Mandagstema – Barndomsminder

Idag så jeg indlægget ovre hos Isabella om Vitrineskabet. Det inspirerede mig meget i forhold til mit eget vitrineskab. Det er et gammelt skab, som har været mor og fars, og som jeg så fik, da de flyttede i lejlighed og jeg i sin tid i hus. Det passede lige på en væg her i lejligheden, der har højt til loftet og i det hele taget passer perfekt til mine møbler. Noget jeg er meget taknemmelig for.

Jeg ville selvfølgelig have skrevet om Vitrinekskabet tidligere på ugen, for det skal med i Mandagstema, under Barndomsminder. Nu bliver det i sidste øjeblik, men bedre sent end aldrig og så handler det altså også om inspirationen fra Isabella.

Vitrinekskabet stod i mor og fars køkken i deres hus – altså mit barndomhjem. Jeg kan tydeligt huske, da vi fik det, og hvor glad mor var for det. Hun købte det i en for længst nedlagt antikvitetsforretning der lå på Jægersborg Allé, der hed Kaas Kunsthandel. Jeg tror nok, der er tøjbutik nu. Vi skulle altid til Kaas og kigge, når vi alligevel var derovre og handle, og især, hvis vi også havde været i Amandus Ostebutik, som ligger der endnu.

Barndomsminder er selvfølgelig også meget af det, der er i det. Masser af antikke glas og nogle helt (synes jeg) vidunderlige meget gamle kaffekopper, en gammel flødekande, en chokoladekande og nogle fine krystalskåle m.m. Ovenpå det her møbel (det siger lidt om, hvor højt, her er til loftet her), står der en antik Gintønde i porcelæn. Den har skam været i brug engang. Hos mor og far stod den i vores ene stuevindue – en overgang som lampe, senere bare som “sig selv”. Jeg har altid været vild med den, så den har jeg fået samtidig med møblet ca. mener jeg. Hvor har far så fået den fra, ja den har han erhvervet engang for mange, mange år siden, gennem en restauratør, der skyldte ham en masse penge. På den måde og lige fra den kunde, fik mor og far mange spændende ting. En anden ting, jeg er meget glad for, er den lille figur, som har været min mors, da hun var barn. Hvor den egentlig kommer fra er jeg ikke helt klar over. Om det bare er en, hun har fået i gave måske. Men altid synes den var utroligt sød, selvom nogen måske synes, den er “kitch”. Jeg har faktisk aldrig undersøgt, hvad den er for noget, men jeg er sådan set ligeglad, den skal alligevel blive her.

Så alt i alt, et barndomsminde, jeg er meget, meget glad for, og som jeg kan kigge på hver eneste dag. Inspirationen fra Isabella, kan I selv kigge på. Jeg tænkte på dels at købe den og erstatte med de kedelige overskabe, jeg har i mit køkken. Og så synes jeg løsningen med det smukke tapet bagpå er utrolig fint. Om jeg nænner at male skabet, ved jeg ikke, men tapetet, kunne jeg ihvertfald godt finde på. Så der er nok det mest fremtrædende af flere barndomsminder her i huset, selvom der er flere, end dette.

Sne og lavendler


Håndcremen, i baggrunden badesalt og til højre læbebalsam

Jeg havde jo set, Anita’s reklame for de billige Isabellaproukter i går. Da jeg alligevel skulle handle, så endte jeg ed, at tage til Bilka, som dog langt fra ligger lige om hjørnet. Jeg skal med to tog, men de går så faktisk dør til dør. Som tænkt, så gjort.

Første gang jeg prøver turen med tog. Jeg plejer jo, at være derude med min veninde. Der var creme nok, og ligeledes læbebalsam og en lækker badesalt købte jeg også. Badesalt og creme med lavendelduft son antydet, hvorimod læbebalsam, er ned citron. Meget lækre sager. Så nu jeg var der, købte jeg lige lidt ekstra til gave også. Det er jo Jul.

Det med Jul var også noget vejret igen fandt ud af. Da jeg tog afsted sneede det pænt meget. Men det holdt op igen. Til gengæld havde de store problemer i Bilka med frosne vogne. Det betød, at folk ikke kunne få møntlåsen til noget som helst. Lettere upraktisk. Jeg prøvede mig frem og fandt en der kunne. Jeg handlede lidt ind til Julen som sådan, og fik også handlet Julegaver i centret udover ovennævnte. SÅ nu mangler jeg kun et par stykker eller tre pakker, men det er til samme person, og kan købes på nettet.

På hjemturen lavede jeg lige en mellemlanding, da jeg skulle skifte tog på Hovedbanen. Mere om det i næste indlæg.


Bilka ligger i et stort center, som hedder Waves, og de her to fotos er taget på gangbroen fra staionen ned mod centret


Hundige Station


Som det ses, var vejret smukt på vej hjem Her er vi på Brøndby St. Taget gennem togruden

Øv, det var synd!

Jeg ved, vi er mange, der har købt og stadig køber mange gode ting hos Isabella Smith A/S, nu lader det til at være slut, da selskabet er gået konkurs, formentlig som følge af den økonomiske afmatning.

Så er der noget du vil have fra butikken, skal du nok ikke vente. Jeg synes det er rigtig træls, for jeg har været meget, meget glad for de ting, jeg har købt der. Og havde også planer om at handle der igen. Nu må jeg nyde det, jeg har købt, medmindre, der kommer et ophørsudsalg. Så køber jeg da nok noget der. Butikken er i skrivende stund stadig online, og der står ikke noget – endnu!

Fodnote – Jeg glemte faktisk at skrive, at dette er nr. 2 af mine leverandører, der ryger her på en uge. Grambogaard, hvor jeg altid køber mælk fra, er også gået konkurs! :( Så er det altså ligemeget, hvor trætte vi er af at høre om det, det ændre ikke på at gode virksomheder må dreje nøglen og folk mister deres jobs!