Juice – Strawberry Strut

IMG_6194opt2_StrawberryStrut

500 g jordbær
1-3 cm Ingefær
2 appelsiner
2 gulerødder (alm. str.)
½ rød peber

Jeg tænker meget i farver, når jeg laver juice, og hvordan det mon vil smage. Ingefær har ikke været på listen før, men det kom den nu. Og det var en god ide. Men pas på, det er skrappe sager, og får du for meget i din juice, så bliver det nemt for meget.

Det var lige i overkanten for mig ihvertfald, men så tilsatte jeg en appelsin (inkluderet i ovensiddende opskrift) og en gulerod mere og saften blev mere mild og smagte godt. Kan du godt lide mere ingefærkick, så prøv dig frem – enjoy!

Jordbær-, blodgrape- og granatæblejuice

IMG_6082opt2_Juice

Jeg har lavet juice igen idag. Det er noget, jeg kommer til at gøre meget fremover. Hvorfor? En længere historie I nok skal få mere om senere. For nu vil jeg bare dele denne juice med jer. Den er et klart hit, som helt bestemt bliver lavet igen:

500 g Jordbær

1 hel blodgrape

1 granatæble

Lagkagen

Lagekage med friske jordbær, vindruer og makroner stænket med sherry

Dagen igår startede godt. Jeg havde lavet lagkage til stalden. Neptune fylder 10 år på mandag, så selvfølgelig skulle vi have lagkage. Jeg har lavet den før, og den faldt som sidst i rigtig god jord.

Opskriften er meget let. Et brev kagecreme, stenfri druer og jordbær og 3 færdige lagkagebunde, og flødeskum (ca. ½ liter) og en sjat sherry.

En bund lægges på fadet, drys med makroner som stænkes med sherry, halvdelen af cremen smøres over og der pyntes med vindruer og jordbær. En bund mere lægges på og proceduren gentages. Den sidste bund lægges på og smøres med flødeskum. Kanten pyntes med en kagesprøjte fyldt med flødeskum og kagen pyntes med flere bær. Man kan hvis man vil også pynte med lidt hakket chokolade, men det er ikke nødvendigt. Enjoy!

Sommermad

Jeg var en tur nede og handle og de havde jordbær til 20,- kr. Sådan en bakke nappede jeg. Hvis ikke, man skal spise jordbær i sådan et vejr, hvornår så? Jeg kom på at have set flere lækre salater med jordær, så jeg improviserede, og jeg synes, det smagte godt. Det var et forsøg, så det kan være, jeg retter det lidt til (udelader løget), og lurer på, hvad min madgudinde Nigella ville have gjort. Men her er hvad der var i den:

Jordbær i skiver
Vandmelon i stykker
½ rødløg
½ Avokado
Frisk basilikum
1 spsk. salatblanding med rosiner, hasselnødder og græskarkerner
Balsamicoeddike
3 tsk. olivenolie
Et lille stykke Iceberg salat

Til spiste jeg en hakkebøf, jeg havde stegt igår, da jeg også fik en sådan bare med andet tilbehør, og en enkelt kartoffel, der også var til overs. Det smagte rigtig af sommer og mættede dejligt. Jeg sad lidt på altanen, men det var faktisk for varmt, så jeg flygtede ind igen. Jeg skulle have spist her klokken 22, der var det til at være derude. Nedenfor lidt sommersalater fra Nigella, som til dels ubevidst var inspiration til ovensiddende, men som også skal prøves i deres originale form.

Inspiration:

Watermelon, feta and black olive salad

Spinach, avocado and pumpkin seed salad

Cous cous, currant, and pine nut salad with hummous