Dejlige Jul – farlige Jul

Der har de seneste dage været rapporter om brande i Julen. Det er der hver eneste Jul. Således var der lige i umiddelbar nærhed af mig, også et hus, der på papiret ihvertfald var nedbrændt. Nu skulle jeg alligevel prøve, at gå en tur idag, og eftersom det ikke er langt væk, så ville jeg gerne se, dels hvilket hus, det var. Jeg bad til det ikke var et af de smukke gamle huse, selvom tabet jo for ejer, er lige stort, og så er jeg jo som vides hamrende nysgerrig.

Jeg undrede mig, da jeg gik eller nærmere stavrede nedad vejen. Jeg så kun huse, der så hele og meget lidt nedbrændt ud. Tænkte at så måtte de have skrevet forkert, eller det var på en af sidevejene. Jeg var så så heldig, at der kom to drenge cyklende, og de talte om den her brand kunne jeg høre. Og helt “tilfældigt” ser jeg dem dreje ned af en indkørsel og køre ud igen med det samme. Aha tænker jeg så, det er da dernede og det var det.

Huset, er som det ses, overhovedet ikke nedbrændt, men formentlig udbrændt indeni. Det er ihvertfald langt fra nedbrændt og så rimeligt solidt ud i grundstruktur, men jeg gik ikke længere end jeg kunne se fra indkørslen. Det er da mere end slemt nok, og min anke går ikke på, at det ikke er alvorligt, men på at man lige skal tage, hvad der står med et gran salt.

Huset ligger på, hvad der er formentlig er et stykke grund, der er solgt fra den villa, der ligger ud til vejen – en iøvrigt imponerende sag, der er utroligt smuk. Denne skik var og er desværre stadig meget brugt, for det ser helt åndsvagt ud, med et smukt og meget stort hus på en grund, der nærmest kun lige rummer huset.

Til gengæld vil jeg så gerne slå et slag for sikkerheden, HVIS man absolut skal bruge levende lys på et (knastørt) Juletræ. Levende lys er da flot, intet om det. Vi havde det også på Juletræet i mit barndomshjem. Dog kun i meget kort tid, og ikke mens vi dansede om det, og aldrig aldrig nogensinde gik man fra det – aldrig! Ydermere vil jeg foreslå, at man har en eller to spande vand stående skulle galt gå. Når Juletræerne er nævnt, skal Juledekorationerne ikke udelukkes – dem skal man selvfølgelig være mindst lige så forsigtige med, især hvis de, hvad de jo oftest gør, indeholder gran.

Dog kan jeg slet, slet ingen grund se til at udsætte sig for faren med alle de smukke lyskæder der fås for enhver smag. Dem kan man have tændt hele aftenen uden at få nerver på – det vil jeg ihvertfald hellere. Men som sagt, der er forskel på udbrændt og nedbrændt! Ikke så underligt vores unge mennesker ikke kan stave eller formulere sig, når de i aviserne heller ikke kan. Var der nogen der sagde sensationsjournalistik… ja mig!

Brevet til og undskyldning fra Villabyerne

Som jeg nævnte igår, havde journalisten brugt et meget lidt heldigt udtryk i sin artikel, i forbindelse, med vores nye bager. Således skrev jeg til dem, for at høre, om de kunne være rigtigt. Jeg fik et fint svar tilbage.

Sket er sket, men det ændre ikke på, at jeg stadig ikke forstår, at man ikke kunne tænke så langt i første omgang. Jeg skriver også meget “i billeder”, men lad nu det ligge. Vi begår jo alle fejl…. og om ikke andet, er man fin nok til at indrømme den – og hatten af for det:

Mit brev:

Kære Villabyerne

Jeg har skrevet til jer før, uden at få så meget som et eneste “pip” tilbage. Det får så være, hvis bare I i det mindste læser og tager til efterretning. Men jeg har bl.a. også spurgt, hvorfor URL’en til VILLABYERNE ikke er villabyerne.dk mere???

Men til det egentlige ærinde. Det er rettet i netudgaven, så jeg går ud fra, at nogen har påpeget det for jer og at I har rettet på nettet. Det ændre dog ikke på, at i historien om den nye bager på Odrup Jagtvej i den trykte version, henvises der til, at den gamle bager “desværre stillede (træ) skoene”!!! Hvordan hulen vil journalisten/Villabyerne reagerer hvis det var jeres far, søn, mand, der blev omtalt sådan??? Det hedder det da ikke, og jeg går ud fra, at det vides.

Men det ændre altså ikke på, at det er skrevet, og enken kan risikerer at læse det. Jeg var ved at falde om og flere andre, jeg har talt med er dybt forargede. Jeg håber, I drukner i henvendelser på den konto, for det er simpelthen utilstedeligt at lave sådan en fejl og i det hele taget, at få ide til at skrive det i første omgang. Jeg håber, I bringer en undskyldning.

Jeg har iøvrigt også nævnt dette forhold på min blog.

Med venlig hilsen

Svar fra Jesper Bjørn Larsen, Villabyerne:

Kære Deborah

Tak for din mail. Jeg kan forsikre dig for, at det ikke var for at være morsom eller respektløs, at jeg formulerede mig som jeg gjorde. Vi journalister benytter os gerne af billedsprog, og her kom jeg bare til at benytte et helt forkert billede. Det beklager jeg dybt. Vi har rettet det på nettet, som du har bemærket, for der er ganske rigtigt mange, der har reageret på den beklagelige formulering.

Med venlig hilsen

Jesper Bjørn Larsen