Det mystiske hus på Maglemosevej


Messiaskirken ud mod Maglemosevej

Det var artiklen i Villabyerne, der fik mig afsted til foredraget om “Det mystiske hus”, hvor billedhuggeren og Axel Poulsen (helt korrekt: Rikard Axel Poulsen) og hans hustru Elisabeth Bergstrand Poulsen (helt korrekt: Anna Albertina Elisabeth) boede hele deres liv sammen, og hvor han boede efter hendes død allerede i 1955. Hun var født i 1887, og blev således kun 68 år. Nøjagtig samme alder som min mor nåede og også hun er i lighed med Elisabeth Bergstrand bisat fra Messiaskirken. Axel Poulsen levede til 1972 og var også fra 1887, og blev således 85 år. Både Elisabeth og Axel Poulsen ligger begravet på Ordrup Kirkegaard.

Huset foredraget handlede om, ligger på Maglemosevej 20, 2900 Hellerup, og er egenhændigt bygget af Axel Poulsen sten for sten. Det helt oprindelige hus de startede med, ligger i midten. Dernæste byggede de atalieret, som ligger mod vest, og som ses på fotoet nedenfor. Figurene i vinduet, er figurer af Axel Poulsen, der stadig står i huset. Det var en betingelse for overtagelse af huset, dengang det blev solgt af familien Poulsen. Alt på huset også indeni, er inspireret af reserne til Firenze, Rom og Athen og ligeledes den Klosterhave de fik lavet, er en direkte kopi af klostergården i Fièsole nær Firenze. Da de som folk jo gør, også fik børn byggede de den sidste del på huset, og det er den del, der ligger mod øst, med det fantastisk smukke runde vindue, som tydeligt også er inspireret. Alle deres møbler, blev også lavet af Axel Poulsen, der også havde evner som tømrer, og indeni huset, er en smukt udskåret trappe, som også han er mester for.

Som det ses nedenfor, har Axel Poulsen skabt andet end sit smukke hus. Også bronzestatuen foran Gentofte Rådhus, er han mester for, ligesom han har skabt det smukke mindesmærke i Kalksten i Mindelunden, og som jeg også fotograferede, da jeg var der sidste år. Den ene af Axel Poulsens sønner lever endnu og er 90 år gammel.

Foredragsholderen var Journalist Margaret Ward, som har været på besøg og fotograferet huset. Hun bor selv i Hellerup,og har som alle os andre undret sig over, hvad det var for et hus. Nu ved vi det. Det var en okay foredrag og man fik da svar på det meste. Dog blev man nysgerrig efter at læse Elisabeth’s bog om deres liv. Men det er der jo råd for. Og så var der en oplysning, der IKKE var korrekt. Hun oplyste, at huset IKKE er bevaringsværdigt. Det passer ikke. Nu har jeg kigget på bygningsleksikonet og huset er bevaringsværdigt i klasse 3, som er i den højste kategori (1-3). Det glæder mig og sikkert mange andre. Ihvertfald den venlige herre, jeg senere mødte nede ved huset, da jeg var nede for at fotograferer.


Det særprægede hus på Maglemosevej 20, 2900 Hellerup


Det smukke vindue mod øst


Indgangsparti med den smukke bue og smedejernslågen


Bagsiden af Kirken og menighedshuset, hvor foredraget blev holdt på 2. sal


Et eksempel på Axel Poulsen’s arbejde, er denne smukke statue foran Gentofte Rådhus, bygget i 1936 i Nyklassisistisk stil. Inskriptionen lyder:”
Lad de faldne / folkets bedste / som gav Danmark frihedsdaaben / række vilje / tro og vaaben / til de næste 1940-1945″. Skulpturen flankeres af Kongeegen og er udført 1952, opstillet 5. maj 1954

Links

  • Rikard Axel og Elisabeth Berstrand Poulsen’s gravsted på Ordrup Kirkegård
  • Aksel Poulsen på Wikipedia
  • Elisabeth Bergstrand Poulsen
  • Messiaskirken