Sne og lavendler


Håndcremen, i baggrunden badesalt og til højre læbebalsam

Jeg havde jo set, Anita’s reklame (blog senere nedlagt) for de billige Isabellaproukter i gårIo. Da jeg alligevel skulle handle, så endte jeg med, at tage til Bilka, som dog langt fra ligger lige om hjørnet. Jeg skal med to tog, men de går så faktisk dør til dør. Som tænkt, så gjort.

Første gang jeg prøver turen med tog. Jeg plejer jo, at være derude med min veninde. Der var creme nok, og ligeledes læbebalsam og en lækker badesalt købte jeg også. Badesalt og creme med lavendelduft son antydet, hvorimod læbebalsam, er ned citron. Meget lækre sager. Så nu jeg var der, købte jeg lige lidt ekstra til gave også. Det er jo Jul.

Det med Jul var også noget vejret igen fandt ud af. Da jeg tog afsted sneede det pænt meget. Men det holdt op igen. Til gengæld havde de store problemer i Bilka med frosne vogne. Det betød, at folk ikke kunne få møntlåsen til noget som helst. Lettere upraktisk. Jeg prøvede mig frem og fandt en der kunne. Jeg handlede lidt ind til Julen som sådan, og fik også handlet Julegaver i centret udover ovennævnte. SÅ nu mangler jeg kun et par stykker eller tre pakker, men det er til samme person, og kan købes på nettet.

På hjemturen lavede jeg lige en mellemlanding, da jeg skulle skifte tog på Hovedbanen. Mere om det i næste indlæg.


Bilka ligger i et stort center, som hedder Waves, og de her to fotos er taget på gangbroen fra staionen ned mod centret


Hundige Station


Som det ses, var vejret smukt på vej hjem Her er vi på Brøndby St. Taget gennem togruden

Opdateret 24. september 2016

De sidste forberedelser

Alle pakker blev pakket ind. Jeg fik handlet mad til Juledagene og købt de to sidste små gaver. Da det var gjort blev alle pakkerne puttet i en pose, så jeg kunne udveksle med far, hvis jeg ikke bliver frisk. Lige p.t. er jeg ikke frisk, og har mere ondt i halsen, end på noget tidspunkt i den her omgang 🙁

Da alle gaverne var pakket, kørte jeg ned på Kirkegården med en blomst og et lys til mor. Der var pyntet fint op til Jul over det hele, og der var såmænd motiver nok. Men det blæste sådan, og var så koldt at jeg slet ikke havde taget kameraet med. Lysten manglede også lidt idag. Efter at have forsøgt at tænde lyset i flere omgange lykkedes det at få det tændt både det til mor, og det til mor og fars gamle naboer, der ligger lige ved siden af. Det var stiv kuling, og de er nok blæst ud igen. Men så kan far tænde når han kommer derned imorgen eller i overmorgen. Blomsten var virkelig sød faktisk, med røde bær.

Da jeg kom hjem efter at far havde smidt mig af, lavede jeg mig en stor portion kartoffelsalat – den gode 😉 – for efter Jul er der dømt superkostomlægning og vægttab af den store slags. Så det er om at nyde det her i Julen inden det går løs.

Nu sidder jeg bare her og hygger med computeren og fjernsynet. Håber din aften også er hyggelig – uden feber og ondt i halsen!

Næsten Juleklar

Nu er al Juleposten sendt. Det sidste igår. Nu mangler jeg så bare de sidste mailjulehilsener og så lukker og slukker jeg bloggen lidt over julen lidt senere idag tror jeg og holder “Juleferie” også. Nu ser vi, hvad jeg beslutter. Nu skal jeg skrive de sidste hilsener og så skal gaverne pakkes ind. Der mangler et par stykker, som er købt på nettet, så jeg går her og krydser lapperne for, at de når frem i tide. Ellers har jeg dælme et problem!!! 🙁

Helbredet taler vi ikke om, så kan du selv drage dine konklusioner!

Julefrokost med indlagt gave

Jeg var til Julefrokost igår med Finish pigerne! Det er altid superhyggeligt at være sammen om en hest vi alle elsker og er så glade for. Derudover var der som altid masser af dejlig mad, slik og ikke mindst æblekage! Vi kunne næsten have trillet hjem uden hjælp fra DSB! Godt det samme, jeg også fik en lille cykeltur fra Klampenborg og hertil. Det tager ikke mange minutter, men frisk luft og motion, må tages i så mange hits, som muligt 😉

Hyggeligt samvær og dejlig mad, så kan man jo ikke forlange mere, men at pigerne også synes, de ville give mig en Julegave i form af en meget smuk karaffel, som Finish har vundet, gjorde mig da helt vildt glad og meget, meget rørt. De tøser er sgu så søde ved mig, og det var da simpelthen så fantastisk. Tænk engang en præmie Finish har vundet. Den er jeg meget, meget glad for.

Nu skal jeg ud af døren. Jeg “kom til” at love, at jeg ville hjælpe en af tøserne ved et lille arrangement her idag. Det gør jeg helt bestemt gerne – det involverer nemlig både heste og champagne – og intet bedre, så jeg er hende der er smuttet. Mere senere….

Julekortene – at behøve og ikke

Ã…rets Julekort er under overvejelse. Ikke om de skal skrives, for selvfølgelig skal de det. Næh, hvad var under overvejelse var hvorvidt jeg skulle tillade mig selv den luksus, at købe nogen af de der ekstremt lækre, flotte hestejulekort, som jeg jo allerhelst vil sende. Beslutning taget. Jeg har som det ses rigeligt med Julekort gemt på lager, og det er nu besluttet at de skal bruges først. Så kan det være, de fine kan købes næste år. Man må desværre også være lidt fornuftig engang imellem, når man ikke er Ivana Trump eller sådan noget….. 😉

Jeg har fundet Julekortene frem og nu skal jeg ind og prøve om jeg kan få fat på en veninde i udlandet, der trods flere mails ikke har svaret. Så nu er jeg efterhånden bekymret. Derefter skal jeg bare slappe af. Dagens dont har været her, hvor jeg har fået bestilt noget online Julegave. Det er også det, tror jeg. Men som sagt, jeg har ikke stillet de store krav til mig selv. Nu vil jeg gå ud også og få lavet noget sund aftensmad. Jeg skal på kurs igen – også der! Suk!