Awardfest på Fyn – Mariannes aften

Det var en dejlig aften, vi havde på Fyn. Dejlig mad og dejligt selskab, så kan man ikke forlange mere. Dog kunne vi meget vel have undværet, de dårlige nyheder aftenen startede med. Det blev alt i alt “Mariannes aften” og det helt velfortjent. Her kommer lidt i billeder om aftenen:


Lige ankommet og vi er henne for at få en sodavand/øl og indløse vores vinbillet, så vi har til vores mad


Varmrøget laks med rejer – det var superlækkert


Marianne Halberg sammen med Marianne Lohmann Siesbøl fra Fyns Galopklub, som står med det flotte dækken Marianne fik til Dylan på det står skrevet Dylan på den ene side og på den anden “Ã…rets hest Fyn 2006, 2007, 2008″


Marianne var oppe flere gange, for hun skulle også modtage priser for “Ã…rets Træner på Fyn 2008 – Inge-Mette Dejgaard, og “Ã…rets Jockey” Cathrine Weilby


Amanda Harbjerg blev “Ã…rets Amatørjockey” og får her sin pris


I sin befippelse over al den virak, havde Marianne ikke lige opfattet, at der stod “Ã…rets hest 2006, 2007, 2008″ på dækkenet og hun var slet ikke til at styre, da hun opdagede det. Det bliver vist slidt i stykker det dækken *S* – selvfølgelig. Når der er grund til “pral” må man godt, og det er rigtig flot gået af Dylan. Ved hendes side sidder Ann Meyn


Vi blev da enige om, at det flotte dækken skulle vises frem, så det kom op og hænge på gelænderet. Det sørgede Peer Meyn for


Den lækre oksefillet, med flødekartofler og salat og alm. kartofler og skysauce – det var simpelthen lækkert, og til dessert is og frisk frugt

Med al den dejlige mad i maven og en kop kaffe til at skylle efter, var det lige før, vi kunne have trillet til Charlottenlund. Men vi havde da bilen, der skulle med hjem. Det kom den for det var nok blevet en kold trilletur, havde vi valgt den løsning. Vi var lidt nervøse for vejret, og vi fik også sne på vejen hjem, men det nåede aldrig under frysepunktet. Vi synes ellers ikke, det var så sent, da vi brød op, men tiden går jo i godt selskab, så klokken var da alligevel mange, og vi var først hjemme tæt på kl. 02.00 efter en rigtig god aften. Tak til alle Fynboerne for deres venlighed og et godt arrangement.

Ã…rets prisvindere var som følger:

  • Ã…rets hest – Dylan
  • Ã…rets Træner – Inge-Mette Dejgaard
  • Provinsgaloppens Ladies Championship 2008 – Cathrine Weilby
  • Ã…rets Jockey – Cathrine Weilby
  • Ã…rets lærling – Nicolaj Stott
  • Ã…rets Amatør – Amanda Harbjerg
  • Trænerkonkurrencen sponsoreret af Doncaster Bloodstock Sales –
    1. præmie Jørgen Tølbøll
    2. præmien – Jette Mose Hansen
  • Racing Bowl dag


    Dagens prøveløb med inderst Nicholas Cordrey på Stuart Little og yderst La Mirage og Cathrine Weilby


    Cathrine Weilby efter sejr i Vintage Crop Handicap med Roswell på vej til vindercirklen

    width=
    Vinder af Klampenborg Hesteejerforenings Racing Bowl – Nassau Style med Jacob Johansen i sadlen og trænet af Bent Olsen


    Sara Slot på Miadonna, som vandt Jimmy White Handicap over 1800


    Susanne Springer på Finish First før Lærlinge/Amatørhandicappet,som blev vundet af Allsussedup og A. Hollstenius
    – det var i dette løb, vi havde styrt. Så vidt vides, skulle Thomas Standstød være ok. Med hensyn til Amanda Harbjerg ved jeg det ikke, men det forlød allerede igår, at hun sad op i ambullancen, så det tager vi som et godt tegn.


    Nicolaj Stott på Amazing Vibe, sammen med ejer Ulrik Jensen og træner Bent Olsen efter sejr i Margareta Wettermark Handicap


    Øverst opløbet i The Darley Arabian, med Fine Dandy på vej mod sejr yderst til højre. Nedenfor sammen med Træner Hanne Bechmann og trækker Iben Hjorth Jensen, og selvfølgelig Jockey Nicholas Cordrey

    Cavewarrior og Kongen af Fyn!


    Cavewarrior her med Manuel Santos i sadlen, han blev redet til sejr af Mark Larsen på Fyn d.d.

    Cavewarrior blev årets helt ubestridte vinder af Fynsløbet! Han lagde ud med et hårdt tempo sammen med Mark Larsen, der fik ridet i 11. time, på afbud fra Manuel Santos, der desværre var blevet skadet i løbet forud. Den chance greb Mark, og der var aldrig nogen reelle trusler. Hele vejen rundt var vores William Tell med fremme og gjorde en heroisk indsats og sluttede 3. Lige til sidst kom Green Caliber og tog en 2 plads, hvilket også var flot i forhold til, hvor langt tilbage han havde ligget hele vejen.

    Cavewarrior er en brun vallak v/Arkadian Hero (USA) – Lyna (GB), ejet af Stall Reuterskjöld Hb, trænet af Lennart Reuterskjöld og blev redet af Mark Larsen!

    I dagens første løb, var det “Kongen af Fyn“, der slog til IGEN! Dylan elsker at løbe på Fyn, og han har flere gange kvitteret med at vinde. Det gjorde han også under Cathrine Weilby idag, så det var da bare den bedste start på dagen. Som nævnt før, er Marianne, der ejer Dylan min meget gode veninde. Dylan er en mørkebrun vallak v/Mr. Ibrahim – Dancing Eros og ejes af Marianne Halberg, trænes af Inge-Mette Dejgaard og blev redet til sejr af Cathrine Weilby.

    I Be Profilers 2. afd. var Sydney med Mark Larsen storfavorit, men sluttede 2. bag Seconds Out, der startede udenfor totalisator, og derefter fulgte Moonlight Gambler.

    Albani Store Sprint, blev vundet af Juan Pinto på Gifted Lass, fulgt af Rival og Nicolaj Stott, og Jacob Johansen på Fahem.

    I KPMG’s Ærespræmie var der så tæt løb mellem Obelix med Nicolaj Stott og Red Bob med Kim Andersen, at de må have haft store problemer selv på løbsfilmen, men de kom frem til en afgørelse, og Nicolaj Stott og Obelix blev vinderne også efter Kim Andersen havde protesteret!

    Dagens sidste løb blev vundet af i øjeblikket helt suveræne Jørgen Tølbøll, med Naseem Reef, redet af Le Tølbøll. Nummer 2. var jeg jo især intereseret i, fordi den er helbror til min øjesten Finish First. Our Line Hedder han og han blev redet af Nicolaj Stott, og som nr. 3 i mål var Lady Line. Fint at Jørgen Tølbøll kunne slutte dagen af med en sejr på hjemmebane.

    Tillykke til alle med en løbsmæssigt flot dag, og vejret var næsten for godt! Jeg er ihvertfald glad for, at jeg sad her i den hede! Gad vide, hvor meget en jockey kan tabe sig i sådan et vejr under løbene…?

    Alle dagens resultater kan ses her.

    Desværre måtte to heste aflives på banen på Fyn idag. Alle er utroligt kede af, når den slags sker, og her var det dobbelt uheld, for de var fra samme stald og med samme jockey (Manuel Santos), der af samme grund ikke red mere :( Det er den triste, triste side af det, og det påvirker hele stemningen på banen utrolig meget. Ingen ønsker den slags tragiske uheld, men det er jo levende væsener, så det kan altså ske.

    Thorwald Nordquist Handicap


    Le Tølbøl på Red Marteeney fuks v v/Indian Lodge – Miss Ross, ejet af Stald Brændholm, trænet af Jørgen Tølbøll og blev redet af Le Tølbøll.


    Sara Slot på Smart Guy på vej til vindercirklen – de blev 2.

    De var sådan set tippet til at skulle tage de to første pladser, omend i omvendt rækkefølge…..Ham Jørgen Tølbøll er der godt nok gang i for tiden, men ham velundt.

    Zwicky Made in Denmark


    Vinderen af dagens første løb – Sara Slot på Finn Ind Again
    mrk.br. v v/Primo Valentino(IRE) – Adept(GB), ejet af Stald Finn Ind og trænet af Inge Mette Dejgaard


    Fra vores egen stald var både 2. og 3. plads – her 2. i mål Escargot, ejet af Come Together Racing og altså trænet af Hanne Bechmann, og blev redet af Juan Pinto


    Cathrine Weilby på vores lille prinsesse – Royal Legend, som gjorde det rigtig fint, og kom 3. i mål. Her er de på vej på banen, trukket af Susan

    Alle fine heste, som der kommer meget mere om. Det er spændende at følge de unge heste, fra de kommer ind og deres videre færd.

    Breedersdagindtryk sådan lidt blandet

    img_1076opt.jpg
    Ikke så ofte, vi har besøg af Louise Møller mere, så det er om at gribe et skud af hende, når man kan – her er hun på King of York på vej til start i Breeders Consolation

    img_0899opt.jpg
    Inge-Mette Dejgaard og Gert Hansen i Paddocken med, hvad må være ejerene til Miadonna, som sluttede 3.

    img_1074opt.jpg
    Juan Pinto på Zazoo før Dansk Breeders Consolation – de sluttede 5.

    img_1070opt.jpg
    Nogengange fanger man helt utilsigtet en lidt sjov situation, som her, hvor Mark Larsen på Handsome Boy kigger efter Cathrine Weilby på Lady Hjort, der cantre forbi. Handsome Boy var noget af en håndfuld på vej til start, men havde så ikke brugt alt krudtet, for de sluttede 2.

    img_0898opt.jpg
    Træner Brian Wilson får en snak med Klaus Pagh (Stald Danish) inden Mick Channon Handicap, hvor Danish Welcome skulle ud, og endte 4.

    img_1091opt.jpg
    Der var dobbelt op i sidste løb – det kommer vi til, men der var det også her – Mark og Marc – Cheitha og Marc Stott gik hen og vandt Breeders Consolation som ventet og på en 2. plads kom Mark Larsen og Handsome Boy- yderst (blå/hvid)

    img_1117opt.jpg

    img_1116opt.jpg
    Dagens sidste løb var Klampenborg Hesteejerforening og Trænerforenings Grand Prix Serie 3. Afdeling, og der lavede Jørgen Tølbøll endnu en dobbelt – han har gjort det en gang før. Stald Brændeholms, 2 smukke heste Intigold yderst, redet af Line J. Nielsen og Red Marteeney redet af Le Tølbøll gik hen og fik 1. og 2. plads i samme løb. Det var godt nok flot