Irsk og What makes a man

Dagen startede med, at jeg skulle have bilen. Det betød at jeg for næsten første gang, skulle ud i verden siden før Jul! Er du ikke svimmel mere? Ork jow, også i den grad, men ting gør ikke sig selv, og lidt mad skal jeg jo også have. Så det blev gjort, omend jeg prøvede at holde mig til nødvendigheder. Nye kontaktlinser skulle indhentes, eftersom jeg nu er gået over til nogen nye daglinser. Jeg har haft kontaklinser i mange år, og er (som det måske er blevet bemærket) sart på mange punkter. En er med, hvad jeg tåler af medicin og den slags. Det har så også betydet, at hver gang optikeren (i bedste mening selvfølgelig) har prøvet at ville have mig til at prøve noget nyt, har vi måtte opgive, omend det nye på papiret skulle være bedre.

Så har jeg oplevet lidt problemer med mine øjne og øjenlåg her på det seneste, og talte med min optiker om det. Noget af problemet, kunne henlægges til, at mine øjne tørrer ud, og mulig intolerance overfor vædsken jeg har brugt i snart rigtig mange år. Så hun foreslog de her endagslinser af ny oprindelse lavet på en ny måde med noget siliconehalløj. Med vanlig meget lille forventning om noget som helst, hjembragte jeg en lille portion på 5 par, for at prøve dem. Og for første gang i mands minde, duede noget nyt i den sammenhæng. Ikke bare duede, det var fantastisk at få dem på. Dejligt, så derfor skulle jeg over og hente nogen flere og aftale den videre gang i det hele. Det fik jeg gjort, og selvom de selvfølgelig er meget dyrere, så er det pengene værd – man skal passe sine øjne og som sagt, jeg har haft linser i mange år, og vil gerne fortsætte. Det kan jeg så gøre meget mere behagligt og se bedre gør jeg også.

Inden jeg tog afsted, så jeg lidt af en koncert, jeg havde optaget over Jul og Nytår – Westlife‘s afskedskoncert, som blev holdt i Dublin, Irland, foran intet mindre end 85.000 mennesker (to koncerter i træk i Dublin foran 2x det antal mennesker). Ovensiddende klip er ikke fra den sidste koncert med dem, og det er den ikke, fordi lyden på den koncert (efte rmin mening) ikke var god nok. Det sker desværre ofte til de her megakoncerter, men sjovt nok fandt jeg et andet klip fra 2008 fra samme stadion (Croke Park) hvor lyden er fantastisk (jeg har oplevet det samme fænomen i Parken – elendig MJ og super Rolling Stones), så det får I istedet for. Sangen hedder “What makes a man” og inden jeg fandt klippet, ville jeg faktisk sige noget om det – hvad der gør en mand, til en mand. Det er selvfølgelig mange ting, men…..

Nogen mener måske ikke, det er mandigt at græde – jeg vælger at være helt uenig! Jeg synes, det er smukt at se mænd vise følelser både på et helt personligt plan selvfølgelig, men også i sådan en sammenhæng (nogen husker måske også vores rørte Kronprins – jeg gør ihvertfald). De her gutter er tydeligt meget berørt af situationen og må mange gange tørre tårer væk undervejs. Inden en af sangene fortæller, Shane om da han var dreng, og han så en koncert på TV med Michael Jackson, hvor alle de her lys var, og han havde sagt til sin mor (eller mormor), at det ville blive ham en dag, og nu står han der og synger for så mange mennesker. Det må immervæk også være vildt. Jeg så lidt inden jeg handlede og så resten, da jeg kom hjem.

Iøvrigt må der været noget i vandet derovre, for ikke nok med, Westlife er Irske, det er et andet meget dejligt boyband også nemlig Boyzone, og det er også samme mand, der står bag.

Bortset fra det med Boybands, så kan Irerne også noget med heste – de avler nogen af verdens bedste fuldblodsheste også. En helt anden snak, men du husker måske min tur til Irland i netop den sammenhæng. Der vil jeg også gerne over igen.

Nu jeg var ude i verden var jeg forbi den gode doktor også for medicinforsyningen skal jo også plejes – desværre. Heldigvis kan jeg for meget af tidens vedkommende begrænse mængden, men helt fri bliver jeg ikke. Desværre skal jeg på et tidspunkt i år af med den gode doktor. Som med Westlife, der føler det rigtigt at holde, gør lægen også, og jeg kan i begge tilfælde sige, jeg udemærket forstår, men det betyder ikke, at jeg synes om det, langtfra!

Han har dog fundet en rigtig god afløser (jeg har kun hans ord for det), så det håber og beder jeg så til. Der er ikke meget, jeg i den grad hader af et godt hjerte som at skifte læge. Når man har brug for ofte, betyder det meget, at “det svinger” og man bliver lyttet til og forstået. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig ofte, men jeg har også prøvet det modsatte – helt bestemt, måske også derfor jeg er klar over forskellene. Har du ikke gjort det så husk at støtte familielægen på Facebook.

Nu vil jeg ind og slappe af, for svimmel er jeg stadig. Lægen tog for en sikkerheds skyld mit blodtryk som heldigvis er superflot. Det er bestemt noget at være taknemmelig for, og noget man skal have styr på – har du på dit? Hav en god aften, og så vil jeg glæde mig til morgendagen, hvor en veninde kommer forbi og hjælper mig med at pille Julepynten ned. Stiger og svimmelhed – need I say more?

Rigtig Glædelig Jul


Julepynt, jeg så på Punchetown Racecourse, og jeg kunne have købt mig fattig og endte med ingen at købe, hvilket selvfølgelig ærgede mig lidt bagefter

Kære venner og veninder fra nær og fjern

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår herfra mig. Mange tanker til dem, som er triste og har sorg i sinde. Det er ikke sjovt, mens alle andre er glade og har Julefryd på alle hylder. Jeg har været der, og det bliver godt igen. Også I ønskes på trods en så god aften som muligt.

Julen fejres hjemme i fred og ro med lige, hvad jeg har lyst til at putte i den. Alene? Spørger du så nok? Og ja, alene! Men efter eget valg, og det er helt okay. 1. Juledag kommer min far her, og Juleaften og 2. Juledag har jeg fornøjelsen af at putte de firbenede. Så jeg får såmænd rigeligt at se til.

Kan I nu have det godt sålænge. Nåh ja og så var der jo lige noget med nogle fotos fra Irland – var der ikke? De ligger her. Tak til alle igen, for en vidunderlig tur. Jeg har endnu ikke nået at skrive diverse detaljer på fotos, men dem må I så enten vente på, eller selv finde “i arkiverne”.

Julepynt

Jeg elsker Julepynt. Hvor jeg er lidt Juletræt på mange måder, så elsker jeg den og det bliver jeg nok ved med. På turen til Irland, var det jo allerede storhøjtid for Julepynt og det i rå mængder.

Jeg får altid problemer, når jeg tager til England og som nu Irland, hvor de har traditionel og “rigtig” Julepynt, og ikke kun sølv og hvidt og alt det politisk korrekte som herhjemme. Næh, de ved lige, hvordan Julenissen skal skæres gør de. Det her tog stod i en butik ikke langt fra Kilkenny Stormagasinet, hvor jeg iøvrigt købte en lille nisse til at hænge op, men jeg kunne have slæbt en hel kuffert hjem. Altså lige bortset fra, at jeg ikke har plads til meget mere, så var jeg VILD med det her tog. Godt jeg hverken havde plads eller penge til at købe det, for så havde jeg bestemt gjort det.

Iøvrigt har jeg lige hængt nogle meget gamle kugler op (gamle som i antikke), som min mor og far reddede fra at blive smidt ud!!! Hvis jeg når, skal jeg vise jer dem i morgen. I det hele taget uhyggeligt så mange gode og brugbare ting, folk smider ud.

Mandagstema – Hvid

Mandagstemaet er hvid. Og sjovt nok, har jeg lige den perfekte kandidat til det billede, fra min tur til Irland. Hesten hedder Thousand Stars (FR), og vandt dagens hovedløb med jockey Ruby Walsh i sadlen. Jeg kender ikke alverden til Hurdelløb, og slet ikke, hvem der er stjerner i Irland!

Det viser sig, at Thousand Stars, som jeg syntes var noget særligt allerede i paddocken før løbet, uden at kende en dyt til ham, er en stor stjerne og ligeledes Jockey Ruby Walsh, som nærmest er en folkehelt derovre. Så mine instinkter på det felt er ikke helt tossede. Han er smuk ikke?

Mens der ventes – Irske og Engelske hingste

Jeg ved, at der er “nogen”, der venter meget spændt på fotos fra Irland. og jeg gør, hvad jeg kan. Som sagt, så skal jeg passe lidt på helbredet og tiden slår bare ikke til. Men de er på vej, og jeg tror roligt jeg kan love inden Jul ihvertfald.

Mens I venter, kan I kigge på nedensiddende publikation – International Thoroughbred. Decembernummeret handler om – Engelske og Irske hingste. Det kunne vel dårligt være mere aktuelt – right? Jeg kan afsløre, at i magasinet, er bl.a. en af flere hingste vi så – Galileo! Enjoy!

Wet, windy and wonderful


En af mange, mange fantastiske hingste vi så i Irland. Her er vi på Kildangan Stud og hingsten hedder Echo Of Light

Bare lige en hilsen for at fortælle, at jeg er hjemme igen fra Irland. At turen har været fantastisk er næsten ikke dækkende, men hvordan skal jeg næsten ellers udtrykke det. Helt overvældende dejligt var det. Det til trods for at torsdag og fredag vejrmæssigt bestemt ikke viste sig fra nogen pæn side, hvor overskriften var meget passende. Lørdag holdt det tørt og blæste ikke så meget, og søndag havde vi ligefrem solskin. Men mere om det senere.

Inden jeg tog afsted, fik jeg få dage før afgang ondt i halsen. Jeg skrev ikke om det, for jeg håbede, at hvis jeg ignorerede det nok, så gik det over. Jeg kan så melde, at det gjorde det ikke, og de to første dage derovre, havde jeg helt sikkert feber. Og frisk var jeg selvsagt ikke. Godt at vi blev båret på hænder og fødder og kørt og bragt og vejledt alle steder, så det var en ren fryd. Ellers havde jeg heller aldrig klaret turen. Det var et hårdt program, og som sagt, halsen er helt smadret stadig (ingen feber heldigvis), og jeg snotter også lidt. Hvordan jeg lyder? Det vil du slet ikke høre. Søløve, så behøver jeg vist ikke sige mere, og det er når jeg kan sige noget. Indimellem forsvinder stemmen helt. Alle der har prøvet det, ved hvor anstrengende det er, når man så alligevel prøver at sige noget.

Meningen var, at jeg skulle i stalden imorgen, men nu skal jeg altså lige have styr på helbredet og halsen først, og udover det er jeg bare helt sindssygt træt. Vi var igang fra morgen til aften sent. Og allerede på lørdag har jeg endnu en social ting, som jeg ihvertfald skal være helt frisk til. Så jeg hviler mig lige.

Med hensyn til fotos, så lå der bare på det store kamera 720 fotos, og jeg er stort set tilfreds. Dog snyder lyset mig, og vi manglede det jo svært især på de sidste to stutterier vi besøgte både torsdag og fredag. Men jeg synes, jeg har fået okay resultater. Nu skal der så sorteres og gøres ved, men I bliver nødt til at udvise tålmodighed.

Til dem som ikke er på Facebook, hvor jeg har sagt tak for en SUPER tur til alle deltagende, vil jeg lige gøre det igen. Jeg har NYDT hvert sekund, og haft det vidunderligt. Tusind tak alle, for en skøn tur.


Lige udenfor vores hotel – Citywest Hotel, Dublin

Update 2014 – jeg sidder her og kigger mig lidt rundt og kan se, at linket, jeg havde til hingsten var “dødt”, det undrede jeg mig så over og fandt følgende:

Echo Of Light dies in paddock accident

Darley’s young stallion Echo Of Light has been put down having sustained a broken leg while in his paddock at Kildangan Stud, Co Kildare

The handsome son of Dubai Millennium had just turned ten, while his promising first runners are now three-year-olds.

Echo Of Light was touted as an outstanding prospect long before he first saw a racecourse. From the one and only crop of Sheikh Mohammed’s short-lived Dubai World Cup winner, he was bred by Pat O’Kelly’s Kilcarn Stud out of an own-sister to the 1,000 Guineas, Oaks and Irish Derby winner Salsabil. Echo Of Light was bought by Sheikh Mohammed for €1.2million at Goffs as a yearling and, after the three-time G1 winner Dubawi, he became the best racehorse by Dubai Millennium. Trained throughout his career by Saeed bin Suroor for Godolphin, Echo Of Light was a late-maturing sort. Wide-margin victories as a three-year-old preceded a four-year-old season when, dropped to racing over a mile, he won the G2 Prix Daniel Wildenstein on Arc weekend and the G3 Summer Mile, run on the Lingfield Polytrack, his trademark front-running style bringing back memories of his great sire. He also won the G3 Strensall Stakes twice, as a five-year-old breaking York’s nine-furlong track-record, and stretched his speed to take the 10f G3 Prix Gontaut-Biron at Deauville.

He retired to Dalham Hall Stud in 2008 and switched to Kildangan Stud for his third season. His first winners include the Listed-placed Sound Advice, plus the promising Godolphin colt Counterpunch (one of four Derby entrants by Echo Of Light), the John Gosden-trained Electrician and Mark Johnston’s last-time-out winner Kinloch Castle – all three already rated in the 90s by Timeform. Sam Bullard, Darley’s director of stallions, said, ‘Only time will tell how much of a loss Echo Of Light will be as a stallion, but to us at Darley he was a powerful reminder of his awesome sire.’
03 January 2012