Jul på Hellerup Kirkegård

Det var Juleaften i går og inden var der jo en dag, der også skulle bruges. Jeg startede med at tage ned og ride en Juletur. Det var en glat fornøjelse. Men vi klarede det. Bagefter havde Dustins ejer og jeg en lille fotosession, vi skulle have overstået. Og klokken 12 præcis blev der kaldt til samling i tytterstuen, for at sige Glædelig Jul. En hyggelig tradition.

På vej hjem havde jeg beslutet, at jeg ville tage ned og sætte lys hos mor og far og det gjorde jeg. Som det ses, var jeg ikke den eneste, der synes, der skulle ske lidt i anledning af Julen og heller ikke hos mor og far. De smukke tulipaner havde min søster lige været nede med ((nederste foto). Det var så fint dernede og på det tidspunkt, lå der stadig en smule sne. Den forsvandt jo så igen og nu er vi på plus-grader igen. Gudskelov.

Jeg havde en hyggelig aften i går – stille og rolig og dagen i dag ligesådan. I morgen skal jeg ud og køre med en god veninde og hilse på hendes hest. Det glæder jeg mig til. Det er dejligt med gode venner, som er en støtte i svære tider. I dag fik jeg lige underretning om, at en gammel veninde, er gået bort.Uendeligt trist, Det her år, har som jeg skrev på Facebook, bestemt ikke været et godt år. Der er i den grad plads til forbedring i det nye. Nu kan der forhåbentlig ikke vælte flere ulykker ned over hovedet på mig i år.