Indisk inspireret pizza

Man kan godt blive splittet. Skal man have pizza eller curry. Tjah nu behøver man så ikke vælge mere, for nu er der mulighed for at lave en indisk inspireret pizza. Det er Dan ovre på Gourmet Vegan, der står for opskriften. Som jeg har sagt ofte, så har jeg ikke altid kræfterne til at være kreativ, omend jeg gerne vil, men så er det godt der er andre, der gider og orker. Og ikke nok med det, så jeg har fået lov at oversætte Dan’s opskrifter her hos mig. Jeg har før bragt hans opskrifter, og de har hver gang været utroligt velsmagende. Denne er ingen undtagelse, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver den.

Note/update!: Begge saucer er i rigeligt mål, og der er til mindst en pizza mere. Men de kan fryses til en anden gang. Ellers skal du ihvertfald halvere portionerne.

Bund

1 omgang pizza dej eller hvilken du nu foretrækker
½ tsk. løgfrø
½ tsk sennepsfrø
½ tsk hvidløgspulver
1 tsk frisk korriander

Sauce

150 g røde linser
800 ml vand
1 lille løg i tynde skiver
2 spsk tomatpuré
1/3 tsk korrianderpulver
1/3 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver (kan udelades
1 spsk eddike
1 spsk sirup/agave sirup

Grønsagsfyld

2 spsk olie
1 stort løg (halveret og skåret i kvarter)
1 orange peberfrugt (el. anden farve, hvis du ønsker) i skiver
250 g champignon (en lille bakke)
200 g blomkål i små buketter
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt korriander
1 tsk garam masla
½ tsk. gurkemaje
½ tsk salt

Fremgangsmåde

Note : Der er et par stadier i denne opskrift, men de kan alle laves indenfor en time. Læs opskriften før, så du kan planlæge din timing med at lave flere ting på en gang, så du sparer tid.

Start med at forberede grønsagsfyldet ved at putte olie i en skål og tilsætte grønsager og krydderier. Bland grundigt, så krydderier dækker alle grønsager og hæld i en bradepande. Bag i ovnen ved 200 C i 45-50 min. Vend/omrør hvert 15. min.

Når du har puttet i ovnen, kan du lave pizzasaucen: Bring linserne i kog og skum dem. Tisæt derefter alle de andre ingredienser undtagen salt og skru ned så det bare simrer i ca. 20 min. til blomkålen er mør. Blend til glat og put tilbage i gryden (eller blend i gryden med stavblender) og tilsæt maizenamel Rør godt og lad tykne. Tag af varmen.

Nu hvor grønsagerne er ristet og sovesen er over, kan du tilbarede den ostelignende sauce. Put alle ingredienserne – undtagen Maizenamel, i en gryde og bring i kog. Skru ned og lad simre i ca. 20 minutter indtil blomkålen er mør. Blend i gryden (stavblender) el. blend i blender og hæld tilbage i gryden over lav varme og tilsæt Maizena og lad tykne. Tag af varmen.

Rul dejen ud i din foretrukne pizzaform og bøj kanterne. Nogle pizzadeje skal rulles ud og hvile 10 minutter før de får fyld på.

Put et godt lag af basissaucen på og vær sikker på at komme helt ud i siderne på bunden. Put grønsagerne på og fordel dem godt. Put en generøs mængde af blomkålssaucen på, dog uden at dække grønsagerne helt og bag i ovnen i endnu 15-20 minutter, indtil bunden er sprød og saucen let brunet. Pynt med korriander og servér.

Der breder sig en duft

Som skrevet på Facebook, så bredte der sig en duft her til aften. Indisk var på menuen. Det er let mad at lave, og det smager så engelen synger. Det enste det kræver er, at du har nogle krydderier i huset. De kan heldigvis holde sig længe, har du dem i en tætsluttende beholder til formålet.

Kanel, kardemomme, spidskommen, chili og meget mere – det giver dejlige smage og ikke mindst dufte, når det blandes med løg, aubergine m.m. Prøv de dejlige indiske opskrifter, jeg fik her til aften. Du bliver ikke ked af det og jeg lover mæt.

Dal (Musoor Dal) med stegte ris
og
Baingan Bharta (Aubergine med løg og tomat)

Du kan finde flere dejlige opskrifter på her bl.a..

Mad med mere og Dal (Musoor Dal) med Stegte Ris

Det skal ikke være nogen stor hemmelighed, at jeg har haft lidt af en vegansk krise. Jeg havde nogle temmelig uheldige restaurantoplevelser, der fuldstændig tog pippet fra mig. Den ene gang, fik jeg alle tre måltider, men ikke særlig spændende eller inspirerende en salat (uden dressing – siden hvornår er olivenolie ikke vegansk?), en uinspirende pasta med tomatsauce (omend meget velsmagende) og frugtsalat. I første tilfælde her, var det ikke mig selv der betalte, så på den led ville jeg ikke brokke mig. Men jeg havde netop skrevet til restauranten i god tid og forberedt dem på jeg kom, for at de kunne komme op med noget lidt mere spændende – det hjalp så “fedt”.

Anden gang var som bekendt på Galopbanen, hvor jeg også havde skrevet med dem, kun for at få noget, der ikke engang var en salat. Jeg modtog senere deres undskyldning, og en erkendelse af, at de nok skulle have sagt fra. Måske de hellere skulle tage deres menu op til overvejelse, og også have nogle grønne løsninger på fast.

Min pengepung, er altså ikke stor, og når jeg endelig går ud og spiser, vil jeg også gerne have noget, der er lidt ekstra. Det kan så kun lade sig gøre ganske få steder, og så blev jeg oveikøbet snydt, et sted, hvor det i høj grad også skulle kunne lade sig gøre. Det er min oplevelse, at Danmark er håbløst bagud på den her front, og de i den grad skal tage sig sammen.

Det kan godt være, vi vinder Michellinstjerner, men så må det også være muligt, at tilbyde vegetariske/veganske løsninger. Det kan ikke være rigtigt. Jeg kan godt forstå turisterne synes maden er kedelig mange steder. Jeg siger ikke alle steder, og jeg er sikker på, der findes mange steder, hvor de vil gøre meget, for at hjælpe og være servicemindede – også overfor vegetarer/veganere. Men der er sørme plads til forbedring, rigtig mange steder.

Tryk nedenfor for at læse mere og få opskriften på dagens ret!
Læs resten

Punjabi Baingan Bharta – Aubergine med løg og tomat

Den her ret Baingan Bharta fik jeg, da jeg var i Aarhus, og vi var ude og spise indisk. Det smagte bare godt, og jeg var klar over, at jeg skulle prøve at lave selv. Jeg ELSKER auberginer, så selvklart, er jeg vild med en ret, der baserer sig på dem. Dog tror jeg ikke, de på den indiske restaurant havde brugt frisk tomat, men fra dåse, og det giver en anden smag. Nu lavede jeg igen i går, og nu synes jeg altså det var på tide, I fik den.

De opskrifter jeg har set, har også været med frisk tomat, og det er jo også oplagt på denne årstid. Det smager skønt, og det er egentlig ment som en tilbehørsret, men jeg spiser den gladeligt alene, men selvsagt, så går der mere til. Denne portion er til 4 personer som tilbehør, men jeg spiser altså en portion af 2 auberginer som hovedret med ris til. Men den er selvfølgelig ikke mindre god som tilbehør. Og det skal også prøves. Hvis du kan lide indisk og auberginer, skal du helt sikkert prøve denne.

Jeg har skrevet opskriften som den var på siden med få kommentarer fra mig selv. Jeg brugte rapsolie, da jeg ikke kan lide smagen af solsikkeolie. Du kan bruge andre olier, dog ikke olivenolie, da det aldrig bruges i Indien.

If you want the recpie in English you’ll find it here.

Ingredienser:

3 medium auberginer (ca. 500 g)
2 spsk vegetabilsk olie/Solsikkeolie
1 spsk spidskommenfrø
2 medium løg, fint hakket
1 spsk hvidløg eller hvidløg hakket meget fint
1 tsk hakket ingefær fra glas eller 1,5 cm ingefær revet
2 grønne chili (valgfrit, men giver et fint kick. Brug evt. et nip cayenne eller tørret chili, hvis ikke lige du har frisk, det går fint)
2 store almindelige tomater eller en meget stor bøftomat (se fotos – fås hos grønthandleren), fint hakket
1/2 tsk korriander pulver
1/2 tsk gurkemeje pulver
1/2 tsk garam masala
2 spsk fint hakket frisk korriander

Tilberedning:

Til Baingan Ka Bharta skal auberginen bages eller ristes. Dette kan gøres på forskellig vis:

Rist på et gaskomfur ved at placere auberginen direkte på blusset og hav flammen på lav. Bliv ved at dreje til alt skindet på auberginen er brændt og kødet er meget blødt. Et godt tegn er, at auberinen falder sammen. Grill i ovnen eller bag den i ovnen ved 200 C i ca. 20-30 minutter (sidste er det letteste). Når auberginen er ristet/bagt, lad den køle helt og pil skindet af og smid det væk. Når kødet er helt koldt, hak groft og sæt tilside til senere.

Varm olien op på medium varme. Når varm tilsæt spidskommenfrø og rist dem til de holder op med at sprutte.

Tilsæt løgene og steg til de er bløde og gennemsigtige

Tilsæt hvidløg og ingefær og steg i 1 minut.

Tilsæt tomat og alle de tørre krydderier, incl. garam masla. Rør godt og steg i 3-5 minutter. Rør ofte for at forhindre krydderierne i at brænde på. Tilsæt en sjat vand, hvis behov.

Tilsæt auberginen og bland godt. Tilsæt den hakkede korriander og rør. Varm i endnu et minut og sluk for varmen.

Serveres varm med Chapatis eller ris og din favorit Daal ret.

Århus 21.-23. juni 2013


Hovedbanen, som tydeligt bar mærke af sommerferie og ikke mindst feriebørn/unge


Storebælt, fotograferet fra toget


Man kan indimellem få ganske fine fotos fra toget, det er gjort flere gange, og også her ved Vejle, ganske vellykket synes jeg – bygningen hedder Bølgen


Indkøbsområde/gader bag Århus St.


På vej til – Salling


De her sko, faldt vi lige i svime over. Hvordan kan nogen overhovedet gå i dem?? Beyond us, men hvad ved vi også lige


Aros Kunstmusem fotograferet nedefra – der nåede jeg heller ikke op dennegang, men på et tidspunkt lykkes det – måske


Kanalområdet er udvidet siden jeg var der sidst. Det er smukt og flot lavet – jeg kan rigtig godt lide Århus, og kunne sagtens bo der, hvis jeg nu skulle flytte vestpå


De er også fint kørende derovre – Ferrari

Klik nedenfor at se og læse mere om turen!
Læs resten

Fiskecurry med kokosmælk – Molee (indisk)

Grunden til at jeg skriver “fiske”curry er, at opskriften fra bogen Curry Retter fra Tidens Køkken af David Lee (Dansk Redaktion Jan Friis-Mikkelsen) hedder Torskecurry med kokosmælk. Men jeg har ikke brugt torsk. Du husker måske Snapperen fra forleden? – Jeg købte jo 4 filetter. Og jeg kiggede i kogebogen her i går og faldt lige over den her curry. Da jeg elsker fisk, og aldrig har prøvet en fiskecurry og jeg havde ingredienser, der kunne passe til denne, så blev det den, og altså erstattede snapperen Torsken. Kogebogen fås ikke længere, men du kan være heldig at (jeg har fundet en på nettet nu her) finde en brugt.

Curry’en var dejlig til fisken, og helt korrekt i styrke til den lækre fisk. Det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Iøvrigt så jeg idag, at der er en opskrift på pakken med fisk, og den var måske også værd at forsøge, når jeg skal have fisk igen. Men for nu efterlader jeg jer med denne gode curry.

Her er curryopskriften, som kommer fra det sydlige Indien:

Red Snapper(Torske) curry med kokosmælk
(4 personer)

Forberedelsestid: 10 minutter
Stegetid: ca. 20 minutter

*750 g Torskefilet uden skind*
*2 spsk mel
*4 spsk olie
*2 snittede løg
*2 fed knust hvidløg
*1 tsk. gurkemaje
*4 grønne chili, finthakket uden frøene**
*2 spsk. citronsaft
*11/4 dl tyk kokosmælk
*Salt

Pynt:
*Snittet, rød chili
*Klippet purløg

1. Skær fisken i 4-6 stykker og vend stykkerne i mel. Opvarm olien i en stegepande og steg fisken hurtigt på begge sider. Løft fisken op med en hulske og læg den til side.

2. Svits derefter løg og hvidløg på panden i ca. 5 minutter, indtil det er blødt og gyldent. Tilsæt gurkemeje, chili, citronsaft, kokosmælk og salt efter smag, og lad det simre uden låg i 10 minutter , eller indtil blandingen er blevet tyk.

3. Kom fisken tilbage på panden sammen med eventuel kødsaft, øs saucen over med en ske og lad retten stå og ved svag varme i 2-3 minutter, indtil fisken er varm. Pynt med chili og purløg og server straks.

*Jeg viser den orignale opskrift, men lavede altså så med Red Snapper. Du kan også bruge anden fisk af samme type – opskrifter kan/skal inspirere og fortolkes også.

**Jeg brugte en lysegrøn chili, jeg havde (meget mild) og så et stykke rød. Tilpas mængden til din gane og lyst/smag. Jeg skal f.eks. ikke have det for stærkt.

Fødselsdagsmiddag på Kardemomme


Friskbagt naan i tandoor m. hvidløg og koriander


Chicken Tikka Masala


Kardemomme – en creme brulé agtig dessert

Vi var på Restaurant Kardemomme mandag aften og spise. Dejlig mad og udsøgt betjening til en rimelig pris bestemt. Det kan godt anbefales at prøve det. Jeg skal ihvertfald prøve igen. Elsker indisk. Fødselsdagsbarnet var også godt tilfreds.

Inden havde jeg talt med andre, der også var med, da jeg var på en anden indisk restaurant. Og de mente, at dette var bedre. Det er nu ikke min oplevelse. Men smag og behag. Min ret var en anelse for salt, og det siger meget, for normalt er jeg til ret salt mad.

Det var sådan set den eneste ting, jeg som sådan kunne klage over, og så det faktum, at desserterne ikke var godt nok beskrevet. Det var ikke til at vide, hvad man fik faktisk. Især kardemommen, som jeg fik. Jeg troede faktisk, det var en is. Og tjeneren var ny, og var ikke så kyndig i beskrivelser endnu. Så havde jeg vist, hvad jeg fik (omend det smagte godt nok), så havde jeg valgt isen. Men alt i alt dejlig mad. Alle andre spiste også helt op. Man kan som det ses på hjemmesiden også tage sin mad med hjem.


Den indiske øl, der hed King Fisher, og som smagte specielt, men dejligt

Ændrede smagsløg

Jeg elsker indisk mad, men var kørt lidt fast i det og skulle prøve noget nyt. Egentlig skulle jeg lave Kylling Tikka, men sådan blev det ikke. Hvad der dog blev til noget var, at den yoghurtsovs, jeg ville lave til. Der skal frisk korriander i en del asiatisk mad og indtil engang i sidste uge, havde jeg et meget anstrengt forhold til denne kryderurt. Da jeg prøver at udvide mit madrepetoire, så købte jeg forleden altså en bakke med det her, som jeg førhen kaldte sæbesmagende.

Jeg tænkte, jeg ville starte simpelt, så jeg rørte yoghurt, koriander og en anelse cayennepeber sammen og smagte til med salt – intet andet. Og ved I hvad? Nu er jeg faktisk ret vild med det lige i den form. Nogengange er det timing og hvor åben man lige er for noget tror jeg. Om jeg kommer til at spise store mængder frisk koriander ved jeg ikke, men nu har jeg da fået startet et sted. Der med ikke sagt, at man skal komme koriander i alt. Det skal kun bruges der hvor det passer. Jeg kan huske engang, jeg fik det i gaspazio, og det passede bestemt ikke.

Her til aften har jeg fået det igen til en rest karryris med grøntsager. Det smagte dejligt. Jeg skal lade vide, når jeg udvider min korianderverden.

Rice an’ Curry

Som overskriften antyder, så fik jeg Curry idag. Jeg har jo svoret at spise mere grønt, og egentlig var planen, at jeg skulle have noget helt andet – nemlig blomkålsgratin (den opskrift får I en anden dag, for den er nemlig også god). Undervejs i min søgen efter opskriften på den, stødte jeg på en anden opskrift, fra en forlængst lukket restaurant – en blomkålscurry. Så istedet for blev det til en sådan. Efteråret kalder næsten på lidt mere solide retter og jeg havde lyst til noget varmende. En skøn måde at få nogle grønsager på. Jeg lod mig inspire, så min er lidt anderledes end originalen:

Blomkålscurry (4 personer)

1 blomkål
1 stor bagekartoffel
1½ meget store røde peberfrugter
2 store eller 3 små fed hvidløg
1 løg
2 dåser flåede tomater
1 stor squash
3 gulerødder
½ spsk. Stødt koriander
1 spsk. Spidskommen
2 spsk. Gurkemeje
1 spsk. Gule sneppesfrø
Chilipulver eller lidt frisk,
som du synes (her en halv frisk rød)
5 dl mælk
1 dl kaffefløde
1 spsk. flydende margarine
1 tsk. olie (ikke oliven)
Salt

Skær grønsagerne i mundrette stykker. Svits sennepsfrø i olie/magarine til de “popper”, og tilsæt grønsagerne og svits ca. 5 minutter (rør godt) og resten af krydderierne. Derefter tilsættes de flåede tomater. Læg låg på, og lad retten koge 15-20 minutter. Når de er gået og grønsagerne er møre tilsættes mælk og fløde og retten simre yderligere 10 minutter (uden låg og rør godt og lav varme) og smages til med salt og peber. Bon Appetit! Overskriften skal siges med en tyk indisk accent ;-) – Regner du Points er der for 4,5!

Around the world – in food


Pastasalaten, tjah hvor hører den hjemme egentlig. Lad os kalde den international vegetarisk. Uanset, hvad, så smagte den vidunderligt


De indiske linser, som jeg tror kan være gode hvis man ikke får for meget vand i opskriften


De mexikanske tacos, er bare så lækker og nem mad, en klar favorit

Jeg kommer ikke så meget ud at rejse mere. Gør dog hvad jeg kan for at komme ud i verden engang imellem. Til gengæld, kommer jeg stort set jorden rundt på en anden måde. Jeg laver mad fra hele verden og det er da også en slags rejse. Forleden fik jeg Græsk/Italiensk, hvilket smagte rigtig godt, forleden lavede jeg stegte ris a la kinesisk, en anden dag var det de indiske linser, Mexikanske Tacos er en stor favorit her.

Det er ikke altid, at tingene er en succes, men andre gange får man prøvet noget, der bare lige “sidder i skabet” og som bare smager godt. De indiske linser var jeg ikke udpræget vild med, men jeg tror det skyldtes, at der kom for meget vand ved, og det var jeg nødt til at hælde fra, og dermed smagen. Så en anden gang skal vandmængden tilpasses bedre.

Kinesisk var også på menu’en en dag, og det var heller ikke den store succes, hvilket mest var min skyld, fordi jeg ikke rettede mig efter opskriften og faktisk blandede to opskrifter. Vi prøver igen og følger opskriften bedre.

Her følger opskriften på pastasalaten og de indiske linser:

Pastasalat

Pastasalaten var en impulsiv ting, og var slet ikke planlagt. Men det smagte rigtig godt, og bliver måske også menu’en her til aften. Vi får se.

Pasta – efter eget valg og mængde
Kidneybønner (fra dåse)
Forårsløg
Rød peber
En rest iceberg salat
Agurk

Dressing som ønsket. Enten en olie/eddike dressing, eller en creme fraiche basseret. Her var det en købedressing i meget beskeden mængde.

Ris med linser

75 g mungbønner
75 g røde linser
6 spsk olie
2 laurbærblade
5 cm hel kanel
4 kardemommebælge
3 fed hvidløg, prressede
2½ cm ingefærrod, revet
1 stort løg i tynde skiver
1 tsk. stødt gurkemeje
½ tsk. chili pulver
1 tsk salt
½ tsk sukker
1 tomat, hakket
75 g basmatiris, skyllede og afdryppede
1 1/4 l vand (tilpas dine ris og mægden af linser)
3-4 grønne chilier, flækkede på langs

I en lille gryde tørristes mungbønnerne for jævn varme til de begynder at blive lysebrune. Tages fra varmen, skylles grundigt og blandes med de røde linser. Afdryppes i en sigte.

Olien varmes i en stor gryde for jævn varme. Svits laurbærblade, kanel og kardemomme nogle få sekunder.
Tilsæt hvidløg, ingefær og løg og svits dem til løget er gyldenbrrunt.

Tilsæt gurkemeje, chilipulver, salt, sukker og tomater og rør det hele grundigt sammen. Tilsæt ris og lisner og svits yderligere 5-7 minutter.

Hæld vandet ved og når det begynder at koge, dæmpes varmen og det simrer i 35-40 minutter.

Lige inden retten tages fra varmen, tilsættes chililierne. Serveres med smeltet Ghee og grønsagsfritter (de to ting vil jeg bringe opskrift på en anden dag. Den del af opskriften lavede jeg ikke).