Et par dage med hundeture

Siden i går, har jeg haft besøg af mine to små firbenede venner. Det er simpelthen så hyggeligt og jeg elsker at have dem. Sålænge det ikke er for længe ad gangen. Men et par dage er fint, og rigtig hyggeligt. Og så ser jeg også deres mor, når hun kommer og henter henter og bringer dem.

En sidegevinst, er de gode gåture jeg kommer på, når jeg har dem. I dag har vi gået 8,1 km. Men det er jo også lidt sjovere, når vejret er sådan her. Sol og blå himmel. Det svinger dog meget, for bedst som man tror, det bliver dejligt vejr, så kommer der skyer og så er det altå ikke varmt. I morges var det 6 grader.

Jeg forlod de små venner et par timer, for jeg havde lovet at hjælpe min staldveninde med at ordne man på “hendes” hest, der skal starte på lørdag, hvor vi har storløbsdag. Så må man jo prøve at se ordentlig ud. Og det lykkedes og han fik også et dejligt bad. Det var hyggeligt. Vi var kun os til sidst og kunne få en dejlig sludder samtidig.

På vejen hjem var jeg forbi Irma og så hjem til hundene og vi var ude og gå vores lange tur. Som det ses har vi været vidt omkring de her dage, og jeg har endelig fået fotograferet noget andet end heste. Dem får jeg til gengæld fotograferet rigeligt på lørdag, hvor der som sagt er storløb. Som I ser, er der masser af motiver ude i det lysegrønne forår.

I morgen skulle jeg have været på tur, men det kommer jeg en anden gang. Logistikken gik i udu, men der bliver masser af muligheder for samme tur. Jeg er blevet inviteret ud af en veninde, har planglagt en udflugt med en anden og på mandag skal jeg også på tur med en 3. veninde. Det er dog at forene det nyttige med det behagelige, for jeg skal til undersøgelse på hospitalet. Vi må se, om de kan finde ud af noget. Jeg ved snart ikke, om jeg skal håbe på det eller ej.

Nu kunne jeg tage i stalden i morgen, men jeg tror, jeg tjener mig selv bedst ved at blive her og få lavet noget her, og samle kræfter. Lørdag bliver en lang dag, og jeg har brugt masser af energi i dag. Oveni hænger jeg lidt i bremsen sådan rent følelsesmæssigt, så jeg skal passe på mig selv også den vej rundt. Jeg håber, I får en dejlig weekend.

Hundetur i fantastisk lys

Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.