En tur til Jägersro

Tirsdag var godt og vel booket og planlagt. Først stalden og derefter skulle jeg ud og drikke kaffe med en veninde. Egentlig ville jeg gerne til Sverige, for vi havde hest til start, men jeg kan jo ikke det hele. Og det havde taget min veninde og jeg uger at finde en dag, hvor vi begge kunne.

Altså tog jeg relativt tidligt fra stalden og hjem i bad og begyndte at gøre klar til vores kaffedestination, da jeg fik en sms. Min veninde, var blevet dårlig (det er hun så stadig). Dermed åbnede det for muligheden for alligevel at komme til Sverige, hvis altså jeg kunne få et lift. Og det fik jeg selvølgelig. Både ud og hjem. Transporten over og en af jockyerne på vej hjem.

Hyggeligt endelig at være på Jägersro i dejligt vejr. Det tror jeg faktisk ikke er sket før. Således var der lagt op til en god aften i det svenske og det blev det også. Altid hyggeligt at se alle hestevennerne og få taget “lidt” fotos.

Fighter som vi havde med fik en 4. plads og ses her ovenfor. Her i weekenden er der ikke løb og det giver mulighed for at nå noget, herhjemme, og det er bestemt ikke af vejen. Og ovenpå en relativt hård uge på flere planer, skal der også slappes af. Også i morgen er der nemlig planer, der skal jeg ud og spise frokost med min søster. Mere om det senere….

Et smut til Jägersro

Så er ugen godt i gang. I dag stod den på heste og et smut til Sverige. Vejret var for en gangs skyld rigtig flot. Blå himmel og så galt sol. Vi kørte 4 mennesker derover, og havde en dejlig tur. Den er ikke særlig lang, og slet ikke, når man er så fint kørende, som vi var. Vel ankommet,hilste vi på heste og pigerne, som var kørt i forvejen iransporten.

Så var det over i vægten, og hilse på en masse mennesker, men jeg kan da konstatere at der var nogen, der smuttede for mig. Vi blev så også kun til vores heste, havde løbet. En 3. plads blev det til og en uplaceret.

Det passede sådan set helt fint vejrmæssigt, for skyerne var begyndt at trække sammen lige før vores heste skulle løbe (samme løb) og på vejen hjem regnede det. Det var dog heldigvis holdt op, da vi nåede Enghavelyst. Jeg gik ned for at sige farvel til Kicker, og han kvitterede med, at give mig et helt uopfordret kys. Og selvfølgelig fik han både Polo og en gulerod.

Så kørte jeg på posthuset med et par pakker til familien i USA. Jeg vil hellere være for tidligt på den med Juleposten derover, omend jeg må sige, det er gået ret fint de andre gange. Nu håber jeg så, de kan bruge indholdet.

Så var det hjem. Jeg trængte for noget varmt både at spise og drikke Jeg tog en kop te med rom i og et stykke kage. Da vi landede derovre fik jeg en snert af ondt i halsen, og følte mig faktisk lidt sløj. Og det er så ikke gået over. Heldigvis ikke værre, men ….Jeg skal til staldkomsammen i morgen, så jeg har ikke tidtil den slags. Men nu må jeg prøve at sove og hvilke mig og bare slappe af indtil i morgen faften, så forhåbentlig går det bedre der. En af staldveninderne, havde hørt, at der er mange syge for tiden. Jeg vil helst ikke være med i statestikken. Jeg håber, I har haft en god dag, Fotos: Øverst Banen på Jägersro og nederst Monte Carlo på vej til start med Jockey Carlos Lope<.

En tur til Sverige

Det er ikke ofte, at jeg tager turen over til Sverige, men jeg så en mulighed, og greb den. Hellere nu end som min seneste tur, som var i november i rædselsfuldt vejr.

I går så det også ud til, at det ville blive dårligt vejr til en start, men det ændrede sig hurtigt, og blev faktisk fint. Ihvertfald med sol og lejlighedsvis blå himmel og skyer, men det blæste virkelig meget, og det er altså heller ikke rart.

Jeg så løb, fotograferede og fik en sludder hist og pist med flere af de gode venner, som også var derovre. Dem er det jo altid rart at se. Så det var en fin dag, og nu har jeg så ihvertfald været der i år. Så får vi se, hvad det ellers kan blive til.

I dag skulle jeg have været i stalden, men jeg har det ikke godt i flere henseender, så jeg bliver her og tager mig af mig. Og skulle jeg få et anfald af ny energi (jeg tvivler) så er der nok at se til her.

The Jockey

Jeg har nævnt det før, at der som regel er et foto, der er en favorit fra dagens “høst” om man vil. Da jeg tog det her foto, var jeg i tvivl om, at det ville blive godt, men heldigvis, er det jo fint bare at skyde løs og skrotte bagefter. Så sjovt, når fotos man var i tvivl om, så bliver favoritten for dagen.

Jockey’en er en af flere, som jeg jo kender fra banen og som også har redet flere af vores heste – Martin Rodriguez – en god jockey og en rigtig sød fyr.

En søndag i Sverige

Tjah, ikke svært at gætte, at når jeg bevæger mig over sundet, så er der gerne i hesteøjemed. Således var dette en af de sidste løbsdage på året, og stalden havde to heste til start. Jeg har ikke rigtig været på farten her i sommer, og en tur over broen var lige til at klare, hvis der var plads til mig. Det var der heldigvis.

Alt var pakket og klart, og hestene skulle bare læsses, og de var superflinke og gik lige op begge to. En stor lettelse, for det er langt fra sjovt, når hestene ikke har lyst til køretur. Vel derovre, kunne vi bestemt heller ikke klage, en flot 2. plads og en 6. plads, som også gav lidt penge. Det eneste, der kunne klages over, var temperaturen! Det var koldt – meget koldt, så min plan om at tage dynefrakke på, skulle jeg have holdt fast i. Eftersom det de seneste gange, har været for varmt, tænkte jeg, at det var det garanteret. Jeg tog fejl, det var p….koldt. Men mødte mange jeg kender, og fik også sludret med en sød dame, der har været i sporten i mange år, mens jeg fik varmen i cafeteriaet. Spændende og rigtig hyggeligt, når folk gerne deler deres historie. Jeg fik som altid taget fotos, og dem, som er blevet til noget, er blevet gode, men vores heste startede så sent på dagen, at jeg mistænkte, at det ville være for mørkt for mig, der ikke har en “rigtig” flash (endnu en ting til ønskelisten), og jeg fik ret.

Desværre må jeg der eller tidligere have reddet mig et eller andet, for sidst på dagen derovre fik jeg rigtig ondt i maven og følte mig ikke på toppen og det vedblev at være sådan og da jeg endelig landede her orkede jeg intet, udover at smide mig på sofaen. Intet har jeg lavet siden andet end at ligge der og lige lunte ud og prøve at spise en smule. Det er ikke sådan, at jeg ligger i hede omfavnelser med toilettet heldigvis, men jeg har blæsende hovedpine, en snert af feber og altså ondt i maven. Er det noget, der er til gang måske? Håber det snart går over, jeg har alt for meget, jeg skal, til det her – synes ellers lige jeg har taget min tørn, men det må “nogen” vist have glemt.


Notnowhoney (GB)/Per-Anders Gråberg og Loyal (DEN)/Oliver Wilson kæmper om 2. og 3. pladsen i Fars Löpning, og kommer ind i nævnte rækkefølge efter Spirit of Life (SWE)/Rafael De Oliveira

Sendt afsted


Iben Hjort Buskop og Good Girl på vej hen i transporten som ses til højre


Loquita og Susan Nielsen


Loquita læsses. Hun skulle lige kigge, men gik fint op. Ligeledes Air Strike som Susie er på vej med gik lige op. Fra venstre: Hanne Bechmann, Loquita, Mikkel Olsen, Iben Hjort Buskop og Jens Bechmann

Som sagt ville jeg lige ned og sende pigerne afsted igår. De skulle til Sverige med 3 af vores heste – alle hopper. Bedst placeret af de tre blev Good Girl som fik en 4. plads, men ikke var så farligt langt bag vindende hest. Her er de så på vej afsted, og efter at have sendt dem afsted, gik jeg gennem Dyrehaven hjem.

Sverige – Kriterium og lidt

Så lige det sidste herfra det Svenske. Der var masser af “sjove indfald” på dagen. Der var Tinkerbell, der kylede Kim Andersen heldigvis EFTER den havde vundet 2. løb – Kriterium Consolation. Kim kom hurtigt på benene, og heldigvis var hesten heller ikke kommet noget særligt til andet end en skramme. Så pyh-ha. Godt nok. Jeg kom op til Paddocken og løb på Hanne, der spurgte “har de fanget hende?” og eftersom jeg intet havde set el. hørt, måtte jeg jo melde helt pas. Der gik så lige lidt, men fanget blev hun.

I Jockeyklubbens Avlslöpning (L) over 2400 m, gik noget helt galt,og der var omstart. Men så vidt jeg fik oplyst, var der “nogen” der glemte noget med et flag, således at størstedelen af feltet ikke opdagede at der var omstart før henad efter 700 m. På givne tidspunkt stod vi i jockeyrummet, hvor der udbrød vilde protester. På vej ud derfra var Kathrine ved at blive løbet ned af en meget, meget sur mand, der smækkede sådan med dørene, at ingen var i tvivl om, hvad han mente. Og ingen i jockeyrummet havde været ude for noget lignende! Så tilfredshed var der ikke, og af samme årsag udgik både Inquitte og Irish Smile og sejren gik til Auchroisk trænet af Lennart Reuterskiöld Jr. Men hvad nøjatigt var i vejen ved jeg ikke. Ã…rsagen til omstarten var ifølge pålidelige kilder, en hest der valgte den utraditionelle løsning og gå baglæns ud istedet for forlæns. Ikke det smarteste. Men hvorom alting var. Om gik det.

I Kriterium, havde vi jo Sin Cocos med, og hun gjorde det flot og endte på en 5. plads. Det var nogen “seje nysere” hun var oppe imod, og hun kæmpede til det sidste. Så kan man ikke forlange mere, når en hest altid gør sit yderste. Det blev vundet af Erroll med Per-Anders Gråberg i sadlen. Han nappede simpelthen 3 sejre på dagen og sikrede sig dermed Jockeychampionatet på Jägersro. Det var flot. Tillykke til ham! Ellers havde man troet, at det blev enten Jacob Johansen el. Rafael Schistl, som lå meget tæt, men så var der lige Per-Anders.

Det er iøvrigt sjovt sådan en dag, for man ser jo en masse kendte ansigter i nye omgivelser, og igår fik jeg også talt med folk, jeg selvfølgelig har set en million gange, men aldrig talt med. Det er sjovt, sådan at få en sludder med nogen “nye” på den led.

Der var en hest, vi var bange for, var kommet meget slemt til skade, men det viste sig heldigvis ikke at være så slemt som frygtet selvom den selvfølgelig havde slået sig – hesten var Van Ruymbeke (IRE) i Stall Zada Malmö Hösthandicap, som iøvrigt blev vundet af Dollar Hill med Dina Danekilde i sadlen. Uheldigvis brækkede Grandina ned, og måtte aflives og Maria Sandh en tur på hospitalet. Hun har dog ikke brækket noget. Om uheldene set fra trænenerens og de ansvarlige på Jägersro Galop side, kan du læse her på Skandinavisk Galop

Vejret var som jeg nævnte en sag helt for sig selv, og af blandet karakter. Hagl, regn og blæst i store mængder, hvilket var noget vi i den grad mærkede over broen. Men Bjarne er jo heldigvis en meget erfaren chauffør, så vi var i gode hænder der. Tak til alle for en dejlig dag, som jeg nød meget.


Nicholas Cordrey på Una Hora (DEN) – iøvrigt udtales h’et i Hora ikke. Gør man det, er det en helt anden betydning end faktum : En time!


Jacob Johansen på El Miracle – han er ved at binde tøjler


Juan Pinto på Sin Cocos trukket af Susie Glennie


Frederik Johansnsson på Ithica


Carlos Lopez på Moon City (DEN)


Kim Andersen på The One And Only (DEN), endnu en smuk skimmel


Tilbage fra løb – Ithica, Picnic, og Moon City


Frederik Johannsson igen 😉 – det er jo ikke ofte man har mulighed, for at fotografere ham


Manuel Santos på Picnic – bemærk mudderbadet 😀

Sverige – On the road

Jeg mødte op i stalden ved 9-tiden. Jeg var der faktisk 20 minutter i, for det tog ikke så lang tid, som jeg troede, at cykle i stalden. Normalt tager jeg jo ikke sådan tid på det, men er der, når jeg kommer 😉 – Men det tager vel så højst 15 minutter normalt, og igår altså kun 10 minutter. Men så kunne jeg give Rum en hånd med at fylde banditter på Walkeren, hvilket jeg normalt gerne gør, men jeg havde egentlig taget tøj på efter ikke at skulle så meget i den retning, så de nye bukser skal en tur i vaskemaskinen. De er smurt ind i mudder nu.

Jeg har aldrig været med på Jägersro, så jeg glædede mig til at se faciliteterne og løbene også selvfølgelig. Og over broen har jeg jo heller ikke været før i bil altså. Så det var lidt sjovt og jo en hel oplevelse i sig selv. Ellers får I det mest i billeder med noter til.


Sin Cocos læsses på transporten som den første – Susie Glennie trækker og Bjarne giver gode råd


Her er det så Royal Legend, trukket af Kathrine Lau. Begge pigerne gik direkte op i vognen uden problemer – sådan skal det være


Susie ordner de sidste små detaljer inden vi kører afsted. Vi var 4 i bilen udover hestene. Bjarne, Susie, Jennie, Kathrine og jeg


Under tunellen på vej til det svenske


Øresundsbroen, som jeg kørte over for første gang. Bemærk skibet på vej under broen. Susie har kørte den tur rigtig mange gange, og har aldrig før set et skib på vej under. Vi tog “et ton” fotos, af broen for at være sikre på succes, og som det ses lykkedes det


Skibet, som vi p.g.a. navnet formodede, var på vej til Finland


Jeg var lige ved at skrive, det første indtryk i det svenske, men det passer jo ikke. For man er faktisk i Sverige på vej over broen, hvilket et fint skilt fortæller en. Dette er det første indtryk, når man kører ind ad lågen mod staldarealet på Jägersro Banen

Svensk Sejr – Tillykke Cathrine og co.


Cathrine Weilby på Royal Legend efter sejr i Götlandlöpning trukket af Kathrine Lau

Dagen idag har været god, og jeg har flere fotos, omend betingelserne var svære. Men som det ses, var det heldigvis til at få fotos af dagens vinder for os. Royal Legend vandt let, sit Götland-Löpning – intet problem overhovedet. Terre Adelie og Nicholas Cordrey troede en overgang, de skulle forbi, men så fandt hun lige et gear mere, og rykkede fra, og kunne ikke trues. Det var super! Tillykke til Cat og Niels, som selvfølgelig var meget spændt på sine tøser 😉 Og selvfølgelig også tillykke til Hanne Bechmann, som selvfølgelig også var i det svenske.

Vejret var underligt. Det skiftede mellem tørvejr, haglvejr og styrregn, så ikke det bedste og så blæste det 7 pelikaner også. Men trods det en rigtig god dag, og jeg er superglad for, jeg kom med. Jeg vil skrive lidt mere imorgen. Jeg er træt nu.

Royal Legend (DEN)
fuks hp v/Silca Legend – Royal Filly, ejet af Niels Varming Andersen, trænet af Hanne Bechmann og redet til sejr af Cathrine Weilby foran Frederik Johanson og Our Decision (DEN), Graphiella og Rafael Schistl og Nicholas Cordrey og Terre Adélie (DEN).

Sverige imorgen – 2 små madammer


Cathrine Weilby og Royal Legend, da de blev 2. i dansk Kriterium

Jeg har fået lov at komme med til Sverige imorgen. Royal Legend med Cathrine Weilby i sadlen skal starte i Götalandlöpning over 1200 meter og Sin Cocos med Juan Pinto på ryggen i Svenskt Kriterium over 1730 meter. Der er 250.000 kr. i præmie i Kriteriet, og 100.000 i Götalandlöpning, så det er ikke småpenge, der står på spil. Det bliver meget spændende at se. Både alle løbene, men selvfølgeligt særlig vores to egne og så selvfølgelig banen, hvor jeg aldrig har været før. Jeg håber på dejligt vejr, så jeg kan få nogen gode fotos med hjem som minde.
Se programmet her.