Krimiaften

Der er krimiaften på Charlie om tirsdagen. Jeg elsker krimier, og ganske særligt engelske krimier. En af dem jeg holder helt specielt meget af er Dommer John Deed (på engelsk). Ikke mindst p.g.a. hovedrolleindehaveren Martin Shaw, der spiller så fantastisk, og har så meget “punch” i den rolle, at det er helt utroligt. En rolle han iøvrigt har høstet rigtig mange fortjente roser for.

John Deed går imod de andre, og sætter retfærdigheden over alting andet, hvilket ikke altid er populært, i en verden hvor politik og lobbyisme hersker i stor stil. Har du ikke set den før, så prøv næste tirsdag. Jeg så den ihvertfald igår, ligesom jeg aldrig siger nej til en krimi, hvis jeg falder over en… Der er, heldigt for mig, en del på TV p.t., når nu vejret og helbredet skaber sig i “skøn forening”! 🙁 Jeg fandt faktisk en trailer for serien på youtube – hvorfor tænkte jeg ikke på det.

Update 2014 – Traileren findes ikke længere, men der er flere afsnit af serien til gengæld.