Julegaver og dagen på aftenen

Jeg havde en dejlig Juleaften. Stille og fredelig, faktisk som jeg rigtig godt kan lide den. Især når jeg har det, som jeg har. Ved lidt læsning på nettet i går fandt jeg frem til, at den hovedpine, der faktisk indtil i går i den grad plagede mig – udover slem svimmelhed også er en sideeffekt ved influenzaen der hærger p.t., og som nu har fulgt mig alt for længe. Nok om det, men så blev man da så klog.

Mit andebryst blev helt perfekt, let rosa indeni og blødt som smør. En syndig sovs, almindelige kartofler og økologisk rødkål og jeg havde mig selv en dejlig Julemiddag (det synes jeg ihvertfald). Jeg havde glemt at få købt ris-a-la-mande, men ret beset når jeg husker, kan jeg dårligt klemme den ned. Og så sparede jeg det i kalorieregnskabet (ikke at jeg talte i går – så havde jeg ikke spist min sovs – det lover jeg). Et glas rødvin fik jeg selvfølgelig også. Jeg nød min mad og min vin stille og fredeligt og så sad jeg ellers bare og slappede af og så lidt fjernsyn.

Så var det tid at pakke gaver op, og som det ses fik jeg fine gaver. Udover viste, også lidt chokolade, vin og kage og en personlig og fin fotokalender. Jeg mangler min “rigtige” gave fra min far, for jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg ville have, og ret beset så haster det jo ikke mere end det jager. Ønsker har jeg nok af, så der skal nok falde en god ting af, når jeg får samlet mig sammen og får det bedre.

Som du kan se på foto (den fine røde med hjerter), så blev jeg en troldekugle rigere. En gave, jeg blev utroligt rørt over og meget meget glad for. Utrolig betænktsomt og alt, alt for galt. Tusind tak til den søde giver. Derudover fik jeg dejlige håndcremer fra Crabtree og Evelyn, og dem kan jeg snildt bruge. Mine hænder er meget tørre og med hestelivet og vasken hænder ofte i det hele taget, så kan man ikke få for meget af den slags. Selvom hovedgaven manglede fra far, fik jeg vin, chokolade, kage og hele to dufte. Jeg er ikke i fare for at løbe tør for den slags meget, meget længe. Som du måske husker fik jeg en duft af ham også til min fødselsdag – dog af en lidt anden kaliber end disse, så den bruger jeg ikke sådan til daglig altid. Men når man godt kan lide at dufte, er det altid rart med noget, så man kan frådse også.

En ting er, at jeg selvfølgelig blev glad for mine gaver. Mindst lige så vigtigt var, at dem jeg havde bragt, vakte lykke, hvor de kom frem også, og udmøntede sig i præcis de reaktioner, jeg havde håbet. Nogen ved jeg ikke endnu, men dem jeg gør. Dog er jeg ked af, at der var en, jeg ikke havde fået købt til, men jeg kan kun undskylde med min tilstand som var helt rundt på gulvet da jeg havde det værst, og jeg må så råde bod på det senere.

Idag har jeg sovet længe (igen) og nusset rundt spist lidt morgenmad, været på nettet, drukket kaffe og….så har jeg bagt et Banana Bread. Hvis jeg skal tage efter udseende foreløbig så er det blevet godt, men mere om det senere. For nu skal jeg have det ud af formen og måske lige prøvesmage senere. God 1. Juledag til jer derude – fik I gode gaver?

Juleaften 2011


Køkkenviduet, hvor de antikke kugler hænger, nu minus en

Dagen startede ellers ad helvede til, for nu at sige det lidt “pænt”!! – Først vågnede jeg og kunne konstaterer, at jeg uvist af hvilken grund, skal “barsle” med en kæmpe bums lige på panden, hvor det gør mest ondt (den er der endnu), så smadrede jeg en af de antikke Julekugler. For så ligesom at sætte prikken over i’et, så væltede jeg en skål med røreæggeblanding af 2 æg på gulvet! Men okay alle gode gange 3. Tænkte, at jeg så for hulen havde brugt dagens ration af uheld, og det havde jeg. Resten af dagen gik rigtig fint.

Jeg spiste min brunch med røreæg, en pølse, bacon og lækkert brød og nød det. Så slappede jeg af og hyggede mig til jeg skulle i stalden. Også besøget hos de firbenede gik smertefrit og hyggeligt som altid. Da jeg kom blev jeg mødt af den dejligste hilsen på tavlen, og kunne tage endnu en gave med hjem. Jeg er blevet så begavet, at det er helt utroligt. Også et besøg fik jeg mens, mens jeg var i stalden, en rigtig dejlig pige, jeg gerne kalder min reservedatter, fordi jeg holder så meget af hende, og omvendt. Hun kommer iøvrigt og besøger mig her i ugen også. Det glæder jeg mig til. Men for nu at fortælle, hvad jeg fik af gaver, så kommer de her i helt tilfældig rækkefølge:

Millenium-Triologien på film, CD-box med Queen, Cacaomandler, En æske chokolade, En kjole, “One foot in the grave” – hele serien på DVD, En kogebog (af mig selv) – Mine bedste ingredienser af Skye Gyngell (sat ned igen nu, hvis du vil have dit eksemplar hos Isabella Smith), Penge til et par nye staldstøvler, En slags bastkurv i en smuk lilla farve, en pilleæske, en rynkecreme, en guldkaramelpung (syet af wrappings fra) og hele 2 flasker dejlig vin, og et par pakker polo til gavmild uddeling hos de firbenede! Dertil kommer masser dejlige kort og hilsener, både her og der og allevegne, og så er der stadig gaven fra den hemmelige Julemand, der stadig tager vejret fra mig!

Tak til alle for dejlige gaver og varme hilsener. You’re the best!!

Da jeg kom hjem fra stalden var det tid for et bad og noget Julemad. Jeg stegte et andebryst, og for første gang, lavede jeg det lyserødt og det bliver ikke første gang, for det blev så mørt, at det var til at tygge med øjenlågene. Nej det blev godt. Uhm! Jeg fik selvfølgelig også et par glas vin, og så sad jeg ellers og hyggede mig med at se Bonderøven, Miss Marple og lidt andre mordgåder af den rigtige slags. Og så var jeg såmænd også brugt op. Jeg havde en dejlig aften, stille og rolig. Håber også jeres var lige som I ønskede den.


Den gamle vitrine, lækker “ryg” til alle jeres dejlige håndskrevne hilsener


Julegaverne minus vin og chokoladen


Det stegte andebryst, med sovs, kartofler og rødkål – uhm

Jul

Solnedgang Juleaften 2010

Så blev det Jul. I går inden jeg tog afsted, så himmelen sådan ud. Før jeg kunne begynde på Julegaver og ditto mad, havde jeg en vigtig mission. Jeg skulle i stalden og fodre hestene. Det var jeg også sidste år og det er bare så hyggeligt. Men det var dælme koldt, og togene kørte jo helt hen i skoven, så jeg måtte tidligt afsted for at være sikker på at nå frem til tiden. Jeg var i stalden omkring klokken 16.

Tidligere på dagen havde far og jeg været og besøge mor på kirkegården. Det er da godt, vi har helt styr på, hvor hun ligger, for de fleste gravsteder var helt og aldeles dækket af sne i en grad, så man slet ikke kunne se dem. Vi fik gravet mors sten fri og sat lys, en engel, tulipaner og en lille dekoration hos hende. Da far hentede mig havde han taget min pose med gaver.

Da hestene var fodret og alt var i skønneste orden, kom han og hentede mig, og så kørte vi mod Jul i storbyen. På vejen hentede vi en af de andre gæster, og det var ingen fornøjelsestur rent køremæssigt. Meget, meget glat var det. Men vi kom frem.

Julemaden var bare supervellykket. Dejlig saftig and og flæskesteg med sprød svær. En lækker hjemmelavet rødkål og en sovs, der fik englene til at synge. Og selvfølgelig ris a la mande. Mandelen fik min yngste nevø i første skefuld, til stor fortrydelse for storebror, der havde læsset godt på tallerknen. Jeg spiste kun en skefuld og selv den kneb det at få ned, så mæt var jeg.

Gaverne blev godt modtaget og alle lod til at være glad for dem jeg gav. Det er jo meningen, så det var godt. Min egne kan jeg bestemt heller ikke klage over. Der var duftevand, brusegelë, cholkolade, et ur, en brødrister, lys og dejlige servietter. Bestemt ingen grund til at klage.

Vel hjemme, sad jeg lidt i den store stol og skulle se noget, jeg havde optaget. Der sad jeg så også klokken 8 i morges!! :-) Træt har jeg været.