Forhåbentlig…..

Bliver enden på hele den her hospitalshistorie, lige så god, som dagen var vejrmæssigt. Hundene og jeg, gik en 1½ times tur ned til Skovshoved Havn og hjem igen. Jeg bliver ikke mere svimmel af det, og jeg havde telefonen på mig. Frisk luft og høj sol og klar himmel hjælper ihvertfald for en stund. Og sikke en solnedgang.

Det endte med at blive en lang dag. Først passede jeg hundene for min veninde. Ud og gå med dem. Så kørte hun mig ned til bilen efter at have hentet bilnøglen hos far på hospitalet (hun arbejder der). Så op på hospitalet og vente og vente og vente på lægen. Så fik vi en update fra ham. Basalt set slår fars hjerte ikke optimalt. Hvorfor det er, er det ikke helt klar på endnu.

Faktum er, at han har vædske i lungerne (det får man, når hjertet ikke pumper ordenligt), og det skal bort, så han kan få luft, og så tager de stilling til, hvad de så vil gøre på længere sigt. Og de skal også være klar på om det er en blodprop. Så lige nu, er det en waiting game. Men han kan ikke være i bedre hænder, så …. Fingers crossed please!

Efter alt det, så kørte jeg hjem i fars lejlighed og hentede medicin, som de skulle have oppe på hospitalet, hund, hundesnor, hundemad og et par andre småting, og så op på hospitalet igen med medicinen og lidt duftevand og en deodorant til far. Så stoppede jeg ved videobutikken og hentede en film og vel her, skulle jeg lige gå med Emil først, og det blev også gjort. Så prøv og spør’ om jeg er træt nu! Nu vil jeg gå ind og se film og så får vi se, om jeg også får sovet. Jeg er vist træt nok til det.