Hjemme



Det sidste foto jeg tog, inden jeg forlod mit ferieparadis på Thyholm – udsigten gennem de smukke træer over mod Jegindø

Jeg er hjemme igen! Kort fortalt, har jeg haft en fantastisk dejlig ferie. Første i Århus og omegn, og derefter på Thyholm. Sidste blev dog en smule ødelagt af det faktum, at jeg blev syg deroppe og så er endnu. Men vi nåede heldigvis alt vi havde sat os for inden. Så skadens omfang var til at overse. Nu er jeg smadret, og skal ind og klistre til min sofa. Når jeg får det bedre, skal I få mere fra min dejlige ferie i det Jydske!

Sommerferie: Venindehygge og bondegårdsferie

Jeg talte for kort tid siden om, at jeg glæder mig til min Irlandstur. Det gør jeg selvfølgelig stadigvæk og også den omfatter jo venindehygge. Endnu tættere på er somerferieplanen som går på endnu mere af den slags, og så oveni hatten en tur til det meget Nordjydske – Thyholm.

Først tager jeg bussen til min veninde lidt udenfor Århus. Den går direkte fra Valby St., så det er jo let med S-toget lige herfra og derud. Men ser jo også landskabet anderledes i en bus, så det glæder jeg mig til. Der er jeg så et par dage. Vi skal også rigtig hygge os og se os omkring i og omkring Århus og bare hygge igennem. Vi har det altid superhyggeligt, og vi glæder os begge to til at ses. Det er ved at være længe siden sidst.

Så var det jeg tænkte, at nu havde jeg jo transporteret mig derover, og jeg ville ærligt talt gerne se Thyholm igen. Begge mine forældre, er fra Thyholm og jeg har ikke været der siden min mormor gik bort i 1990. Så det er “et par dage” siden sidst.

For omkring et år eller halvanden siden fik jeg via nettet kontakt med mors fætter, og ham og hans kone har en gård deroppe (det er den på luftfotoet ovenfor). Der var ikke så farlig langt fra tanke til handling, og jeg skrev og spurgte, om han havde lyst til at få besøg. Og det havde han ihvertfald. Han kender alle stederne, der er værd at besøge (ihvertfald for mig), idet mormor og morfar var henholdsvis søster til hans mor og bror til hans far. Så det var meget familiært, og således godt viklet sammen. Gården hvor min mor er født ligger der også endnu, men ser meget anderledes ud, end dengang, og der mangler udhuse. Den var ellers firlænget.

Vi har lagt en løs plan for, hvad der skal nås på de dage, jeg er der, men det skal ikke stresses og vi når det, vi skal nå. Men som jeg glæder mig, og der bliver med garanti masser af fotos. Men alt det, skal I nok høre om. Heldigvis har jeg en sød veninde, der kigger efter lejlighed og blomster, mens jeg er væk. Hvor er jeg egentlig heldig! Du kan se, hvor jeg skal hen her.

Jyllandstur dag 1

width=
Udsigten fra indkørslen til gården

 width=

 width=

 width=
Birgitte og hendes hoppe Unbeatable, som er fuldblod og galophest


Udsigten igen – det var en fantastisk dejlig aften

Jeg var i god tid, da jeg skulle afsted, så jeg havde tid til at stå af på Nørreport, og købe bolsjer til dem derovre i det Jydske hos Sømods Bolcher. Jeg elsker dem selv og de faldt også i god jord derovre.

Vel inde i toget, var der en, der havde taget min plads. En dame af udenlandsk oprindelse, pakket godt ind (læs: Hyllet i de så forkætrede tørklæder), og hun forstod ikke så meget som et eneste ord dansk, eller noget som helst andet end sit eget sprog, der på dette tidspunkt var uklart, hvad var. Jeg kaldte på togstewardessen, der fik forklaret hende, at hun skulle flytte sig. Så langt så godt. Denne dame kom til at spille en kedelig rolle på resten af turen, og her har jeg lyst til at skrive mangt og meget om integration eller i dette tilfælde EKSTREM mangel på samme, og når det så er så galt, svigt fra børn og familie. Men det lod til at pli og situationsfornemmelse og indlevelse også var en mangelvare. Historien som I nok skal få, når jeg iøvrigt har fået skrevet om turen, beskriver meget godt, hvorfor man kan blive noget så træt – pissehamrende irriteret, og i det mindste synes, at lære dansk må være et krav som minimum….

Nå, men ihvertfald så flytter jeg på et tidspunkt plads, kun for at måtte flytte tilbage igen, da mit nye sæde også er reserveret, og det gik da også. Og det er ikke fordi, jeg ikke ville sidde ved siden af damen. Forklaring på et andet tidspunkt.

DSB har åbenbart (?) ingen regler for, hvor mange, man må stoppe ind i toget udover siddepladser? Det er jeg nu ret overbevist om, at de har. At de så stopper alt for mange ind, så der står folk op og ned at gange og inde i kupeer, er voldsomt generende, for os, der har været forudseende nok til at bestille og betale for en plads – endda i stillezone . Tag jer sammen DSB. Det skal så siges at hjemturen gik langt mere gnidningsløst. Men næste gang tror jeg, at jeg vil spare sammen og unde mig selv, en fredelig tur på 1. klasse, så kan det være, man kan få lov at få lidt fred, for det kniber godt nok noget med folks diciplin og den slags.

På Skanderborg St. stod søde Birgitte og ventede mig, og vi begav os hjemover mod hendes og kærestens hjem – en rigtig bondegaard.

Aftalen var, at vi spiste middag der, og så derefter drog ud til deres sommerhus ved Ajstrup Strand. Det første vi dog gjorde var at lukke hestene ind. Et job, som jeg var tilskuer til. Ved den lejlighed fangede jeg Birgitte og hendes dejlige fuldblodshoppe Unbeatable.

Da vi havde sørget for hestene gik vi ind og satte maden i ovnen. Den havde Birgittes kæreste købt hos den lokale slagter. Kotteletter med bagt kartoffelmos, coleslaw og salat samt ovnkartofler. Det smagte aldeles dejligt, og et dejligt glas vin fuldendte det jo.

Aftenen sluttede der, da vi efter maden susede ud i sommerhuset, som ligger ved Ajstrup Strand. Da vi kom derud pakkede vi os ud, og fik os arrangeret på hvert sit værelse, og så sad vi og sludrede og drak vin, og så en film som jeg havde købt til Birgitte – Being Julia (2004), som er med Anette Benning og Jeremy Irons – dejlig film, og brilliant spillet. Den var således også Oscarnomineret. Bagefter var det tid at se dyner, for der ventede masser af oplevelser dagen efter.

 width=
Udsigten den anden vej – marker, marker og flere marker

width=
Koteletten med det dejlige kartoffelmos ovenpå, samt coleslaw og ovnkartofler – uhm som det smagte

 width=
Næsten ude ved sommerhuset, måtte jeg ud for at tage dette foto. Der var bare så fantastisk smukt

I’m back!

Fra en weekend så skøn så skøn. Mere senere. Lige nu skal jeg i seng, for jeg er træt af al den friske landluft og masser af gode indtryk og dejligt selskab.