Det viser sig….

Ad mit indlæg i går, skrev jeg en mail for at forhører mig vedrørende Plantekassen, da jeg intet kunne finde online til ny ejer. Det viser sig, de bygger et nyt Plantecenter samme sted, hvilket ikke fremgår nogen steder, selvom jeg har ledt efter oplysninger. Det var måske smart at gøre opmærksom på.

Nu bliver jeg ikke den store kunde uanset, da jeg ingen have har, men jeg håber sørme, at ny ejer svarer sine (andre) kunder bedre, end den mail, han sendte mig, som svar på en høflig forespørgsel!!! Han fortalte intet om, hvornår det nye center åbner, og oplyste mig om, at hvis jeg havde været så kvik at læse skiltet (ja i fuld fart i bil – det havde da været supersmart), så ville jeg kunne have set det!

Alle der er lokalt kendt, ved at Plantekassen ligger oppe i forhold til vejen, og at man under ingen omstændigheder kan se et skilt nede fra vejen – læse det kan man ihvertfald ikke. Så de forlader sig åbenbart på de gående! Men nu ved I det, at på et tidspunkt kommer der et plantecenter igen.

Lidt om at søge/A bit about seaching

Som jeg har sagt før, så er jeg noget opgivende omkring hele det her søgeprojekt. Jeg havde sat mit håb til en hjælper, som gør alt hvad hun kan, med den viden, hun har og de kontakter der er. Problemet er manglen på information. Jeg har næsten ingen, og den jeg har, er enten mangelfuld eller direkte forkert, for intet stemmer, eller også stemmer det for godt. Dermed ment, at der er en million (mindst) med samme navn, som min biologiske far.

Så det giver lige så mange muligheder. Fødselsdagen og året som jeg også har, ser ikke ud til at stemme heller, og hvad er chancen så. Selv de erfarne mennesker, og organisationer, der har været involveret er kommet op med ingenting, og jeg begynder at tro, at det ikke er meningen, at jeg skal finde min biologiske far.

Der er dog en mulighed, jeg ikke har prøvet, og som jeg faktisk overvejer og det er en DNA test. Den lyver i det mindste ikke, og så vidt jeg kan se, er det den eneste mulighed, jeg sådan reelt har tilbage. Kommer den så heller ikke op med noget, så tror jeg, at jeg bare dropper det.

Derudover er der hele sagen omkring min biologiske mor. Jeg ved, hvem hun er, og det store linier, men hvad med alle detaljerne – hvem var hun som person, hvad kunne hun lide, hvad med resten af familien – ikke mindst min biologiske mormor, som jo levede til starten af 70′erne. Hvem skal give mig oplysning om hende? Der er kun en, der kan gøre det, og det er min biologiske søster i Berlin.

Spørgsmålet er så, hvad kommer først, og hvad vægter mest (ikke at det er en konkurrence), men alligevel – hensynet til hendes følelser eller mine. Har jeg ret til de oplysninger på trods af hendes ønske om at være i fred, eller? Jo jeg synes jo, det er min ret, at kende min historie/familie, men… det er svært. Lige nu, er jeg mest tilbøjelig til at “kaste håndklædet i ringen” og bare droppe det hele. Selvfølgelig ikke den information, jeg kan få via diverse offentlige arkiver – der ventes på noget så simpelt som dødsattester på mine bedsteforældre stadig. Når de kommer, så er der udfyldt et hul mere, men det er godt nok en langhåret affære.

Jeg hører gerne dine tanker omkring det.

In English:

As I’ve said before, I’m sort of giving up on the whole searching project. I had put my hopes in a helper, who is doing everything she can, with the knowledge, and contacts she’s got. The problem is the lack of information. I hardly have any and the one I got is limited or incorrect, as nothing seems to fit or fitting too well. Meaning there is a million (at least) with the same name as my biological dad.

So that gives me at least as many possibilities. The birthday and year dosen’t seem to be right either
and what are the chances then. Even the proffessional people and organisations, I’ve been in touch with has come up empty and I’m starting to think, I’m not meant to find my biological dad.

There is one possibility I haven’t tried and which I’m contemplating at the moment, and that’s a DNA test. It’s not going to lie at least, and as far as I can see, it’s the only possibility I really have left. If it comes up with nothing, I think I’m just going to leave it.

Then there is the whole business about my biological mother. I know who she is and the overall picture but what about all the details – who was she as a person, what did she like, what about the rest of the family not least my biological grandmother, who lived til the beginning of the 70′s. Who is going to give me information about her? There is only one who can, and that’s my biological sister in Berlin.

The question is, what weighs in the most (not that it’s a competition), but still – the consideration for her feelings or mine? Am I intiteled to these informations inspite her wish to be left alone or? Yes I think it’s my right to know my history/family, but…. it’s difficult. Right now I’m more for just “throwing in the towel” and drop the whole thing. Of course not the information, I can get through the official archives – still waiting for something as simple as deathcertificates on my grandparents. When they arrive it’ll be another hole filled out, but it’s a “hairy” affaire.

I’d like to hear your thoughts on the matter.

Påskeinspiration og status

IMG_5828opt2_Rødkålssalat

Nu er der snart gået en måned med den nye livsstil. Og hvordan har det så været? Tjah, jeg kan jo kun sige, at jeg har ikke tænkt, at det skulle falde mig så let eller at jeg ville blive SÅ glad for det. Et eller andet sted, kunne jeg jo nok have sagt mig selv det, men nej ikke i den grad, som tilfældet er. Jeg ville have troet, at det ville blive kæmpe afsavn (af osten), men kødet var jeg aldrig i tvivl om, at jeg sagtens kan undvære. Som nævnt førhen, så har jeg været vegetar før, og hele hestekødsskandalen, der kun bliver værre og værre, gjorde udslaget, til et skift (dog var tanken vegetar igen, men endte som det ses på veganer), jeg har tænkt over at tage længe.

At der var alle de muligheder og opskrifter derude i blogland var jeg jo heller ikke klar over. Det er et overflødighedshorn af tips, tricks og fantastiske opskrifter. Om du vil gå dydens smalle vej eller du vil prøve at leve lidt som du plejer, med de erstatninger, der nu findes….du kommer ikke til at sulte og der er tonsvis af hjælp og inspiration derude.

Er der noget, der er svært? Ja det er der, men det handler sådan set ikke om mig og min mad, men i højre grad om andres opfattelse af det her og ikke mindst de vanskeligheder, der opstår, når man vil være social. Man føler sig voldsomt besværlig, når man skal undersøge om, der vil være noget at spise til en, når man kommer ud steder. Og ellers er det jo også knap så sjovt selv at skulle tage mad med, men det får være sådan. Men langt Hellere det, end at sidde uden mad. I takt med, at det bliver mere almindeligt, vil der forhåbentlig også være flere steder, hvor man kan få de ting, man gerne vil have, bare i en vegansk udgave. Jeg fik som eksempel prøve at lave de fyldte squash i vegansk udgave i går. Det blev super, men det skal jeg vise på et andet tidspunkt.

IMG_6113opt2_VeganPesto

I forhold til venner og familie, har det ikke været noget stort problem endnu, for jeg foretager mig ikke ret meget i øjeblikket. Det er ikke værre end jeg i mange tilfælde kan tage noget med selv, hvilket jeg også kommer til i næste måned til et familiearrangement. Dertil den fine indkøbte madkasse. Så det er kun på det sociale område, det måske skaber lidt dønninger, og det må jeg jo bare finde ud af henad vejen. Da jeg var vegetar, var det aldrig et problem, og mine venner, var mere end søde til at lave noget lækkert til mig og meget glade for den mad, jeg lavede til dem, og som oftest overraskede over, hvor lækker vegetarisk mad kan være. Jeg er klar over, at udfordringerne er lidt større her, men det lader sig altså gøre. Om ikke andet, kan det være, at når de har smagt lækkert mad her, at de bliver inspireret. Det håber jeg.

Så nej der er kun fordele ved det her for mig. For hver dag der går føler jeg mig sundere, lettere (helt bogstaveligt, har tabt 4,5 kg nu) og glæder mig dagligt over, at jeg kan spise med god samvittighed. Ikke bare vægtmæssigt, en i høj grad overfor de dyr, jeg ser som venner snarere end mad og slipper for at støtte en efterhånden rådden industri. Er du iøvrigt klar over, at grise har intelligens, der ligger over mange hundes og snarere på højde med chimpansers?

Læs mere nedenfor og se endelig de inspirerende links til slut i indlægget:
Læs resten

Marts med medfølelse

MartsMedMedfølelse_Stor

Dette indlæg bringes på vegne af Foreningen Mad med Medfølelse:

Foreningen Mad med Medfølelse vil gerne opfordre alle til at udfordre sig selv! Udfordringen går ud på at spise vegansk i hele marts måned. Vi kalder derfor projektet ‘Marts med Medfølelse’. :)

I løbet af måneden vil Mad med Medfølelse poste masser af inspiration i form af billeder af lækker vegansk mad, veganske madopskrifter og personlige historier om livet som veganer på vores Facebook-side. F.eks. kan vi allerede nu afsløre, at Thomas (Kærlighed & Kikærter) vil blogge om to af sine altspisende veninder, der har besluttet at spise vegansk i marts måned. Vi opfordrer også dig til også at invitere dine venner med i projektet!

Hele MmM-holdet er samtidig klar til at svare på spørgsmål og give gode råd og grønne tips!

Hvordan deltager jeg?

Gå ind på Mad med Medfølelses Facebook-side og ”Synes godt om.” Så modtager du automatisk nye indlæg fra os i dit news feed og får på den måde daglig inspiration og veganske madopskrifter i hele marts måned.
Vi opfordrer dig samtidig til at spørge os om alt, hvad du måtte være i tvivl om i forbindelse med at spise vegansk, så vi kan hjælpe dig godt på vej.

Hvorfor skal jeg deltage?

At spise vegansk i en måned giver dig en enestående mulighed for at lære mere om plantebaseret kost og udforske den grønne madkultur, samtidig med at du har mulighed for at trække på erfaringer fra garvede plantespisere og modtage masser af inspiration, støtte og opbakning undervejs.

Ved at spise vegansk i en måned vil du på egen krop mærke alle de gavnlige effekter af den vitaminrige plantemad, og hvem ved – måske lærer du noget nyt om dig selv og dine spisevaner undervejs. Forhåbentlig får du også en masse nye veganske livretter. :D

Vi håber meget, du vil deltage i vores projekt og sprede udfordringen i dit netværk, og vi glæder os til at dele vores passion for lækker vegansk mad med dig!

På en personlig note, har jeg allerede spist vegansk hele marts, for det var der, jeg startede, faktisk også med inspiration fra gruppen her. Jeg kan kun sige, du har intet at tabe ved at prøve, og det er langt lettere og garanteret mere velsmagende, end man skulle tro. Og du behøver intet at undvære – det er bare sundere og mere medfølende. Jeg bringer nedenfor nogle inspirerende links, som forhåbentlig kan give dig endnu mere lyst til at prøve – og selvom der er gået lidt af måneden, er det ikke for sent – der er ingen der sige April ikke også går an! Der kommer også mere organiseret information her på bloggen – som vanligt, tid og kræfter! Se iøvrigt afstemning i sidebaren.

Danske links:

Månebarnet – Luna er hovedkvinden bag Marts med Medfølelse og har en skøn blog, som indtil nu altid har haft svaret på det jeg søgte.

Kødfri Fredag – Kirsten Skaarup’s dejlige blog (Kirsten er forfatter til mange vegetariske kogebøger, senest den helt veganske “Det kærlige køkken“)

Kærlighed & Kikærter – Thomas er usædvanlig, derhen at han er en mand i madbloguniverset og dertil veganer – han imponererer mig helt utroligt med sin holdning, opskrifter og fotos. Alt er bare helt super – kig ind til ham!

Saxtoff.com – Vegansk madblog for hele familien

Deborah’s veganske links

Disse gratis kogebøger kan du downlode og gemme til senere:

VegetariskStarterKit incl. opskrifter

Dyrevenlige Opskrifter – 65 vegetariske opskrifter

Grøn Glæde – Gratis Kogebog med Veganske opskrifter

Læs resten

Food that kills – dokumentaren med yderligere forklaring

Som nævnt i tidligere indlæg, så lå der endnu en video og ventede. Da den er vigtig for den store sammenhæng, vil jeg poste den som dagens indlæg, for så forstår I måske mere. Den er godt nok på engelsk og fuld længde, så tag jer god tid.

Ravioli med svampe og det med kundepleje

Jeg elsker ovennævnte, og engang kunne man få dem i almindelige supermarkeder, for dengang lavede Pastella dem. I lange tider, har man så ikke kunnet få, fordi de åbenbart mener, at det gider “vi” ikke spise. Jeg har spurgt i Superbest, som endda langt fra er en discountbutik, og da slet ikke den, der ligger her lokalt. Jeg fik svaret at dem kan man ikke få længere. Ville det ikke klæde Superbest og sige, at de ville undersøge sagen istedet for? Hvor skal man snart gå hen for at få noget service og kundepleje?? Ikke i Superbest åbenbart. Men nej, hvad forventer jeg også, når de ovenikøbet sælger kød, der er for gammelt. Men så skal de ændre, hvad de skriver på deres hjemmeside:

God kundeservice er vigtig for os. Vi sætter en ære i at servicere og vejlede vores kunder på bedste vis – i din lokale SuperBest.

Hvad fandt jeg i Metro? Lige netop Ravioli med Karl Johan svampe. Jeg var lykkelig, og fik dem samme aften med løg stegt i en anelse smør og en spsk. Lätta, for ikke at stjæle smagen af svampe. Det var himmelsk, men kan det virkelig være sandt, jeg skal helt til Metro for at få. Det vil jeg skrive og spørge importøren af de her om, de hedder Pro-Food A/S og bor i Herlev. Dem der er afbilledet er så ikke helt samme mærke som dem jeg købte, men det regner jeg med at få en forklaring på også.