Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks



Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten

Kontroversielt? – Perfect Mothers

Jeg blev opmærksom på Perfect Mothers (2013) via Emiia van Hauens side på Facebook. Hende og sexolog Joan Ørting, giver filmen stjerner og diskuterer emnet (du kan se klippet her 35:21). Jeg kan så afsløre, at de bestemt ikke er enige.

Filmen handler om to mødre, der bor sammen emd deres voksne sønner og på kryds får et forhold til den andens søn. Må man det? Umiddelbart ville det jo nok under normale omstændigheder, give årsag til noget løftede øejenbryn, men her er den ene jo lige så god som den anden. Iøvrigt er det underligt, at filmen, som er fransk produceret, og originalt hedder Adore (2013), bliver oversat til engelsk pludseligt istedet for til dansk.

Personligt husker jeg, at jeg talte med en veninde om det, og hun ville synes det var mærkeligt. Og skulle jeg vælge min veninde eller det, så var det hende, men skal man tvinges udi at vælge, hvis begge er voksne? Nu var det en hypotetisk snak, men det er bestemt da ikke en helt utænkelig tanke – eller hvad synes du? Ikke problemfrit uanset vil jeg tro, men jeg vil glæde mig til at se den senere på DVD.

Det er selvfølgelig svært at udtale sig om filmen, men jeg finder emnet interessant sådan generelt. Så jeg vil meget gerne høre, hvad I synes.

Anmeldelser:

11. oktober 2013 Politiken

9. oktober 2013 B.T.

En chokoladegufgentagelse

Hjertestoppende god er den her sang – tidløs hjertesorgsmusik, som aldrig bliver forældet. Den er bare fantastisk ligesom Toni Braxtons stemme er det. Jeg e l s k e r den sang. Og endnu mere fordi jeg ikke har hjertesorg!

Jeg har vist den før på bloggen, men det var en anden version, og jeg kender ihvertfald en, der gerne vil se ham den lækre chokoladesteg, der er i videoen ovenfor ;-)

Kærligheden jeg nævner i det første indslag – Jamen jo, ham ville jeg sørme gerne have tilbage – til enhver tid, men livet er for kort til at sørge hele tiden. Han bor i mit hjerte, som jeg også bor i hans.

Et genfærd eller en dobbeltgænger

IMG_6934opt2_Klampenborg
Ordrup Jagtvej 3. marts 2012

Kender du det, at du suser rundt og lurer lidt på, hvad du kan finde om en bestemt person? En gammel kæreste, kærlighed, ven, veninde, chef – hvad som helst? Sådan en runde tager jeg engang imellem. Jeg er før blevet overrasket over, hvad jeg har fundet!

I går var det så en overraskelse af de større. Det var det på flere måder. Den her person betød rigtig meget for mig engang – som i jordskælvsrystende, livsændrende meget! Og omvendt. Så behøver jeg vist ikke sige mere, og dem som kender den private historie bag ordene her, ved at jeg ikke har overdrevet, nærmere underdrevet. Det gjaldt så også den anden vej, men anyway…..

Jeg var godt klar over den her dobbeltgænger – ihvertfald fandtes af navn , for det var en ting, jeg var blevet fortalt dengang for snart meget længe siden. Hvad jeg ikke var forberedt på var, at det også var af udseende. For ikke længe siden var det sådan, at jeg fik sus i maven eller ondt i hjertet, hvis jeg så noget, der kunne minde om vedkommende. De dage skulle så være forbi, men man ved jo aldrig og det her foto, jeg faldt over igår, burde næsten. Men intet skete. Jeg var observerende og iagtagende og det var en fed fornemmelse. Men det var dælme uhyggeligt, så ens de to er af udseende ihvertfald – og jeg mistænker iøvrigt.

Så kunne nogen måske forledes til at tro, at jeg stadig har noget i klemme der. Nej jeg har intet som helst i klemme. På et tidspunkt ville jeg gerne mødes over en kop kaffe og bare sludre om, hvad der skete sådan helt venskabeligt – intet andet, men ikke længere – det tog er kørt – nu er det ligemeget. Og min søgen i går, var kun ren nysgerrighed, for jeg håber vitterligen, han har det godt, selvom vores forløb langt fra endte godt. Så nej vil ikke have ham tilbage, men det er der tilgengæld andre, jeg ikke kan sige det samme om…. That’s life I guess!

Sangen er med mine gamle all-time-favoritter The Osmonds og hedder The Proud One og er en af dem, jeg har hørt, når jeg har været ulykkelig udi kærlighedens affærer. Teksten får du her og med den ønsker jeg fortsat god søndag – og så glæder jeg mig iøvrigt vildt til at få min CD med dem.

Livin is dyin
Cause love youve left me cryin
Now theres no use tryin to go on

Each night I dream baby, pretendin
Therell be a happy endin
Burnin down deep inside
Got a heartbreak that I cant hide

Chorus:

Im not the proud one, I need you
Im beggin to you baby, please
Youre the proud one, believe me
This poor man is down on his knees

Baby, please

Oh baby, remember
The love we shared so tender
Hoping that forever youd me mine

I wish you could hear me, oh baby
If only you were near me
I didnt know what I had
Dont ya know that I feel so bad

Jule- og andre minder

Jeg tænker faktisk ofte på Tsunamien i 2004 Ikke så meget på grund af den, men en masse begivenheder det år. Først og fremmest var det også året, hvor jeg startede det med at miste min elskede mor. Så var stilen ligesom lagt. Dernæst mistede jeg en nær, nær veninde. Mistede – ikke fordi hun døde, men fordi hun dikteret af sin tyraniske mand, valgte mig fra. Jeg der ellers havde stået last og brast med hende, og som jeg havde kendt siden, vi var børn.

Det var også året, hvor jeg fandt en stor, stor kærlighed og sjæleven, jeg aldrig tror, jeg finder magen til. Det er ihvertfald ikke sket endnu, lad mig sige det sådan. Lige så hurtigt, jeg fandt den lige så brat og hårdt blev den revet fra mig igen (godt nok først på året efter, men alligevel). For godt til at være sand? Nej den var skam sand. Så at sige, det var et hårdt år forslår vist ikke. Alle 3 ting, var hver for sig helt forfærdelige at komme sig over og tog meget, meget lang tid, men at have dem alle på en gang, mere eller mindre, var rigeligt, skal jeg hilse og sige.

Jeg overlevede, og det gjorde familien ovenfor også. Det er en ny film, der kommer om katastrofen “The Impossible (2012)”. Jeg ved ikke, om jeg skal se den, men jeg behøver den ihvertfald ikke for at blive mindet om 2004.

Dog skete der een god ting også, og den er jeg så til gengæld stadig taknemmlig over, det var nemlig også året, hvor jeg fik min pension, så helt skidt var det ikke. Og man skal jo huske de gode ting og prøve at holde fast i dem. Og selvom jeg ikke har glemt noget som helst af det andet, så er jeg stadig taknemmelig for pensionen hver dag. Og selvom jeg ikke fik min store kærlighed, så ved jeg, at han aldrig glemmer mig heller, og minderne kan ingen tage fra en.

Mavepustere og musik

Livet er fuld af overraskelser, op- og nedture! Nogengange bliver man tildelt “en mavepuster” som man ikke lige havde set komme. Andre gange var det nok mere forudsigeligt. Uanset, så har vi nok allesammen prøvet det adskillige gange i vores liv, og kommer måske (formentlig) til at prøve det igen.

Jeg husker engang, hvor jeg i den grad led af kærestesorg på den her fuldstændig altopslugende helt irrationelle selvdestruktive vis. Af vanvare kom jeg til at gå ind og se “Against All Odds (1984)”. Det skulle jeg aldrig, aldrig have gjort. Jeg brød helt sammen. Så kú jeg lære det! Siden har sangen været den ultimative sang at høre, hvis der var knas på den front.

I wish I could just make you turn around – turn around and see me cry

Der er mange andre og ovenfor er et udvalg af mine favoritter, hvis man kan sige det sådan. Der er flere, men det er de mest fremtrædende, om jeg så må sige. Har jeg hjertesorger? Nej ikke sådan meget alvorligt, men jeg har fået en mavepuster alligevel af en slags, og så tåler disse altid et genhør. Og skulle jeg have været i tvivl om, at jeg stadig kan føle eller at jeg kan blive skideked af det, så ved jeg også det. At jeg stadig er syg, hjælper selvfølgelig ikke på en dyt heller.

Men jeg har dog prøvet langt værre, både af den ene og den anden slags, så jeg overlever og prøver at fokusere på andre ting, og det går såmænd også okay.

Hvad hører du, når du har hjertesorg – og har du iøvrigt set filmen “Against All Odds (1984)“?

All or nothing

Den her slags boybandsange bliver jeg aldrig træt af! Not ever! Gruppen her existerer desværre ikke længere, men sangen her har jeg altså lige opdaget her til aften, og I skal da have den også – En godnatsang!

Skal det være, så skal det være fuldt og helt! Det kunne det ikke blive, og derfor blev det ikke. Dedikeret til dig – du ved, hvem du er, læser du med!

Kæresterier


Skal du ikke have en kæreste spørges der? Joh, siger jeg, men jeg gider ikke have en, bare for at have en. Det skal være noget meget, meget særligt før jeg orker overhovedet at begynde på det. Jeg skal falde på “r.. og albuer” helt bogstaveligt – ellers er det ikke møjen værd.

Jeg har prøvet, hvordan det skal føles og være, men af mange private årsager blev det ikke. Det kan jeg da godt begræde, men jeg har været heldig at møde følelsen nogen gange i min tid. Så hvorfor ikke igen er jeg næsten nødt til at tænke.

Ovensiddende plystegning, er til en helt bestemt meget højt elsket mand, en soulmate, som jeg ikke fik og som er sjælden at møde. Jeg mødte ham, før jeg flyttede her tilbage. Han ved det godt, og sådan er det også omvendt, men derfor skader det ikke at understrege det. Du bliver aldrig glemt….!

Rundt omkring ugen

 

Begrebsforvirring

Jeg ved ikke lige, hvad der går galt. Nogen får begreberne i den grad “galt i halsen”, både med hensyn til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og måden at fremføre det på. At mange så ikke er enige med de andre alligevel, skulle de fatte betydningen af, hvad der rent faktisk bliver sagt, er så noget helt andet. Sidst jeg tjekkede, har racisme og holdninger til muslimer, ikke noget at gøre med hinanden. Muhamedanere har en trosretning/livsholdning og er ikke en race! Ellers skal jeg have mine skolepenge tilbage, og så dårligt hørte jeg altså heller ikke efter.

Så få da lige styr på begreberne, inden I udtaler jeg endsige kaster med både det ene og det andet. Et er jeg dog helt enig i. Vold hører ingen steder hjemme, når man fremfører et synspunkt. Det være sig om det handler om det ene eller det andet. Men eftersom alt jo skal være et socialt eksperiment, så får de nok dårligt et “rap over fingrene” for det heller. Nok om det.

Hundehaderen

Så var der Balder, der blev offer for naboens kugler og vrede. Jeg kan være med langt henad vejen. Som Darkmus skriver (indlægget er der desværre ikke mere), så har man pligt til at reagerer, hvis naboen føler sig generet. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man i praksis skal forhindre sin kat i at betræde naboens grund. Det lader sig simpelthen ikke gøre, hvis den skal gå løs. Og det synes jeg helt personligt en kat skal. En hund er en helt anden snak. Jeg vil dog nødig møde så dyrefjendsk et menneske, der kan få sig selv til at skyde en gammel fredelig hund. Havde vi talt om, at hunden var agressiv eller udgjorde en trussel, så i nødværge, men det det der – nej! Helt forkert, og så er jeg sådan set ligeglad med, at loven er holdt. Så skal loven ihvertfald ændres.

Titanic traumer

Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men Titanic katastrofen, er en alvorlig sag, som de fleste ved, hvad er. En kæmpe del af befolkningen har også set filmen, og ikke mindst elsker de den, og ligeledes sangen, der er temaet til denne. At Kate Winslet har en mening/følelse omkring sangen til filmen, har hun helt klart ret til, men mine tanker, og følelser om samme ændre sig altså gevaldigt, når hun kommer med udtalelser som disse. Tale er sølv og tavshed er guld! Ihvertfald i dette tilfælde.

Grænser

Det var også ugen, hvor jeg mødte “muren” sådan lidt med, hvad jeg kan klare. Alt det her far-halløj, har i den grad taget på kræfterne, og bremserne slås i. Det blev de så, og det var der helt klart forståelse for hele vejen rundt – også hos far, der foranlediget af dette, var på sin første bustur efter operationen. Han må ikke køre bil igen før i juni måned. Det gik rigtig godt, og jeg kan slappe lidt mere af. Nu håber jeg snart han er klar til at få Emil tilbage, for det giver altså en vis begrænsing at have ham.

Mænd & intiativer

Spørgsmålet er nogen eller ingen. Foretrækker det modsatte køn, at man forholder sig afventende, eller vil de gerne noget initiativ? Tjah! Normalt plejer jeg jo ikke sådan at være bleg for at “gøre mit”, men jeg bliver jo også ældre, og situationer er forskellige. I tænkte tilfælde, er det en helt tilfældig (fremmed) mand mødt i det offentlige rum så at sige. Grundet hans position, er han ikke i stand til at kontakte mig (ville være uprofessionelt), og jeg har ingen anelse om, hvordan det ville blive modtaget, kontaktede jeg ham. Jeg har sådan set droppet det, men fortæl mig lige, hvad du ville gøre?

I det hele taget, har det der koncept mænd, eller ikke fyldt lidt i min bevidsthed på det seneste. Er det vitterligen umuligt at finde en sød mand, der gider udvise helt almindelig omtanke og kærlighed? You tell me!

Nu har jeg vist udgydt mig nok om diverse, og vil skynde mig at forberede aftensmaden – hjemmelavet burger med ovngrønsager og salat, inden jeg skal – you guessed it- gå med hund!

Back To December


Lyrics | Taylor Swift lyricsBack to December lyrics

Her til morgen så jeg 60 minutes. Et program jeg ofte ser, og hvor der faktisk også er gode nyheder. Det er en god blanding af alt muligt, og altid oplysende og interessant. Hvis du ikke ser, så kan jeg varmt anbefale. Du kan se preview af fra nogen af deres udsendelser her.

Jeg har nok sådan, som noget “baggrundsstøj” hørt Taylors musik i radioen, eller hørt hende omtalt. Det er ikke noget, jeg som sådan husker. Men så er det så sandelig fordi, jeg ikke har hørt ordentligt efter. I udsendelsen til morgen, var der nemlig et portræt af hende.

Ikke nok med, at hun er køn og se på, så er hun modsat så mange andre unge popidoler, ydmyg, langt fra at køre på sex og så har hun bunker, og bunker af talent. Hun skriver selv sine sange, styrer selv sine forretningsmøder og så involverer hun sig på et helt personligt plan i sine fans.

Hvad mener du om en pige, der begynder at synge derhjemme som 10-årig, plager livet af sine forældre for at komme til Nashville, lander en pladekontrakt som 13-årig og som 14-årig går fra samme pladeselskab, fordi de ville have hende til at synge andres sange. Fantastisk. Selvfølgelig skulle hun ikke synge andres sange, når hun selv kan! Hold da lige op, jeg er imponeret.

Hun har vundet næsten alle de musikpriser der er at vinde, og udtalt af eksperter, var det ikke lige fordi, at hun tiltrækker et meget ungt publikum og det er dem, der kommer til hendes koncerter, så ville man i høj grad kalde hende en stor sangskriver. Hvorfor det skal bruges imod hende forstår jeg ikke, men sådan er det. Hun lider ingen nød, det er sikkert! Og pladeselskabet, der lod hende gå – de må da ærge sig grønne i hovedet, over de lod hende gå. Så godt gået, den der ler sidst, ler bedst.

Lyt til ovensiddende, en smuk sang om kærlighed med en tekst, der faktisk fik mig til at tænke på et fejltrin, jeg lavede som helt ung, og som jeg aldrig kunne rette, selvom jeg prøvede. Da var det for sent – noget jeg stadig kan være ked af. Jeg er langt fra målgruppen, men jeg vil ihvertfald gerne lytte til Taylor fremover. Du kan se mere Taylor på hendes Officielle Site.