Årets bedste udflugt og det bedste selskab

Vi (Finish’ ejer og jeg) lavede en aftale her fornyeligt, og aftalen blev d.d. medmindre det regnede. Hele morgenen regnede det, og det gav mig visse udfordringer, da jeg var nede og fotografere græsgalops fra morgenen af. Men så klokken lidt over 11 lysnede det, og blev rigtig flot vejr. Jeg greb knoglen og ringede Finish’ ejer op igen og vi blev enige om at gribe det gode vejr, mens det var der. Det var godt vi gjorde, for det var helt perfekt, som det ses på fotos.

Selv var jeg bare så spændt på at se mit hjertebarn igen, og se, hvordan han ville reagere, når han så mig, og om han kunne kende mig. Og selvfølgelig kunne han det. Men det var sjovt at se, hvordan han reagerede. Han kom hen til mig, og man kunne næsten se, hvordan de små grå kørte på højtryk og så snusede han til mig, lidt ligesom en hund ville gøre. Og det tog ham lidt tid og få brikkerne på plads, men så kunne man næsten mærke, at han fandt ud af, hvordan det hang sammen. Jeg havde gulerødder med, for at komme op til ham uden, det gik ikke, så de to røde banditter delte pænt. De går kun Finish og Solo sammen og jeg fik da en ny ven der. Solo var bare så kælen og sød. Jeg kunne næsten ikke løsrive mig. Finish derimod fik nok på et tidspunkt og gik ned og spiste græs. Men da jeg gik ned til ham igen, var han fin og kom hen og sagde hej og gned sit hoved op ad mig og nulrede mig med mulen ligesom han plejede at gøre. Helt fantastisk og se ham, og at han har det så godt. Han er meget, meget fin, og fylder 20 år ved årsskiftet officielt, men hans fødselsdag er 21. april.

Efter vi havde hygget med hestene, og sludret med ejeren af stedet og have plukket blommer, som vi blev opfordret til, kørte vi så over forbi Farasi. Alle ejerene derovre, har vi begge haft kontakt med og kendt mere eller mindre i mange år. Så søde mennesker, som vi begge holder meget af. De gav kaffe og vi sad ude i haven. Så det endte med, at blive en lang, men rigtig god dag. Det var rigtig hyggeligt hele vejen rundt, og vi blev enige om, at det kan vi sagtens gøre igen. Og det vil jeg virkelig se frem til. Tak til alle for det gode selskab og gæstfrihed i dag. Det er højt værdsat, især for tiden, hvor jeg stadig “hænger med mulen”.

Et foto af Finish’ “buddy” – Solo, som bare er helt vildt dejlig også. Jeg var nær aldrig sluppet fra ham, og han kunne sagtens have stået der endnu og hygget. Så sød

Læs resten

Finishfirst.dk en realitet!

Finish First sammen med Jockey Nicolas Cordrey, da de blev 2. her fornyeligt

Min elskede Finish First, skulle da selvfølgelig have sit eget website/blog. Det har han så fået nu. Det er langt fra færdigt, men “væggene” er da på plads i hans nye “hus” på eget domæne og alting. Der vil løbende komme mere på, både fra fortid og nutid. Eftersom Finish er 9 år, så er er jo nogen år, der skal dækkes ind og skrives om, og ikke mindst, har jeg lovning på en masse materiale, som jeg kan lægge ind også. Så fremover vil du kunne læse alt om Finish på hans eget site!

Grunden til, at sitet bliver lanceret lige idag, er fordi, det er Inges fødselsdag idag.

Stort Tillykke til, hvad er blevet min dejlige veninde!

Solmoden…

img_3934opt.jpg

og træt, er hvad jeg er. Solen har ikke været der i overvældende grad, før her til aften, hvor man sagtens kunne indtage min altan. Det har jeg ikke gjort andet end for at feje den, så den er klar til imorgen, hvis chancen skulle byde sig igen.

Var tidligt oppe og nede i stalden kl. 6.45, og så gjorde Inge og jeg os klar til en tur i skoven. Hun på Finish, og jeg på Sirius. Vi skridtede en lang tur, og det var rigtig dejligt. Den fik alt for hurtig ende den tur, men som Inge sagde, så må vi tage en tur mere snart. Det vil jeg ihvertfald meget gerne. Det gode ved Sirius er, at jeg også kan tage en tur alene, om galt skal være. Susie hjalp mig med at sadle op og få mig i sadlen. En tung opgave må jeg desværre sige, men også mangel på teknik, som hun hjalp med også. Den tunge del arbejder jeg også for, skal blive lettere, men der skal vist skrues op for graden. ÆV jeg synes det er svært, men igen idag tog Susie fotos af mig inden vi red ud, og når jeg ser de fotos, så animerer det til opstramninger. Jeg er sgu misundelig på Leif!!! 🙁

Da jeg havde været ude og ride og i stalden som sådan var jeg hjemme og vende efter en tur i Fakta. Sad og småsov i stolen indtil jeg skulle afsted igen. Finish skulle have massage idag, så jeg smuttede ned til ham, og gik en tur med ham igen, hvilket faldt i rigtig god jord. Bagefter ventede Eva og Inge og en gang massage. Så det har været en lang dag. Iøvrigt fik vi hilst på de to af stjernerne fra gårsdagens løb, nemlig Marron og Fly Society der begge var en tur på folden, ovenpå anstrengelserne igår.

Nu har jeg fået et bad, og noget at spise og jeg er fuldstændig smadret. For megen aktivitet…. imorgen skal jeg bare lige et kort ærinde og forbi Finish og så ikke mere……