Har du skrevet dine?

Jeg sidder og skriver mine nu. Det er på høje tid, men jeg må indrømme listen er væsentlig reduceret i år. Det er blevet sindssygt dyrt at sende, og jeg vrider mig allerede under økonomisk press, på grund af den her vaskemaskinereparation, som gør, at jeg har 1000,- kr. mindre til mig selv i denne måned. Rigtig dårlig timing, og det går ud over Julekortene blandt andet.. Men så må det blive de elektroniske for en stor dels vedkommende i år. Sådan er det. Omend det er meget imod mine principper!

I sidste øjeblik – Julekort

Julekortene skal skrives. I morgen er det sidste dag, hvis de skal nå at komme ud inden Jul. Og her tales kun om dem indenlands. Har du udenbys, er det for sent. Selv til før Nytår. Det måtte jeg sande, da jeg tjekkede fristerne. Som med så meget andet, er tiden i forhold til Julekortene løbet helt fra mig. Men heldigvis, kan jeg da nå det i dag og imorgen, skulle jeg mod forventning ikke blive færdig i dag. Jeg må igang. Kan I have en god dag.

Gad vide….

Om jeg lider af følgevirkninger fra den dumme vaccine endnu, eller hvad? Faktum er, at jeg er svimmel, har hovedpine og er ulideligt træt. Jeg sover mere end jeg plejer, og i det hele taget er der flere tegn på, at mit system er i bund. Så jeg tager det roligt og sofaen er min absout bedste ven. Igår var det en større affære at få skrevet de sidste Julekort. Der var lige lidt flere, end jeg troede, men gjort blev det, og de er også sendt. Støvsugeren fik lige lov at tage det værste, men skal det være helt rigtigt, skulle jeg igang med den helt store tur. Jeg orker det ikke, så det må altså vente. Og eftersom jeg ikke skal have nogen her lige foreløbig, så går det jo også.

Idag har jeg fået ryddet lidt mere op. Så de her dage hjemme, er da godt for noget. Har også fået begyndt på nogen bannere til horseracing.dk, men formatet er håbløst svært, at tilpasse fra fotos. Men jeg må jo blive ved at prøve. Guderne skal vide, at der er fotos nok at tage af. Så det skulle da kunne lykkes. Lige nu er blusset på vågeblus og så må vi håbe, jeg i det mindste er frisk sidst på ugen, hvor der er gløggarrangement og en Julefrokost på tapetet.

At komme til kort


November 2007

Er hvad jeg er kommet idag på mere end en måde. Jeg vågnede ved 7-tiden, og med det sammen kunne jeg mærke, at jeg var på gyngende grund helt bogstaveligt. Med andre ord, jeg var monstersvimmel. Hvorfor ved jeg ikke, men må igen ty til at tro, at det er de her åndssvage vaccinationer. Havde en aftale med mig selv om, at jeg skulle ud og gå en tur. Det er en del af den nye vægttabsplan og så håbede jeg, at den friske luft ville hjælpe. Guess what? Det gjorde det ikke.

Jeg havde en aftale med en veninde om, at vi skulle ringes ved, for vi havde talt om at mødes idag. Da jeg kom hjem fra gåtur lagde jeg mig bare på sofaen. Var rigtig sløj. Når nu jeg lå der, kunne jeg lige så godt se den film, jeg havde optaget. Den så jeg færdig, og så kæmpede jeg mig igennem min opvask. Det blev ikke til meget. Til sidst tog jeg mig sammen og satte mig og skrev næsten alle de sidste Julekort. Mangler kun et par stykker. Med Post Damarks efterhånden fuldstændige mangel på service bliver min lokale postkasse selvfølgelig ikke tømt før mandag. Men det er også tids nok. De er kommet i nu.

En sms til veninden afslørede at hun også stadig var dårlig (det startede igår), og eftersom jeg stadig sejler rundt blev al tanke på samvær idag droppet. Sofaen har været og er stadig min bedste ven og Garbo yder moralsk opbakning. Således blev det en lørdag, hvor jeg kom til kort…..

Julehygge og -minder og -ønske

Jeg har skrevet Julekort idag. Det med at få hængt mere Julepynt op, kniber lidt. Jeg har stadig ret ondt i ryggen og den animerer ikke til ture i kælderen og op på stiger. Jeg kan faktisk godt klare mig med det, jeg har oppe nu synes jeg, men det er meget skrabet i forhold til ellers.. Måske når jeg det og måske ikke. Vi må se, jeg gider simpelten ikke stresse over det.

Jeg skulle i sammehæng med, at jeg skulle skrive kort, prøve og finde de søde Julekort, jeg fik fra Gigtforeningen. Tror I jeg kan finde dem nu? Ikke at jeg ikke har kort nok Vorherre bevares, jeg har rigeligt, men det er ligesom ikke pointen. Hader når ting bliver væk for mig. Har ledt alle mulige og umulige steder, men skidt pyt, kommer de ikke for en dag, kan de da heldigvis bruges næste år. Vil gå hen og sætte musikken på igen og skrive et par mere, inden et bad og sofaen kalder og måske en kop gløgg – det er jo Jul.

Da jeg ledte efter Julekortene, stødte jeg på nogen gamle breve. De er fra en fyr, som jeg kendte for snart noget siden nu, men meget af vores kommunikation foregik meget omkring Jul/Nytår af to omgange. Jeg skal ikke gå i detaljer, for det er privat, men jeg kan sige så meget, at jeg stadig ikke kan læse hans dejlige breve uden at tårerne løber ned af kinderne på mig. Af ren og skær kærlighed til ham og over det han gav, i alt for kort tid! Jeg håber og beder til, at der er en lige så smuk til mig derude et sted – se det ØNSKER jeg mig til Jul!

Det er ikke for tidligt


De smukke Julekort, jeg modtog fra Gigtforeningen

Jeg fik de her smukke kort med posten forleden, og kom til at tænke på, at jeg jo hellere lige måtte minde jer om det med Julekortene. Det er langt fra for tidligt at få dem i hus. Og hvis du selv gerne vil have en hilsen, så er det jo ikke for meget, at du også selv sender – vel? :) Og det er da hyggeligt med en hilsen i postkassen – det synes jeg ihvertfald. Kunne du tænke dig at støtte Gigtforeningens arbejde, kan du købe deres kort her.

Næsten Juleklar

Nu er al Juleposten sendt. Det sidste igår. Nu mangler jeg så bare de sidste mailjulehilsener og så lukker og slukker jeg bloggen lidt over julen lidt senere idag tror jeg og holder “Juleferie” også. Nu ser vi, hvad jeg beslutter. Nu skal jeg skrive de sidste hilsener og så skal gaverne pakkes ind. Der mangler et par stykker, som er købt på nettet, så jeg går her og krydser lapperne for, at de når frem i tide. Ellers har jeg dælme et problem!!! :(

Helbredet taler vi ikke om, så kan du selv drage dine konklusioner!

Teknisk helvede

Det lader til, at mig og teknik er no-go i øjeblikket. Her på bloggen kan der ikke komme Julestemning, fordi bloggen har besluttet sig for at drille. Det er irriterende, men sådan er det så. Det bliver rettet. Så ville jeg forleden i mangel af banner og baggrund uploade et snow-plugin. Til trods for, at jeg prøvede flere forskellige, så ville det heller ikke virke. Ligesom mine smiley’s heller ikke virker af uransagelige grunde.

Idag skulle min hr. fader køre mig i El-giganten og så skulle jeg have patroner til min printer. Tror I der var udsolgt el. også kunne jeg få 3 ud af 4 – thanks but no thanks!!! Så kørte vi hjem til far, hvor jeg skulle sætte hans nye LDC-TV til, og igen forsøge mig udi den her computer, som der nu har været gang i i snart et år!!! Først kastede jeg mig over at finde strøm til alt det her isenkram, og det fik jeg så også. Jeg skulle bytte stik på to kabler. Det fik jeg også gjort, og jeg fik tilsluttet antennestik til det nye TV. Så jeg var lykkelig. Så var det i princippet bare at tænde det her nye TV og så få det indstillet nogenlunde, og installeret internet på computeren via en installations-cd.

Det skulle vise sig langt fra at være så enkelt. Tv’et ville der ikke engang komme lys i. Stikdåsen blev udelukket som mulig årsag, så det må være fjernsynet, den er gal med. Så kom turen til den her computer. Og jeg er ganske vist ikke et teknisk geni, men heller ikke det stik modsatte, og at installerer internet på en computer har jeg da klaret før. Det lader også til, at jeg fik gjort alt rigtigt, men noget er galt, for computeren kan ikke finde netværket!!! Det er altså utroligt så mege bøvl vi har haft med den computer og internetforbindelsen og ikke mindst de skide stik, som nu ihvertfald sidder helt rigtigt. Nu kan min kære fader køre ud med Tv’et og jeg kan ringe til YouSee og høre, hvad hulen “fejl 304″ betyder og hvorfor det skal være SÃ… bøvlet med den forbindelse. Min egen har jeg installeret på ganske kort tid uden det mindste problem her – og den er altså nøjagtig magen til. Argh – det er ikke lige min dag – og så er jeg da stadig sløj oveni. Så nu slapper jeg, efter at have fået smidt Julekortene i postkassen idag. Det kunne jeg lige klare uden at komme galt afsted :(

Pligter og forkølelse

Her til morgen måtte jeg “for en gangs skyld” kapitulerer og droppe at tage nogen som helst steder. Jeg har småfeber og er snothamrende forkølet. “Dejligt” – det og så visse andre ting, har da gjort, at den smule Julestemning, jeg ved hjælp af min søde veninde var ved at kunne mønstre, er pist forsvundet igen.

Dagens pligt, hvis overhovedet der skulle være nogen, er skrivning af de tre Julekort der skal udover landets grænse til det Brittiske. De andre udenbys er for sent. De må så få på mail, og det er også godt nok. Men de tre andre skal altså skibes afsted. Mit problem lige nu er frimærker. Vi må se. Nu vil jeg få lidt morgenmad/frokost og skrive et mere. Der er fabrikeret et forleden.