Bakkeholm "baby"

Ja babyen er jo selvfølgelig det yndige føl ovenfor. Vi er nogle stykker, der faktisk hellere vil se sådan en baby end en rigtig baby, hvilket måske forklarer, hvorfor vi ikke selv har fået nogen “rigtig” baby. Jeg er godt tilfreds med en som ovenfor, og jeg er mindt lige så henført, som andre ville være over en menneskebaby.

Det er en lille dreng, og han er kun tre dage gammel. Ham og mor var uhørt fotogene, så jeg fik rigitig mange gode skud. I farten fik jeg ikke taget fotos af den mindst lige så smukke fader til barnet, men det kan jeg forhåbentlig få en anden gang.

Bakkeholm – En rigtig bondegård

Der er heste på Bakkeholm, og det i stor stil, men faktisk er det så meget bondegård som noget. Som det ses mangler der ikke noget udi den afdeling, udover en gris eller to. Om der er planer for en sådan ved jeg ikke, men ellers er der udover, hvad der ses her også to køer og to hunde. Så der er nok at se til.

Udover deres egne dyr har de også pensionærer, og en af dem, er den smukke hoppe, der ses ovenfor. Hun er fuldblod/DV, og det “smager da lidt af fugl”, for hendes far, er faktisk en hingst, der også har lagt navn til galopheste – Ballet Prince (IRE) hedder han. Og det er blåt blod i hestetermer.

Læg iøvrigt lige mærke til missen med den ekstra tå. Sådan en har han på begge forpoter. Det ser lidt freaky ud, men ser ikke ud til at genere ham. Skulle indgriben have været nødvendigt, er jeg sikker på, at hans mor havde fixet. Hun er nemlig dyrlæge.

Det er det bedste i verden at komme sådan et sted hen, hvor der er så mange dejlige dyr, der alle har det så godt. Man løber bestemt heller ikke tør for motiver, og jeg tager gerne en tur derop igen og fanger flere dejlige dyremotiver.


Den søde mis med ikke et ekstra ben, men til gengæld en ekstra tå på hver forpote


En af flere haner i hønsegården. Rigtig smukke var de


Den smukke ridehest efter Ballet Prince (IRE)


Susie med det ene af to lam. Det andet er hvidt

Islænderne på Bakkeholm

Der var ingen ende på de søde Islændere, vi var oppe og besøge forleden. Vi kom godt nok for at se føl, men vi er jo interesserede i dem alle og her kan ikke hestevante selv se hvorfor. Hver eneste skønnere end den næste og bare allesammen venlige og snaksagelige. En ren fryd. Faktisk var det svært, at gå ind i folden og bevæge sig,, for man var omgivet af heste, der i den grad gerne ville snakkes med. De var bare så søde. Ejeren af alle de her dejligheder, hedder Charlotte, og jeg kender hende fra galopstalden, hvor hun har redet og iøvrigt også er hesteejer. Stutteriet hedder Bakkeholm. Og som så ofte før, kommer er der mange flere fotos på Flickr.

Bededage på sofaen


Fra vores dejlige tur til det Nordsjællandske forleden, for at se både Islænder- og fuldblodsføl, og jeg skal love for, at vi fik begge dele. Her er det mig, omgivet af “hottentotter” – som det ses kom vi fint ud af det

Ja, jeg var lige ved at gå i selvsving af irritation og dårligt humør over det her sygdomshalløj. Ikke at jeg på nogen måde jubler. Det skal ingen forledes til at tro. Idag virker det som om, det har tænkt sig at bryde ud for alvor. Jeg fryser som en lille hund og har en snert af noget i halsen og næsen. Vi må se, men nu må det ihvertfald gerne enten blive til noget, eller bare helt forsvinde. Selvfølgelig helst det sidste. Så heldig ver jeg vist ikke. Men i skrivende stund kan jeg godt mærke, at jeg under ingen omstændigheder kommer til løb imorgen, hvor gerne jeg end vil. Det bliver fra sofaen det følges imorgen – desværre. Jeg må hellere se at blive ordentlig frisk dennegang, for jeg gør kun ondt ved at rende rundt, i dårlig tilstand. Så foreløbig ved I altså hvor I har mig. Der kommer masser af flere føl m.m., når jeg har det lidt bedre. Håber jeres Bededage forløber bedre end mine.

Hottentotter og babyboom

Idag var det tid for en tur med to veninder nordpå, for at se føl i stride strømme. Det var en skøn tur og vejret var helt perfekt til den slags. Jeg vil vende tilbage, for selvfølgelig er min tempetatur steget igen, og jeg har det skidt igen. Jeg hiver lige stikket ud lidt, for det går mig på nu. Når jeg kommer mig lidt, skal I nok få masser af dejlige føl og “hottentotter” (=Islændere), ad den ovenfor.

18.529 skridt senere

Dagen igår startede som nævnt meget tidligt. Og jeg endte med, at tage et tidligere tog, fordi man i disse tider aldrig er sikker på, hvordan de kører. Selvfølgelig kørte de så efter planen, men sådan var det. Så jeg ventede en halv time på bussen.

I stalden gik alt næsten fredeligt, bortset fra en lille tur i skoven da der var “en afsidning”. Heldigvis løb hesten ingen steder, så vi mødte dem samlet, og kunne smide op og køre tilbage. Det med at køre er nu så meget sagt. Vi var noget lunkne ved det, for Hannes bil er stor og ikke forhjulstrukket og indimellem, var vi overbevist om, at nu sad vi fast. Det slap vi for, og alle kom godt hjem.

De sidste mange dage, har alt været grråt i gråt, men igår skinnede solen og himmlen var blå. Jeg besluttede, at jeg ville en tur i Dyrehaven og tage nogen snefotos, mens der var sol. Det endte med at blive en lang tur – næsten tre timer, men jeg fik taget en masse dejlige fotos. Men da jeg skulle hjem, troede jeg aldrig det var lykkedes så ondt som jeg havde. Mine hofter er sådan set rigeligt, men ryggen skabte sig også, så jeg formeliget kravlede hjem, men nåede mit tog – det sidste inden spærretiden.

At jeg ikke fik postet igår, beror på, at jeg simpelthen var fuldstændig færdig, og der var ikke et gram energi tilbage i mig. Idag har jeg siddet her lige så stille og ordnet fotos og set fjernsyn. Jeg håber, at jeg selvom jeg ved, der er mange vinter og snetrætte bloggere derude, at I alligevel kan nyde fotos fra min tur igår. Jeg havde taget en flaske varm te med, og sad på en træstub midt på sletten og drak den, da den søde røde Islænder kom forbi. Den kiggede lidt over, at der sådan sad en dame der. Jeg fik et foto og en sludder med rytteren. For slet ikke at tale om de spisende hjorte, jeg kom tæt på og den søde pige på ponyen – jo jeg havde en dejlig tur trods alt. Du kan se alle fotos her.