Overanstrengte



Lidt efterårsfarver fra Ordrup Krat

Jeg har ikke haft det så godt de sidste dage. Humøret har været skidt. En af grundene er, at jeg oveni alle mine andre skavanker, har fået en mere. Den sidste 1½ uges tid ca. har jeg haft møgondt i den ene skulder og til dels den anden. Den gør ondt hele tiden, men indimellem giver det et knæk i den og så gør det bare nas skal jeg hilse og sige. Jeg kan ikke engang sige, hvilke bevægleser der fremprovokerer det. Men ondt gør det.

Talte med en god ven i går, der er tidligere jockey. Han mente, at det måske kunne være en frossen skulder. Eftersom jockeyer jo desværre er noget nær eksperter i den slags, kiggede jeg på beskrivelsen, som passede og dog ikke. Tænkte, at den gode Dr. Jan hellere måtte besøges. Bedre at vide helt nøjatigtig, hvad man har med at gøre.

Jeg har simpelthen overanstrengt mine skuldre og har seneskedehindebetændelse i begge skuldre. Den højre så ganske mest medtaget. Ikke underligt, for den man bruger mest, og særligt når jeg er i stalden. Den er så skrinlagt lige for en tid. Dels fordi jeg har ondt, men lige så meget fordi armene skal have lidt ro. Dertil kommer, at de stærke smerter kommer ganske uforudset, og det går altså ikke, når man sstår med et dyr på ca. 400 kilo, at man pludselig ikke kan bruge armen. Helt bortset fra de ryk der kan komme iarmen også ved omgang med hestene.

Dog kan det risikerere at ende med en frossen skulder, hvis jeg rør den for lidt, så det er en hårfin ballance mellem for lidt og for meget. Men ihvertfald ikke de tunge ting, som i stalden. Ustrækningsøvelser og smertestillende. Men så kan jeg da få bund i det herhjemme og komme videre i bunkerne af fotos. Der er vel ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet… eller noget!

Iøvrigt, den vaccine – jeg skal ingen have næste år. Har været svimmel og kvalm i varrierende grad lige siden jeg fik den. Så det er hermed afgjort.

Flashback


Holmens Kirkegaard

Jeg ville have været en tur forbi Holmens Kirkegård i dag. Men helbredet ville det anderledes. Den der influenzavaccine´har drillet mig. Ikke så slemt som sidste år, hvor jeg var sat ud af spillet en hel uge og intet kunne. Men med periodevis svimmelhedsanfald. Og i dag var det da helt tosset. Ikke at vejret som sådan bød til meget udendørs, men det var da tørt i det mindste. Men jeg kom først ud sidst på dagen, hvor det var tilnærmelsesvis bedre. Men næste år vil jeg ingen vaccine have. Jeg kan tydeligt ikke tåle den svineting.

Der har været en del fokus på det med kirkegård her lige nu. Både fordi jeg har været omkring dem, men også fordi en nær på mig lige har mistet sin mor. Til januar er det 7 år siden, jeg mistede min mor. Ikke at jeg som sådan mere er “hudløs” omkring det, og bryder i gråd over det længere. Men savnet af min mor forsvinder aldrig, og jeg tænker på hende dagligt i et eller andet omfang. Der er tiden med og efter mor. Det er bare ikke det samme, når så væsentlig en person mangler.

Ikke at jeg ikke har det godt, for det har jeg bestemt. Men i nogen situationer, er det bare forkert. En af de ting, der er HELT forkert er Julen. Jeg kan overhovedet ikke finde min Juleglæde og begejstring efter vi mistede mor. Tværtimod har jeg det sådan, at jeg helst vil tage væk i Julen. Det gør jeg nok ikke, men mest af alt, har jeg lyst til bare at være her. Jeg har været alene mange Juleaftener, og det passer mig sådan set udemærket. Nu får vi se, hvordan det går.

Sløjt

Det er som jeg har det. Jeg var på Tour- de- Bilka igår med Bilkaveninden. Det gik, men rigtig frisk var jeg nu ikke. Det var ikke sent, da jeg kom hjem efter en hyggelig tur, hvor jeg fik købt en masse basismad til Julemåneden. Vi sluttede dagen med at spise Take-Away hos min veninde. Til dessert var der HERMAN-kage (som jeg aldrig har hørt om før), som bare smagte helt vildt godt sammen med en kop te. Desværre var der ikke flere at give væk, men næste gang, så får jeg. Uhm, den var god. Så glæd dig bare til jeg får. Det kan være, du er en af de heldige der modtager :). For at bøde på samvittigheden gik vi en god tur med hendes hund bagefter. Det blev ikke sent. Men jeg havde det som om, jeg havde været på en marathon af rang, så i seng skulle jeg. Det kom jeg så ret tidligt faktisk.

Jeg vågnede også tidligt. Klokken 4!!! Ikke lige planen, ligesom det stadig at være rigtig sløj heller ikke stod på ønskesedlen. Jeg lå og roede rundt for at falde i søvn igen. Det lykkedes ikke. Så gik jeg ind i stuen og så lidt fjernsyn og så faldt jeg i søvn en times tid senere. Planen om at skulle i stalden den forsvandt som dug for solen, da jeg vågnede igen klokken 10! Folk der kender mig ved, at det hører til sjældenhederne i stor stil, at jeg sover så længe. Det værste var, at jeg stadig var og er sløj. Så dagen idag er foregået i slowmotion. Mest på sofaeen og lidt ved computeren. Lige nu skal jeg ud og prøve at finde noget sund aftensmad og så ellers bare ligge på sofaen. Hvorfor jeg er dårlig? Jeg kan kun igen tilskrive det den her H1N1 vaccine, jeg fik i fredags. Spørger du mig om jeg skal have den igen næste år, bliver jeg dig svar skyldig. Jeg ved det ikke. Det må vi tage, når det kommer.

Søndagssysler eller….?

Det er første søndag i Advent, så jeg burde være oppe og igang allerede. Jeg har så også været igang her på bloggen og fået lavet en masse her. Godt nok. Men jeg har ligget på sofaen. Jeg er simpelthen træt for tiden og ingen energi har jeg rigeligt af. Nu fik jeg den her influenzavaccine nr. 2 i fredags, og om den skal have skylden for min “maste” tilstand, det ved jeg ikke. Men konstaterer kan jeg, at jeg overhovedet ikke fik hængt det der ligner noget Julepynt op igår. Jeg var sløj ganske simpelt.

Nu er dagen her, så jeg SKAL have fundet Adventskransenene som minimum. Jeg har en kasse Julepynt oppe, og jeg skulle da gerne have begyndt og kigge på, hvad jeg vil have op, eftersom jeg har 2 mere at gå igennem – og her taler vi flyttekasser vel og mærke….

Nu vil jeg gå i bad, og så må jeg jo hælde lidt kaffe indenbords og så håbe, min tilstand bliver bedre, omend jeg tvivler. Armen (hvor jeg er stukket) gør faktisk også ondt, men det er da så heldigvis den venstre. Foreløbig god søndag.

Udsyn fra broen og ærinder

Jeg skulle jo som sagt have ordnet nogen ærinder idag. Jeg skulle handle til noget af det, jeg havde på min madplan og så skulle jeg på apoteket. Nu jeg var på gåben over broen – jeg kunne også godt selvom jeg havde cyklet – så benyttede jeg lejligheden til at fotografere sporarbejdet fra broen, som giver et lidt andet udsyn. Som det ses var vejret rigtig glot idag, så det var en dejlig gåtur ned til byen.

Turen til Apoteket var til gengæld en noget nedslående affære. Dels skulle jeg have en del, og er ikke helt på tilskud endnu, så det er dyrt, og så manglede jeg noget. Jeg skulle alligevel til lægen og have en influenzavaccine her nu, så det tænkte jeg så, at jeg kunne gøre idag, og få ordnet begge dele. Inden jeg får set mig om, har jeg købt medicin for over 500,- kr. :( Det er der ikke meget grin ved. Nå, men pyt skidt, sådan er det altså.

Hjem med varerne og så op på jernhesten og over til lægen. Jeg har af en eller anden grund fået i hovedet, at hans konsultation er mellem 12-13. Det er den ikke, den er mellem 13-14. Nu er det 2. gang, jeg laver det nummer. Suk! Så kunne jeg, havde jeg skullet “noget”, have siddet og ventet længe, for der er jo også patienter med tid. Gudskelov kunne sekretæren klare min ærinder inklusiv vaccination og det hele, så jeg var hurtigt hjemme igen. Dejligt. Så kan jeg hente det sidste medicin imorgen.

Så var der kun at få et dejligt bad, og pakke alle varerne ud, og forberede aftensmaden senere…