj. God weekend til jer.

Slutningen på en meget lang dag


Carlos Lopez på Imaginenowar

Dette var afslutningen på en lang dag, der i starten rummede besøg hos mor og frokost hos min søster.

Selvfølgelig er det Galopbanen, jeg mener. Meget passende for mine frokostplaner, var der aftenløb, så jeg kunne nå det hele. Ikke at jeg næsten orkede det til en start, men det gik heldigvis. Dels fordi det havde været en lang dag og dels fordi, der hurtigt er for lidt lys, har jeg begrænset med fotos, men jeg skød da en del, mens lyset var til det, men der er også en del, der lider under lysforhold, selvom jeg er blevet bedre til manuelle indstillinger, så er der altså grænser.

Men fotoet af Imaginenowar – meget a pros dagens tidligere indlæg, synes jeg blev rigtig godt, og et af de bedste, jeg har taget af hende. Hun kan ofte være lidt tricky at få gode af, grundet måden hun går på, men her er det lykkedes.

Som altid er jeg bagud på fotos, men jeg prøver, og det må gå sin gang, jeg kan ikke mere, end jeg kan. Morgendagen bringer rengøring og mere oprydning om alt går vel, og hele weekenden er også booket godt og grundigt, så endnu mere vigtigt, at få hvilet indimellem. Lige nu har jeg en presserende opgave med at finde mine kontaktlinser, som jeg sikkert har lagt et genialt sted – jeg kan bare ikke huske hvor!!!

Ellers læser (lytter) jeg Stillidsen af Donna Tartt, og den er så vidt (lige startet) rigtig god.

Formiddagen blev brugt på bedste vis i stalden. Jeg nåede en del, og så bliver man altid glad, og en gåtur med verdens bedste Kicker, blev det også til, sammen med Susie og Indigo. På det her tidspunkt, var det begyndt at tordne, så vi gik ikke så langt ind i skoven, så vi hurtigt kunne komme tilbage. Men vi nåede da at være der ½ times tid vil jeg tro. Jeg tror, der var et UFO, der bed Kicker, for pludselig havde jeg næsten hest på skødet, og han nåede lige at træde op på kanten af min fod. Heldigvis havde jeg tykke støvler på, så jeg håber, jeg slap med skrækken.

Så kom der et brag der kunne have vækket de døde, så vi vendte næsen hjem og godt det samme, det begyndte at regne lidt efter. Ufikst, når man er på cykel. For mig kunne det gå, for jeg har ikke ret langt, men stakkels Susie, som skal cykle næsten en time – vi var blegge gennemblødt, da vi nåede hjem. Så er det dejligt at få et bad og noget at spise – en kinesisk stir-fry. Nu er jeg træt, men solen er fremme og jeg kan sidde her og hygge, slet ikke så ringe endda :-)